Hjælpemotor til manuel kørestol

08-01-2025 af Michele Nordquist Chabert

Hej
Jeg leder efter en hjælpemotor, som let kan til og frakobles manuel kørestol, og som kan styres med én hånd, gerne med joy-stick, findes det på markedet?

Svar 1 af 7 - Hjælpemotor

08-01-2025 af Birger Pedersen (b.p.electronic ApS)

Hej Michele
Hvilken type kørestol drejer det sig om ?
Mvh
Birger Pedersen / B.P.Electronic ApS

Svar 2 af 7 - Hjælpemotor til manuel kørestol

09-01-2025 af Michele Nordquist Chabert

Hej Birger
Det er en Rea Spirea kørestol fra Invacare.

Svar 3 af 7 - Motor til kørestol

09-01-2025 af Martin Fog Thomsen (Decon mobility ApS)

Hej Michele - nu skriver jeg lige lidt ift. nogle muligheder og ideer.
1. Fra vores side ville det være oplagt med en E-Drive, som er motor i hjulene og styret med joystick - hjulene kan til/frakobles manuelt ved hvert hjul - men man kan sagtens gøre det med en arm - vi har flere hemiplegikere der gør det. Dog skal man lige tænke det igennem: a. fordi stol bliver tungere at køre når man frikobler - det betyder dog oftest ikke så meget, da det mest er indenfor den frikobles og derfor ofte med glat gulv og kun lidt modstand mod bevægelse. b. Hvis det samtidig er fordi borger går stolen frem og stolen derfor er lav, så skal man huske at når man skal du af døren og bruge motor, så er det vigtigt at der er god luft under fodstøtte og det går sommetider i karambolage med højde af stol hvis den er lav for at kunne gå den rundt..
2. Det kunne også være en frontmotor - PAWS, den automatiske model, hvor man bare trykker på en knap, så kobler motor på/af - så kan man nemlig koble den af/på selvom man kun har een hånd, og man kan også styre den kun med een hånd. Der har vi også nogle stykker der er hemi der bruger den model.
Men det er lidt afhængig af hvordan og hvornår borger gerne vil bruge hjælpen - E-drive, der har man hjælpen mulig hele tiden - PAWS, da er det typisk udenfor man ville bruge den, eller over længere indendørs distancer.
Håber det giver mening :-)
Hvis du er mere nysgerrig, så kontakt mig gerne, eller se mere på vores hjemmeside www.deconmobility.dk
mvh Martin
mftdecon.dk

Svar 4 af 7 - Hjælpemotor

09-01-2025 af Birger Pedersen (b.p.electronic ApS)

Hej igen Michele
Vi har hjælpemotor til foldbar kørestol, med et tilhørende lille betjeningspanel. Motor monteres via et smart-click system, på en stålstang under kørestolen. Men hvis borger selv ønsker at kunne styre stolen på en nem måde, så er min vurdering at dette ikke er en optimal løsning..... Derimod vil jeg foreslå vores nye E-FLEX-8003, hvor vi netop har taget højde for dette borgerønske om en foldbar kørestol hvor borger nemt selv kan styre stolen med et joystick. E-FLEX-8003 er en letvægts foldbar stol i kulfiber, tåler stor vægt og vejer kun 12kg. Har fuldt integreret dobbeltmotorer, Lithium batteri og joystick....
E-FLEX-8003 har HMI-nr. 141014
Hilsen
Birger Pedersen / B.P.Electronic ApS

Svar 5 af 7 - SmartDrive

09-01-2025 af Birgitte Høg (Permobil Danmark A/S)

Hej Michele
Fra Permobil kan vi tilbyde en SmartDrive hjælpemotor, som monteres bagpå kørestolen og kan hægtes af og på efter behov af brugeren selv. Den styres med en drejeknap (SpeedControl Dial) eller med trykknapper eller via brugerens smartwatch. Rækkevidden er op til 19,8 km og hastighed op til 9 km/t.
Du kan læse mere om den på vores hjemmeside https://www.permobil.com/da-dk/produkter/hjaelpemotorer-til-koerestole/smartdrive-mx2plus.
Mvh Birgitte Høg

Svar 6 af 7 - Nytænkning

14-01-2025 af Henrik Bech (Eloflex.dk / H.C.Bech ApS)

Hej Michele,
DU kunne slå 2 fluer med ér smæk ved at vælge Eloflex sammenklappelige letvægt el-kørestole. Og spare mange penge på kommunens budget :-)
Prøv at se vores løsninger på www.eloflex.dk
Du er meget velkommen til at ringe til mig på 51517788 hvis. du har noget du vil have uddybet.
Mvh Henrik

Svar 7 af 7 - Alber E-fix joystickstyret hjælpemotor.

15-01-2025 af Johnny Poder (Invacare A/S)

Hej Michele Nordquist Chabert,
Hos Invacare har vi en til sagen ganske egnet
E-fix forvandler brugerens manuelle kørestol til en let, kompakt og transportabel el-kørestol med joystick.
E-fix kan monteres på et bredt udvalg af manuelle kørestole.
E-fix er designet således, at den ikke ændrer på kørestolens evne til at manøvrere. Der hvor man kan komme rundt i sin manuelle kørestol, kan man også komme rundt med e-fix.
E-fix kan programmeres efter brugerens ønsker og behov.
E-fix kan hurtig og let frikobles eller på- og afmonteres.
E-fix gør det muligt at tage sin kørestol med i en normal personbil, komme af ad trappetrin m.m.
Find yderligere informationer om E-fix her:
https://www.invacare.dk/da/el-koerestole-el-scootere-hjaelpemotorer/alber-hjaelpemotorer-og-trappemaskiner/alber-e-fix-e35-e36
Se E-fix på HMI-Basen:
https://www.hmi-basen.dk/r11x.asp?linkinfo45459
Se en video om E-fix her:
https://www.youtube.com/watch?vF47pHG1IWcs
Ønsker du yderligere informationer om Alber E-fix, er du velkommen til at kontakte mig.
Mvh
Johnny

Skriv/besvar indlæg


Log ind for at skrive eller besvare indlæg. Tilmeld dig idé- og debatforum, hvis ikke du har en adgangskode.

Relaterede produktgrupper
Drivaggregater til manuelle kørestole