Guides
Læs om valg, brug og vedligeholdelse af forskellige typer hjælpemidler.
Arbejdsstole til hjemmet
Guiden giver dig et overblik over, hvor og hvordan du kan bruge en arbejdsstol til hjemmet, hvordan du vælger en arbejdsstol, og hvordan du bruger den sikkert.
Badetaburetter, badestole og bruseklapsæder
Har du brug for at kunne sidde ned, når du tager brusebad, findes der forskellige stole at vælge imellem. Guiden omhandler stole til brug i brusebadet for dig, der ikke er kørestolsbruger.
Bestik med særlig udformning
Guiden giver et overblik over, hvilke typer bestik der findes og deres særlige egenskaber.
Bleer til voksne
Hvis du har problemer med at holde på urin og/eller afføring, kan en ble muligvis være en hjælp for dig. Guiden skal ses som en hjælp til at vælge et produkt, der passer bedst til dig og dine individuelle behov.
Elektroniske orienteringshjælpemidler
Guiden giver dig et overblik over, hvorvidt elektroniske hjælpemidler er relevante for dig. Derudover informerer guiden om forskellige typer af elektroniske orienteringshjælpemidler og deres funktioner.
Elevationssenge
En elevationsseng kan være nyttig, hvis du har brug for at sidde oprejst i sengen, få støtte til at sætte dig op i sengen eller kunne indstille din seng i forskellige komfortstillinger. I guiden kan du læse om, hvad du skal være opmærksom på, når du vælger en elevationsseng.
Elscootere
En elscooter kan være en hjælp, hvis du har brug for at komme længere omkring, end du kan gå, og ikke har mulighed for at benytte cykel eller bil. Guiden introducerer dig til de forskellige typer af elscootere og giver råd om, hvordan du færdes på en elscooter.
Epilepsi anfaldsalarmer
En anfaldsalarm er med til at sikre, at et anfald ikke overses, selvom du er alene, fx når du sover. Der kan være behov for at anvende en anfaldsalarm, hvis du har brug for hjælp i forbindelse med et anfald, og du ikke selv kan tilkalde hjælp. Guiden giver et overblik over forskellige typer af anfaldsalarmer.
Glidebrætter, glidestykker og drejepuder
Guiden introducerer forskellige små forflytningshjælpemidler, som du kan anvende selvstændigt. Hjælpemidlerne kan fx være nyttige, hvis du har svært ved at komme ind og ud af en bil, eller du har svært ved at flytte dig mellem en kørestol og en almindelig stol.
Gribetænger
En gribetang bruges til at forlænge din rækkevidde. Den kan være relevant for dig, hvis du har svært ved at nå ting, som du har behov for. Guiden sætter fokus på de ting, som du bør være opmærksom på, når du skal vælge en gribetang.1 2 3 4 5 Næste>> Viser 1-10 af 43