Læse- og skriveteknologi

Når du vælger applikation, er det vigtigt, du overvejer, hvor og til hvad du skal anvende applikationen. Er det i forbindelse med uddannelse, arbejde eller i private sammenhænge? Skal du anvende applikationen flere steder?

Styresystem

Du skal være opmærksom på, hvilket styresystem din computer, tablet eller smartphone anvender. Nogle applikationer kan bruges på flere forskellige styresystemer, mens andre applikationer er udviklet til et bestemt styresystem.

Tilpasning

Når du har valgt en applikation, er det vigtigt, at du får tilpasset funktionerne, så de passer til dine behov. Du bør få hjælp til at opsætte applikationens grundindstillinger i samarbejde med en professionel fagperson eller sammen med forhandleren.

En applikation med oplæsningsfunktion kan læse digitale tekster op. Det kan fx være tekster i tekstbehandlingsprogrammer, i regneark, i pdf-filer og på websider. Oplæsningsfunktion kan være med til at give dig adgang til flere og mere komplekse tekster, end du selv har mulighed for at læse. Desuden kan funktionen være en hjælp, når du selv skriver, fx hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har skrevet det rigtige ord eller den rigtige endelse. Her kan oplæsningsfunktionen give dig mulighed for selv at lave korrekturlæsning.
Oplæsningsfunktionen fungerer oftest sådan, at du markerer et stykke tekst, hvorefter den markerede tekst bliver læst højt. For at oplæsningsfunktionen kan bruges, kræver det, at den tekst, der markeres, er en digital tekst og ikke et billede af en tekst. Har du behov for at læse tekst på et billede, kan du bruge en tekstgenkendelsesfunktion (læs mere om dette under afsnittet OCR-behandling).
Der findes en række forskellige applikationer, som indeholder en oplæsningsfunktion. Når du skal vælge, hvilken applikation der passer til dig, er der en række ting, som du skal være opmærksom på:

Digital eller syntetisk stemme?

En applikation med oplæsningsfunktion bruger enten en digital eller en syntetisk stemme.

Digitale stemmer indeholder indtalte ord, der er indlæst med en menneskelig stemme. Det gør, at udtalen af ord er tydelig og autentisk. Applikationer, som benytter en digital stemme, kan dog kun oplæse ord, som er inkluderet i den digitale stemmes ordforråd. Derfor kan digitale stemmer fx ikke oplæse fejlstavede ord. Den digitale stemme fungerer godt som stavehjælp, da ordene bliver udtalt korrekt. Oplæsning med digitale stemmer foregår ved, at et ord ad gangen bliver læst op, hvilket gør, at oplæsningen er uden sprogmelodi. Den manglende sprogmelodi gør, at oplæsningen bliver langsom og hakkende. Oplæsning med digitale stemmer er derfor ikke velegnet til længere tekster, som kræver indholdsforståelse.

Syntetiske stemmer er kunstigt fremstillet, og oplæsningen fungerer ved, at en tekst bliver omdannet til lyde, der sammensættes til tale. Disse lyde kan sammensættes ved enhver bogstavkombination. Dette gør, at syntetiske stemmer kan læse alt op – også fejlstavede ord. Den syntetiske stemme er, modsat den digitale stemme, mere flydende med en vis sprogmelodi. Kvaliteten af syntetisk tale er efterhånden så god, at oplæsningen lyder mere menneskelig i sin rytme og sprogtone. Oplæsning med syntetiske stemmer er derfor mere velegnet til oplæsning af længere tekster, som kræver indholdsforståelse.

Som regel følger stemmerne med ved køb af en applikation med oplæsningsfunktion. Nogle applikationer indeholder både digitale og syntetiske stemmer, mens andre kun indeholder én type stemme.

Kvinde- og mandestemmer

Applikationer med oplæsningsfunktion kan både indeholde kvinde- og mandestemmer. Du skal finde ud af, hvad der passer dig bedst. Nogle har det bedst med, at det er en stemme af samme køn som én selv, da det kan give en følelse af, at det er tættere på ens egen ”indre stemme”.
Der er ofte mulighed for at tilkøbe andre stemmer til applikationer med oplæsningsfunktion – også på andre sprog.

