English  Printervenlig
Ved brug af Hjælpemiddelbasen accepteres cookies til statistik og funktionalitet. Ok, fjern denne besked eller læs om brug af cookies og muligheder for at afvise cookies.

Du er her: Forside | Klassifikation | håndtering af kommunikation og information | Principafgørelser - hjælpemidler til håndtering af kommunikation og information

Principafgørelser - hjælpemidler til håndtering af kommunikation og information

Principafgørelser relateret til produktgruppen Hjælpemidler til håndtering af kommunikation og information eller til Alle produktgrupper. Klik på alle principafgørelser i Hjælpemiddelbasen for at få listen udvidet til at omfatte alle principafgørelser, som er registreret i Hjælpemiddelbasen.

Titel og resumeUdgivetRelaterede produktgrupper
101-10 Hjælpemiddel - høreapparat - offentlig leverandør - tab af høreapparat
Ansøger var berettiget til et nyt høreapparat som erstatning for det høreapparat, han havde tabt. Der var tale om et høreapparat udlånt af en offentlig audiologisk afdeling, og ansøger havde ikke handlet uansvarligt i sin omgang med høreapparatet.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke er indført en særregel for, hvornår høreapparater udlånt fra offentlig leverandør kan udskiftes.
30-04-2010 Hørehjælpemidler
10-16 Hjælpemiddel - abonnementsudgifter til app - fast-netabonnement til brug for nødkald - driftsudgift
Der kan ikke ydes støtte til udgifter, som følger af brugen af hjælpemidlet (driftsudgifter).
Abonnementsudgifter til en hjælpemiddel-app og udgifter til fastnetabonnement til brug for et nødkald er ikke driftsudgifter, da der ikke er tale om udgifter, som følger af brugen af hjælpemidlet. Abonnementerne er en forudsætning for, at appen og nødkaldet kan anvendes efter deres formål.
En app er et hjælpemiddel, hvis appen er fremstillet med henblik på at kompensere for en nedsat funktionsevne. Hvis et abonnement er en forudsætning for at kunne anvende appen efter dens formål, skal kommunen afholde abonnementsudgifterne.
Et fastnetabonnement til brug for et nødkald kan ligesom abonnementsudgifter til en app bevilges som en del af hjælpemidlet, når et fastnetabonnement er en forudsætning for, at nødkaldet kan fungere. Det er en forudsætning, at borger ikke i forvejen har et fastnetabonnement. Det er alene abonnementet, der kan bevilges sammen med nødkaldet. Det vil sige, at udgifter til telefonopkald ikke er omfattet, og borger skal derfor selv afholde sådanne udgifter. Ved indgåelse af fastnetabonnement kan kommunen tage udgangspunkt i det billigst, nødvendige abonnement.
17-03-2016 Hjælpemidler som understøtter hukommelsen
 Personlige nødalarmsystemer
103-12 Hjælpemiddel - høreapparat - bevilling - udlån - henvisning - lægelig vurdering
En borger var berettiget til bevilling af høreapparater uanset, at han i en periode forud for ansøgningen havde lånt høreapparaterne af den private leverandør. Ankestyrelsen lagde til grund, at der i perioden, hvor han afprøvede apparaterne og blev undersøgt hos speciallæge, alene var tale om udlån.
Sundhedsstyrelsens vejledning om høreapparatbehandling kunne ikke begrænse borgernes mulighed for at få bevilget høreapparat ved at fastlægge yderligere procedurer.
Det var ikke en betingelse for bevilling, at kommunen skulle være enig i speciallægens vurdering af behovet for høreapparat.
01-06-2012 Hørehjælpemidler
104-10 Hjælpemiddel - høreapparat - udskiftning - bevilling - privat leverandør
Hjælpemiddelbekendtgørelsens ordlyd om, at en ansøger, som har valgt at benytte en privat leverandør tidligst kan bevilges et nyt høreapparat efter 4 år, skal forstås således, at ansøger har ret til udskiftning af sit høreapparat efter 4 år, hvis ansøger fortsat opfylder betingelserne for at bruge høreapparat.
Ansøger skal ansøge kommunen om at få et nyt høreapparat før høreapparatet anskaffes. I den konkrete sag kunne ansøger ikke få betalt et nyt høreapparat, da høreapparatet var anskaffet, inden bevillingen var givet.
30-04-2010 Hørehjælpemidler
11-14 Hjælpemiddel - personkreds - lidelsens karakter - briller - kontaktlinser - sygdomsbetinget dobbeltsyn - medfødt lidelse
Principafgørelsen fastslår
Kommunen kan ikke træffe afgørelse om afslag på støtte til briller/kontaktlinser alene med henvisning til udgiftsniveauet for det ansøgte.
Kommunen skal tage stilling til, om ansøger er omfattet af personkredsen, der har en øjenlidelse med indikation for hjælp til briller og kontaktlinser.
Sygdomsbetinget dobbeltsyn uden mulighed for operativ korrektion er opført på listen over øjenlidelser, der indikerer hjælp til briller og kontaktlinser. Begrebet "sygdomsbetinget" må efter en naturlig sproglig og lægelig forståelse anses for også at omfatte medfødte lidelser.
Dernæst må kommunen vurdere lidelsens sværhedsgrad og hvilken grad af ekspertise, der er nødvendig for at korrigere for lidelsen.
