English  Printervenlig
Ved brug af Hjælpemiddelbasen accepteres cookies til statistik og funktionalitet. Ok, fjern denne besked eller læs om brug af cookies og muligheder for at afvise cookies.

Du er her: Forside | Principafgørelser

Principafgørelser

Omfatter principafgørelser vedrørende de typer af hjælpemidler, som findes i Hjælpemiddelbasen. Nye principafgørelser medtages i takt med, at de udsendes fra Ankestyrelsen; kasserede principafgørelser slettes fra listen.
Søg på principafgørelsens navn eller nr. eller på det produktområde, som du søger afgørelser for, fx cykler. Klik på afgørelsens titel for at se hele afgørelsen i Ankestyrelsens database over principafgørelser.

  

Titel og resumeUdgivetRelaterede produktgrupper
63-10 Boligindretning - nødvendig - rampe - gårdhave
En kvinde med nedsat funktionsevne havde ikke ret til boligindretning i form af rampe til sin gårdhave, da boligindretningen ikke var nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for pågældende.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at kvinden havde to haver en forhave og en gårdhave. Kvinden var bevilliget døråbner og rampe ved sin hoveddør, så hun kunne komme ud i sin forhave og i nærområdet. Både gårdhaven og forhaven fandtes egnet til ophold, selvom forhaven ikke var aflukket i samme omfang som gårdhaven.
Det fandtes således ikke nødvendigt for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted, at kvinden havde selvstændig adgang til begge sine haver.
31-03-2010 Faste ramper
66-10 Hjælpemiddel - blodsukkermåleapparat - behandlingsredskab
Ankestyrelsen fandt, at en glukosesensor ikke kunne betragtes som et hjælpemiddel.
Begrundelsen var, at brugen af glukosesensoren var iværksat af hospitalet som led i behandlingen af følgerne af ansøgerens sukkersyge.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at glukosesensoren adskiller sig fra et almindeligt blodsukkermåleapparat ved, at det kræver omfattende instruktion fra medicinsk personale og brugen af sensoren kræver vedvarende kontakt med sygehuset. Sensoren kunne ikke købes på et apotek. Der var tale om et lægeordineret middel, som anvendes, når det er lægeligt begrundet og brugen omfattede kun de patienter, hvor det var sværest at regulere på almindelig vis.
Ankestyrelsen fandt således, at der var tale om et behandlingsredskab, som patienten forsynes med som led i den iværksatte behandling med det formål at tilvejebringe forbedring eller at forhindre forringelse af behandlingens resultat.
31-03-2010 Blodanalyseapparater, blodanalyseudstyr og blodanalysemateriale
67-10 Hjælpemidler - merudgifter - kontaktlinser
En kommune havde ikke pligt til at behandle og afgøre en sag på ny efter, at Det Sociale Nævn havde hjemvist sagen til fornyet behandling og vurdering af, om kontaktlinser kunne bevilges efter servicelovens regel om dækning af nødvendige merudgifter. Ansøger havde fået afslag på støtte til kontaktlinser efter servicelovens regel om støtte til hjælpemidler.
Begrebet merudgifter er defineret bredt i servicelovens regel om dækning af nødvendige merudgifter og den tilhørende bekendtgørelse. Merudgiftsydelsen i denne regel var et supplement til servicelovens øvrige bestemmelser om støtte i den forstand, at hvis en støtteydelse kunne opnås gennem en særlig bestemmelse i serviceloven eller bestemmelser i anden lovgivning, så skal støtten ydes efter specialbestemmelsen.
Der blev lagt vægt på, at kontaktlinser ydes som synshjælpemidler efter bestemmelsen i servicelovens regel om støtte til hjælpemidler, samt efter 13 i den tilhørende bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven. Til bekendtgørelsen hørte endvidere en liste med indikationer for hjælp til briller og kontaktlinser.
Det forhold, at støtte til synshjælpemidler var særligt reguleret i en bestemmelse i serviceloven talte imod at indfortolke en hjemmel til at bevilge den samme ydelse efter en anden og bredere beskrevet hjemmelsbestemmelse. En sådan adgang til udvidet dækning havde heller ikke støtte i forarbejderne til merudgifts bestemmelsen.
Da området for synshjælpemidler efter deres art og karakter således var detaljeret afgrænset i servicelovens regel om støtte til hjælpemidler, var der på den baggrund ikke grundlag for at antage, at lovgiver havde tilsigtet at udvide området for synshjælpemidler, således at sådanne også skulle kunne dækkes efter merudgifts-reglerne.
31-03-2010 Briller
80-10 Merudgifter - hjælpemiddel - blodsukkermåleapparat - batterier
Almindelige batterier til et blodsukkermåleapparat kunne ikke bevilliges som en merudgift efter serviceloven.
Ankestyrelsen fandt, at det ikke var hensigten med servicelovens bestemmelse om merudgifter, at den skulle dække udgifter som en særbestemmelse havde taget stilling til ikke kunne dækkes.
Da området for betaling af batterier til et hjælpemiddel er detaljeret afgrænset i hjælpemiddelbekendtgørelsen, fandtes der ikke grundlag for at antage, at lovgiver havde tilsigtet at udvide området for bevilling, således at batterier til et blodsukkermåleapparat bevilliget som et hjælpemiddel skulle kunne dækkes efter merudgifts-reglerne.
