Høreapparater

Hvis du føler, at du hører dårligt på det ene øre eller begge ører, kan det være godt at overveje høreapparater. En hørenedsættelse kommer i mange tilfælde langsomt over tid, og det kan gøre det vanskeligere at opdage. Du kan bl.a. spørge dig selv, om du:

• Tit skal have gentaget, hvad der bliver sagt
• Skruer meget højt op for fjernsynet eller foretrækker undertekster
• Misforstår, hvad der bliver sagt
• Bliver hurtigt træt og får ondt i hovedet, når du taler med andre, fordi du skal anstrenge dig for at høre efter
• Trækker dig fra sociale sammenhænge.

For nogle kan det være særlig svært selv at opdage et høretab, ligesom det kan være særlig svært for personens omgivelser at opdage det. Det kan fx være, hvis du har en kognitiv funktionsnedsættelse, som gør, at du har vanskeligt ved at opdage og fortælle andre om dine symptomer. Her er det især vigtigt for omgivelserne at være opmærksom, bl.a. på de ovenstående tegn eller på andre ændringer i adfærd.

Tinnitus

Mange mennesker med tinnitus har også hørenedsættelse. Den nedsatte hørelse kan ofte forstærke tinnitus, selvom der kun er tale om en lille hørenedsættelse. I disse tilfælde kan høreapparater være en hjælp, da de vil forstærke lydene fra omgivelserne og dermed mindske kontrasten mellem omgivelseslydene og tinnitussen. Der findes også andre hjælpemidler til dig, der har tinnitus.

Læs mere i målgruppeindgangen Hørehandicap i afsnittet: Tinnitus.

Børn med hørenedsættelse

Alle nyfødte i Danmark bliver screenet for hørenedsættelse, kort tid efter fødslen. Hvis mor eller far til det nyfødte barn har en hørenedsættelse, får barnet en udvidet hørescreening. Er der mistanke om hørenedsættelse, bliver barnet henvist til sygehusets høreklinik. Høreklinikken laver en audiologisk udredning og hjælper med at finde den rette høreapparatsløsning til barnet og rådgiver forældrene.

I Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse kan du se, hvordan et forløb typisk kan se ud fra den første formodning om eventuelt hørenedsættelse og frem til, at barnet får de nødvendige hørehjælpemidler.

Forløbsbeskrivelse. Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab (Socialstyrelsen, 2019)

Der findes i dag et meget bredt udvalg af høreapparater, som enten er placeret bag øret, i udkanten af øregangen eller helt inde i øregangen. Derudover findes der såkaldte benforankrede høreapparater (BAHS) og Cochlear Implant (CI). Valget af høreapparatstype afhænger af din hørelse, udformningen af dit øre og de funktioner, som du har behov for i din dagligdag. I dette afsnit kan du læse om de forskellige høreapparatstyper (udformninger).

Forbered dig, inden besøget på høreklinikken

Det kan være en fordel at forberede sig inden samtalen på høreklinikken, så du sammen med audiologiassistenten har bedre forudsætninger for at vælge den rette høreapparatstype. Du kan fx overveje, hvilke funktioner du mener kunne være relevante for dig (læs mere om de forskellige funktioner i afsnittet Høreapparatets funktioner), og om der er forhold, der kan have betydning for dit brug af høreapparatet, fx hvis du har en kognitiv funktionsnedsættelse eller synstab. Det kan også have betydning for dit brug af høreapparatet, hvis du færdes i et meget støjende miljø til daglig, eller miljøer hvor det er svært at tage hensyn til din hørenedsættelse.

Sundhedsstyrelsen har lavet et skema i deres pjece om høreapparat til voksne, hvor du kan skrive dine overvejelser ned og tage med til dit møde med audiologiassistenten/behandlingsstedet:

Høreapparat til voksne (Sundhedsstyrelsen, 2019)

I-øret høreapparater

I-øret høreapparater fås i forskellige størrelser, som sidder i øret eller helt inde i øregangen. Det afhænger af graden af din hørenedsættelse og din øregangs udformning, om du kan bruge et i-øret høreapparat. De helt små apparater kan fx falde ud, hvis du har en meget lige ørekanal. Audiologiassistenten rådgiver dig om, hvilke apparater der passer bedst til din hørelse og dine ører.

