Siddestilling og komplekse behov

24-01-2020 af udmeldt bruger

Dette seminar henvender sig til ergo-og fysioterapeuter. Det være sig sagsbehandlende eller praktiserende, der rådgiver eller vurderer behov for kørestole til mennesker med kognitive men også svære fysiske udfordringer, udviklingsforstyrrelser eller forstyrrelser i det sansemotoriske system.

Torsdag d. 26. marts 2020
Sofiendalsvej 95, 9200 Aalborg SV, personaleindgangen, mødelokalet til venstre.

På seminaret gennemgås følgende 4 lektioner:

Lektion 1: Hvor svært skal det være?
Differentiering af siddestillingsproblematikken. Hvilke undersøgelsesredskaber kan bruges til at vurdere borgerens behov for støtte fra let over medium til kraftig støtte. Linnea vil præsentere et udvalg af disse undersøgelsesredskaber, og komme ind på de aspekter, der ikke mødes i nuværende tests. Disse iagttagelser har afgørende betydning for anvendelse, succes og tilfredshed med hjælpemidlet hos mange mennesker med kognitive funktionsnedsættelser eller komplekse behov.

Lektion 2: Når kroppen bliver offer for hverdagen
Hvad er posturalkontrol og hvordan kan vi teste det i vores siddestillingsanalyse?
Det handler om at kunne række ud i livet, ikke klamre sig til det. Der skal skabes balance mellem de respiratoriske behov/udfordringer og de funktionelle krav i hverdagen. Der er stor fokus på børn med posturaleudfordringer, men hvad sker der i praksis med voksne med kognitive udfordringer, udviklingsforstyrrelser, tidlig aldring eller almindelige ældre? Her vil Linnea punktere myter om core-træning, hverdagstræning og muskeltab og rette fokus mod de funktioner, som er væsentlige i borgernes hverdag. Hvordan håndterer og opfylder vi modsatrettede behov?

Lektion 3: Han sad så godt, da han sad stille-Dystonierog siddestilling
Dystonierer noget af det sværeste at håndtere, når vi arbejder med siddestilling. Men det er vigtigt at differentiere dystonier, spasticitet, kontrakturer, frivillige bevægelser, bevægestrategier og reflekser. Linnea vil gennemgå nogle af de undersøgelser og forbehold, vi må have i vurderingen af disse. Hvordan kan en præcisering være med til at afgøre succesen for det givne hjælpemiddel.
Tilmelding hos Etac A/S på tlf. 79 68 58 33 senest den 18. marts 2020
pris kr. 580,00
Underviser Linnea Møller, Center for specialterapi

Skriv/besvar indlæg


Log ind for at skrive eller besvare indlæg. Tilmeld dig idé- og debatforum, hvis ikke du har en adgangskode.

Relaterede produktgrupper
Manuelle kørestole
Motoriserede kørestole
Ekstraudstyr til kørestole
Tilbehør til kørestoles siddeenhed
Tilbehør til siddemøbler
Bælter og seler til stabilisering af kroppen