Hastighed

Du kan variere hastigheden på den stemme, der læser teksten op. Hastigheden kan fx indstilles til langsom læsning, hvis du skal læse en kompliceret fagtekst eller til hurtigere ”skimmelæsning”, hvis du skal læse skønlitteratur, mails eller SMS’er. Det er meget individuelt, hvor hurtigt man ønsker at få en tekst læst op.
Muligheden for variation af hastighed ved oplæsning er mere begrænset ved brug af digitale stemmer end ved brug af syntetiske stemmer.

Highlightning af tekst

Highlightning (markering) af ord i teksten kan være en støtte for dig, når du skal følge med i en tekst, som bliver læst op. Applikationer med denne funktion markerer det oplæste ord samtidigt med, at det bliver læst op med den syntetiske eller digitale stemme. Der sker altså en samtidig og visuel markering af det oplæste ord. Highlightning af ord i teksten kan være en hjælp til at øge din læseforståelse, da du får visuel støtte til at orientere dig i teksten.

Oplæsning under indtastning

Flere oplæsningsapplikationer indeholder funktionen oplæsning under indtastning. Med denne funktion kan du få læst den tekst op, som du skriver, mens du er i gang med at skrive den. Denne funktion kan være nyttig, hvis du er usikker på din stavning og løbende vil tjekke, om det, du skriver, lyder korrekt.

Applikationer med ordforslagsfunktion kan være med til at støtte dig i din skriveproces. Applikationerne indeholder ordlister og giver forslag til ord, der relaterer sig til det ord eller den sætning, som du er i gang med at skrive. Ordforslagene kan fx vise sig i en boks i skærmbilledet på din computer. Forslagene tilpasser sig løbende, efterhånden som du skriver mere af ordet eller sætningen. Man kan sætte ord fra boksen direkte ind i teksten, og har du en oplæsningsfunktion, vil det være muligt at få læst ordforslagene fra boksen op, inden du beslutter dig for, hvilket ord du vil have ind i din tekst.

For at anvende ordforslagsfunktionen kan det være vigtigt, at du øver dig i at stave lydret. På den måde sikrer du dig, at de ordforslag, som applikationen foreslår, er i tråd med det, du ønsker at skrive.

Applikationer med ordforslagsfunktion kan indstilles og tilpasses. Hvis du fx skal bruge ordforslagsfunktionen i uddannelsessammenhæng, kan du downloade eller, i samarbejde med din underviser eller medstuderende, udvikle fagordslister, der indeholder de ord, som du har brug for at kunne skrive i det skriftlige arbejde, der relaterer sig til det faglige område.

Udover at ordforslagsfunktionen er en af de grundlæggende LST-funktioner, er ordforslag i dag integreret i stort set alle smartphones, hvor funktionen foreslår ord, imens du fx skriver en SMS.

Talegenkendelsesfunktionen (tale-til-tekst) kan være med til at støtte dig i din skriveproces. Talegenkendelsesfunktionen har udviklet sig meget de seneste år. Du kender måske allerede funktionen fra din smartphone eller andre typer af enheder, hvor talegenkendelsesfunktionen bl.a. gør det muligt at styre lyset eller musikken i hjemmet ved brug af tale.

Med en applikation med talegenkendelsesfunktion kan du, via din computers eller smartphones mikrofon, indtale, hvorefter applikationen, ud fra en sprogdatabase, omsætter din tale til tekst. Du dikterer altså tekster direkte gennem mikrofonen uden at skrive på tastaturet. Mange talegenkendelsesapplikationer består både af talegenkendelse (tale til tekst) og stemmekommandoer. Stemmekommandoerne genkendes gennem talen. Typiske stemmekommandoer, der er indbygget i programmerne, er kommandoer som: ”punktum”, ”ny linje” og ”marker ord”.

