Hjælpemiddel til transport i bus

04-07-2017 af Tal Haimoff

Hej
Jeg har en borger med kroniske rygsmerter, der har brug for at komme på job med offentlig transport. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt, fordi buskørsel provokerer smerterne. Jeg vil spørge om andre har lign. overvejelser og erfaring om evt en pude eller lign., der kan bruges.
Sommerhilsener
Tal

Svar 1 af 3 - Rygsmerter ved buskørsel

04-07-2017 af Randi Stidsen

Hvad er det ved buskørslen, der provokerer smerterne? Er det i siddende eller i stående - eller begge dele? Hvad sker der ved kørsel i almindelig bil? Provokeres smerterne også der?
Det er ofte meget svært at afhjælpe svære kroniske smerter, derfor er det vigtigt med den meget grundige udredning. Især er det vigtigt at få en snak om, om der er nogle ting, der kan afhjælpe/lette smerterne - også i alle mulige andre situationer end ved buskørsel. Har borger nogle strategier, som kan være brugbare ved buskørsel?
Måse kan det også være nødvendigt at tage den tur sammen med borgeren, og se hvordan vedkommende agerer i bussen. Med fokus på, hvor smerterne er værst/provokeres. Måske kan man ud fra det finde vejen frem til en mulig måde.
Måske har I allerede været det igennem, men det fremgår ikke af dit indlæg:-)

Venlig hilsen
Randi Stidsen

Svar 2 af 3 - rygproblemer og offentlig transport

04-07-2017 af Tal Haimoff

Tak Randi.
Jeg har endnu ikke snakket med borgeren men fik en henvisning.
Du har fuldstændigt ret i hvad du skriver og det skal jeg nok forholde mig til. Jeg tænker bare to skridt frem ) . Har overvejelser omkring korset eller pude.

Svar 3 af 3 - Rygproblemer og offentlig transport

07-07-2017 af Thomas Holm (OneMed A/S)

Hej Tal
En produkt der måske kunne være med til at afhjælpe smerterne, kunne evt. være en ObusForme rygpude. Den har også et praktisk bærehåndtag.
Den har HMI-nr. 20605 - du kan se mere om den her: http://www.hmi-basen.dk/r11x.asp?linkinfo27657&art061758&nart1
mvh
Thomas Holm

Skriv/besvar indlæg


Log ind for at skrive eller besvare indlæg. Tilmeld dig idé- og debatforum, hvis ikke du har en adgangskode.

Relaterede produktgrupper
Stolerygge og rygpuder
Siddepuder og siddeunderlag