English  Printervenlig
Ved brug af Hjælpemiddelbasen accepteres cookies til statistik og funktionalitet. Ok, fjern denne besked eller læs om brug af cookies og muligheder for at afvise cookies.

Du er her: Forside | Klassifikation | håndtering af kommunikation og information | Principafgørelser - hjælpemidler til håndtering af kommunikation og information

Principafgørelser - hjælpemidler til håndtering af kommunikation og information

Principafgørelser relateret til produktgruppen Hjælpemidler til håndtering af kommunikation og information eller til Alle produktgrupper. Klik på alle principafgørelser i Hjælpemiddelbasen for at få listen udvidet til at omfatte alle principafgørelser, som er registreret i Hjælpemiddelbasen.

Titel og resumeUdgivetRelaterede produktgrupper
10-16 Hjælpemiddel - abonnementsudgifter til app - fast-netabonnement til brug for nødkald - driftsudgift
Der kan ikke ydes støtte til udgifter, som følger af brugen af hjælpemidlet (driftsudgifter).
Abonnementsudgifter til en hjælpemiddel-app og udgifter til fastnetabonnement til brug for et nødkald er ikke driftsudgifter, da der ikke er tale om udgifter, som følger af brugen af hjælpemidlet. Abonnementerne er en forudsætning for, at appen og nødkaldet kan anvendes efter deres formål.
En app er et hjælpemiddel, hvis appen er fremstillet med henblik på at kompensere for en nedsat funktionsevne. Hvis et abonnement er en forudsætning for at kunne anvende appen efter dens formål, skal kommunen afholde abonnementsudgifterne.
Et fastnetabonnement til brug for et nødkald kan ligesom abonnementsudgifter til en app bevilges som en del af hjælpemidlet, når et fastnetabonnement er en forudsætning for, at nødkaldet kan fungere. Det er en forudsætning, at borger ikke i forvejen har et fastnetabonnement. Det er alene abonnementet, der kan bevilges sammen med nødkaldet. Det vil sige, at udgifter til telefonopkald ikke er omfattet, og borger skal derfor selv afholde sådanne udgifter. Ved indgåelse af fastnetabonnement kan kommunen tage udgangspunkt i det billigst, nødvendige abonnement.
17-03-2016 Hjælpemidler som understøtter hukommelsen
 Personlige nødalarmsystemer
77-15 Hjælpemiddel - behandlingsredskab - epilepsialarm - afgrænsning - væsentlighed
Der kan ydes støtte til hjælpemidler, som har til formål at afhjælpe de varige følger af en nedsat funktionsevne. Et hjælpemiddel skal medvirke til, at borgeren får mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt og i størst mulig grad gøre den pågældende uafhængig af andres bistand i dagligdagen. Der kan alene ydes støtte til hjælpemidler, der i væsentlig grad afhjælper en nedsat funktionsevne.
Der kan ikke ydes støtte efter serviceloven til behandlingsredskaber. Behandlingsredskaber er redskaber, som patienten forsynes med som led i behandling i sygehusvæsnet, eller som led i fortsættelse af den iværksatte behandling. Formålet er enten at tilvejebringe yderligere forbedring af det resultat, som er opnået ved behandlingen eller at forhindre forringelse af dette resultat.
En epilepsialarm kan være et hjælpemiddel. Afgørelsen må bero på en konkret vurdering af lidelsens karakter og formålet med brugen af epilepsialarmen.
Hvis formålet med epilepsialarmen er at alarmere om et epileptisk anfald, når epileptikeren ikke selv er i stand til at tilkalde hjælp, skal epilepsialarmen betragtes som et hjælpemiddel.
Hvis en epilepsialarm alene skal bruges til at registrere epileptiske anfald til brug for regulering af medicin, skal den ikke betragtes som et hjælpemiddel, idet den så er et led i epileptikerens behandling.
I sag nr. 1 vurderede Ankestyrelsen, at en epilepsialarm var et hjælpemiddel, da formålet med epilepsialarmen var at alarmere barnets forældre om natlige epileptiske anfald, når barnet ikke selv kunne tilkalde hjælp ved akut behov.
