Bidet bruser

30-09-2024 af Dorte Christensen

hej

Hvad bevilger I håndholdt bidet bruser efter? §116 eller ser I det som sædvanligt indbo

Svar 1 af 3 - Sædvanligt indbo

30-09-2024 af Gritt Ørnbo

Jeg har i august 2023 skrevet følgende afgørelse (den er dog ikke afprøvet i Ast):

Vi vurderer, at en intimbruser er et forbrugsgode, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Der kan ikke bevilges hjælp til sædvanligt indbo.

Ud fra en Googlesøgning fremgår det, at en intim bruser forhandles bredt
over hele landet og fås i forskellige udgaver. Vi henviser i den forbindelse til,
at en intim bruser bl.a. kan købes i Silvan til 169,95 kr., i Bauhaus til 349,95
kr. og på VVS-Eksperten.dk til 136,00 kr. Vi lægger derfor vægt på, at en
intim bruser forhandles bredt over hele landet, og at den er tilgængelig for
den brede befolkning. Forekomsten af intim bruser i danske familier er ikke i
sig selv afgørende for, om de kan anses for sædvanligt indbo i servicelovens
forstand. Forbrugsgoder, som normalt findes i ethvert hjem, der måtte ønske
det, anses for sædvanligt indbo. Vi finder på den baggrund, at en intim
bruser er et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo

Svar 2 af 3 - Boligændring eller ej

30-09-2024 af Maria R.M Vogt

Toiletter forhandles også bredt, men er en boligændring
Et armatur er boligændring, da det på samme måde er mur og nagelfast, og efterlader usædvanlige spor og huller.
PM vedr bidetsæder 54-14, beskriver at et bidetsæde er en del af toilettet, da det tilslutte vand..
På samme måde kan man argumentere for, at en bruser er en del af armaturet, og tilsluttes vand...
Jeg har tidligere bevilget håndbrusere som §116, hvis det har medført borger er blevet selvhjulpen i bad. Hvis de Feks ikke kunne betjene alm armatur med en standardbruser.

Svar 3 af 3 - Sædvanlig indbo

30-09-2024 af Maria R.M Vogt

Modsat kan man argumentere for, at en bruseslange, kan man koble af, og tage med, og det efterlader ikke usædvanlige spor og huller.
Det Ankestyrelsens vægter er, om produktet det er en del af en boligindretning,, og den boligindretning vil efterlade usædvanlige spor og huller, hvis det fjernes og om det er noget man sædvanligvis tager med sig når man flytter..
Man kan argumentere for, at en bruseslange kan man skrue af og tage med...
Fungerer ikke uden et armatur..

Jeg er blevet mødt med spørgsmålet før, hvor man påpegede at en opvaskemaskine også tilsluttes vand, men er sædvanlig indbo.
Ja det er korrekt, men opvaskemaskinen er enhed i sig selv og efterlader ikke usædvanlige spor og huller.

Skriv/besvar indlæg


Log ind for at skrive eller besvare indlæg. Tilmeld dig idé- og debatforum, hvis ikke du har en adgangskode.

Relaterede produktgrupper
Hjælpemidler til toiletbesøg

Emner
Sagsbehandling og bevilling