English  Printervenlig
Ved brug af Hjælpemiddelbasen accepteres cookies til statistik og funktionalitet. Ok, fjern denne besked eller læs om brug af cookies og muligheder for at afvise cookies.

Du er her: Forside | Klassifikation | håndtering af kommunikation og information | Principafgørelser - hjælpemidler til håndtering af kommunikation og information

Principafgørelser - hjælpemidler til håndtering af kommunikation og information

Principafgørelser relateret til produktgruppen Hjælpemidler til håndtering af kommunikation og information eller til Alle produktgrupper. Klik på alle principafgørelser i Hjælpemiddelbasen for at få listen udvidet til at omfatte alle principafgørelser, som er registreret i Hjælpemiddelbasen.

Titel og resumeUdgivetRelaterede produktgrupper
49-17 Lovhjemmel - hjælpemiddelbekendtgørelsen - sygdomsbetinget dobbeltsyn - briller
Kommunen skal yde støtte til briller som hjælpemiddel, hvis øjenlidelsen er omfattet af indikationerne i hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 2 og følgerne af øjenlidelsen kan afhjælpes med de ansøgte briller.
Kommunen skal efter serviceloven yde støtte til hjælpemidler, som har til formål af afhjælpe de varige følger af en nedsat funktionsevne. Kommunen skal derfor yde støtte til briller, hvis brillerne kan afhjælpe følgerne af en medicinsk-optisk defineret, varig øjenlidelse. Betingelsen er, at ansøgers øjenlidelse er nævnt i hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 2.
Sygdomsbetinget dobbeltsyn uden mulighed for operativ korrektion er en medicinsk-optisk defineret, varig øjenlidelse, der er nævnt i bilaget. Hjælpemidlet er ofte prismebriller.
Ankestyrelsen har i tre sager vurderet, at der ikke er hjemmel til at give afslag på prismebriller alene med den begrundelse, at et minimumskrav for prismestyrke ikke er opfyldt. Det afgørende er, om ansøgerens øjenlidelse er omfattet af indikationerne i bilaget, og om følgerne af øjenlidelsen kan afhjælpes med de ansøgte briller.
I sag nr. 1 hjemviste Ankestyrelsen sagen, da der ikke var tilstrækkelige lægelige oplysninger til, at der kunne træffes afgørelse. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det ikke fremgik af de lægelige oplysninger, om det var muligt operativt at korrigere for ansøgers dobbeltsyn.
I sag nr. 2 og nr. 3 ændrede Ankestyrelsen afgørelserne. Ankestyrelsen vurderede, at ansøgerne havde en medicinsk-optisk defineret, varig øjenlidelse, og at øjenlidelsen i form af sygdomsbetinget dobbeltsyn var omfattet af hjælpemiddelbekendtgørelsen. I sag nr. 2 lagde Ankestyrelsen vægt på, at ansøgeren var opereret for skelen, men stadig havde brug for prismebriller for at opretholde enkeltsyn. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at øjenlidelsen kunne afhjælpes med læsebriller med prismer. I sag nr. 3 lagde Ankestyrelsen vægt på, at ansøgeren led af sygdomsbetinget dobbeltsyn som følge af Parkinson, og at der ikke var mulighed for operativ korrektion. Endelig lagde Ankestyrelsen vægt på, at dobbeltsynet kunne afhjælpes med prismebriller.
Ankestyrelsen lagde i alle tre sager vægt på, at der ikke i serviceloven eller i hjælpemiddelbekendtgørelsen, er fastsat et minimumskrav for prismestyrke i brilleglas ved støtte til briller som hjælpemiddel. Der er derfor ikke hjemmel til at give afslag alene med henvisning til, at ansøger har behov for et antal prismer under 7.
06-07-2017 Synsfeltsudvidere
10-16 Hjælpemiddel - abonnementsudgifter til app - fast-netabonnement til brug for nødkald - driftsudgift
Der kan ikke ydes støtte til udgifter, som følger af brugen af hjælpemidlet (driftsudgifter).
Abonnementsudgifter til en hjælpemiddel-app og udgifter til fastnetabonnement til brug for et nødkald er ikke driftsudgifter, da der ikke er tale om udgifter, som følger af brugen af hjælpemidlet. Abonnementerne er en forudsætning for, at appen og nødkaldet kan anvendes efter deres formål.
En app er et hjælpemiddel, hvis appen er fremstillet med henblik på at kompensere for en nedsat funktionsevne. Hvis et abonnement er en forudsætning for at kunne anvende appen efter dens formål, skal kommunen afholde abonnementsudgifterne.
Et fastnetabonnement til brug for et nødkald kan ligesom abonnementsudgifter til en app bevilges som en del af hjælpemidlet, når et fastnetabonnement er en forudsætning for, at nødkaldet kan fungere. Det er en forudsætning, at borger ikke i forvejen har et fastnetabonnement. Det er alene abonnementet, der kan bevilges sammen med nødkaldet. Det vil sige, at udgifter til telefonopkald ikke er omfattet, og borger skal derfor selv afholde sådanne udgifter. Ved indgåelse af fastnetabonnement kan kommunen tage udgangspunkt i det billigst, nødvendige abonnement.