Fordelen ved i-øret apparaterne er, at de ikke sidder i vejen for briller, hår og evt. hovedbeklædning. Nogle synes, det er en fordel, at apparaterne er diskrete, så man ikke lægger mærke til dem. Omvendt kan det også være en fordel med et synligt apparat, så omgivelserne bliver mindet om at tage hensyn, fx når de taler med dig.

På i-øret apparaterne er der plads til færre funktioner, sammenlignet med bag-øret apparaterne, så her må du gøre op med dig selv, om det er udformningen på høreapparatet eller funktionerne, der er vigtigst ift. dine behov. Hvis du ønsker mange funktioner på et lille i-øret apparat, kan du i nogle tilfælde få en fjernbetjening til apparatet eller tilslutte høreapparatet til din smartphone og på den måde betjene funktionerne.

Størrelsen betyder desuden, at de er lidt sværere at sætte i og tage ud end bag-øret-apparater. Det skal du være opmærksom på, hvis du fx har nedsat førlighed i fingrene eller har svært ved at tage et lille pincetgreb med fingrene.

Husk at tjekke dagligt, om der sidder ørevoks i lydkanalen. Hvis lydkanalen er tilstoppet af voks, kan det få apparatet til at hyle eller ikke lukke lyden ind. Læs mere om rengøring i afsnittet Rengøring og vedligeholdelse.

Bag-øret-apparater

Bag-øret høreapparater har mekanikken placeret i et lille hus bag øret, som er forbundet med en slange ned til en prop i øregangen. Der findes to slags propper: formstøbte og udskiftelige.

De formstøbte propper er lavet af hård akryl eller blød silikone og bliver tilpasset din øregang, så den sidder behageligt og tæt. Hvis proppen ikke sidder tæt, kan du opleve, at apparatet begynder at hyle. Hvis du har haft et apparat i længere tid, som pludselig hyler meget, kan du få tjekket, om proppen sidder godt nok i dit øre.

De udskiftelige ørepropper (kaldes også lydkupler/domes/tips) bliver ikke formet efter din øregang, men fås i 3-4 forskellige størrelser. Proppen monteres på en tynd slange, som også fås i 3-4 forskellige længder.

Fordelen ved bag-øret høreapparater er, at der ved nogle af høreapparatstyperne er plads til større batterier med længere levetid og plads til flere funktioner end ved de mindre i-øret høreapparater. Det er ofte også nemmere at tage høreapparatet af og på.

Ligesom med i-øret apparaterne skal du huske at tjekke dagligt, om der sidder ørevoks i lydkanalen. Hvis lydkanalen er tilstoppet af voks, kan det få apparatet til at hyle eller ikke lukke lyden ind. Læs mere om rengøring i afsnittet Rengøring og vedligeholdelse.

Benforankrede høreapparater (BAHS)

Et benforankret høreapparat, også kaldet BAHS (Bone Anchored Hearing System), sidder på kranieknoglen lige bag ved øret og sender lyd ind i det indre øre via knoglen. Et benforankret høreapparat kan bruges, hvis du har et velfungerende indre øre, men har problemer eller misdannelser i mellemøret, det ydre øre eller er ensidigt døv. Det kan også være en fordel med denne type apparat, hvis du har en kronisk infektion i øret, så du kan undgå at have en øreprop siddende i øret. Benforankrede høreapparater bruger batterier. Du kan bade og svømme, når apparatet er klikket af.

Læs mere om benforankrede høreapparater (særligt for børn) på:

Decibels side ”Benforankrede høresystemer (Bahs)”.

Cochlear implant (CI)

Et Cochlear Implant (CI) er et høreapparat, som kan skabe kunstig hørelse, hvis du er helt døv eller har en svær hørenedsættelse, som ikke kan kompenseres ved hjælp af almindelige høreapparater. CI genskaber altså ikke den almindelige hørelse.

Et CI består af en udvendig og en indvendig del. Den indvendige del består af en modtager, som opereres ind under huden bag øret, og en elektrode, som indopereres i øresneglen. Den udvendige del består af en mikrofon, en taleprocessor og en sender.

Læs mere om CI på Høreforeningens side "Cochlear implant"

Læs mere om børn og CI på Decibels side "Cochlear implant (CI)"

CI til dig med et kombineret syns- og høretab

"CFD Rådgivning, Viden og Udvikling" har lavet en undersøgelse af borgere med erhvervet døvblindheds udbytte af CI. I rapporten kan du bl.a. læse om oplevelser med at have fået indopereret CI fra forskellige mennesker med erhvervet døvblindhed.

Læs mere på CFD’s temaside om CI og døvblindhed

Læs i dette afsnit om de grundlæggende funktioner og egenskaber ved høreapparater, som kan være gode at kende til, når der skal vælges en hensigtsmæssig løsning.

Lydstyrke

Uanset hvilken udformning høreapparatet har, er der som regel mulighed for at få en volumenknap på apparatet eller en fjernbetjening, så du selv kan skrue op og ned for lyden. En fjernbetjening kan fx være en fordel, hvis du har svært ved betjene de små knapper på høreapparatet. De fleste høreapparater har dog også automatisk volumenkontrol, hvor apparatet selv justerer lyden efter omgivelserne og fx reducerer baggrundsstøj fra biler på gaden. Nogle høreapparater kan tilsluttes en smartphone, så du kan skrue op og ned for lydstyrken via telefonen.

Forudindstillede lydprogrammer

Høreapparater fås typisk også med mulighed for forskellige lydprogrammer, så du kan justere lyden efter bestemte situationer, fx koncert, svag tale, udendørs, TV, rumklangsreduktion. Programmerne styres via knapper på apparatet, en smartphone eller en fjernbetjening.

Teleslynge

Ved hjælp af en telespole i høreapparatet kan du sætte høreapparatet til at opfange lyd, via et teleslyngeanlæg, og dermed få lyden direkte ind i høreapparatet. Det kan fx være lyden fra fjernsynet, en underviser i klasselokalet eller lyden fra en oplægsholders mikrofon.

I forsamlingslokaler skal der, i henhold til Bygningsreglementet, være fast installation af teleslyngeanlæg eller lignende. Det gælder altså forsamlingshuse, kirker, biografer, biblioteker, aulaer og koncertsale samt mødelokaler, der er offentligt tilgængelige for publikum. Det er dog ikke alle forsamlingslokaler, som har dette, så det er en god idé at undersøge på forhånd.

Læs mere om teleslynge i målgruppeindgangen Hørehandicap i afsnittet: Overførsel af lyd

Bluetooth-tilslutning til smartphone

Nogle høreapparater kan tilsluttes en smartphone, så lyden fra telefonen går direkte ind i dine høreapparater. Dermed kan du bedre høre, hvad der bliver sagt i telefonen, og du undgår, at høreapparatet begynder at hyle, når en telefon holdes op til øret. Denne funktion er også særligt nyttig, hvis du fx har en synsnedsættelse eller er ordblind og i den forbindelse bruger oplæsningsfunktion til at få læst tekst op på telefonen.

Med tilslutningen til din smartphone kan du typisk også justere på volumen, skifte mellem lydprogrammer (udendørs, koncert, svag stemme etc.) samt se, hvor meget batteri der er tilbage på høreapparatet m.m. Det kan fx være en fordel, hvis du har svært ved at betjene de små knapper på apparatet, men det kræver, at du har en smartphone og er fortrolig med at bruge den.

Farven på høreapparatet

På de fleste høreapparatstyper kan du vælge mellem forskellige farver. Det kan være, at du ønsker en farve, der matcher din hud, eller en farve, der komplementerer din stil.

Engangsbatterier eller genopladelige apparater?

De fleste høreapparater bruger engangsbatterier, men der findes også høreapparater, som skal lades op. Fordelen ved engangsbatterier er, at du ikke er afhængig af at skulle tilslutte strøm, hvis høreapparatet går ud. Batterierne holder typisk 3-4 dage, afhængig af, hvad de bliver brugt til (hvis du fx streamer lyd via din telefon, holder batteriet i kortere tid). En pakke batterier fylder ikke meget og er nem at have med sig. Batterier til høreapparater er gratis, uanset om du har fået dit apparat gennem det offentlige eller en privat leverandør. Typisk bestilles de over nettet og leveres direkte til døren.

De fleste høreapparater kan, efter ønske, leveres med en sikret batteriskuffe. Dette kan anbefales, hvis høreapparaterne skal bruges af fx mindre børn eller mennesker med en kognitiv funktionsnedsættelse, hvor der er risiko for, at de putter batteriet i munden.

