Bevilling af Kabinescooter

Vi får efterhånden mange ansøgninger på kabinescootere, og er nysgerrige på, hvordan I håndterer bevillingen / udregninger af egenbetaling i de forskellige kommuner.
Når borger findes berettiget til bevilling af kabinescooter jf SL §113 med en egenbetaling på 50, vil I da beregne borgers egenbetaling som 50 af el-scooter og bevilge kabinedelen som en nødvendig specialindretning -
Eller beregne 50 af kabinescooter indenfor relevant kategori - for at finde en realistisk gennemsnitspris ??
Hvis den sidstnævnte metode anvendes, vil I da opstille gennemsnitspris for forskellige grupper/typer/str. på kabinescootere - tilsvarende små og store elscootere ??
- Giv gerne inputs med tanker, opmærksomhedspunkter mv.
TAK

Jeg sætter et stort spørgsmålstegn ved, hvornår der er grundlag for bevilling af en kabinescooter
Vi skal som myndighed opstille krav til produktet, ligesom vi er forpligtede til dels at vælge bedst egnede billigste produkt, og dels til at sikre en langtidssikret løsning for borger.
Jeg har endnu ikke set en læge skrive, at borger ikke kan tåle frisk luft - det handler alene om den rette påklædning.
Derudover vil de fleste borgere, der er i målgruppen for en el-scooter, på et tidspunkt have behov for at kunne køre direkte ind i en butik for at handle, hvilket ikke er foreneligt med en kabinescooter.
Når jeg opstiller krav til en el-scooter, skal jeg derfor gøre mig overstående overvejelser i forhold til, hvad borger så reelt kan anskaffe sig, når han skal ud og købe en el-scooter.
Hvis jeg vurderer, at borger på sigt kan få brug for at kunne køre ind i en forretning, vil jeg i mine kravsspecifikationer notere, at borger ikke må købe en kabinescooter. Hvis han gør det alligevel, så bortfalder tilskuddet fra kommunen.

En kabinescooter er ikke noget vi vil gå ind i. Der er tale om et forbrugsgode udbredt til dem som måtte ønske det.
Den er anvendelig til at køre fra a til b men man kan ikke have den med ind i butikkerne og det er også svært at tage varerne ned af hylderne når man sidder i den. Endelig kan det være svært at komme ind og ud af den. Vi vejleder også borgerne omkring at udsynet kan være begrænset i en kabinescooter og at ruden dukker til om vinteren og det kan skabe en udfordring.
Hvis borger findes berettiget til el-scooter § 113 stk. 3 er vores betingelse at el-scooteren max. må køre 15 km i timen. Mange kabinescootere kører langt hurtigere.

Pegasus er leverandør over hele Danmark af dels kabinescootere, el-kørestole og el-scootere. Dette giver os et ganske godt overblik over bevillinger fra det samlede land.
Vores oplevelse er, at ganske få er kommet til Pegasus med en bevilling til køb af en kabinescooter og det har aldrig været med 50 dækning til de meget dyre kabinescootere. I disse situationer har vi ofte måtte bistå med en Pegasus finansieringsordning, da borgeren ikke har haft resten af kapitalen.
Bevillingerne har være givet på grund af, at borgeren har været særlig sensesiv over for træk. Denne tilgang forstår vi dog ikke, da der på en almindelig åben el-scooter ikke er tale om træk, men ganske almindelig frisk luft, som sæsonbasseret afkræver forskellige former for påklædning eller/og erhvervelse af f.eks. en kørerpose, som f.eks. denne: https://pegasus-elscooter.dk/vare/koerepose-i-stor-stoerrelse/
Bevillingerne gives med et sigte om en langtidsholdbar løsning for borgeren. Dette kan for den uvidende meget ofte konflikte med den til tider meget ringe kvalitet af kabinescootere der udbydes på marked. Dette skal man som visitator være meget opmærksom på.

I vores kommune har vi aldrig givet en bevilling på en kabinescooter.
Jeg har haft en sag i Ankestyrelsen, hvor borger mente der var særlige forhold mht. kuldepåvirkning. Vi fik stadfæstet vores afgørelse, som jeg gerne deler med dig i anonymiseret form.

Hej Margit - den afgørelse vil jeg meget gerne have tilsendt :-)

Den må du også gerne sende til mig i anonymiseret udgave eller måske genskrive de linjer hvor ankestyrelsen begrunder dette.