17-03-2016 Hjælpemidler som understøtter hukommelsen
 Personlige nødalarmsystemer
77-15 Hjælpemiddel - behandlingsredskab - epilepsialarm - afgrænsning - væsentlighed
Der kan ydes støtte til hjælpemidler, som har til formål at afhjælpe de varige følger af en nedsat funktionsevne. Et hjælpemiddel skal medvirke til, at borgeren får mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt og i størst mulig grad gøre den pågældende uafhængig af andres bistand i dagligdagen. Der kan alene ydes støtte til hjælpemidler, der i væsentlig grad afhjælper en nedsat funktionsevne.
Der kan ikke ydes støtte efter serviceloven til behandlingsredskaber. Behandlingsredskaber er redskaber, som patienten forsynes med som led i behandling i sygehusvæsnet, eller som led i fortsættelse af den iværksatte behandling. Formålet er enten at tilvejebringe yderligere forbedring af det resultat, som er opnået ved behandlingen eller at forhindre forringelse af dette resultat.
En epilepsialarm kan være et hjælpemiddel. Afgørelsen må bero på en konkret vurdering af lidelsens karakter og formålet med brugen af epilepsialarmen.
Hvis formålet med epilepsialarmen er at alarmere om et epileptisk anfald, når epileptikeren ikke selv er i stand til at tilkalde hjælp, skal epilepsialarmen betragtes som et hjælpemiddel.
Hvis en epilepsialarm alene skal bruges til at registrere epileptiske anfald til brug for regulering af medicin, skal den ikke betragtes som et hjælpemiddel, idet den så er et led i epileptikerens behandling.
I sag nr. 1 vurderede Ankestyrelsen, at en epilepsialarm var et hjælpemiddel, da formålet med epilepsialarmen var at alarmere barnets forældre om natlige epileptiske anfald, når barnet ikke selv kunne tilkalde hjælp ved akut behov.
I sag nr. 2 vurderede Ankestyrelsen også, at en epilepsialarm var et hjælpemiddel til et barn, der led af rolandisk epilepsi, der typisk gav krampeanfald i forbindelse med indsovning og opvågning.
02-12-2015 Personlige nødalarmsystemer
11-14 Hjælpemiddel - personkreds - lidelsens karakter - briller - kontaktlinser - sygdomsbetinget dobbeltsyn - medfødt lidelse
Principafgørelsen fastslår
Kommunen kan ikke træffe afgørelse om afslag på støtte til briller/kontaktlinser alene med henvisning til udgiftsniveauet for det ansøgte.
Kommunen skal tage stilling til, om ansøger er omfattet af personkredsen, der har en øjenlidelse med indikation for hjælp til briller og kontaktlinser.
Sygdomsbetinget dobbeltsyn uden mulighed for operativ korrektion er opført på listen over øjenlidelser, der indikerer hjælp til briller og kontaktlinser. Begrebet "sygdomsbetinget" må efter en naturlig sproglig og lægelig forståelse anses for også at omfatte medfødte lidelser.
Dernæst må kommunen vurdere lidelsens sværhedsgrad og hvilken grad af ekspertise, der er nødvendig for at korrigere for lidelsen.
På listen over medicinsk-optisk definerede varige øjenlidelser fremgår, at der er tale om sjældne lidelser, hvor det kræver en særlig sagkundskab at korrigere for lidelsen. Det vil sige, at lidelsen har et omfang, hvor der ikke kan korrigeres for lidelsen alene ved hjælp af standardglas/kontaktlinse.
04-03-2014 Briller
121-13 Hjælpemiddel - forbrugsgoder - frit leverandørvalg - frit valg
Reglerne om frit valg i forhold til hjælpemidler kan ikke anvendes for forbrugsgoder, der udelukkende fungerer som et hjælpemiddel.
Et forbrugsgode, der udelukkende fungerer som hjælpemiddel, er i sin karakter et forbrugsgode og ikke et hjælpemiddel.
Reglerne om frit valg af leverandør for hjælpemidler, gælder alene for hjælpemidler. Det er en følge af, at det lovforslag om ændring af lov om social service, der indførte fritvalgsordningen, alene henviser til 112 om hjælpemidler.
Det betyder, at borgere, der af kommunen får hjælp til anskaffelse af et forbrugsgode, der udelukkende fungerer som hjælpemiddel, ikke frit kan vælge leverandør af hjælpemidler og at borgeren heller ikke mod betaling af prisdifferencen kan vælge et dyrere hjælpemiddel end det, som kommunen vil yde støtte til.
29-11-2013Alle produktgrupper
59-13 Forbrugsgode - sædvanligt indbo - smartphone - elektroniske hjælpemidler
En smartphone er et forbrugsgode, som indgår i sædvanligt indbo og findes i ethvert hjem, som må ønske det. Der kan derfor ikke ydes støtte til anskaffelse efter reglerne i serviceloven om støtte til forbrugsgoder.
