Toiletstol, der kan lægges ned i vandret

29-01-2018 af karin J. Madsen

Til en borger med tetraplegi har jeg brug for en toiletstol, der kan lægges i vandret eller tæt på vandret. Han lider under pludselige blodtryksfald, hvor han besvimer, hvis han ikke kommer i vandret - han sidder nu i en ergo-tip 2 med el HMI 25179. Denne kan tippes 30gr- personalet tipper den så manuelt yderligere.

Findes der en toiletstol med denne funktion?
Ellers er jeg ude i et badeleje.

Svar 1 af 2 - Toiletstol, der kan lægges ned i vandret

30-01-2018 af Trine Zierau Kudsk Fristrup

Jeg har været ude i lignende problematik med tetraplegiker med blodtryksfald . I samarbejde med Vestdansk center for rygmarvsskade i Viborg, blev valgt en BLUE LINE Ergotip 6 hmi 50831 med skålarmlæn i begge sider, eleverbare benstøtter og mavebælte. . Pris ca. 23.000 kr. Mon ikke One-med gerne vil udlåne til afprøvning
Du vil opdage at den også kun tipper 30 grader på sædet, men som sagt fungerer den godt for min borger. Måske et forsøg værd.
Alternativt kan du prøve Carendo fra Arjo Huntleigh hmi 28144. Den kan tilde 57 grader. Pris ca. 35.000 kr. Obs den er sværere at opnå god lateralstøtte i på ryglænet, da der ikke er sidestøtter som kan sættes på præfabrikeret.

Svar 2 af 2 - Bade- og toiletstol der kan lægges helt ned

30-01-2018 af Anita Duus Monefeldt

Hej Karin

Vi har hos HMN en bade-og toiletstol, der hedder M2 Flexi-tip, hvor sædet kan tippes 7 grader frem og 37 grader tilbage. Vinklen mellem sæde og ryg kan yderligere vinkles fra 85 grader til 130 grader og begge vinkler kan låses via låseboksen.

Når hoftevinklen er helt åben ligger borgeren næsten helt ned. Vi har forskellige armlæn, sidestøtter og fodstøtter, så din borger kan få den rette støtte. Vi eget smedeværksted og har derfor også mulighed for at specialtilpasse en stol til denne borgers behov.

Du kan læse mere om M2 Flexi-tip her på HMI-basen,
den har HMI nr: 53471
- eller du kan se mere om stolen på vores hjemmeside på følgende link:
www.hmn.dk/hjaelpemidler/bade-toiletstole/badetoiletstole-med-tip/m2-flexi-tip

Du er også velkommen til at ringe og høre nærmere ;0)

Bedste hilsner
Anita Duus Monefeldt
Ergoterapeut/salgskonsulent hos HMN
Tlf: 40707003
mail: am@hmn.dk

Skriv/besvar indlæg


Log ind for at skrive eller besvare indlæg. Tilmeld dig idé- og debatforum, hvis ikke du har en adgangskode.

Relaterede produktgrupper
Toiletstole
Bade- og brusestole med og uden hjul