English  Printervenlig
Ved brug af Hjælpemiddelbasen accepteres cookies til statistik og funktionalitet. Ok, fjern denne besked eller læs om brug af cookies og muligheder for at afvise cookies.

Du er her: Forside | Forum | Øre- og høreværn

Øre- og høreværn

11-06-2018 af Sidse Krog

Hejsa
Er der nogen af jer, der har taget stilling til om høreværn/høretelefoner (med og uden støjreduktion) kan betragtes som sædvanligt indbo?
Mvh Sidse


Besvarelser på indlægget

Svar 1 af 7 - Overvejer seriøst

11-06-2018 af Sanne Rohde Vive

Vi får flere og flere ansøgninger og har fået hjemvist et par sager, som var afgjort med bedst billigst og et sæt høretelefoner med støjreduktion til under 500 kr. De blev hjemvist med begrundelse i at der skulle foretages en udredning samt at det var at betragte som et forbrugsgode med forbrugsgodeværdi.
Det er vores opfattelse, at vi snart kan betragte høretelefoner med støjreduktion som sædvanligt indbo. Så vi venter bare på, at nogen prøver og ellers gør vi selv, når vi har et hul i ansøgningerne.
Så har I mod på at afgøre som sædvanligt indbo, så prøv.

Svar 2 af 7 - 113 stk. 3

11-06-2018 af Maja Bro

Hvis der er et væsentligt behov og borger ellers har en varig nedsat funktionsevne, har vi besluttet at bevilge 50 efter 113 stk. 3 ud fra en standardpris på 1000 kr. Så vi giver 500 kr i tilskud.
Men vi forventer også at det bliver sædvanligt indbo indenfor få år.

VH Maja

Svar 3 af 7 - Øre og Høreværn

11-06-2018 af Gitte Binderup

Vi bevilger efter 113, stk. 3, ud fra en standard pris på 1000,- kr., et tilskud på 500,- kr. hvad de bedst egnede høreværn koster ud over de 1000,- kr.. De høreværn/ høretelefoner vi typisk bevilger er med en ekstra støjreducerende funktion og koster omkring 2000,- kr.

Svar 4 af 7 - Øre-høreværn

13-06-2018 af Pia Haahr

Vi har pt to ansøgninger om høreværn til børn med autisme, og ville gerne høre, hvilke høreværn med støjreduktion I har bevilget.

Svar 5 af 7 - Ikke specifikt produkt

13-06-2018 af Maja Bro

Hej Pia.
Som skrevet ovenfor bevilger vi ikke et specifikt produkt. Vi har lavet en standardpris(1000kr) ud fra forskellige modeller og mærker, og så bevilger vi 50 af denne(500kr) iht. 113 stk. 3.
Borgeren kan så selv vælge om han/hun vil købe et dyrere produkt som fx Bose, som mange specifikt søger om, eller om han/hun vil købe et andet produkt.

Vh Maja

Svar 6 af 7 - Øre- og høreværn

13-06-2018 af Gitte Binderup

Vi har bevilget Bose Quiet Comfort 25 (priser mellem 1700 og 2000 kr). Jeg tror måske modellen er udgået - men så er der nye modeller hos Bose med støjreducerende funktion. Der findes sikkert også andre mærker end Bose, der har denne funktion, som støjreducerer meget ift andre høreværn/ høretelefoner uden denne funktion. Barnets/ den unges lydfølsomheden skal være af en sådan sværhedsgrad - at almindelige høreværn eller høretelefoner ikke kan afhjælpe problemet, for at vi bevilger (som forbrugsgode). Og muligheden for aktivitetsudførelse skal være påvirket i væsentlig grad.

Svar 7 af 7 - Spørgsmål om bevillingsgrundlag

13-06-2018 af Helle Lausten

I hvilke situationer har i bevilget øre-høreværn? Hvilke aktiviteter skal borger bruge dem?

Vi har aktuelt en ansøgning fra en borger, som er lyd- og lysfølsom og derfor afholder sig fra sociale arrangementer. Vil I bevilge øre-høreværn for at borger kan deltage i sociale arrangementer?

Skriv/besvar indlæg


Log ind for at skrive/besvare indlæg. Tilmeld dig idé- og debatforum, hvis ikke du har en adgangskode.

Relaterede produktgrupper
Øre- og høreværn

Nyeste hjælpemidler
Ørepropper, silicone
Nygaard Tønder A/S
Ørepropper, silicone