For nogle kan det være svært at udskifte de små batterier. Der findes små pinde med en lille magnet for enden, som du kan bruge til at få batteriet i og ud af apparatet.

Hvis det ikke fungerer for dig med engangsbatterier, kan det være en fordel at bruge høreapparater til opladning. Med en oplader kan du fx lade høreapparatet op om natten, når du sover og alligevel ikke skal bruge apparaterne. Høreapparatet kan typisk holde strøm i en dags tid og skal derfor lades hver nat.

Hvis du har en formodning om, at du har en hørenedsættelse, skal du få undersøgt din hørelse af en øre-, næse- og halslæge (ørelæge). Du skal ikke have en henvisning fra din egen læge for at gå til ørelægen.

Hvis det vurderes, at du skal have høreapparat, skal du tage stilling til, om du vil henvises til en offentlig høreklinik, eller om du vil til en privat høreapparatforhandler. Din ørelæge har pligt til at informere dig om valgmuligheden. Nogle ørelæger tilbyder også høreapparatbehandlinger - læs mere i afsnittet ”Offentlig høreklinik” nedenunder.

For de fleste er valget mellem offentlig og privat behandling frit, men for nogle typer af høretab skal der henvises til en audiologisk sygehusafdeling, og man kan derfor ikke behandles på en privat høreklinik.

Sundhedsstyrelsen har lavet en pjece, som bl.a. beskriver forskellene på at få høreapparater gennem det offentlige og private:

Høreapparat til voksne (Sundhedsstyrelsen, 2019)

Høreforeningen har lavet guide om køb af høreapparat:

Guide ved køb af høreapparat

Valget af selve høreapparatstypen afhænger af din hørelse, ørets udformning og dine behov for funktioner. Audiologiassistenten hjælper med at vurdere dette. Læs mere om de forskellige typer og funktioner i de to forgående afsnit.

Offentlig høreklinik

Hvis du vælger behandling i det offentlige regi, eller hvis du har en type høretab, som kræver behandling på en audiologisk sygehusafdeling, sender ørelægen henvisningen, og så bliver du indkaldt til en tid på sygehusets høreklinik eller audiologiske afdeling.

Der er ikke frit valg af apparater, men der er et udvalg af forskellige typer af høreapparater, og du finder, sammen med audiologiassistenten, frem til, hvilket apparat der passer bedst til din hørenedsættelse og dit behov for funktioner. Det offentlige sørger for vedligeholdelse, reparation og udskiftning af dine høreapparater.

Der kan være varierende ventetid i de offentlige klinikker. Du kan finde de aktuelle ventetider via Høreforeningens hjemmeside:

Høreforeningen: Ventetider.

I nogle tilfælde har regionen også en aftale med en praktiserende ørelæge (puljeklinikker), som tilbyder høreapparatbehandling på offentlige vilkår uden udgifter for borgerne. Puljeklinikker råder over de samme typer høreapparater, som uddeles på sygehusene.

Privat høreklinik

Hvis du vælger en privat høreklinik, kan du få et fastsat offentligt tilskud til dit høreapparat. Du kan se de aktuelle takster på Regionens hjemmeside. Hvis du vælger et høreapparat, som er dyrere end det offentlige tilskud, skal du selv betale restbeløbet. Høreapparater fra private forhandlere er omfattet af købelovens regler. Du bør derfor forhøre dig om, hvilken service og garanti der gives hos forhandleren.

Der findes flere godkendte private høreklinikker rundt omkring i landet.

Du kan finde en liste over dem hos Teknisk Audiologisk Laboratoriums portal:

audiologi.dk

Rådgivning gennem kommunikationscentrene

Uanset om du har fået dit høreapparat i offentligt eller privat regi, kan du (og dine pårørende) få rådgivning af kommunikationscentrene rundt om i landet. Rådgivningen kan fx være om brug af høreapparat og strategier til bedre at forstå, hvad der bliver sagt. Du behøver ikke en henvisning for at modtage rådgivning fra kommunikationscentrene.

Kommunikationscentrene tilbyder hjemmebesøg, hvis du ikke har helbred til selv at møde op på kommunikationscentret.

Find dit nærmeste kommunikationscenter

Det tager tid at vænne sig til høreapparater.

