English  Printervenlig
Ved brug af Hjælpemiddelbasen accepteres cookies til statistik og funktionalitet. Ok, fjern denne besked eller læs om brug af cookies og muligheder for at afvise cookies.

Du er her: Forside | Klassifikation | Principafgørelser -

Principafgørelser -

Principafgørelser relateret til produktgruppen eller til Alle produktgrupper. Klik på alle principafgørelser i Hjælpemiddelbasen for at få listen udvidet til at omfatte alle principafgørelser, som er registreret i Hjælpemiddelbasen.

Titel og resumeUdgivetRelaterede produktgrupper
58-13 Hjælpemidler - merudgifter - kørestole - fritidsbeskæftigelse - sport - sportsudstyr
Kørestole til sports-og fritidsaktiviteter kan ikke bevilges som et hjælpemiddel til voksne efter servicelovens 112.
Det skyldes, at en kørestol til sports- og fritidsaktiviteter ikke i væsentlig grad afhjælper de varige følger af den pågældendes nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad letter den daglige tilværelse.
Når en voksen borger ansøger om en kørestol, der alene skal bruges til sports- og fritidsaktiviteter, vil udgiften under visse betingelser kunne dækkes efter servicelovens 100 om merudgifter.
Det betyder, at hvis ansøger i øvrigt er omfattet af personkredsen for merudgifter efter 100, og det må antages, at en ikke-handicappet voksen på samme alder og i samme livssituation ville have en sports- eller fritidsaktivitet, skal kommunen foretage en beregning af, hvilke eventuelle merudgifter ansøgeren kan få dækket i forbindelse med sin udøvelse af sports- og fritidsaktiviteter. Det forudsætter dog, at mulighederne for at dyrke andre former for sport er meget begrænsede af den nedsatte funktionsevne.
30-04-2013 Manuelle kørestole
59-13 Forbrugsgode - sædvanligt indbo - smartphone - elektroniske hjælpemidler
En smartphone er et forbrugsgode, som indgår i sædvanligt indbo og findes i ethvert hjem, som må ønske det. Der kan derfor ikke ydes støtte til anskaffelse efter reglerne i serviceloven om støtte til forbrugsgoder.
Ved denne vurdering er det af afgørende betydning, at smartphones må vurderes i sammenhæng med andre lignende elektroniske hjælpemidler, som også efter Ankestyrelsens opfattelse kan anses som sædvanligt indbo. Her tænkes på andre typer af mobiltelefoner, almindelige fastnettelefoner, bærbare computere, tablet computere og GPSer.
Disse elektroniske hjælpemidler supplerer hinanden, således at forbrugeren afhængig af behov kan vælge et eller kombinere flere af disse produkter. Forekomsten af flere af disse produkter i danske familier er så udbredt, at vi vurderer, at en smartphone i servicelovens forstand må betragtes som sædvanligt indbo.
30-04-2013 Mobiltelefoner
60-13 Merudgift - personkreds - funktionsnedsættelse - deformiteter - beklædning
En ansøger med benprotese kunne få hjælp til dækning af merudgifter til tøj, sko og ekstraordinært slid herpå.
I bekendtgørelsen om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse er der en særlig regel i 3 om hjælp til dækning af merudgifter til tøj, sko og ekstraordinært slid herpå.
Efter denne regel er det ikke en betingelse for at få hjælp, at lidelsen har konsekvenser for den enkelte af indgribende karakter i den daglige tilværelse, som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.
Ansøger var således berettiget til hjælp efter bekendtgørelsens 3, selv om han ikke var omfattet af personkredsen i servicelovens 100.
30-04-2013 Tøj og sko
29-13 Tabt arbejdsfortjeneste - diabetes - insulinpumpe - skole - sektoransvarlighedsprincip
Forældre til et barn i diabetesbehandling med insulinpumpe kan i særlige tilfælde være berettigede til tabt arbejdsfortjeneste
Dette kan være tilfældet ved omlægning af diabetesbehandling til behandling med insulinpumpe. I forbindelse med at barnet bliver udskrevet fra hospitalet, efter at have fået indopereret en insulinpumpe til behandling af diabetes, kan der i umiddelbar forlængelse heraf være behov for en indkørings- og optimeringsperiode af behandlingen under genoptagelse af skolegangen.
Det skal være en nødvendig konsekvens af barnets diabeteslidelse, at det er en af forældrene, der er med barnet på skolen i den første indkøringsperiode af behandlingen. Samtidig skal det være mest hensigtsmæssigt, at det er en af forældrene, der er til stede på skolen, dels for at støtte barnet dels for at lære skolen de nye behandlingsprincipper.
I den første indkøringsperiode af behandlingen kan der være tale om en opgave, der rækker videre og indebærer et ansvar, som det ikke kan pålægges skolen at overtage. Hvis der er tale om en så specifik behandlingsmæssig opgave i forhold til barnet, kan denne opgave ikke anses for at være omfattet af sektoransvaret.
Forældre til et barn, der i en forudgående periode har været i diabetesbehandling med insulinpumpe, er ikke berettigede til tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med barnets skolestart
Når den første indkøringsperiode af behandlingen er overstået, vil det efter sektoransvarlighedsprincippet påhvile folkeskolen at varetage omsorgen for barnet, og herunder yde den fornødne støtte i forhold til barnets insulinpumpebehandling.
Når barnet har været i behandling med insulinpumpe i en forudgående periode, og barnet derfor er fortrolig med behandlingen, vil der ikke være tale om et særligt tilfælde, der berettiger forældrene til at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
28-02-2013 Infusionspumper
13-13 Boligindretning - ansøgningstidspunkt - iværksættelse - ansøgning
Principafgørelsen fastslår:
Det er et almindeligt socialretligt princip, at der som udgangspunkt ikke kan ydes hjælp til udgifter, som en borger har påtaget sig, inden han har søgt kommunen om hjælp.