Nogle applikationer med talegenkendelse kan blive bedre til at genkende din stemme, og du kan ”træne” applikationen ved, at du oplæser bestemte tekster. Som standard kender applikationen alle ordenes korrekte udtale, men i takt med brugen af applikationen, kan den blive bedre til at genkende udtalevarianter og dialekt. Den ordliste, der følger med applikationen, kan også få tilføjet nye ord, alt efter hvilke ord du anvender og accepterer, fx fremmede navne, forkortelser eller specielle fagudtryk.

Det kræver øvelse at blive god til at anvende talegenkendelsesfunktionen, da alt det, du siger, (undtagen stemmekommandoer) bliver omsat til tekst. Hvis du fx kommer til at sige: ”Øh” eller ”hmm”, så bliver dette også omsat til tekst. Talegenkendelsesfunktionen kan ligeledes fejltolke det, du siger, og skrive et ord med samme bogstavlyd, men som måske har en helt anden betydning. Det kan have betydning for meningen af den sætning, som du er i gang med at diktere. Det tager lang tid at blive fortrolig med talegenkendelse, og du må derfor regne med, at der vil være en del at redigere, når du har indtalt en tekst. I den forbindelse kan du benytte dig af nogle af de andre LST-funktioner, som fx oplæsningsfunktionen, da du måske vil kunne høre de steder, hvor talegenkendelsen har dikteret anderledes, end du havde forestillet dig. Til at omskrive disse steder vil du kunne støtte dig til ordforslagsfunktionen. Dette er altså et eksempel på, at man i arbejdet med LST ofte benytter flere LST-funktioner til den samme opgave. Det er derfor vigtigt, at du, evt. sammen med en vejleder, får udviklet dine egne strategier ift. at bruge LST-funktioner.

For at du kan anvende oplæsningsfunktionen, er det en forudsætning, at den tekst, du vil have læst op, er digital og tilgængelig, dvs. at du kan markere ord, sætninger og passager i teksten. Tekster er ikke altid tilgængelige. Hvis du fx tager et billede af en tekst i en bog, arbejder med en billede-pdf-fil eller scanner en tekst ind ved hjælp af en kopimaskine, er teksterne umiddelbart ikke tilgængelige. Du kan godt få vist teksten som et billede på din computer, men oplæsningsprogrammet vil ikke kunne læse teksten op.
For at gøre teksten tilgængelig skal du OCR-behandle dit billede, der indeholder tekst. OCR-behandling (Optical Character Recognition) konverterer et billede af en tekst til en digital og tilgængelig tekst, så du derved får mulighed for at anvende oplæsningsfunktionen på teksten.
Generelt kan man redigere, søge i og gemme tekst og tal fra et billede eller et scannet dokument med OCR-behandling. Nogle applikationer indeholder både oplæsnings- og ordforslagsfunktion samt OCR-behandling.

OCR-behandling af en tekst, består af to processer:

• Første proces består i at skabe et ”digitalt billede”. Billedet skabes ved, at du konverterer den tekst, som du gerne vil OCR-behandle til et billede, som du kan have liggende på computeren. Til at konvertere teksten til et billede kan du anvende en skannerpen, en scanner, en kopimaskine, et digitalt kamera eller andet udstyr med lignende funktioner.
• Den næste proces består i, at det ”digitale billede” skal have bearbejdet det visuelle udtryk i billedet med en OCR-applikation. Applikationen omsætter billedet til digital tekst, så det kan åbnes i et tekstbehandlingsprogram, fx Word. Når denne proces er gennemført, er teksten gjort digital og tilgængelig, og du kan nu anvende dit oplæsningsprogram til at få læst teksten højt.

• Ordblindhed.dk (Ordblindhed.dk formidler viden om tilbud og støtte for børn, unge og voksne med ordblindhed)
• Nota (bibliotek og videncenter der beskæftiger sig med bøger og læsning for mennesker med bl.a. læsehandicap)
• Ordblindenetværket (netværk for fagpersoner, der arbejder med læse- og skriveteknologi i undervisningen af ordblinde elever, studerende og kursister)