Kravspecifikation - Forflytningsplatforme med støttesæde - Trin 3 af 3

Gennemgå udkastet til din kravspecifikation. Tilret eller tilføj eventuelt til indholdet.

Produkttype

12 31 21 02 - Forflytningsplatforme med støttesæde.
Platforme med støttesæde til at forflytte en stående person over en kort distance.


Præciser hvilke mål og egenskaber, der skal inkluderes i kravspecifikationen som ufravigelige krav. Krav angivet på forrige side er overført til feltet. Supplér evt. med flere krav.

Øvrige krav som fx kan tilføjes

Konstruktion

  • Understelshøjde, forrest: Højst 15 cm.
  • Der må ikke være hulrum, hvor der, fx under rengøring af forflytningsplatformen, kan opsamles væske.
  • Underbensstøtter og støttesæde skal være af et ikke-fugtabsorberende materiale.

Hjul/bremser

  • Forflytningsplatformen skal kunne låses på minimum to hjul.
  • Hjulene må ikke smitte af på indendørs gulvbelægninger.

Rengøring

  • Forflytningsplatformen skal kunne tåle at rengøres i henhold til Statens Serum Instituts retningslinjer for MRSA i hhv. hjemmepleje, plejeboliger og hospitaler.
  • Forflytningsplatformen skal kunne tåle maskinvask 50 gange jf. vaskemetoden i DS/EN 10535:2021.

Særligt for forflytningsplatforme med motor

  • Nødstop skal være tydeligt afmærket.
  • Nulstilling af nødstoppet må ikke i sig selv reaktivere forflytningsplatformens bevægelse, men blot gøre det muligt at igangsætte forflytningsplatformens bevægelse igen, jf. DS/EN ISO 10535:2021.
  • Den elektriske håndbetjening skal kunne betjenes både med venstre og med højre hånd.
  • Den elektriske håndbetjeningen skal kunne holdes i og betjenes med én og samme hånd.
  • Den elektriske håndbetjeningen skal kunne ophænges sikkert på forflytningsplatformen og være forsynet med et solidt ophængssystem.
  • Den elektriske håndbetjening skal kunne modstå min. 1000 fald på gulv fra 1 meters højde og stadig fungere normalt, jf. DS/EN ISO 10535:2021.
  • Der skal være lys-/lydsignal, når der er behov for opladning, når batteriet lades, og når det er fuldt opladet.

Brugsanvisning og mærkning

  • Brugsanvisningen skal indeholde førsalgsinformationer, betjeningsanvisninger og vedligeholdelsesanvisninger (kan evt. bestå af flere dokumenter).
  • Brugsanvisningen skal være på dansk.
  • Korte betjeningsanvisninger (evt. Quickguide) skal være påsat forflytningsplatformen.

Eksempler på krav til tilbehør

Du kan fx skrive følgende (tilpas selv listens indhold):

Leverandøren skal kunne tilbyde følgende i aftalens varighed:

Tilbehør

  • Tryghedsbånd (hvis det er relevant for brug af forflytningsplatformen)

Reservedele

  • Bremser
  • Hjul
  • Støttesæde
  • Underbensstøtte
  • Fodplade
  • Skruer, bolte, skiver o.lign.
  • Øvrige sliddele

Eksempler på vurderingsparametre

Komfort og brugervenlighed for bruger og hjælper

  • Forflytningsplatformen skal være betjeningsvenlig og have gode køre- og manøvreringsegenskaber, både med og uden bruger på platformen.
  • Brugeren skal kunne stå stabilt på forflytningsplatformen under forflytning.
  • Forflytningsplatformen skal have gode bremseegenskaber, således at den står fast, når den er låst.
  • Forflytningsplatformen skal have gode greb, således at brugeren og hjælperen kan gribe sikkert flere steder på forflytningsplatformen i forbindelse med en forflytning.

Transport- og rengøringsvenlighed

  • Forflytningsplatformen skal let kunne adskilles eller klappes sammen i forbindelse med transport.
  • Forflytningsplatformen skal være nem at rengøre, fx således at rengøring og aftørring kan foretages med få manøvrer, og at der er få områder, som er vanskeligt tilgængelige.

Forslag til formuleringer

For Forflytningsplatforme med støttesæde er det relevant at bede om dokumentation for overholdelse af relevante krav i forordningen for medicinsk udstyr. Det kan bl.a. være dokumentation for prøvning efter en eller flere standarder, og det kan fx formuleres på følgende måde:

Der skal forelægges dokumentation for prøvning efter følgende standard eller tilsvarende:

  • DS/EN ISO 21856:2022 - Hjælpemidler - Generelle krav og prøvningsmetoder
Dokumentationen skal være i form af en eller flere prøvningsrapporter fra et akkrediteret eller på anden måde uvildigt prøvningslaboratorium.

Vejledning

I henhold til udbudsloven kan du stille krav til produktets kvalitet, fx at et produkt er prøvet efter en specifik standard. Du skal dog altid tilføje at tilsvarende standarder også accepteres (som angivet i forslaget ovenfor).

For Forflytningsplatforme med støttesæde kan det være relevant at forholde sig dokumentation for prøvning efter en eller flere af følgende standarder:

  • DS/EN ISO 21856:2022 - Hjælpemidler - Generelle krav og prøvningsmetoder
  • DS/EN 12182:2012 - Hjælpemidler til personer med funktionsnedsættelse. Generelle krav og prøvningsmetoder

Hvorfor er der både specifikke og generelle standarder?

På hjælpemiddelområdet er der altid mulighed for at prøve et produkt efter den overordnede generelle standard DS/EN ISO 21856:2022 Hjælpemidler - Generelle krav og prøvningsmetoder. På produktområder, hvor der også findes produktspecifikke standarder (for en afgrænset produkttype) vil den produktspecifikke standard typisk have forrang, da den er mere specifik i forhold til produkttypen. Den generelle standard kan dog stadig være et aktuelt supplement, da den kan foreskrive relevante krav og prøvningsmetoder, som ikke er inkluderet i den produktspecifikke standard.


Overensstemmelseserklæringer for CE-mærkning

Fabrikantens overensstemmelseserklæring(er) skal dokumentere hvilke(t) EU-direktiv(er)/forordning(er) produktet er CE-mærket efter. De fleste hjælpemidler skal CE-mærkes som medicinsk udstyr, men der findes også hjælpemidler, som også eller udelukkende skal CE-mærkes efter andre direktivområder, fx Maskindirektivet eller Lavspændingsdirektivet. Endelig findes der hjælpemidler, som udelukkende er omfattet af Produktsikkerhedsdirektivet/-forordningen, og som ikke skal CE-mærkes.



Her kan du tilføje andre krav eller præciseringer.


Kravspecifikationen kan enten genereres i et .rtf-format til efterfølgende behandling i et tekstbehandlingsprogram, fx Word, eller som webside, hvorfra du kan kopiere indholdet til et tekstbehandlingsprogram.