Demens

Forskellige hjælpemidler kan hjælpe med at understøtte din hukommelse, når den svigter.

Skemaer eller tidsplaner kan give dig et overblik over din hverdag og de aktiviteter, som du gerne vil nå i løbet af dagen. Skemaerne kan laves med tekst, billeder eller symboler, alt efter hvad der fungerer bedst for dig. Der findes særlige redskaber, fx bogstav- og symbolsæt, der er beregnet til at lave skemaerne.

Der findes også kalendere med simpel opsætning, som kan være en god hjælp for dig, både til at huske aftaler, men også for at kunne mindes, hvad du lavede tidligere på ugen. De findes både i papirform og elektronisk, alt efter hvad du foretrækker.

• Kalendere og tidsplaner
• Hjælpemidler til strukturering af forløb, aktiviteter og personlige mål
• Bogstav- og symbolsæt samt bogstav- og symboltavler

Læs mere i guiden Kalendere og tidsplaner.

Tager du medicin, kan du bruge en doseringsæske, som hjælper dig med at holde styr på, om du har taget din medicin. Doseringsæsker er typisk delt op rum, der svarer til ugens syv dage og forskellige tidspunkter på dagen. Derudover kan du få medicinæsker med påmindelse, som giver dig besked enten visuelt, taktilt eller auditivt, når det er tid til at tage medicinen.

• Doseringsæsker
• Medicinæsker med påmindelse

En tingfinder kan bruges til at finde nøgler eller andre mindre ting og sager, når du ikke selv kan huske, hvor du har lagt dem. Typisk afgiver den en lyd, som du kan følge, indtil tingen er fundet igen.

• Tingfindere

Hukommelsessvigt kan fx betyde, at du vil have svært ved at huske begivenheder og måske også navne og ansigter. Der findes forskellige produkter til erindring, fx talende fotoalbums, hvor du eller en anden kan indtale navne til dine billeder af familiemedlemmer, historier om ferier eller steder du har boet osv. Det kan også være nyttigt at have nogle genkendelige genstande, som du og dine nærmeste kan bruge til at sætte samtaler i gang.

• Erindringssystemer

Der findes hjælpemidler som kan stimulere hukommelsen, vække følelser eller virke beroligende, fx dukker eller tøjdyr med interaktive funktioner, lyde eller blød krop. Der findes også huskespil, puslespil, erindringskasser m.m.

• Hjælpemidler til kognitiv behandling
• Hjælpemidler til træning af hukommelse

Demens kan i nogle tilfælde medføre, at du ser mørke flader som huller, eller at du kan have svært ved at se glasdøre. Kontraster kan hjælpe dig med at se ting, som du måske ellers ikke ville lægge mærke til. Fx kan der skabes kontrast ved at lægge en mørk dækkeserviet under en hvid tallerken, eller ved at give kontakter på væggen en kraftig farve, så de adskiller sig fra væggens farve.

Derudover kan du bruge mærkater og anden afmærkning til at sætte på fx skabe, døre eller lignende. Du kan bruge afmærkningen til at vise, hvad der fx er inde i skabet, eller til at vise, hvad der hører sammen, fx hvilken knap der tænder hvilken kogeplade.

Omvendt kan det også i nogle tilfælde være relevant at camouflere og dermed skjule ting eller funktioner, fx ved at hænge et neutralt gardin op foran en dør, som ikke skal benyttes.

• Materialer og redskaber til afmærkning
• Bogstav- og symbolsæt samt bogstav- og symboltavler

Sansestimulerende hjælpemidler kan give en beroligende effekt. Der findes mange forskellige typer, som kan stimulere kroppen, enten med en ensartet tyngde eller med skiftende stimuli, fx med kugler, lyd eller vibration. Stimulationen kan give dig en tydeligere fornemmelse af din krop og virke beroligende. Der findes fx kuglestole, hvor du sidder i stolen og bliver omsluttet af nogle tunge puder hen over kroppen, eller puder med tyngde, som du kan have liggende på skødet.

• Hjælpemidler til træning af sanseintegration

Læs om sansning og hjælpemidler i guiden Sansestimulerende hjælpemidler.

Nødkaldshjælpemidler kan være nyttige at bruge, hvis du får brug for at tilkalde hjælp, når du er alene. Der findes forskellige slags nødkald – nogle skal du selv aktivere ved at trykke på en knap, mens andre bliver aktiveret automatisk. Nødkaldshjælpemidler sender typisk en besked til en vagtcentral, personale eller pårørende.

Nødkaldeanlæg findes både med og uden tovejstale. Ved nødkaldeanlæg uden tovejstale sendes der blot en besked, fx til en kontrolcentral, pårørende eller personale. Ved nødkaldeanlæg med tovejstale kan du tale med personalet, en vagtcentral eller dine pårørende og fortælle, hvad der er sket.

• Nødkaldeanlæg uden tovejs tale
• Nødkaldeanlæg med tovejs tale

For at aktivere nødkaldeanlægget findes der både kropsbårne og fastmonterede sendere, som du selv skal aktivere. De kropbårne sendere kan fx bæres om halsen eller som et armbånd, mens de fastmonterede fx kan monteres på væggen i badeværelset og aktiveres ved træk i en snor.

• Mobile og kropsbårne manuelle nødkald
• Fastmonterede manuelle nødkald

Der kan også være situationer, hvor du ikke selv kan aktivere nødkaldet. Det kan være hvis du er faldet eller på anden måde er i en faresituation. De kropsbårne automatiske nødkald sidder på kroppen og kan aktiveres ved fald, eller hvis du forlader et bestemt område. De ikke-kropsbårne nødkald er fx måtter eller bevægelsessensorer, som registrerer, hvis du går ud af sengen, falder eller bevæger dig rundt i rummet.

