alzheimer/bange

Hej
Jeg passer en ung dame som er diagnosticeret med Alzheimers.
Hun ligger på en vendeseng, men hun er stadig bange når hun bliver vendt på siden i forbindelse med bleskift.
Hun er også bange når hun bliver liftet i seng, toiletstol, hvor hun råber helt vildt meget, hvilket er meget synd for hende.
Hvad foreslår I?

Hej Luiza

Velkendt problematik - og måske man skal tænke hjælp til personlig pleje på en lidt anden måde. En Carendo hygiejnestol kunne være et bud på at reducere vendinger i sengen ved hjælp til nedre hygiejne og toiletbesøg.

Du er velkommen til at kontakte mig, for en uddybende snak.

Camilla Klein
Distrikkonsulent v. Arjo
21808181

Hej Luiza

Jeg har god erfaring med at bruge diverse lejringspuder til at kramme og skabe tryghed i forbindelse med vendinger. I forhold til liftningen kan et andet sejl måske skabe mere tryghed. Hos en af vores beboere benytter vi et fuld-sejl som skaber mere tryghed da borgeren ikke flyver lige så frit men mere er skærmet for sanseindtryk.

Hilsen
Julie Sommer
Ansvarshavende terapeut
Bavne Ager

Hej Luiza,

Jeg tænker, at der er en række ting, du kan forsøge at kigge på:
1. Vendesystemet (går ud fra at det er et elektrisk vendesystem) bør være med speed adjust. Det betyder, at du kan sænke hastigheden med helt op til 50.

2. Som nævnt af Julie Sommer, vil det ofte være en rigtig god ide at arbejde med lejringspuder. Brug f.eks. en Tube125 til at lægge ovenpå borgeren og få derefter borgeren til at kramme den. Det skaber afgrænsning og tryghed og en oplevelse af større stabilitet i vendingen. Se f.eks. her: https://www.youtube.com/watch?vMWrOkoaigtA&listPLU81ynIxMbZBniyFwAeP93o5jtUiizFRE&t2s
Du finder også anden inspiration her: https://www.vendlet.dk/film/inspirationsfilm

3. Sidder sejlet rigtigt? Trykker/gnaver det et eller flere steder? Ofte kan der være problemer med, at benstropper kan virke hårde/ubehagelige, hvis ikke de er korrekt placeret. Og giver sejlet i det hele taget tilstrækkelig støtte?

4. Vedr. utrygheden i toiletstolen. Igen - er stolen rigtigt indstillet? Sidder borger stabilt? Passer stolen i størrelse? Utryghed i den sidende stilling kan hænge sammen med at borger ikke har en oplevelse af at sidde stabilt.

Håber disse tips kan hjælpe dig videre.

Mvh
Peter Maindal
Fys / Vendlet

Hej Luiza

Det er en rigtig kendt situation mange steder, men det gør den ikke lettere at løse. Jeg tænker i lighed med mange andre at tryghed/omverden er nøgleordet: Lejringspuder og kiler kan være den rigtige start til at give hende trygheden. En mavekile (fx HMI: 102744) i trygaflastende skum på forsiden og en pude på bagsiden som en vaskekile eller en lang rygkile (HMI: 28036) i ryggen for at give tryghed fra begge sider inden vendingen starter. Det kan også være en ide at lægge en pude foran benene så hun mærker at der er noget sikkert at komme over til (https://www.youtube.com/watch?vqGwFTcldigs&t21s) og som benet kan lejres på under den nedre hygiejne så hun er tryg og i kan komme til uden at skulle løfte hendes ben.

Så er tempoet vigtigt - både arbejdstempoet og alt andet omkring hende. Tempoet skal skrues ned, så når hun begynder at spænde op, at man kan fange det i opløbet, nå at tage en lille, kort pause så hun lige når at tilpasse sig situationen inden man fortsætter.

Også tilgangen er virkelig vigtig. En neuropædagogisk strategi ville være en god ide så alle ved præcis hvor meget der kan tales på stuen, hvordan besøget skal struktureres, hvor mange stimuli der må gives, hvilke der skal reduceres og hvornår, samt at man skal udstråle overskud, tid og empati mens man (oftest) ikke snakker for meget.

Ved at give sig selv en anelse bedre til i hygiejnesituationen giver man sig selv tid i den anden ende, da hun er lettere at arbejde med, er mere tryg, rolig og afspændt til fx påklædningen efterfølgende samt at alle får en bedre oplevelse

Mvh Louise Jensby

Er enig i mange af de betragtninger der anføres, herunder tempo og mængden af stimuli. Når det så er sagt, håber jeg, at der normering til 2 personer v. de praktiske opgaver omkring jeres borger. (nogle stede er 1 jo nok)
For nogle demente er det vigtigt at der bare er en hjælper der holder i hånden og giver et fast tryk, så man ikke har opfattelsen af at flagre i et tomrum. For andre er det fint at have en bamse/dukke/pude som pågældende er tryg ved og som kan holdes i favnen når opgaverne med transfer og soignering pågår.
Ofte kan løsningen være at finde i borgers hjem....
Bh. Kirsten