Demens

Sidst opdateret 14-08-2023

To personer ved siden af en parcykelHjælpemidler kan i nogle sammenhænge lette vanskeligheder, som følger med at have sygdommen demens. Fx findes der produkter, som kan understøtte din hukommelse, forebygge utilsigtede hændelser eller bidrage til at give dig eller dine pårørende mere tryghed.

Flere forskellige sygdomme kan medføre demens, fx Alzheimers sygdom. De fleste personer med demens oplever hukommelsesbesvær og kan have svært ved fx at huske navne eller finde vej, men demens kan fx også medføre problemer med balance og kropskontrol, svækket overblik samt problemer med at planlægge og problemløse.

En række hjælpemidler kan hjælpe dig, som har demens, og de mennesker, som er omkring dig.

Hukommelse og erindringÅben

Hukommelse og erindringLuk

Forskellige hjælpemidler kan hjælpe med at understøtte din hukommelse, når den svigter.

Skemaer eller tidsplaner kan give dig et overblik over din hverdag og de aktiviteter, som du gerne vil nå i løbet af dagen. Skemaerne kan laves med tekst, billeder eller symboler, alt efter hvad der fungerer bedst for dig. Der findes særlige redskaber, fx bogstav- og symbolsæt, der er beregnet til at lave skemaerne.

Der findes også kalendere med simpel opsætning, som kan være en god hjælp for dig, både til at huske aftaler, men også for at kunne mindes, hvad du lavede tidligere på ugen. De findes både i papirform og elektronisk, alt efter hvad du foretrækker.

Læs mere i guiden Kalendere og tidsplaner.

Tager du medicin, kan du bruge en doseringsæske, som hjælper dig med at holde styr på, om du har taget din medicin. Doseringsæsker er typisk delt op rum, der svarer til ugens syv dage og forskellige tidspunkter på dagen. Derudover kan du få medicinæsker med påmindelse, som giver dig besked enten visuelt, taktilt eller auditivt, når det er tid til at tage medicinen.

En tingfinder kan bruges til at finde nøgler eller andre mindre ting og sager, når du ikke selv kan huske, hvor du har lagt dem. Typisk afgiver den en lyd, som du kan følge, indtil tingen er fundet igen.

Hukommelsessvigt kan fx betyde, at du vil have svært ved at huske begivenheder og måske også navne og ansigter. Der findes forskellige produkter til erindring, fx talende fotoalbums, hvor du eller en anden kan indtale navne til dine billeder af familiemedlemmer, historier om ferier eller steder du har boet osv. Det kan også være nyttigt at have nogle genkendelige genstande, som du og dine nærmeste kan bruge til at sætte samtaler i gang.

Der findes hjælpemidler som kan stimulere hukommelsen, vække følelser eller virke beroligende, fx dukker eller tøjdyr med interaktive funktioner, lyde eller blød krop. Der findes også huskespil, puslespil, erindringskasser m.m.

Kontraster og afmærkningÅben

Kontraster og afmærkningLuk

Demens kan i nogle tilfælde medføre, at du ser mørke flader som huller, eller at du kan have svært ved at se glasdøre. Kontraster kan hjælpe dig med at se ting, som du måske ellers ikke ville lægge mærke til. Fx kan der skabes kontrast ved at lægge en mørk dækkeserviet under en hvid tallerken, eller ved at give kontakter på væggen en kraftig farve, så de adskiller sig fra væggens farve.

Derudover kan du bruge mærkater og anden afmærkning til at sætte på fx skabe, døre eller lignende. Du kan bruge afmærkningen til at vise, hvad der fx er inde i skabet, eller til at vise, hvad der hører sammen, fx hvilken knap der tænder hvilken kogeplade.

Omvendt kan det også i nogle tilfælde være relevant at camouflere og dermed skjule ting eller funktioner, fx ved at hænge et neutralt gardin op foran en dør, som ikke skal benyttes.

Ro og sansningÅben

Ro og sansningLuk

Sansestimulerende hjælpemidler kan give en beroligende effekt. Der findes mange forskellige typer, som kan stimulere kroppen, enten med en ensartet tyngde eller med skiftende stimuli, fx med kugler, lyd eller vibration. Stimulationen kan give dig en tydeligere fornemmelse af din krop og virke beroligende. Der findes fx kuglestole, hvor du sidder i stolen og bliver omsluttet af nogle tunge puder hen over kroppen, eller puder med tyngde, som du kan have liggende på skødet.

Læs om sansning og hjælpemidler i guiden Sansestimulerende hjælpemidler.

Tilkalde hjælpÅben

Tilkalde hjælpLuk

Nødkaldshjælpemidler kan være nyttige at bruge, hvis du får brug for at tilkalde hjælp, når du er alene. Der findes forskellige slags nødkald – nogle skal du selv aktivere ved at trykke på en knap, mens andre bliver aktiveret automatisk. Nødkaldshjælpemidler sender typisk en besked til en vagtcentral, personale eller pårørende.

Nødkaldeanlæg findes både med og uden tovejstale. Ved nødkaldeanlæg uden tovejstale sendes der blot en besked, fx til en kontrolcentral, pårørende eller personale. Ved nødkaldeanlæg med tovejstale kan du tale med personalet, en vagtcentral eller dine pårørende og fortælle, hvad der er sket.

