Udviklingshæmning

Sidst opdateret 16-11-2023

Bedstefar og barnebarn spiller vendespilHvis du har udviklingshæmning, kan du måske bruge hjælpemidler til at få et bedre overblik over din dag eller til at lette kommunikationen med dine medmennesker. Der findes også hjælpemidler, som kan være relevante til mange andre formål. Læs herom i denne målgruppeindgang.

Udviklingshæmning kan have varierende betydning i forhold til sproglige, praktiske, motoriske og sociale færdigheder. Der er derfor stor forskel på hvilke hjælpermidler, der er nyttige for den enkelte. Behovet for og nytten af hjælpemidler vil også afhænge af en række omgivelsesmæssige faktorer fx boligforhold og omgangskreds.

KommunikationÅben

KommunikationLuk

Udviklingshæmning kan betyde, at du oplever udfordringer med kommunikation, og det kan være relevant at se på, om der findes hjælpemidler, der kan reducere disse udfordringer.

Hjælpemidler til kommunikation kan både være hjælpemidler til verbal og til nonverbal kommunikation. Desuden kan hjælpemidler til kommunikation opdeles i hjælpemidler til nær- og fjernkommunikation. Det vil sige hjælpemidler, der anvendes til at kommunikere med personer, som du er i rum med, over for hjælpemidler til kommunikation med personer, der fysisk befinder sig et andet sted end der, hvor du er.

Det vil være meget individuelt, hvilke hjælpemidler til kommunikation der eventuelt er nyttige for dig. Nogle hjælpemidler skal tilpasses mere end andre, og nogle hjælpemidler til kommunikation bliver først nyttige efter træning og tilvænning. Det kan være nødvendigt, at du opøver nye færdigheder. Det kan også være nødvendigt, at de personer, som du kommunikerer med, opøver nye færdigheder.

Der findes lav- og højteknologiske kommunikationshjælpemidler, og ofte er der behov for at anvende flere typer produkter i sammenhæng for at opnå en god løsning.

Følgende produkttyper indgår ofte i kommunikationsløsninger:

Læsning og skrivningÅben

Læsning og skrivningLuk

Ønsker du at få læst en tekst op, kan du bruge forskellige hjælpemidler.

Er det en digital tekst, findes der oplæsningsprogrammer til computere, smartphones og tablets. Der findes også oplæsningsapparater, som er egnet til oplæsning af lydfiler, og som kan have fordele i forhold til betjening og brugervenlighed.

Er teksten ikke digital, som fx i en bog eller på et skilt, skal du have et hjælpemiddel, som først gør teksten digital og derefter oplæser teksten. Det kan fx være en smartphone med en app, der kan scanne og ordgenkende, via telefonens kamera, og derefter oplæse teksten.

Du kan også få hjælpemidler til at skrive, fx programmer som kan omdanne tale til tekst på smartphones, tablets og computere.

PlanlægningÅben

PlanlægningLuk

Udviklingshæmning kan give udfordringer i forhold til at overskue og planlægge hverdagen.

Måske har du behov for at få et overblik over dagens aktiviteter og kende aktiviteternes indhold? Her kan du med fordel bruge skemaer eller visuelle tidsplaner. Med et skema eller en tidsplan kan du se aktiviteter og deres rækkefølge.

Du kan bruge tekst, piktogrammer og billeder til at visualisere dine planer. Nogle bruger også konkreter, som fx badebukser eller svømmebriller, til at vise, at det er i dag, at turen går til svømmehallen eller stranden.

Læs mere i guiden Kalendere og tidsplaner.

Har du brug for at få vist, hvor lang tid en aktivitet varer, eller hvor lang tid det varer, inden du fx skal med bussen, kan et nedtællingsur måske være til hjælp. Der findes nedtællingsure i forskellige udformninger, fx æggeure med tydelig farvevisning af resterende tid, eller ure, som viser tiden med et lagkagediagram. Nedtællingsure kan både fås som armbånds-, bord- og vægure. Desuden har smartphones og smarture oftest nedtællingsure og muligheder for at variere designet, evt. ved installation af en ekstra app.

Ro og sansningÅben

Ro og sansningLuk

Sansestimulerende hjælpemidler kan være en hjælp, hvis du fx oplever motorisk uro eller ubehag ved visse typer berøring. Sansestimulerende hjælpemidler er kendetegnet ved at stimulere kroppen, enten med en ensartet tyngde eller med skiftende stimuli, fx med kugler, lyd eller vibration. Det kan fx være kugledyner, kompressionsveste og kuglestole. Stimulationen kan give dig en tydeligere fornemmelse af din krop, hvilket kan virke beroligende.

