Demens

21-11-2019

Kvinde og mand ved parcykelHjælpemidler kan i nogle sammenhænge lette vanskeligheder, som følger af demens. Fx findes der produkter, som kan understøtte din hukommelse, forebygge utilsigtede hændelser eller bidrage til at give dig mere tryghed.

Mange forskellige sygdomme medfører demens, fx Alzheimers sygdom. De fleste personer med demens får hukommelsesbesvær, men demens kan fx også medføre problemer med balance og kropskontrol, svækket overblik og problemer med at planlægge og løse problemer.

En række hjælpemidler kan hjælpe dig, som har demens, og de mennesker, som er omkring dig.

Hukommelse og erindringÅben

Hukommelse og erindringLuk

Forskellige hjælpemidler kan hjælpe dig til at understøtte din hukommelse, når den svigter.

Skemaer eller tidsplaner kan give dig et overblik over din hverdag og de aktiviteter, som du gerne vil nå i løbet af dagen. Skemaerne kan både laves med tekst, billeder, figurer, alt efter hvad du synes bedst om. Der findes bogstav- og symbolsæt, som er lavet i forvejen, som du kan bruge til at lave skemaerne.

Der findes også kalendere med simpel opsætning, som kan være en god hjælp for dig, både til at huske aftaler, men også for at kunne mindes, hvad du lavede tidligere på ugen. De findes både i papirform og elektronisk, alt efter hvad du foretrækker.

Tager du medicin, kan du bruge en doseringsæske, som hjælper dig med at holde styr på, om du har taget din medicin. Doseringsæsker er typisk delt op rum, der svarer til ugens syv dage og forskellige tidspunkter på dagen. Derudover kan du få medicinæsker med påmindelse, som giver dig besked, når det er tid til at tage medicinen.

En nøglefinder kan bruges til at finde nøgler eller andre mindre ting og sager, når du ikke selv kan huske, hvor du har lagt dem. Typisk afgiver den en lyd, som du kan følge, indtil tingen er fundet igen.

Hukommelsessvigtet betyder i mange tilfælde, at du vil have svært ved at huske begivenheder og måske også navne og ansigter. Der findes forskellige produkter til erindring, fx talende fotoalbums, hvor du eller en anden kan indtale navne til dine billeder af familiemedlemmer eller historier om ferier, steder du har boet osv. Det kan også være nyttigt at have redskaber, som du og dine nærmeste kan bruge til at sætte samtaler i gang.

Der findes hjælpemidler til kognitiv terapi, eller som hjælper med at stimulere hukommelsen, fx gennem huskespil, erindringskasser, aktivitetscykler m.m.

Kontraster og afmærkningÅben

Kontraster og afmærkningLuk

Demens kan i nogle tilfælde medføre, at du ser mørke flader som huller, eller at du kan have svært ved at se glasdøre. Kontraster kan hjælpe dig med at se ting, som du måske ikke lægger mærke til. Fx kan der skabes kontrast ved at lægge en mørk dækkeserviet under en hvid tallerken, eller ved at give kontakter på væggen en kraftig farve, så de skiller sig ud fra væggens farve.

Derudover kan du bruge mærkater og anden afmærkning til at sætte på fx skabe, døren eller lignende. Brug afmærkningen til at vise, hvad der fx er inde i skabet, eller til at vise, hvad der hører sammen, fx hvilken knap der tænder hvilken kogeplade.

Ro og sansningÅben

Ro og sansningLuk

Sansestimulerende hjælpemidler kan give en beroligende effekt. Der findes mange forskellige typer, og de stimulerer kroppen, enten med en ensartet tyngde eller med skiftende stimuli, fx med kugler, lyd eller vibration. Stimulationen kan give dig en tydeligere fornemmelse af din krop, som kan virke beroligende. Der findes fx kuglestole, hvor du sidder i stolen og bliver omsluttet af nogle tunge puder hen over kroppen, eller puder med tyngde, som du kan have liggende på skødet.

Læs om sansning og hjælpemidler i guiden Sansestimulerende hjælpemidler.

Kalde på hjælpÅben

Kalde på hjælpLuk

Nødkaldshjælpemidler kan være nyttige at bruge, hvis du får brug for hjælp, når du er alene. Der er forskellige slags nødkald – nogle skal du selv aktivere ved at trykke på en knap, mens andre bliver aktiveret automatisk. Der sendes typisk en besked til en vagtcentral, personale eller pårørende.

Nødkaldeanlæg findes både med og uden tovejstale. Ved nødkaldeanlæg uden tovejstale sendes der blot en besked, fx til en kontrolcentral, pårørende eller personale. Ved nødkaldeanlæg med tovejstale kan du tale med fx personalet, en vagtcentral eller dine pårørende og fortælle, hvad der er sket.