Særlige situationer:
Hvis der er tale om en akut/uopsættelig udgift, fejlagtig vejledning fra kommunens side, en ansøgning om en løbende ydelse eller ydelse, der er forholdsvis nøje beskrevet i loven, vil der efter en konkret vurdering kunne ydes hjælp til udgifter, som en borger har påtaget sig, inden borgeren har søgt kommunen om hjælp.
31-01-2013 Dørtrin
14-13 Hjælpemiddel - teststrimler - tabletbehandlet diabetiker
Det er en betingelse for at yde støtte til teststrimler og fingerprikker som hjælpemidler, at lægen anser jævnlig blodsukkermåling for påkrævet.
Ved denne vurdering skal lægen foretage en afvejning af risikoen for udvikling af senkomplikationer til sukkersygen. Videre skal lægen foretage en vurdering af, om patienten har forståelse for og mulighed for at anvende testmaterialerne, og om patienten forstår at vurdere resultaterne af målingen og drage konsekvenserne heraf.
Det betyder, at det ikke er tilstrækkeligt, at lægen anbefaler jævnlig blodsukkermåling af en tabletbehandlet diabetiker.
Der kan ikke stilles bestemte aldersmæssige betingelser til tidspunktet for sukkersygens diagnosticering.
31-01-2013 Blodanalyseapparater, blodanalyseudstyr og blodanalysemateriale
15-13 Hjælpemidler - anskaffelse før bevilling - klageadgang - rekursinstans - nævnets kompetence
Der kan normalt ikke ydes støtte til hjælpemidler, som ansøger selv har anskaffet, inden bevilling.
Hvis en kommune har truffet afgørelse om afslag på bevilling af et hjælpemiddel, og ansøgeren klager over denne afgørelse til nævnet, skal nævnet behandle denne klage, selvom ansøgeren selv har anskaffet sig hjælpemidlet efter kommunens afgørelse.
Den ansøger, der vælger at anskaffe et hjælpemiddel, mens klagen behandles, bærer selv risikoen for selv at komme til helt eller delvist at afholde udgiften til hjælpemidlet.
Selvom ansøgeren senere findes berettiget til et hjælpemiddel, kan der være forhold, der bevirker, at udgiften ikke kan dækkes helt eller delvist. Det kan skyldes, at kommunen har leverandøraftaler, det indkøbte hjælpemiddel ikke er det bedst egnede og billigste, eller at kommunen selv kan stille et identisk hjælpemiddel til rådighed.
31-01-2013Alle produktgrupper
151-12 Personlig assistance - selvstændig erhvervsdrivende - ordblind - teknologiske hjælpemidler
Ifølge handicapkompensationsloven skal kommunen altid foretage en konkret og individuel vurdering af, om ansøgeren har behov for særlig personlig bistand i sit arbejde. Dette gælder også i tilfælde, hvor borgeren er bevilget hjælpemidler efter anden lovgivning til at kompensere for funktionsnedsættelsen. Bevilling af hjælpemidler medfører således ikke, at kommunen automatisk kan fratage eller give afslag på personlig assistance.
Det afgørende er, om ansøgeren i kraft af de bevilgede hjælpemidler er tilstrækkeligt kompenseret for sin funktionsnedsættelse i relation til sit erhverv, herunder om hjælpemidlerne er tilstrækkelig kompenserende i forhold til ansøgerens konkrete arbejdsfunktioner/arbejdsopgaver.
Kommunen skal blandt andet sikre sig, at ansøgeren kan anvende de bevilgede hjælpemidler, for eksempel IT-hjælpemidler, hvilket er en forudsætning for, at de kan kompensere ansøgeren for funktionsnedsættelsen.
02-10-2012 Skrive- og tegnehjælpemidler
 Læsehjælpemidler
134-12 Tilskud til hjælpemidler - ordinær ansættelse - IT-rygsæk - tillidsrepræsentant - arbejdsmiljørepræsentant
Tilskud til hjælpemidler til tillidsrepræsentant:
Der kan ydes tilskud til hjælpemidler, hvis hjælpemidlet er nødvendigt for, at ansøgeren opnår eller fastholder ordinær ansættelse.
Hvervet som tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant anses for at være en naturlig del af enhver ordinær ansættelse.
Der kan derfor ydes tilskud til hjælpemidler til varetagelsen af hvervet som tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant til personer i ordinær ansættelse, hvis hjælpemidlet er nødvendigt for varetagelsen af hvervet.
01-09-2012 Skrive- og tegnehjælpemidler
 Læsehjælpemidler
103-12 Hjælpemiddel - høreapparat - bevilling - udlån - henvisning - lægelig vurdering
En borger var berettiget til bevilling af høreapparater uanset, at han i en periode forud for ansøgningen havde lånt høreapparaterne af den private leverandør. Ankestyrelsen lagde til grund, at der i perioden, hvor han afprøvede apparaterne og blev undersøgt hos speciallæge, alene var tale om udlån.
Sundhedsstyrelsens vejledning om høreapparatbehandling kunne ikke begrænse borgernes mulighed for at få bevilget høreapparat ved at fastlægge yderligere procedurer.
Det var ikke en betingelse for bevilling, at kommunen skulle være enig i speciallægens vurdering af behovet for høreapparat.
01-06-2012 Hørehjælpemidler

< 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11-17 Næste>> Viser 21-30 af 168

Nyeste hjælpemidler
Eloflex H
Eloflex Danmark ApS
Eloflex H
Eloflex X
Eloflex Danmark ApS
Eloflex X
Cefar TENS
NMK import
Cefar TENS