• Kropsbårne automatiske nødkald
• Ikke-kropsbårne automatiske nødkald

Ved brug af automatiske nødkald anvendes en teknologi, der giver andre information om din tilstand. Hvis du har en progredierende mental svækkelse, som fx demens, vil de automatiske nødkald kunne anvendes, uden er der er tale om magtanvendelse i henhold til servicelovens magtanvendelsesregler.

Læs mere om magtanvendelsesreglerne og automatiske nødkald i specialkataloget Tryghedsskabende velfærdsteknologi.

Kommer du nogle gange afsted og ikke kan finde hjem igen eller ikke kan huske, hvor du var på vej hen, kan det være rart at have en personfinder på sig, så personale eller pårørende kan finde frem til dig. Der sidder typisk en GPS i enheden, som aktiveres, hvis du fx trykker på en nødkaldsknap, forlader et bestemt område, eller hvis du bliver meldt savnet. Enheden kan bl.a. være udformet som et ur, et halssmykke, en skosål eller en sender, der kan ligge i lommen eller sættes fast i bæltet.

• Personfindere

Du kan læse om personsøgere og personfindere i guiden Lokaliserings- og sporingssystemer.

Ved brug af personfindere anvendes en teknologi, hvor andre kan spore dig. Hvis du har en progredierende mental svækkelse, som fx demens, vil personfindere kunne anvendes, uden at der er tale om magtanvendelse i henhold til servicelovens magtanvendelsesregler.

Læs mere om magtanvendelsesreglerne og personfindere i specialkataloget Tryghedsskabende velfærdsteknologi.

Du kan skabe større tryghed omkring dig ved at få lavet sikkerhedsforanstaltninger i boligen.

Det kan være en fordel at installere alarmer, som registrerer fx røg, gas eller oversvømmelse. Nogle alarmer sender beskeden videre til en tilkoblet vagtcentral eller personale, så disse får besked hurtigst muligt.

• Systemer til alarmering ved faresituationer i omgivelserne

Der findes også hjælpemidler, som afbryder strømmen enten efter et stykke tid eller ved høj varmeudvikling, så du undgår en ulykke. Det kan fx være komfuret eller en lampe, der slukker automatisk, når det har været tændt i lang tid. Du kan også få installeret et sprinkleranlæg, som tændes, hvis der opstår brand.

• Hjælpemidler til boligen til forebyggelse af skoldning og utilsigtede brande

Hvis du ryger, findes der brandhæmmende hjælpemidler, som forhindrer, at eventuelle gløder fra cigaretten sætter ild til noget. Det kan fx være et brandhæmmende forklæde eller gulvtæppe.

• Rygerforklæder og rygertæpper
• Brandhæmmende gulvbelægning
• Brandhæmmende imprægneringsmaterialer

Det kan være, at du oplever at have svært ved at holde på vandet. Det kan skyldes flere ting, fx sygdomme eller at du glemmer at gå på toilet i tide. Der findes en lang række hjælpemidler, som du kan bruge i forbindelse med inkontinens, bl.a. bleer, alarmer, underlag m.m.

• Urin- og afføringsabsorberende hjælpemidler
• Hjælpemidler til at forhindre eller varsle ufrivillig urin- eller afføringslækage
• Urinafledende hjælpemidler
• Hjælpemidler til at opsamle urin og afføring

Du kan læse om inkontinenshjælpemidler i guiden Bleer til voksne.

Demens kan give problemer med balance og kropskontrol, hvilket kan være udfordrende, når du står i badet og gulvet bliver glat. Her kan det være en fordel at lægge et skridsikkert underlag i brusekabinen eller badekaret. Du kan også bruge støttegreb, som placeres på væggen, til at holde fast i, så du kan stå sikkert.

• Skridsikre bademåtter, skridsikre brusebadsmåtter og skridsikre bånd
• Støttegreb

Læs mere i guiden Støttegreb, gelændere og toiletstøtter.

Hvis du har brug for at sidde ned, mens du er i bad, kan du bruge badestole i brusekabinen eller badekarsbrætter og -sæder i badekaret.

• Bade- og brusestole til brusebadet
• Badekarsbrætter
• Badekarssæder

Læs mere i guiden Badetaburetter, badestole og bruseklapsæder.

Der findes mange muligheder for aktiviteter og oplevelser på trods af de udfordringer, som skyldes demens. Nogle aktiviteter skal måske tilrettelægges på en anden måde end tidligere, og måske dine pårørende skal hjælpe dig med det.

Du eller dine pårørende kan fx sørge for, at de aktiviteter, som du holder af at lave, ligger synligt fremme, fx strikketøjet, ugebladene, radioen osv. Det kan også være, at du må ændre lidt på, hvordan du tidligere har gjort, fx ved at lytte til lydbøger frem for at læse.

Der findes også forskellige muligheder for spil, som er udviklet til personer med demens. Det kan fx være billedlotteri eller puslespil med genkendelige motiver fra gamel dage eller spil med fokus på at hjælpe erindringen og samtalen på vej. Musik er for mange også letgenkendeligt og kan bruges til at skabe en stemning både alene og i fællesskab med andre.

• Spil

Hvis du ikke længere kan cykle alene, findes der parcykler, hvor du og en ledsager sidder ved siden af hinanden og cykler sammen.

• Parcykler