Seng eller madras med gyngefunktion

01-03-2019 af Pia Buhl Kristensen

Dreng på 10 år med svær mental retardering, vugges i søvn hver aften af forældre.

Ligger på mors eller fars underben med hovedet på en pude op af forældres fødder. Her vugges han fra side til side, mens de holder på ham. Det får ham til at falde til ro, nogle gange går der et par timer Det er alt for hårdt for forældre. Medicin, tyngdedyne, mørke mm er afprøvet.
Forældre spørger nu om der findes en special seng med gyngefunktion.
Mon nogen kan hjælpe?

Svar 1 af 6 - Special seng med gyngefunktion.

01-03-2019 af Kim Ildrup

Hej Pia

Invacare har et produkt der hedder Soft Tilt der har denne funktion. Læs lidt på deres hjemmeside omkring det.

Mvh. Kim

Svar 2 af 6 - Seng eller madras m. gyngefunktion - SoftTilt

01-03-2019 af Ninna Lund (Invacare A/S)

Hej Pia
Som Kim skriver, har vi et produkt, SoftTilt, som kan vugge en borger forsigtigt fra side til side. Mange demente borgere har stor glæde af denne funktion. Den er beregnet til voksne og specifikt til Invacares plejeseng SB755. Vi har ikke prøvet at montere denne på en barneseng.
Du er meget velkommen til at kontakte mig med henblik på vejledning. Du kan læse mere om SoftTilt på Invacares hjemmeside: http://www.invacare.dk/da/soft-tilt-ma-71stltda samt
http://www.invacare.dk/da/news/hvad-siger-borgerne-om-soft-tilt
Venlig hilsen Ninna Lund, Produktchef Invacare

Svar 3 af 6 - Wellness Nordic Gyngestolen til at opnå beroligend

01-03-2019 af Helle Kjærgaard Kriegbaum

Hej Pia

Wellness Nordic har kognitive hjælpemidler, blandt andet en gyngestol med indbygget automatisk gyngefunktion, let vibration samt Musicure. Wellness Nordic Gyngestolen anvendes til at få mennesker med uro af forskellig karakter til at slappe af.

Den vil muligvis kunne hjælpe til at få barnet til at falde til ro, så det kan opnå en normal søvn.

I kan kontakte firmaet og drøfte muligheden for en afprøvning.
Mvh. Helle Kriegbaum

Svar 4 af 6 - Flere muligheder fra Zibo Athene

01-03-2019 af Karina Mulberg Hansen

Hej Pia
I Zibo Athene har vi madrasser med gyngefunktion. Du er velkommen til at kontakte os for at vi kan finde den rette løsning.
Telefon 76 900407

Svar 5 af 6 - ekamove vendesystem

01-03-2019 af Jan Johansen (Surcon Care line ApS)

Hej Pia
vi forhandler et vende system som kan anvendes under en almindelige skum madrasser.
tidsintervallet for vending kan indstilles efter behov.
se hmi nr. 55573

vi kan kontaktes på telefon 21220089 eller mailsurcon.dk

Svar 6 af 6 - Madras med gyngefunktion

04-03-2019 af Anne Weber (Meyland-smith A/S)

Illustration til Madras med gyngefunktionMeyland-smith tilbyder en stimulimadras. Gennem micro stimuli får brugeren små mictrostimuli som aktiveres blot ved almindelig brug og herigennem skabes en kropsafgrænsning, der giver brugeren den rigtige tryghedsfølelse.
Vi har også en tilsvarende gyngestol som er udført efter de samme principper
Vi tilbyder 14 dages uforpligtigende afprøvning kontakt os venligst på infomeyland-smith.dk eller 98961985

Skriv/besvar indlæg


Log ind for at skrive eller besvare indlæg. Tilmeld dig idé- og debatforum, hvis ikke du har en adgangskode.

Relaterede produktgrupper
Senge og sengeudstyr