Første gang, du får et høreapparat på, lyder alting meget anderledes. Dine ører skal vænne sig til den nye lyd, og det kan sagtens tage nogen tid. Men tilvænningsperioden er givet godt ud, for efter nogen tid med intensivt brug (gerne hele dagen), vil dine ører vænne sig til det, og det vil komme til at lyde normalt for dig.

Det samme vil ske igen, når du skal have udskiftet dine høreapparater. Ørerne skal igen vænne sig til den nye lyd, men du skal blot være tålmodig. Ørerne vænner sig til det, hvis du sørger for at bruge dem nok.

For dig, der kun bruger høreapparaterne i bestemte situationer (fx når nu ser TV eller taler med andre), kan det alligevel være en fordel at bruge høreapparaterne hele dagen i starten, så dine ører kan vænne sig til den nye lyd. På den måde får du det optimale ud af høreapparaterne.

Hvis du forsat oplever problemer med lyden i høreapparatet, skal du kontakte høreklinikken for at få efterkontrolleret dine høreapparater. Problemer med lyden i høreapparatet kan enten skyldes en fejl ved selve apparatet, men det kan lige såvel skyldes, at apparatet ikke er tilstrækkeligt efterjusteret.

En hørenedsættelse bliver særligt udfordrende, når omverdenen ikke er opmærksom og tager hensyn til det. Hvis du som pårørende følger nogle få enkle råd, kan du gøre det nemmere for personen med hørehandicap at forstå, hvad du siger.

• Tal tydeligt. Sørg for at udtale ordene tydeligt – undgå at mumle.
• Gentag med andre ord. Hvis personen ikke hører, hvad der bliver sagt første gang, så hjælper det ikke nødvendigvis at tale højere. Forsøg derfor at gentage, hvad du mente, men med andre ord eller formuleringer. Det er særligt en fordel for mennesker med skelnetab.
• Munden skal være synlig. Mange mennesker med hørehandicap er afhængige af at mundaflæse for at forstå, hvad der bliver sagt. Sørg derfor for, at munden er fri for hænder, halstørklæde osv., når du taler.

Socialstyrelsen har lavet 2 plakater, som du fx kan hænge op i dit klasseværelse eller på arbejdspladsen. Plakaterne forklarer, hvordan man bedst kommunikerer med mennesker med hørenedsættelse:

Omgivelsessfaktorer, såsom belysning, akkustik og baggrundsstøj, har stor betydning for mennesker med hørenedsættelse. Det kan også være nyttigt at gøre omgivelserne opmærksomme på, at du har en hørenedsættelse.

Sørg for god belysning

Med en hørenedsættelse har du ekstra behov for at mundaflæse og aflæse kropssprog til at supplere alt det, som du ikke får med af det talte. Derfor er det vigtigt, at der er god belysning på de mennesker, som du taler med. Sørg for at stå med ryggen til lyset, når du taler med folk, så lyset falder ind på deres ansigt. Sidder du i et kontorlandskab på dit arbejde, vil det ligeledes være en fordel at sidde med ryggen til vinduerne, så lyset falder ind på de kollegaer, som du sidder sammen med. Det samme gælder i klasseværelset og lignende situationer.

Kropsbårne symboler

For nogle kan det være rart at have et lille symbol på sig, som kan gøre andre mennesker opmærksomme på, at man har en hørenedsættelse. Til dette kan du få badges eller klistermærker med signal om, at du har en hørenedsættelse, og at man skal tale tydeligt til dig etc.

Kropsbårne symboler: Hørenedsættelse

Det er vigtigt at holde høreapparaterne rene, særligt for ørevoks, men også for støv og snavs, som kan sætte sig i apparatets dele og reducere apparatets funktion. Når du får udleveret dine høreapparater, får du typisk redskaber med til at rengøre apparaterne.

Voksfiltre

Ved i-øret-høreapparater sidder der et lille filter, som forhindrer ørevoks i at trænge ind til mekanikken. Filteret kan du selv udskifte, fx hver anden måned, efter behov eller efter leverandørens anvisning. Du bestiller nye filtre direkte hos producenten af høreapparaterne.

