SEMINAR: KOMPLICEREDE SIDDESTILLINGER

02-05-2025 af Liselotte Mikkelsen (Anatomic SITT A/S)

Anatomic SITTs speciale er komplekse siddestillinger, og derfor er det netop i fokus på dette seminar, som er for ergo- og fysioterapeuter, som arbejder med komplicerede siddestillinger.
Hvor og hvornår:
Den 23. september 2025 på Sjælland i Handicaporganisationernes hus, Taastrup.
Den 24. september 2025 i Jylland i Anatomic SITT, Lystrup ved Aarhus.
Om underviserne:
Dorte Støvring er fysioterapeut og har mange års erfaring med bl.a. siddestillingsanalyser og positioneringsproblematikker.
Dorte arbejder i dag, som fysioterapeut på en klinik i København, hvor hun primært behandler neuro-
logiske patienter. Herudover underviser hun i Danmark og Sverige samt laver siddestillingsanalyser og
kørestolstilpasninger i Danmark. Dorte Støvring er også tilknyttet Scleroseforeningens Ekspertpanel.
David Petersen er også fysioterapeut og har været konsulent hos Anatomic SITT siden 2007.
David har mange års erfaring med løsninger af komplekse siddestillingsproblematikker. Han er også manden, som står bag Månedens muskel, som er et fast indslag i Anatomic SITTs månedlige nyhedsbrev.
I n d h o l d
Seminaret er både teoretisk og praktisk, og der er fokus på bækken, hofte, ryg og hovedstilling.
Dorte Støvring vil koncentrere sig om biomekanikken og den teoretiske del i øvrigt, hvorom David Petersen vil overføre teorien til praksis. Eksempelvis, hvordan laver man et formstøbt sæde, overvejelser om form og materiale, og hvad muligheder er der i forhold til positioneringsbælter og nakkestøtter.
Den teoretiske del vil være den primære del af seminaret.
Tidsramme: kl. 8.45 15.30.
Max antal deltagere: 24 stk. i Jylland, 22 stk. på Sjælland.
Pris: 995,- inkl. forplejning.
Vi glæder os til at se jer.
Se mere her: https://anatomicsitt.com/da/seminarer/

Skriv/besvar indlæg


Log ind for at skrive eller besvare indlæg. Tilmeld dig idé- og debatforum, hvis ikke du har en adgangskode.

Emner
Rådgivning, opfølgning og effektvurdering