Tohjulet rollator

18-02-2019 af Gitte Nissen

jeg har fået en henvendelse fra en borger, der ønsker en tohjulet rollator.
Jeg kan ikke finde den i HMIbasen eller ved at google den, men jeg har set den, både ude i gadebilledet og på en filmstump og vist nok i noget pop-up-reklame her på HMI-basen, så jeg bruger nok bare de forkerte søgeord.

Sådan som jeg har set den, så er der tale om en rullende stok. Den ligner en smule Troja og Gemino og de andre med net på - men har kun et håndtag og kun to hjul - som er efter hinanden, lidt lige som et løbehjul. Jeg kan ikke huske om der også er et lille net på så man kan have noget med sig.

Jeg har - når jeg har set den - været i tvivl om hvor god den var at støtte sig til, og nu bliver jeg rigtig meget i tvivl om det overhovedet er et produkt som vil være relevant som hjælpemiddel. Min borger er en ældre herre med dårlige knæ, dårligt hjerte, KOl, og ikke mindst meget dårligt syn.
Han træner p.t. med at komme op fra møblerne så han kan gå i lejligheden. Der er mange tunge møbler i lejligheden, de er trukket ud så han kan støtte sig fra møbel til møbel. Han har ret i at det vil være vanskeligt at få manøvreret en almindelig rollator rundt, og han forestiller sig at en tohjulet rollator vil kunne støtte ham når han har brug for det og kan stilles op ad væggen når han ikke har brug for den.
Jeg har bare meget svært ved at forestille mig at det er en god løsning, så jeg har brug for nogle erfaringer fra jer andre.
Min borger kender til en dame i Roskildeområdet, som ang. har fået bevilget en sådan...?

Svar 1 af 2 - Tohjulet rollator

18-02-2019 af Tina Jeppesen

Hej Gitte.

Mon ikke det er disse du tænker på:
https://hmi-basen.dk/r4x.asp?linktypeiso&linkinfo12060308

De findes under gangbukke med to hjul

Venlig hilsen
Tina

Svar 2 af 2 - Albuestok med to hjul

18-02-2019 af Mary Petersen

Kære Gitte
Jeg kan ikke få ovenstående link til at fungere, men du har produktet her: https://hmi-basen.dk/r11x.asp?linkinfo=38061
I tilfælde af, at dette link heller ikke fungerer, kan du finde produktet hos Gloria Mundi under Albuestokke.

Skriv/besvar indlæg


Log ind for at skrive eller besvare indlæg. Tilmeld dig idé- og debatforum, hvis ikke du har en adgangskode.

Relaterede produktgrupper
Albuestokke