Ved denne vurdering er det af afgørende betydning, at smartphones må vurderes i sammenhæng med andre lignende elektroniske hjælpemidler, som også efter Ankestyrelsens opfattelse kan anses som sædvanligt indbo. Her tænkes på andre typer af mobiltelefoner, almindelige fastnettelefoner, bærbare computere, tablet computere og GPSer.
Disse elektroniske hjælpemidler supplerer hinanden, således at forbrugeren afhængig af behov kan vælge et eller kombinere flere af disse produkter. Forekomsten af flere af disse produkter i danske familier er så udbredt, at vi vurderer, at en smartphone i servicelovens forstand må betragtes som sædvanligt indbo.
30-04-2013 Mobiltelefoner
15-13 Hjælpemidler - anskaffelse før bevilling - klageadgang - rekursinstans - nævnets kompetence
Der kan normalt ikke ydes støtte til hjælpemidler, som ansøger selv har anskaffet, inden bevilling.
Hvis en kommune har truffet afgørelse om afslag på bevilling af et hjælpemiddel, og ansøgeren klager over denne afgørelse til nævnet, skal nævnet behandle denne klage, selvom ansøgeren selv har anskaffet sig hjælpemidlet efter kommunens afgørelse.
Den ansøger, der vælger at anskaffe et hjælpemiddel, mens klagen behandles, bærer selv risikoen for selv at komme til helt eller delvist at afholde udgiften til hjælpemidlet.
Selvom ansøgeren senere findes berettiget til et hjælpemiddel, kan der være forhold, der bevirker, at udgiften ikke kan dækkes helt eller delvist. Det kan skyldes, at kommunen har leverandøraftaler, det indkøbte hjælpemiddel ikke er det bedst egnede og billigste, eller at kommunen selv kan stille et identisk hjælpemiddel til rådighed.
31-01-2013Alle produktgrupper
151-12 Personlig assistance - selvstændig erhvervsdrivende - ordblind - teknologiske hjælpemidler
Ifølge handicapkompensationsloven skal kommunen altid foretage en konkret og individuel vurdering af, om ansøgeren har behov for særlig personlig bistand i sit arbejde. Dette gælder også i tilfælde, hvor borgeren er bevilget hjælpemidler efter anden lovgivning til at kompensere for funktionsnedsættelsen. Bevilling af hjælpemidler medfører således ikke, at kommunen automatisk kan fratage eller give afslag på personlig assistance.
Det afgørende er, om ansøgeren i kraft af de bevilgede hjælpemidler er tilstrækkeligt kompenseret for sin funktionsnedsættelse i relation til sit erhverv, herunder om hjælpemidlerne er tilstrækkelig kompenserende i forhold til ansøgerens konkrete arbejdsfunktioner/arbejdsopgaver.
Kommunen skal blandt andet sikre sig, at ansøgeren kan anvende de bevilgede hjælpemidler, for eksempel IT-hjælpemidler, hvilket er en forudsætning for, at de kan kompensere ansøgeren for funktionsnedsættelsen.
02-10-2012 Skrive- og tegnehjælpemidler
 Læsehjælpemidler
134-12 Tilskud til hjælpemidler - ordinær ansættelse - IT-rygsæk - tillidsrepræsentant - arbejdsmiljørepræsentant
Tilskud til hjælpemidler til tillidsrepræsentant:
Der kan ydes tilskud til hjælpemidler, hvis hjælpemidlet er nødvendigt for, at ansøgeren opnår eller fastholder ordinær ansættelse.
Hvervet som tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant anses for at være en naturlig del af enhver ordinær ansættelse.
Der kan derfor ydes tilskud til hjælpemidler til varetagelsen af hvervet som tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant til personer i ordinær ansættelse, hvis hjælpemidlet er nødvendigt for varetagelsen af hvervet.
01-09-2012 Skrive- og tegnehjælpemidler
 Læsehjælpemidler
103-12 Hjælpemiddel - høreapparat - bevilling - udlån - henvisning - lægelig vurdering
En borger var berettiget til bevilling af høreapparater uanset, at han i en periode forud for ansøgningen havde lånt høreapparaterne af den private leverandør. Ankestyrelsen lagde til grund, at der i perioden, hvor han afprøvede apparaterne og blev undersøgt hos speciallæge, alene var tale om udlån.
Sundhedsstyrelsens vejledning om høreapparatbehandling kunne ikke begrænse borgernes mulighed for at få bevilget høreapparat ved at fastlægge yderligere procedurer.
Det var ikke en betingelse for bevilling, at kommunen skulle være enig i speciallægens vurdering af behovet for høreapparat.
01-06-2012 Hørehjælpemidler

1 2 3 4 5 Næste>> Viser 1-10 af 45

Nyeste hjælpemidler
CliniCare 30
Welldana Innocare
CliniCare 30
EffectaCare 20
Welldana Innocare
EffectaCare 20
EffectaCare 10
Welldana Innocare
EffectaCare 10