I sag nr. 2 vurderede Ankestyrelsen også, at en epilepsialarm var et hjælpemiddel til et barn, der led af rolandisk epilepsi, der typisk gav krampeanfald i forbindelse med indsovning og opvågning.
02-12-2015 Personlige nødalarmsystemer
11-14 Hjælpemiddel - personkreds - lidelsens karakter - briller - kontaktlinser - sygdomsbetinget dobbeltsyn - medfødt lidelse
Principafgørelsen fastslår
Kommunen kan ikke træffe afgørelse om afslag på støtte til briller/kontaktlinser alene med henvisning til udgiftsniveauet for det ansøgte.
Kommunen skal tage stilling til, om ansøger er omfattet af personkredsen, der har en øjenlidelse med indikation for hjælp til briller og kontaktlinser.
Sygdomsbetinget dobbeltsyn uden mulighed for operativ korrektion er opført på listen over øjenlidelser, der indikerer hjælp til briller og kontaktlinser. Begrebet "sygdomsbetinget" må efter en naturlig sproglig og lægelig forståelse anses for også at omfatte medfødte lidelser.
Dernæst må kommunen vurdere lidelsens sværhedsgrad og hvilken grad af ekspertise, der er nødvendig for at korrigere for lidelsen.
På listen over medicinsk-optisk definerede varige øjenlidelser fremgår, at der er tale om sjældne lidelser, hvor det kræver en særlig sagkundskab at korrigere for lidelsen. Det vil sige, at lidelsen har et omfang, hvor der ikke kan korrigeres for lidelsen alene ved hjælp af standardglas/kontaktlinse.
04-03-2014 Briller
59-13 Forbrugsgode - sædvanligt indbo - smartphone - elektroniske hjælpemidler
En smartphone er et forbrugsgode, som indgår i sædvanligt indbo og findes i ethvert hjem, som må ønske det. Der kan derfor ikke ydes støtte til anskaffelse efter reglerne i serviceloven om støtte til forbrugsgoder.
Ved denne vurdering er det af afgørende betydning, at smartphones må vurderes i sammenhæng med andre lignende elektroniske hjælpemidler, som også efter Ankestyrelsens opfattelse kan anses som sædvanligt indbo. Her tænkes på andre typer af mobiltelefoner, almindelige fastnettelefoner, bærbare computere, tablet computere og GPSer.
Disse elektroniske hjælpemidler supplerer hinanden, således at forbrugeren afhængig af behov kan vælge et eller kombinere flere af disse produkter. Forekomsten af flere af disse produkter i danske familier er så udbredt, at vi vurderer, at en smartphone i servicelovens forstand må betragtes som sædvanligt indbo.
30-04-2013 Mobiltelefoner
15-13 Hjælpemidler - anskaffelse før bevilling - klageadgang - rekursinstans - nævnets kompetence
Der kan normalt ikke ydes støtte til hjælpemidler, som ansøger selv har anskaffet, inden bevilling.
Hvis en kommune har truffet afgørelse om afslag på bevilling af et hjælpemiddel, og ansøgeren klager over denne afgørelse til nævnet, skal nævnet behandle denne klage, selvom ansøgeren selv har anskaffet sig hjælpemidlet efter kommunens afgørelse.
Den ansøger, der vælger at anskaffe et hjælpemiddel, mens klagen behandles, bærer selv risikoen for selv at komme til helt eller delvist at afholde udgiften til hjælpemidlet.
Selvom ansøgeren senere findes berettiget til et hjælpemiddel, kan der være forhold, der bevirker, at udgiften ikke kan dækkes helt eller delvist. Det kan skyldes, at kommunen har leverandøraftaler, det indkøbte hjælpemiddel ikke er det bedst egnede og billigste, eller at kommunen selv kan stille et identisk hjælpemiddel til rådighed.
31-01-2013Alle produktgrupper
151-12 Personlig assistance - selvstændig erhvervsdrivende - ordblind - teknologiske hjælpemidler
Ifølge handicapkompensationsloven skal kommunen altid foretage en konkret og individuel vurdering af, om ansøgeren har behov for særlig personlig bistand i sit arbejde. Dette gælder også i tilfælde, hvor borgeren er bevilget hjælpemidler efter anden lovgivning til at kompensere for funktionsnedsættelsen. Bevilling af hjælpemidler medfører således ikke, at kommunen automatisk kan fratage eller give afslag på personlig assistance.
