English  Printervenlig
Ved brug af Hjælpemiddelbasen accepteres cookies til statistik og funktionalitet. Ok, fjern denne besked eller læs om brug af cookies og muligheder for at afvise cookies.

Du er her: Forside | Klassifikation | personlig mobilitet og transport | Principafgørelser - hjælpemidler til personlig mobilitet og transport

Principafgørelser - hjælpemidler til personlig mobilitet og transport

Principafgørelser relateret til produktgruppen Hjælpemidler til personlig mobilitet og transport eller til Alle produktgrupper. Klik på alle principafgørelser i Hjælpemiddelbasen for at få listen udvidet til at omfatte alle principafgørelser, som er registreret i Hjælpemiddelbasen.

Titel og resumeUdgivetRelaterede produktgrupper
40-19 Hjælpemidler - forbrugsgoder - transport i nærområdet - el-køretøj - cykel
Principafgørelsen samler praksis om støtte til el-køretøjer, trehjulede knallerter og cykler til brug for transport i nærområdet efter servicelovens bestemmelser om hjælpemidler og forbrugsgoder
Kommunen yder støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet eller forbrugsgodet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendig for udøvelse af erhverv.
Hjælpemidler er produkter, der er fremstillet med henblik på at afhjælpe en nedsat funktionsevne.
Forbrugsgoder er derimod produkter, der bliver fremstillet og forhandlet bredt med henblik på sædvanligt forbrug med den almindelige befolkning som målgruppe. Produktet er på den måde ikke fremstillet specielt til at afhjælpe en nedsat funktionsevne, som det er tilfældet med hjælpemidler.
Hvis borgerens funktionsevne påvirker pågældendes evne til at færdes i nærområdet, kan der efter servicelovens regler om hjælpemidler og forbrugsgoder bevilges et mindre køretøj.
Det er en forudsætning, at køretøjet er en væsentlig afhjælpning for borgeren. I væsentlighedsvurderingen indgår oplysninger om
- borgerens helbredsmæssige forhold,
- borgerens behov for et køretøj til transport i nærområdet, og
- borgerens evne til at færdes forsvarligt på det søgte køretøj.
Borgerens helbredsmæssige forhold
Der skal være tale om en betydelig nedsat evne til at færdes i nærområdet. Til brug for denne vurdering skal indhentes oplysninger om borgerens gangfunktion og gangdistance, om borgeren går med eller uden ganghjælpemidler, og om borgeren har balanceproblemer og oplever udtrætning eller øgede smerter ved gang. Der skal desuden inddrages oplysninger om borgeren selvstændigt kan tage med offentlig transport eller transportere sig på anden vis i nærområdet ved brug af en almindelig cykel eller egen bil.
Det er vigtigt, at borgerens evne til at færdes i sit nærområde ses i forhold til borgerens alder, så borgeren så vidt muligt stilles lige med andre borgere på samme alder og i samme livssituation. Det betyder, at der ikke kan sættes en minimumsgrænse for, hvor lang en gangdistance, borgeren skal have for at opfylde væsentlighedskriteriet. Det er altid en konkret vurdering.
Behovet for et køretøj til transport i nærområdet
Borgerens behov for et køretøj til brug i nærområdet skal også indgå i vurderingen. Det skal indgå, hvilke aktiviteter borgeren vil bruge køretøjet til, men der skal særligt være opmærksomhed på borgerens sociale forhold. Det skal derfor indgå i vurderingen, om borgeren som følge af sin nedsatte funktionsevne er isoleret i hjemmet eller afskåret fra at komme til sociale aktiviteter eller fritidsaktiviteter. Borgerens ønske om at opnå et højere aktivitetsniveau end sit nuværende bør også inddrages, så borgeren får mulighed for at udvikle sig og for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.
Det skal desuden indgå, om borgeren med et køretøj til brug i nærområdet har mulighed for at blive selvhjulpen og uafhængig af hjælp fra andre, fx kørsel med venner og familiemedlemmer eller kørselsordninger. Borgeren skal have mulighed for at blive så selvstændig som muligt og dermed i videst muligt omfang klare sig uden hjælp fra andre. Det skal indgå i vurderingen, om borgeren med tildeling af et køretøj kan få mulighed for at leve sit liv på lige fod med andre på samme alder og i samme livssituation.
Det skal endvidere indgå i vurderingen, om borgeren har andre hjælpemidler eller forbrugsgoder til at afhjælpe sit transportbehov i nærområdet. Hvis borgeren er bevilget et andet hjælpemiddel eller forbrugsgode til transport i nærområdet end det ansøgte, skal kommunen foretage en vurdering af, om det ansøgte i væsentligt yderligere grad kan afhjælpe borgerens nedsatte funktionsevne end det produkt borgeren allerede har.
Evnen til at færdes på et køretøj
Det sidste forhold, der skal indgå i vurderingen af, om et mindre køretøj kan afhjælpe borgerens funktionsnedsættelse, er borgerens evne til at færdes forsvarligt på køretøjet. Det kan indgå, om borgeren får medicin, der gør, at borgeren ikke er i stand til at færdes forsvarligt i trafikken, eller om borgeren har kognitive vanskeligheder, som påvirker evnen til at føre det bevilgede køretøj. Kommunen kan anmode borgeren om at deltage i en afprøvning, hvis dette er relevant for oplysning af sagen.
04-07-2019 Cykler
 Eldrevne kørestole med manuel direkte styring
53-14 Bil - særlig indretning - udskiftning efter behov - automatgear
Den seksårige bevillingsperiode, der som udgangspunkt gælder for støtte til køb af bil, kan indgå som et element i vurderingen af, hvorvidt der er behov for udskiftning af en særlig indretning.
Dette indebærer ikke, at en særlig indretning skal udskiftes efter seks år, eller at behov for hyppigere udskiftning af en særlig indretning ikke kan forekomme. Der skal således altid foretages en konkret vurdering af, hvorvidt der er behov for udskiftning af en særlig indretning. Behovet for udskiftning af en særlig indretning kan både opstå som følge af forhold ved den særlige indretning og af forhold ved den bil, som den særlige indretning sidder i.