For at aktivere nødkaldeanlægget findes der både kropsbårne og fastmonterede sendere, som du selv skal aktivere. De kropbårne sendere kan fx bæres om halsen eller som et armbånd, mens de fastmonterede fx kan monteres på væggen i badeværelset og aktiveres ved træk i en snor.

Der kan også være situationer, hvor du ikke selv kan aktivere nødkaldet. Det kan være hvis du er faldet eller på anden måde er i en faresituation. De kropsbårne automatiske nødkald sidder på kroppen og kan aktiveres ved fald, eller hvis du forlader et bestemt område. De ikke-kropsbårne nødkald er fx måtter eller bevægelsessensorer, som registrerer, hvis du går ud af sengen, falder eller bevæger dig rundt i rummet.

Ved brug af automatiske nødkald anvendes en teknologi, der giver andre information om din tilstand. Hvis du har en progredierende mental svækkelse, som fx demens, vil de automatiske nødkald kunne anvendes, uden er der er tale om magtanvendelse i henhold til servicelovens magtanvendelsesregler.

Læs mere om magtanvendelsesreglerne og automatiske nødkald i specialkataloget Tryghedsskabende velfærdsteknologi.

Når andre skal kunne finde digÅben

Når andre skal kunne finde digLuk

Kommer du nogle gange afsted og ikke kan finde hjem igen eller ikke kan huske, hvor du var på vej hen, kan det være rart at have en personfinder på sig, så personale eller pårørende kan finde frem til dig. Der sidder typisk en GPS i enheden, som aktiveres, hvis du fx trykker på en nødkaldsknap, forlader et bestemt område, eller hvis du bliver meldt savnet. Enheden kan bl.a. være udformet som et ur, et halssmykke, en skosål eller en sender, der kan ligge i lommen eller sættes fast i bæltet.

Du kan læse om personsøgere og personfindere i guiden Lokaliserings- og sporingssystemer.

Ved brug af personfindere anvendes en teknologi, hvor andre kan spore dig. Hvis du har en progredierende mental svækkelse, som fx demens, vil personfindere kunne anvendes, uden at der er tale om magtanvendelse i henhold til servicelovens magtanvendelsesregler.

Læs mere om magtanvendelsesreglerne og personfindere i specialkataloget Tryghedsskabende velfærdsteknologi.

Sikkerhed i boligenÅben

Sikkerhed i boligenLuk

Du kan skabe større tryghed omkring dig ved at få lavet sikkerhedsforanstaltninger i boligen.

Det kan være en fordel at installere alarmer, som registrerer fx røg, gas eller oversvømmelse. Nogle alarmer sender beskeden videre til en tilkoblet vagtcentral eller personale, så disse får besked hurtigst muligt.

Der findes også hjælpemidler, som afbryder strømmen enten efter et stykke tid eller ved høj varmeudvikling, så du undgår en ulykke. Det kan fx være komfuret eller en lampe, der slukker automatisk, når det har været tændt i lang tid. Du kan også få installeret et sprinkleranlæg, som tændes, hvis der opstår brand.

Hvis du ryger, findes der brandhæmmende hjælpemidler, som forhindrer, at eventuelle gløder fra cigaretten sætter ild til noget. Det kan fx være et brandhæmmende forklæde eller gulvtæppe.

Personlig plejeÅben

Personlig plejeLuk

Det kan være, at du oplever at have svært ved at holde på vandet. Det kan skyldes flere ting, fx sygdomme eller at du glemmer at gå på toilet i tide. Der findes en lang række hjælpemidler, som du kan bruge i forbindelse med inkontinens, bl.a. bleer, alarmer, underlag m.m.

Du kan læse om inkontinenshjælpemidler i guiden Bleer til voksne.

Demens kan give problemer med balance og kropskontrol, hvilket kan være udfordrende, når du står i badet og gulvet bliver glat. Her kan det være en fordel at lægge et skridsikkert underlag i brusekabinen eller badekaret. Du kan også bruge støttegreb, som placeres på væggen, til at holde fast i, så du kan stå sikkert.

Læs mere i guiden Støttegreb, gelændere og toiletstøtter.

Hvis du har brug for at sidde ned, mens du er i bad, kan du bruge badestole i brusekabinen eller badekarsbrætter og -sæder i badekaret.

Læs mere i guiden Badetaburetter, badestole og bruseklapsæder.

Oplevelser og fysisk aktivitetÅben

Oplevelser og fysisk aktivitetLuk

Der findes mange muligheder for aktiviteter og oplevelser på trods af de udfordringer, som skyldes demens. Nogle aktiviteter skal måske tilrettelægges på en anden måde end tidligere, og måske dine pårørende skal hjælpe dig med det.

Du eller dine pårørende kan fx sørge for, at de aktiviteter, som du holder af at lave, ligger synligt fremme, fx strikketøjet, ugebladene, radioen osv. Det kan også være, at du må ændre lidt på, hvordan du tidligere har gjort, fx ved at lytte til lydbøger frem for at læse.

Der findes også forskellige muligheder for spil, som er udviklet til personer med demens. Det kan fx være billedlotteri eller puslespil med genkendelige motiver fra gamel dage eller spil med fokus på at hjælpe erindringen og samtalen på vej. Musik er for mange også letgenkendeligt og kan bruges til at skabe en stemning både alene og i fællesskab med andre.

Hvis du ikke længere kan cykle alene, findes der parcykler, hvor du og en ledsager sidder ved siden af hinanden og cykler sammen.

 

» Fold alle afsnit ind /