Øreproppen

Hvis du har et bag-øret høreapparat med formstøbt øreprop (øreprop, der er støbt efter dit øre), bør du rengøre proppen en gang om ugen og dagligt tjekke, at der ikke sidder ørevoks i proppens lydkanal(er). For at rengøre proppen kan du tage proppen af høreapparatet og lægge den i et glas varmt sæbevand. Du kan lade det stå natten over, når du sover og alligevel ikke skal bruge høreapparatet. Når du tager proppen op, skal du tørre den af og puste resterende vand ud, som ligger inde i de små kanaler i proppen. Til dette kan fås en lille luftpuster samt en tørreboks. Hvis proppen går i stykker, skal du henvende dig der, hvor du har fået udleveret høreapparatet for at få lavet en ny prop.

Nogle bag-øret høreapparater bruger udskiftelige ørepropper (kaldes lydkupler/domes/tips), som fås i 3-4 forskellige størrelser. Disse bestiller du nye af ved at kontakte producenten af høreapparatet.

Slanger

Til bag-øret høreapparater hører der forskellige typer slanger, som forbinder øreproppen med selve høreapparatet.

Til høreapparater med formstøbte propper hører tykslanger (til hårde akrylpropper) og tubelocks (til bløde silikonepropper). Tykslanger klippes af, så de passer til dit øre, og skal skiftes regelmæssigt. Du bestiller tykslanger og tubelocks samme sted, som du bestiller batterier (du finder et link længere nede i afsnittet Sådan får du batterier til dit høreapparat).

Til høreapparater med udskiftelige ørepropper hører tyndlanger, som fås i 3-4 forskellige længder. Hvis du har høreapparat på begge ører, skal du være opmærksom på markeringen af højre/venstre på slangen. Tyndslangerne bestiller du direkte hos producenten af høreapparaterne.

Høreapparaterne kan ikke tåle vand

De fleste høreapparater kan ikke tåle vand pga. elektronikken i dem. Vær derfor opmærksom, når du er ude i kraftigt regnvejr, og dæk evt. høreapparaterne med dit hår eller en hat, så de ikke får vand. Du skal tage høreapparaterne ud, når du er i bad, i svømmehallen eller hvis du dyrker idræt, hvor du sveder meget.

Hvis der kommer vand i høreapparatet, bør du tage batteriet ud og åbne apparatet, så vandet kan fordampe. Der findes også tørrebokse, som du kan lægge apparatet i.

Der findes særlige høreapparater, som er beregnet til at have på i vand.

Udskiftning af høreapparater

Når du har fået udleveret et høreapparat i det offentlige eller modtaget tilskud til privat behandling, kan du først få et nyt høreapparat eller nyt tilskud, når der er gået fire år. Dette gælder dog ikke, hvis din hørelse forringes betydeligt, så du ikke længere kan bruge dine nuværende høreapparater. Når du skal have nye høreapparater, bliver din hørelse tjekket igen for at se, om der er sket ændringer siden sidst. Det kan også tænkes, at dine behov, i forhold til høreapparaternes øvrige funktioner, har ændret sig.

Børn skal i nogle perioder have skiftet deres høreapparater oftere, fordi de vokser. Her er det en fordel at have bag-øret apparater, så det kun er proppen, der skal udskiftes frem for hele apparatet. Dermed skal barnet ikke vænne sig til nye apparater så ofte.

Sådan får du batterier til dit høreapparat

Batterier til høreapparater er gratis, uanset om du har fået dit apparat gennem det offentlige eller en privat leverandør. Typisk bestilles de over nettet og leveres direkte til døren.

Hvor smider jeg batterier ud?

Miljøstyrelsen anbefaler, at du sender dine batterier til genanvendelse, enten ved din kommunes husstandsindsamling eller ved at indlevere batterierne på den lokale genbrugsplads.

Foreninger

• Høreforeningen
• Decibel - Børn og unge med høretab
• CFD – særligt for dig med kombineret høre- og synstab, men de har også rådgivningstilbud til dig med et betydeligt høretab.

Pjecer og andre informationsmaterialer

• Høremanual for dig, der arbejder med borgere med høretab (Høreforeningen, 2015)
• Forløbsbeskrivelse. Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab (Socialstyrelsen, 2019)
• Høreapparat til voksne (Sundhedsstyreslen, 2019)
• Udredning og henvisning af patienter med hørenedsættelse. Faglig vejledning til speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme. (Sundhedsstyrelsen, 2015)
• Ældre, der har problemer med både syn og hørelse (CFD, 2022)