Det afgørende er, om ansøgeren i kraft af de bevilgede hjælpemidler er tilstrækkeligt kompenseret for sin funktionsnedsættelse i relation til sit erhverv, herunder om hjælpemidlerne er tilstrækkelig kompenserende i forhold til ansøgerens konkrete arbejdsfunktioner/arbejdsopgaver.
Kommunen skal blandt andet sikre sig, at ansøgeren kan anvende de bevilgede hjælpemidler, for eksempel IT-hjælpemidler, hvilket er en forudsætning for, at de kan kompensere ansøgeren for funktionsnedsættelsen.
02-10-2012 Skrive- og tegnehjælpemidler
 Læsehjælpemidler
134-12 Tilskud til hjælpemidler - ordinær ansættelse - IT-rygsæk - tillidsrepræsentant - arbejdsmiljørepræsentant
Tilskud til hjælpemidler til tillidsrepræsentant:
Der kan ydes tilskud til hjælpemidler, hvis hjælpemidlet er nødvendigt for, at ansøgeren opnår eller fastholder ordinær ansættelse.
Hvervet som tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant anses for at være en naturlig del af enhver ordinær ansættelse.
Der kan derfor ydes tilskud til hjælpemidler til varetagelsen af hvervet som tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant til personer i ordinær ansættelse, hvis hjælpemidlet er nødvendigt for varetagelsen af hvervet.
01-09-2012 Skrive- og tegnehjælpemidler
 Læsehjælpemidler
103-12 Hjælpemiddel - høreapparat - bevilling - udlån - henvisning - lægelig vurdering
En borger var berettiget til bevilling af høreapparater uanset, at han i en periode forud for ansøgningen havde lånt høreapparaterne af den private leverandør. Ankestyrelsen lagde til grund, at der i perioden, hvor han afprøvede apparaterne og blev undersøgt hos speciallæge, alene var tale om udlån.
Sundhedsstyrelsens vejledning om høreapparatbehandling kunne ikke begrænse borgernes mulighed for at få bevilget høreapparat ved at fastlægge yderligere procedurer.
Det var ikke en betingelse for bevilling, at kommunen skulle være enig i speciallægens vurdering af behovet for høreapparat.
01-06-2012 Hørehjælpemidler
49-12 Svagsynet - kommunikationstekniske hjælpemidler - computer - væsentlig
Ankestyrelsen fandt, at en computer med software i væsentlig grad kunne afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad lette den daglige tilværelse i hjemmet hos en kvinde med en svær og varig synsnedsættelse og leddegigt. Kvinden havde tidligere anvendt computer, e-mail og internet i dagligdagen.
En computer anses som udgangspunkt som sædvanligt indbo, men der er en særlig bestemmelse i forhold til blinde og svagtseende i bekendtgørelsen om hjælpemidler.
Ankestyrelsen bad kommunen om at afdække kommunikationsbehovet for de bedst egnede og billigste produkter med henblik på en samlet løsning.

Note:Principafgørelsen erstatter C-7-00
01-02-2012 Stationære computere
 Tastaturer
 Outputsoftware
114-11 Hjælpemiddel - høreapparat - udstationering - naturalydelser - EU regler
Bevilling af høreapparat var en naturalydelse, der skulle ydes af bopælslandet.
En person, der var udstationeret i et andet EU-land af den danske stat, var derfor berettiget til hjælp efter bopælslandets regler, når han søgte om hjælp der.
Hjælp efter serviceloven forudsatte, at personen havde ophold her i landet. Den omstændighed at personen var skattepligtig i Danmark og fortsat havde dansk sygesikringsbevis, ændrede ikke ved, at han faktisk opholdt sig i et andet land.
Note: Rådets forordning (EØF) nr. 883/04 af 29. april 2004 indeholder tilsvarende bestemmelser.
31-08-2011 Hørehjælpemidler

1 2 3 4 5 Næste>> Viser 1-10 af 42

Nyeste hjælpemidler
Eloflex H
Eloflex Danmark ApS
Eloflex H
Eloflex X
Eloflex Danmark ApS
Eloflex X
Cefar TENS
NMK import
Cefar TENS