26-09-2014 Biltilbehør og biltilpasninger til at kontrollere hastighed
58-13 Hjælpemidler - merudgifter - kørestole - fritidsbeskæftigelse - sport - sportsudstyr
Kørestole til sports-og fritidsaktiviteter kan ikke bevilges som et hjælpemiddel til voksne efter servicelovens 112.
Det skyldes, at en kørestol til sports- og fritidsaktiviteter ikke i væsentlig grad afhjælper de varige følger af den pågældendes nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad letter den daglige tilværelse.
Når en voksen borger ansøger om en kørestol, der alene skal bruges til sports- og fritidsaktiviteter, vil udgiften under visse betingelser kunne dækkes efter servicelovens 100 om merudgifter.
Det betyder, at hvis ansøger i øvrigt er omfattet af personkredsen for merudgifter efter 100, og det må antages, at en ikke-handicappet voksen på samme alder og i samme livssituation ville have en sports- eller fritidsaktivitet, skal kommunen foretage en beregning af, hvilke eventuelle merudgifter ansøgeren kan få dækket i forbindelse med sin udøvelse af sports- og fritidsaktiviteter. Det forudsætter dog, at mulighederne for at dyrke andre former for sport er meget begrænsede af den nedsatte funktionsevne.
30-04-2013 Manuelle kørestole
15-13 Hjælpemidler - anskaffelse før bevilling - klageadgang - rekursinstans - nævnets kompetence
Der kan normalt ikke ydes støtte til hjælpemidler, som ansøger selv har anskaffet, inden bevilling.
Hvis en kommune har truffet afgørelse om afslag på bevilling af et hjælpemiddel, og ansøgeren klager over denne afgørelse til nævnet, skal nævnet behandle denne klage, selvom ansøgeren selv har anskaffet sig hjælpemidlet efter kommunens afgørelse.
Den ansøger, der vælger at anskaffe et hjælpemiddel, mens klagen behandles, bærer selv risikoen for selv at komme til helt eller delvist at afholde udgiften til hjælpemidlet.
Selvom ansøgeren senere findes berettiget til et hjælpemiddel, kan der være forhold, der bevirker, at udgiften ikke kan dækkes helt eller delvist. Det kan skyldes, at kommunen har leverandøraftaler, det indkøbte hjælpemiddel ikke er det bedst egnede og billigste, eller at kommunen selv kan stille et identisk hjælpemiddel til rådighed.
31-01-2013Alle produktgrupper
225-11 Hjælpemiddel - merudgifter - driftsudgifter - el
Udgifter til el til opladning af hjælpemidler kunne ikke ydes som en merudgift, da der var tale om en almindelig driftsudgift.
Reglen om merudgifter kan alene anvendes i de situationer, hvor der er tale om en udgift som følge af brug af hjælpemidlet, som er helt udforholdsmæssig eller urimelig for borgeren.
I den konkrete sag fandt Ankestyrelsen, at selvom borgeren havde flere hjælpemidlter, som samlet brugte el for mere end 600 kr. om året, medførte det ikke, at hans elforbrug var uforholdsmæssigt stort.
01-12-2011 Motoriserede kørestole
 Hjælpemidler til at løfte personer
 Senge og separate sengebunde med motoriseret indstilling
197-11 Hjælpemidler - frakendelse - reservehjælpemiddel - væsentlighedskriterium
En kommune var berettiget til at frakende en borger en manuel kørestol og en minicrosser i forbindelse med tilretning af el-kørestol.
Det daglige kørselsbehov var dækket med el-kørestolen og den bevilgede handicapbil, som borgeren selv kørte.
En minicrosser og en manuel kørestol ville således ikke yderligere afhjælpe borgerens nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad lette den daglige tilværelse i hjemmet.
01-11-2011 Manuelle kørestole
 Motoriserede kørestole
92-11 Hjælpemidler - reparation - udlandet - transport
Kommunen skulle ikke betale udgiften til transport af en el-kørestol til reparation i Danmark og retur under borgerens kurophold i udlandet. Borgeren blev i udlandet, mens el-kørestolen blev transporteret til Danmark og retur.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at el-kørestolen, der var gået i stykker under borgerens kurophold, kunne være blevet repareret i det land, hvor kuropholdet fandt sted, selvom reparation ikke kunne ske straks.
30-06-2011 Eldrevne kørestole med elektronisk styring
93-11 Nødvendig merudgift ved forsørgelsen - merudgifter til børn - parallelcykel - tandemcykel
En parallelcykel til en 12-årig handicappet pige var efter en konkret vurdering en nødvendig merudgift ved forsørgelsen og en konsekvens af den nedsatte funktionsevne.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at det måtte anses for almindeligt for ikke-handicappede børn på samme alder at komme rundt på cykel i fritiden.
Der blev endvidere lagt vægt på, at pigen var glad for at cykle, og at det var svært at finde passende fritidsaktiviteter eller motionsmuligheder til hende.
Parallelcyklen var ikke et hjælpemiddel for pigen.
Der blev i den forbindelse lagt vægt på, at pigen allerede var kompenseret for sit behov for transport ved bevilget handicapbil og 4wheeler.
Note:Der henvises til Principafgørelse 23-11.
Principafgørelse O-42-98 ophæves.
30-06-2011 Tandemer og tre- og firehjulede cykler for to eller flere personer
23-11 Hjælpemidler - barn - handicaptandem - retarderet - ADHD - autisme
En 11-årig dreng med svær mental retardering, ADHD og autisme var berettiget til en handicap-tandemcykel som hjælpemiddel.
Ankestyrelsen lagde vægt på graden og omfanget af drengens nedsatte funktionsevne og de belastende følger, den havde for ham i dagligdagen.
Drengen kunne blive panisk, når han for eksempel skulle stige af- eller på en bus, eller hvis der var for mange taxaer, busser, biler og mennesker omkring ham. Han kunne i sådanne situationer være voldsomt udadreagerende, således at han enten skulle føres væk eller fastholdes for at undgå at situationen udartede sig yderligere. Dertil kom, at han nemt ville kunne komme galt af sted i trafikken, hvis han skulle færdes alene.