Måske kan det være beroligende for dig at have noget i hænderne, som du kan trykke, massere eller ae. Det kan fx være bløde bolde, formbare figurer eller tøjdyr.

Hvis bestemte lyde generer dig, eller hvis du har brug for at skærme af for lyde i omgivelserne, kan du bruge høreværn, ørepropper eller evt. hovedtelefoner med støjreduktion.

I andre tilfælde kan lyde eller musik virke beroligende. Der findes lyd- og musiksamlinger, som er produceret særligt med det formål at give en beroligende effekt. Det kan også være, at du selv ved, hvilken type musik der virker afslappende for dig.

Du kan læse mere om sansestimulerende hjælpemidlers funktioner og anvendelsesmuligheder i guiden Sansestimulerende hjælpemidler.

Tilkald og nødkaldÅben

Tilkald og nødkaldLuk

Muligheden for at tilkalde hjælp, fx ved at benytte et nødkald eller en telefon, kan bidrage til at give dig tryghed.

Almindelige telefoner kan være komplicerede at ringe fra, men der findes apparater, som har en forenklet betjening. Der findes også muligheder for at opsætte traditionelle smartphones til at have en mere simpel brugergrænseflade.

Til nødkald findes kropsbårne løsninger, hvor du fx har et armbånd eller en halskæde med en knap, der kan aktivere et kald. Der findes også nødkaldeanlæg, som typisk placeres i boligen, og som giver dig mulighed for at tale med den person eller den vagtcentral, som anlægget er koblet op til. Nogle nødkald har indbygget GPS og kan give alarmmodtageren oplysning om, hvor du befinder dig.

Eksempler på telefoner, nødalarmsystemer, lokaliseringssystemer og orienteringshjælpemidler findes i følgende produktgrupper:

Læs mere i guiden Lokaliserings- og sporingssystemer.

Sociale aktiviteter og fritidslivÅben

Sociale aktiviteter og fritidslivLuk

Til sociale aktiviteter kan det være godt at samles om noget. Spil og legetøj kan være god underholdning og et godt redskab til samvær med andre. Der findes legetøj og spil, som er særligt udviklet eller tilpasset til mennesker med udviklingshæmning.

Du kan finde eksempler på det her:

Læs mere i guiden Legetøj og spil, som kan give dig inspiration til at udforske mulighederne.

For mange giver et aktivt fritidsliv gode oplevelser og øget livskvalitet. Regelmæssig fysisk aktivitet vil ligeledes styrke din generelle sundhed, krop og fysik.

Der er udviklet en lang række hjælpemidler, målrettet forskellige idrætsgrene, der kan støtte dig i at kunne deltage i forskellige idrætsaktiviteter. Der findes blandt andet særlige cykler samt remedier til svømning og boldspil.

MadlavningÅben

MadlavningLuk

Der kan være mange forskellige årsager til, at det kan være en udfordring at deltage i madlavning, hvis du har udviklingshæmning:

Hvad er dine fysiske forudsætninger? Har du brug for at tilrettelægge madlavningen på en særlig måde, eller har du brug for at indrette køkkenet på særlig vis?

I forhold til dine fysiske forudsætninger findes en række hjælpemidler, der kan gøre det lettere for dig at lave mad. Fx findes der:

Når du tilrettelægger madlavningen, er det væsentligt, at de forskellige processer er håndterbare for dig. Måske har du brug for, at opskriften er visualiseret med billeder, at de enkelte trin i opskriften er tydeliggjort, fx ved at du kan krydse de punkter af, som er gennemført osv. Det kan også være en hjælp for nogle at bruge særlige nedtællingsure eller særlige redskaber til at tælle, veje og måle.

I forhold til indretning af køkkenet kan det have betydning, at du kan finde og nå de redskaber, der skal anvendes. Måske er det en hjælp for dig at finde køkkenredskaberne frem, inden du går i gang med at håndtere fødevarerne, og måske har du brug for at lægge redskaber og fødevarer frem på en bestemt måde for at kunne overskue madlavningen.

Få flere ideer til madlavning i guiden Madlavning. Se bl.a. afsnittet Overskuelig madlavning.

 

» Fold alle afsnit ind /