For at aktivere nødkaldeanlægget findes der både kropsbårne og fastmonterede sendere, som du selv skal aktivere. De kropbårne sendere kan fx bæres om halsen eller som et armbånd, mens de fastmonterede fx kan monteres på badeværelset og aktiveres ved træk i en snor.

Der kan også være situationer, hvor du ikke selv kan aktivere nødkaldet, fx hvis du er faldet eller på anden måde er kommet i en faresituation. De kropsbårne automatiske nødkald sidder på kroppen og aktiveres, fx ved at du falder eller forlader et bestemt område. De ikke-kropsbårne nødkald dækker fx over måtter eller bevægelsessensorer, som registrerer, hvis du går ud af sengen, falder eller bevæger dig rundt i rummet.

Når andre skal kunne finde digÅben

Når andre skal kunne finde digLuk

Kommer du nogle gange afsted og ikke kan finde hjem igen eller ikke kan huske, hvor du var på vej hen, kan det være rart at have en personsøger eller personfinder på sig, så personale eller pårørende kan finde frem til dig. Der sidder typisk en GPS i enheden, som aktiveres, hvis du fx trykker på en nødkaldsknap, forlader et bestemt område, eller hvis du bliver meldt savnet. Enheden kan bl.a. være udformet som et ur, en skosål eller en sender, der kan ligge i lommen.

Du kan læse om personsøgere og personfindere i guiden GPS-baserede overvågningssystemer.

Når du anvender en GPS-sporingsenhed, hvis position kan læses af andre, så er det vigtigt, at du selv er indstillet på, at du bliver overvåget. Graden af overvågning kan variere alt efter type personsøger/-finder, du har. Læs mere om overvågning.

Sikkerhed i boligenÅben

Sikkerhed i boligenLuk

Du kan skabe større tryghed omkring dig ved at få lavet sikkerhedsforanstaltninger i boligen.

Det kan være en fordel at installere alarmer, som registrerer fx røg, gas eller oversvømmelse. Nogle alarmer sender beskeden videre til en tilkoblet vagtcentral eller personale, så disse får besked hurtigst muligt.

Der findes også hjælpemidler, som afbryder strømmen efter et stykke tid eller ved høj varmeudvikling, så du undgår en ulykke. Det kan fx være komfuret eller en lampe, der slukker automatisk, når det har været tændt i lang tid. Du kan også få installeret et sprinkleranlæg, som tændes, hvis der opstår brand.

Ryger du, findes der brandhæmmende hjælpemidler, som forhindrer, at eventuelle gløder fra cigaretten sætter ild til noget. Det kan fx være et brandhæmmende forklæde, som du tager på, eller et gulvtæppe.

Personlig plejeÅben

Personlig plejeLuk

Det kan være, at du oplever flere uheld med at holde på vandet. Det kan skyldes flere ting, fx sygdomme eller at du glemmer at gå på toilet i tide. Der findes en lang række hjælpemidler, som du kan bruge i forbindelse med inkontinens, bl.a. bleer, alarmer, underlag m.m.

Du kan læse om inkontinenshjælpemidler i guiden Bleer til voksne.

Demens kan give problemer med balance og kropskontrol, hvilket kan være udfordrende, når du står i badet og det bliver glat. Her kan det være en fordel at lægge et skridsikkert underlag i brusekabinen eller badekaret. Du kan også bruge støttegreb, som sidder på væggen, til at holde fast i, så du kan stå sikkert.

Læs mere i guiden Støttegreb, gelændere og toiletstøtter.

Hvis du har brug for at sidde ned, mens du er i bad, kan du bruge badestole, hvis du har en brusekabine eller badekarsbrætter og -sæder, hvis du har et badekar.

Læs mere i guiden Badetaburetter, badestole og bruseklapsæder.

Fysisk aktivitet og oplevelseÅben

Fysisk aktivitet og oplevelseLuk

Der findes mange muligheder for aktiviteter og oplevelser på trods af de udfordringer, som skyldes demens. Nogle aktiviteter skal måske tilrettelægges på en anden måde end tidligere, og måske dine pårørende skal hjælpe dig med det.

Fx kan du eller dine pårørende sørge for, at de aktiviteter, som du holder af at lave, ligger synligt fremme, fx strikketøjet, ugebladene, radioen osv. Det kan også være, at du må ændre lidt på, hvordan du tidligere har gjort, fx ved at lytte til lydbøger frem for at læse.

Hvis du ikke kan cykle alene, findes der parcykler, hvor du og en anden sidder ved siden af hinanden og cykler.

 

» Fold alle afsnit ud /