Trykmåling ift. siddestillinger

06-10-2023 af Kristina Plambech (Wolturnus A/S)

Torsdag d. 12. oktober afholder vi efterårets første webinar, hvor vi undersøger, hvad en trykmåling er, hvad vi kan lære fra den, og hvornår teknologien er mest gavnlig. Der vil også være eksempler på, hvordan trykmåling kan bruges til at analysere en siddestilling.

Christian Gammelgaard Olesen, udviklingsdirektør hos Wolturnus og Ph.d. i Biomekanik med speciale i tryksårsforebyggelse, fører os igennem teori og praksis omkring trykmåling.

Webinaret vil dække følgende emner:
- Hvad er en trykmåling, og hvordan fungerer den?
- Videnskabelige principper bag trykmåling og deres betydning
- Praktiske anvendelser af trykmålinger i forbindelse med siddestilling
- Hvordan variabler som fodstøttens højde, armlæn, ryglænsvinkel og placering påvirker trykmålinger
- Hvornår og hvorfor skal vi bruge trykmålinger i forskellige situationer?

Hvem bør deltage?
Dette webinar henvender sig til behandlende og bevilligende terapeuter og andet sundhedsfagligt personale, som arbejder med borgere i siddende stillinger.

Dato: Torsdag d. 12. oktober
Tid: kl. 10-11
Tilmeld dig her: https://register.gotowebinar.com/register/7319378971221030239

Praktisk: Webinaret er på dansk, og der er rig mulighed for at stille spørgsmål. Er du forhindret på tidspunktet, modtager du efterfølgende et link til optagelsen.

Skriv/besvar indlæg


Log ind for at skrive eller besvare indlæg. Tilmeld dig idé- og debatforum, hvis ikke du har en adgangskode.

Relaterede produktgrupper
Udstyr til vurdering af risiko for tryk på vævet