English  Printervenlig
Ved brug af Hjælpemiddelbasen accepteres cookies til statistik og funktionalitet. Ok, fjern denne besked eller læs om brug af cookies og muligheder for at afvise cookies.

Du er her: Forside | Nyheder | Forebyg og behandl sår

Forebyg og behandl sår

02-01-2018 af Jane Maindal (Vendlet ApS)

Er vi som sundhedsprofessionelle med til at skabe sår, når vi anvender hjælpemidler og forflytter manuelt? og er det nok blot at anvende trykforebyggende madrasser, når skaden er sket?

FORMÅL
Sår får ofte store konsekvenser hos sengeliggende borgere. Det påvirker personalets arbejdsmiljø og er dyrt for samfundet. Manglende viden ender ofte ud i, at et sår kategoriseres og behandles som et tryksår, selvom årsagen til såret ikke er trykrelateret.

Få styr på de forskellige former for sår, der oftest ses hos den sengeliggende borger. Få samtidig viden om, hvordan sår behandles. Og hvordan du kan forebygge sår ved at rette fokus mod hjælpemidler, lejring og forflytningsmetoder.

INDHOLD
Undervisningen er teoretisk og vil omhandle emner som:
- Årsager til sår, herunder tryk, shear, maceration, friktion og delaminering
- Nyeste praksis for sårbehandling
- Forskellige behandlingsmuligheder, bl.a. larveterapi, kul, sølv og honning
- Seng, madras, forflytning og sår

UNDERVISERE
- Pia Beck, Ergoterapeut, Vendlet
- Jane Kristensen, Sårsygeplejerske, Abena

MÅLGRUPPE
Sundhedsprofessionelle med:
- behov for opdatering i grundlæggende sårbehandlingsprincipper
- interesse for forebyggelse af sår, sårbehandling og sårbehandlingsprodukter.

Sygeplejersker og andre praksispersonaler, der:
- arbejder med forebyggelse og/eller sårbehandling
- skal opstarte med sårarbejdet
- trænger til opdatering på området

Forflytningsvejledere

PRAKTISKE OPLYSNINGER
Vi afholder seminaret Forebyg og behandl sår:

- Onsdag den 18. april 2018

Seminaret starter kl. 9.30 og slutter kl. 15.30.

Seminaret afholdes hos Vendlet, Egelund 33, 6200 Aabenraa.

Seminaret er gratis for alle. Der opkræves dog et gebyr på 1.000 kr., hvis du udebliver fra seminaret uden at melde afbud. Forplejning og kursusmateriale er også gratis
Se mere og tilmeld dig


Nyeste hjælpemidler
LogicKeyboards
Instrulog A/S
LogicKeyboards
Rollator, Let´s Fly
Seniorshop ApS
Rollator, Let´s Fly