28-02-2011 Tandemer og tre- og firehjulede cykler for to eller flere personer
246-10 Arbejdsskade - varigt mén - afledte følger - hjælpemidler - årsagssammenhæng
Ved fastsættelse af godtgørelse for varigt mén er det som udgangspunkt alene de umiddelbare og direkte følger af arbejdsskaden, der kan godtgøres. Ulykkestilfælde eller sygdomme, der opstår efter arbejdsskaden, kan kun anses for en erstatningsberettigende følge af arbejdsskaden, hvis der er sikker årsagssammenhæng mellem den oprindelige skade og det senere ulykkestilfælde eller den senere sygdom.
Efter en lægelig vurdering kan der som udgangspunkt ikke opstå varige skader i en ikke-skadet legemsdel på grund af ændret bevægemønster. Imidlertid vil gener, der er en følge af sikredes nødvendige brug af hjælpemidler, kunne erstattes. Dette forudsætter, at generne indtræder i tæt tilknytning til arbejdsskaden eller mobiliseringen.
I den konkrete sag fandt Ankestyrelsen, at sikredes albuelidelse var en afledt følge af den anerkendte fodskade. Ankestyrelsen lagde vægt på, at sikrede i cirka 4 år efter arbejdsskaden gik meget med krykker, og at sikrede i denne periode fik føleforstyrrelser i venstre hånd. Der blev påvist påvirkning af albuenerven i venstre arm.
Sikrede fik tilkendt yderligere godtgørelse for varigt mén på skønsmæssigt 5 procent med udgangspunkt i méntabellens punkt om delvis lammelse af albuenerven.
30-11-2010 Albuestokke

1 2 3 4 Næste>> Viser 1-10 af 39

Nyeste hjælpemidler
Mars Taburet
Genito A/S
Mars Taburet
Uniq Taburet
Genito A/S
Uniq Taburet