På listen over medicinsk-optisk definerede varige øjenlidelser fremgår, at der er tale om sjældne lidelser, hvor det kræver en særlig sagkundskab at korrigere for lidelsen. Det vil sige, at lidelsen har et omfang, hvor der ikke kan korrigeres for lidelsen alene ved hjælp af standardglas/kontaktlinse.
04-03-2014 Briller
114-11 Hjælpemiddel - høreapparat - udstationering - naturalydelser - EU regler
Bevilling af høreapparat var en naturalydelse, der skulle ydes af bopælslandet.
En person, der var udstationeret i et andet EU-land af den danske stat, var derfor berettiget til hjælp efter bopælslandets regler, når han søgte om hjælp der.
Hjælp efter serviceloven forudsatte, at personen havde ophold her i landet. Den omstændighed at personen var skattepligtig i Danmark og fortsat havde dansk sygesikringsbevis, ændrede ikke ved, at han faktisk opholdt sig i et andet land.
Note: Rådets forordning (EØF) nr. 883/04 af 29. april 2004 indeholder tilsvarende bestemmelser.
31-08-2011 Hørehjælpemidler
134-10 Hjælpemiddel - kuvertlampe - elektronisk lup
Ankestyrelsen fandt, at både en kuvertlampe og en elektronisk lup var hjælpemidler, da de var fremstillet til svagtseende.
Ankestyrelsen fandt, at en 75-årig mand med stærkt nedsat syn var berettiget til en kuvertlampe, der var transportabel og udstyret med batteri. Lampen kunne anvendes hjemme og ude og kunne i væsentlig grad afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne.
Ansøger var ikke berettiget til en elektronisk lup som hjælpemiddel, da den ikke i væsentlig grad kunne afhjælpe den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad lette den daglige tilværelse i hjemmet. Luppen skulle ikke anvendes dagligt i flere situationer.
30-06-2010 Læsebelysning og arbejdsbelysning
 Forstørrelsesglas, lupper og forstørrende linsesystemer
134-12 Tilskud til hjælpemidler - ordinær ansættelse - IT-rygsæk - tillidsrepræsentant - arbejdsmiljørepræsentant
Tilskud til hjælpemidler til tillidsrepræsentant:
Der kan ydes tilskud til hjælpemidler, hvis hjælpemidlet er nødvendigt for, at ansøgeren opnår eller fastholder ordinær ansættelse.
Hvervet som tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant anses for at være en naturlig del af enhver ordinær ansættelse.
Der kan derfor ydes tilskud til hjælpemidler til varetagelsen af hvervet som tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant til personer i ordinær ansættelse, hvis hjælpemidlet er nødvendigt for varetagelsen af hvervet.
01-09-2012 Skrive- og tegnehjælpemidler
 Læsehjælpemidler
151-12 Personlig assistance - selvstændig erhvervsdrivende - ordblind - teknologiske hjælpemidler
Ifølge handicapkompensationsloven skal kommunen altid foretage en konkret og individuel vurdering af, om ansøgeren har behov for særlig personlig bistand i sit arbejde. Dette gælder også i tilfælde, hvor borgeren er bevilget hjælpemidler efter anden lovgivning til at kompensere for funktionsnedsættelsen. Bevilling af hjælpemidler medfører således ikke, at kommunen automatisk kan fratage eller give afslag på personlig assistance.
Det afgørende er, om ansøgeren i kraft af de bevilgede hjælpemidler er tilstrækkeligt kompenseret for sin funktionsnedsættelse i relation til sit erhverv, herunder om hjælpemidlerne er tilstrækkelig kompenserende i forhold til ansøgerens konkrete arbejdsfunktioner/arbejdsopgaver.
Kommunen skal blandt andet sikre sig, at ansøgeren kan anvende de bevilgede hjælpemidler, for eksempel IT-hjælpemidler, hvilket er en forudsætning for, at de kan kompensere ansøgeren for funktionsnedsættelsen.
02-10-2012 Skrive- og tegnehjælpemidler
 Læsehjælpemidler
15-13 Hjælpemidler - anskaffelse før bevilling - klageadgang - rekursinstans - nævnets kompetence
Der kan normalt ikke ydes støtte til hjælpemidler, som ansøger selv har anskaffet, inden bevilling.
Hvis en kommune har truffet afgørelse om afslag på bevilling af et hjælpemiddel, og ansøgeren klager over denne afgørelse til nævnet, skal nævnet behandle denne klage, selvom ansøgeren selv har anskaffet sig hjælpemidlet efter kommunens afgørelse.
Den ansøger, der vælger at anskaffe et hjælpemiddel, mens klagen behandles, bærer selv risikoen for selv at komme til helt eller delvist at afholde udgiften til hjælpemidlet.
Selvom ansøgeren senere findes berettiget til et hjælpemiddel, kan der være forhold, der bevirker, at udgiften ikke kan dækkes helt eller delvist. Det kan skyldes, at kommunen har leverandøraftaler, det indkøbte hjælpemiddel ikke er det bedst egnede og billigste, eller at kommunen selv kan stille et identisk hjælpemiddel til rådighed.
31-01-2013Alle produktgrupper

1 2 3 4 5 Næste>> Viser 1-10 af 42

Nyeste hjælpemidler
Inkontinens lagner i bomuld
Danish CARE Supply
Inkontinens lagner i bomuld