31-03-2010 Blodanalyseapparater, blodanalyseudstyr og blodanalysemateriale
82-10 Hjælpemiddel - forbrugsgode - el-scooter
En el-scooter fungerede udelukkende som hjælpemiddel for en 80-årig mand med begrænset gangdistance. El-scooteren kompenserede alene for den nedsatte funktionsevne, og der var ikke for ham knyttet en forbrugsgodeværdi til el-scooteren.
Han kunne ikke klare indkøb og besøg hos venner og familie i nærområdet og kunne ikke bruge offentlige transportmidler. Gangdistancen udendørs var 10-20 meter.
El-scooteren erstattede et hjælpemiddel, f.eks. en kørestol, som han selv ville kunne køre udendørs. El-scooteren erstattede ikke en bil, en knallert eller en cykel med hjælpemotor. Det var uden betydning for afgørelsen, at el-scooteren også kunne anvendes til fritidsbetonede aktiviteter.
31-03-2010 Eldrevne kørestole med manuel direkte styring
27-10 Hjælpemiddel - forbrugsgode - el-scooter
En el-scooter fungerede udelukkende som hjælpemiddel for en ældre, handicappet mand med begrænset gangdistance.
El-scooteren kompenserede alene for den nedsatte funktionsevne, og der var ikke knyttet en forbrugsgodeværdi til el-scooteren for manden.
Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at manden alene havde en gangdistance på 50 meter med rollator, og at han ikke var i stand til at færdes uden for hjemmet uden en el-scooter eller andre til at køre transportkørestolen.
09-03-2010 Eldrevne kørestole med manuel direkte styring
28-10 Hjælpemiddel - reparation - el-scooter
En anmodning fra en borger om reparation af en el-scooter bevilget som hjælpemiddel kunne ikke begrunde en revurdering af bevillingen i lyset af C-42-08. Den bevilgede el-scooter måtte således fortsat anses for et hjælpemiddel.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at C-42-08 havde virkning for fremtidige tilkendelser, og at en reparation ikke kunne sidestilles med en ny tilkendelse.
Ankestyrelsen lagde til grund, at 3-hjulede el-scootere med virkning fra offentliggørelsen af C-42-08 skulle betragtes som forbrugsgoder. Det lagdes endvidere til grund, at der ikke var fastsat regler, der tog stilling til den retlige status for genstande bevilget som hjælpemidler, når samfundsudviklingen havde gjort, at den type genstande skulle betragtes som forbrugsgoder.
09-03-2010 Eldrevne kørestole med manuel direkte styring
29-10 Hjælpemiddel - forbrugsgode - el-scooter - udskiftning
En anmodning fra en borger om udskiftning af en el-scooter bevilget som hjælpemiddel kunne begrunde en revurdering af bevillingen efter reglerne om forbrugsgoder.
Ankestyrelsen lagde til grund, at 3-hjulede el-scootere med virkning fra offentliggørelsen af C-42-08 skulle betragtes som forbrugsgoder. Det lagdes endvidere til grund, at der ikke var fastsat regler, der tog stilling til den retlige status for genstande bevilget som hjælpemidler, når samfundsudviklingen havde gjort, at den type genstande skulle betragtes som forbrugsgoder.
Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at C-42-08 havde virkning for fremtidige tilkendelser, og at udskiftning kunne sidestilles med en ny tilkendelse.
Ankestyrelsen fandt i den konkrete sag, at el-scooteren ikke udelukkende tjente som hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne.
Kvindens helbredsforhold hindrede hende således ikke i at benytte offentlige transportmidler eller færdes i dagligdagen i en sådan grad, at hun var udelukket fra at komme frem til daglige aktiviteter uden brug af en el-scooter.
Ankestyrelsen lagde ved vurderingen heraf vægt på oplysningerne om medfødt hypermobilitet i leddene, angivelse af komplekse tilstande beskrevet som fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom eller MCS (duftallergi) og gangdistance på 400 meter.
09-03-2010 Eldrevne kørestole med manuel direkte styring
253-09 Merudgift - børn - el-kørestol - el-kørestolsfodbold
En ung på 17 år med spastiske lammelser i arme og ben var berettiget til at få dækket de merudgifter, der var forbundet med deltagelse i el-kørestolsfodbold.
Det måtte antages at være almindeligt for ikke-handicappede ung på samme alder og i samme livssituation at have en fritidsaktivitet. Hans mulighed for at dyrke nogen form for sport var meget begrænsede på grund af den nedsatte funktionsevne.
30-12-2009 Eldrevne kørestole med elektronisk styring
260-09 Hjælpemiddel - forbrugsgode - sædvanligt indbo - opvaskemaskine
En opvaskemaskine var ikke et forbrugsgode, der indgik i sædvanligt indbo, og som normalt fandtes i ethvert hjem, der måtte ønske det. Der kunne derfor ydes hjælp til en opvaskemaskine efter servicelovens bestemmelser om bevilling af forbrugsgoder, hvis betingelserne i øvrigt var opfyldt.
Sagen blev hjemvist til kommunen til ny behandling og afgørelse.
30-12-2009 Opvaskehjælpemidler

< 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11-19 Næste>> Viser 71-80 af 183

Nyeste hjælpemidler
Foldbar aluminiums stok
Danish CARE Supply
Foldbar aluminiums stok
Institutionstaburet
Global Stole A/S
Institutionstaburet
Kurv til Gangbukke
PULS Danmark A/S
Kurv til Gangbukke