El-køretøjer med kabine og lang distance

29-10-2024 af Stina Ovens

Vi oplever at få en del ansøgninger fra folk, der afhænder bil af forskellige årsager, som ikke mener, at deres transportbehov kan tilgodeses med alm. el-scooter til brug i nærmiljøet og offentlig transport.
Der søges exvis trehjulede 25 km el-knallerter og piaggio-er. Modeller med ekstra sæde osv.
Alle på nummerplade. De kan køre mellem 60-100 km på en opladning, men uden krav om kørekort. Man sidder i tørvejr. De er betydelig dyrere end alm el-scootere.

Er der nogen, der har tre niveauer af tilskud?
Hvad gør i ift afprøvning, hvis I bevilger tilskud til dem?

Svar 1 af 3 - El-køretøj

29-10-2024 af Johanne Baecher

Hej.
Jeg/Vi har også oplevet at der er blevet søgt om lidt forskelligt. Min umiddelbare tanke er, at der kan gives maks 50 af det der vurderes bedst og billigst til den enkelte borger, og hvad de selv køber af ekstra ting og sager, som ikke vurderes nødvendigt eller en væsentlig lettelse i hverdagen, det må de selv betale. F.eks. et ekstra sæde.

Desuden bliver kabinescootere der kører over 15km/t betegnet som en lille knallert, så der stilles andre krav ift. lovgivningen. Om der så stadig ydes tilskud, kan jeg godt være i tvivl om, men forhåbentligt kan nogen andre bidrage med viden der.

Svar 2 af 3 - Principafgørelse 40-19

29-10-2024 af Stina Ovens

Vedr. knallerter står der:
Ansøgninger om trehjulede knallerter skal behandles på samme måde som el-køretøjer. :)

Svar 3 af 3 - El-køretøj

30-10-2024 af Johanne Baecher

Jeg havde været nysgerrig på, hvorfor de mener at deres behov ikke kan dækkes med offentlig trafik, f.eks. flex.
Ligeledes er der så mange andre ting der også skal tages højde for ved en kabinescooter. Kan de orienterer sig ordentligt? Kan de høre støj udefra? F.eks. biler der dytter, udrykning osv. Kan de overhovedet betjene et køretøj som kører så hurtigt? Er der afprøvet ladcykel først? Hvor kompenserende er en kabinescooter i hverdagen, når den f.eks. ikke kan benyttes indendørs i butikker?
Jeg tror jeg havde været meget mere nysgerrig på, hvorfor de lige præcis mener, at de har brug for en kabinescooter, modsat en alm. elscooter.
Men hvis de er berettiget til en elscooter gennem stk. 3, så havde jeg lavet kravspecifikationer på antal km. b.la.. Men hvad de køber af ekstra udstyr som ikke er nødvendigt, må stadig være for egen regning.
Desuden faldt snakken også på det tidligere, at en piaggio(er), måske endda kan betegnes som sædvanligt indbo?

Skriv/besvar indlæg


Log ind for at skrive eller besvare indlæg. Tilmeld dig idé- og debatforum, hvis ikke du har en adgangskode.

Relaterede produktgrupper
Eldrevne kørestole med manuel direkte styring

Emner
Servicelovens § 113 - Forbrugsgoder