Patientforflytninger i seng
Skotte, J.; Fallentin, N.: Patientforflytninger i seng. I: Det Nationale Forskningcenter for Arbejdsmiljø, 2008.Sprog: DanskResume: Formålet med denne undersøgelse har været at udvikle et værktøj eller redskab til brug for en vurdering af plejerens belastning ved patientforflytninger. Resultaterne fra de omfattende biomekaniske målinger viser imidlertid, at selv når forflytningerne udføres af erfarne SOSU-medarbejdere, er der en meget stor variation i lænderygbelastningen indenfor hver af de undersøgte forflytningsopgaver. Kun en meget begrænset del af denne variation kan forklares ved patientens vægt og handicap, mens en betydeligt større del af variationen kan forklares ved individuelle forhold hos SOSU-medarbejderne (forflytningsteknik, anvendelse af patientens ressourcer, anvendelse af simple hjælpemidler). Fastlæggelsen af forflytninger i seng som højrisikoopgaver understreger behovet for en effektiv risikovurdering af den enkelte forflytning, samtidig med at den nye viden underbygger kravet om en optimal tilgang af tekniske hjælpemidler og en nul-løft-politik, hvor manuelle patientforflytninger reduceres til det minimale.
Yderligere oplysninger: Anvend Google Scholar til at søge efter anmeldelser, fuldtekst-udgaver, mere omfattede resumeer, relaterede artikler eller artikler hvor Patientforflytninger i seng er citeret.
Søg fx på: intitle:Patientforflytninger i seng
Relaterede produktgrupper:
Relaterede produktgrupper:
