Gigt

Sidst opdateret 06-07-2020

Mand med gigt stiger ud af togHvis du har gigt, kan du opleve, at almindelige dagligdags aktiviteter kan være svære at udføre. Her kan du læse mere om, hvilke hjælpemidler der kan hjælpe dig i hverdagen, hvis du har gigt.

Gigt er den mest udbredte kroniske sygdom i Danmark og omfatter ca. 200 diagnoser. Slidgigt, krystalgigt (herunder urinsyregigt), leddegigt og rygsygdomme er blandt de mest udbredte. (1)

Hjælpemidler kan aflaste kroppen og hjælpe med til, at du kan udføre forskellige aktiviteter, så du ikke bruger unødig energi på de enkelte aktiviteter. Det kan være meget forskelligt, hvilke hjælpemidler der kan hjælpe i din situation, ligesom du kan opleve, at du i nogle perioder har brug for hjælpemidlerne og i andre perioder ikke har.

Hvis du er i tvivl om, hvilke hjælpemidler der vil passe til dine behov, kan du henvende dig til din kommune og lade en fagperson foretage en kvalificeret vurdering – og også tage stilling til, om du kunne have glæde af træning.

Brug kroppen rigtigtÅben

Brug kroppen rigtigtLuk

Når du udtrættes eller oplever smerter, kan det skyldes, at din krop bliver overbelastet, fordi du ikke bruger den hensigtsmæssigt. Det kan også skyldes, at dine omgivelser ikke er indrettet optimalt, fx at bordet, som du arbejder ved, er for lavt eller højt.

Ved at følge og indøve nedenstående grundlæggende principper kan du aflaste og beskytte dine led. Du kan også få råd og vejledning til, hvordan du bruger kroppen rigtigt hos en fysio- eller ergoterapeut.

  1. Økonomiser med dine kræfter og hold pauser. Når du har gigt, oplever du sikkert, at du bliver hurtigere træt og udmattet. Sørg derfor for at fordele arbejdsopgaver henover dagen eller ugen, og hold pauser undervejs. Få hjælp der, hvor det er muligt.
  2. Afspænd. Sørg generelt for ikke at spænde for meget i kroppen/musklerne.
  3. Belast ikke leddene i deres yderstilling. Sørg for, at du kun belaster leddene i den mest stabile stilling. Det kan fx gøres ved at bruge fortykket greb eller vinklede redskaber. Det kan også være ved at have de ting, som du bruger, inden for rækkevidde, så du kan nå dem uden at lave uhensigtsmæssige vrid i kroppen.
  4. Brug de stærkeste led – og helst begge hænder. Jo mindre et led er, des mindre belastning kan leddet tåle. Det er derfor vigtigt, fortrinsvis, at bruge de større og stærkere led, når det er muligt – og gerne begge hænder, så du fordeler belastningen på flere led og muskler. Det kan fx være drikkekrus med stor hank eller en termokop, som du kan holde om med begge hænder.
  5. Skift stilling hyppigt. Undgå langvarig og ensformig brug af de samme muskler ved at skifte stilling hyppigt.
  6. Styrk kroppen gennem træning. Det er vigtigt at styrke de muskler, der kan bevæge et gigtramt led. Med et individuelt tilpasset træningsprogram kan du styrke musklerne, så leddet stabiliseres og beskyttes mod skadelig belastning.
  7. Respekter dine smerter. Hvis du oplever smerter ved en bestemt aktivitet eller kropsstilling, så stop den eller hold en kort pause. Det kan være, at du må finde en alternativ måde at gennemføre aktiviteten på.

OrtoserÅben

OrtoserLuk

Hvad er en ortose?

En ortose (bandage) er et hjælpemiddel, som støtter, korrigerer eller aflaster en kropsdel, fx håndled, lænd eller nakke. Ortosen skal være udviklet til at støtte lige den del af kroppen, som du har problemer med. Mange ortoser er fabriksfremstillede og kan købes i almindelig handel, mens andre specialfremstilles hos en bandagist. Søg råd og vejledning hos en ergo- eller fysioterapeut eller bandagist, så du vælger en ortose, der passer til dig og dine behov.

Smerter i hænder og fingre

To ældre mænd på en bænk

Ved smerter i hænder og fingre findes der ortoser til hhv. støtte af håndled, tommelfinger, kombinerede håndleds-/tommelortoser samt fingerortoser. Derudover findes der fingerskinner (fx ottetalsformede ringe), som beskytter fingerleddene mod at blive overstrakt.

Læs mere i guiden om håndleds-, tommel- og fingerortoser

Du kan også gå direkte til de forskellige produkter i Hjælpemiddelbasen under produktgrupperne:

Smerter i ryg og nakke

Til smerter i ryggen findes der bl.a. lændekorsetter og rygkortsetter. Hvis du har smerter i nakken, findes der bløde halskraver, der støtter og varmer nakken.
Mand med støttekorset, der plukker æbler

Læs mere i guiden om kropsbårne hjælpemidler til støtte af ryggen

Du kan også gå direkte til de forskellige produkter i Hjælpemiddelbasen under produktgrupperne:

Smerter i knæ

Ved smerter i knæene kan du have gavn af en knæbandage. Nogle af bandagerne er bløde og elastiske og vil både kunne støtte dit knæ og holde det varmt. Hvis dit knæ er ustabilt, vil en bandage med stivere kunne hjælpe dig. Her bør du dog få hjælp af en bandagist til at vælge den rigtige bandage.

Se forskellige knæbandager i Hjælpemiddelbasen under:

Smerter i fødder og ankler

Hvis du oplever gener eller smerter i fødderne pga. gigt, er det vigtigt at vælge hensigtsmæssigt fodtøj. På Hjælpemiddelbasen kan du se forskellige typer af fodtøj, fx ortopædisk fodtøj, indlægssåler, fodbeskyttere m.m.

Læs evt. mere i afsnittet om sko, støvler og strømper i guiden Tøj og sko.

Madlavning og måltidÅben

Madlavning og måltidLuk

Der findes en lang række hjælpemidler, som kan være med til at aflaste hænder, fingre – og også skuldrene – ved arbejdet i køkkenet og ved måltider. Hjælpemidlerne er typisk velkendte redskaber, men med særlig udformning eller egenskaber. Disse redskaber kan være gode, hvis du fx vil undgå at vride uhensigtsmæssigt i leddene, eller hvis du vil flytte belastningen fra små til store led.

Kvinde åbner glad med skruelågsåbner
  • Vinklet greb: Et vinklet greb eller skaft (som på en sav) kan gøre, at du ikke vrider uhensigtsmæssigt i håndleddet og bringer det i en yderstilling. Du kan få bestik og køkkenredskaber – men også fx haveredskaber – med vinklet greb.
  • Fortykket greb: Med et ekstra tykt greb, fx på bestikket, flytter du belastningen fra de små, yderste led til de større led længere inde i hånden. Nogle hjælpemidler er lavet med et fortykket greb, men der findes også separate fortykkede greb (tilpasningsgreb), som du kan sætte på dit sædvanlige bestik, og i øvrigt også på blyanten, tandbørsten osv.
  • Lette redskaber: Hvis du har nedsat kraft i hænderne eller armene/skuldrene, kan du gå efter redskaber i lette materialer, fx bestik af letvægtsmetal og krus af plastik.
  • Fiksering. Hjælpemidler, som holder genstande fast, mens du bruger dem, kan hjælpe, hvis du har nedsat kraft i hænderne, fx skærebræt med pigge, der fastholder brødet, mens du skærer det.
  • Alternative løsninger. Der findes også produkter, som gør, at du kan løse opgaver på andre måder, end du plejer. Det kan fx være en karkludsvrider, hvori karkluden bliver vredet op ved, at du blot trykker ned på den. Eller det kan fx være ved at udskifte kaffekoppen med et termokrus uden hanke, så du kan gribe om kruset med begge hænder.
  • Hjælpemidler til åbning af emballage. En lang række hjælpemidler kan hjælpe med at åbne forskellige slags emballage, fx skruelåg, medicinindpakning og pålægspakker.

Du kan finde de forskellige typer produkter i Hjælpemiddelbasen under følgende produktgrupper:

Læs evt. mere i Hjælpemiddelbasens guides om:

Hjælpemidler til madlavning

Tallerkener og krus med særlig udformning

Særligt bestik

Bad og påklædningÅben

Bad og påklædningLuk

Stole og sæder til badet

Mand siddende på badetaburat i brusebad

Der findes stole til badet, så du kan tage bad siddende. Hvis du har et badekar, kan du bruge et badekarsbræt, hvor du sidder i højde med badekarskanten, eller et badekarssæde, hvor du sidder nede i badekarret. Hvis du har brusebad, kan du bruge badetaburetter/-stole/-klapsæder.

Læs mere i guiden om badetaburetter, badestole og bruseklapsæder til brug i brusebad

Påklædning

Mand tager strømpe på vha. en strømpepåtager

Med de rette hjælpemidler til af- og påklædning kan du mindske belastning og vrid på de dele af kroppen, som du har gigt i. Det kan fx være strømpepåtagere, skohorn, knappekroge:

Du kan også læse mere om de forskellige produkter i guiden om hjælpemidler til af- og påklædning

ArbejdsstillingerÅben

ArbejdsstillingerLuk

Det kan være en udfordring at stå op i længere tid ad gangen, hvis du har smerter i fx ryg, hofter, knæ eller fødder. Her er det vigtigt at give kroppen en pause, hvilket du kan gøre ved at udføre aktiviteterne i siddende stilling.

Aktivitets- og arbejdsstole

Mand sidder på arbejdsstol ved køkkenvasken

Med en arbejdsstol kan du sidde ned og lave de aktiviteter, som du ellers ville udføre stående. Arbejdsstolen kan typisk indstilles, så du kan skråstille sædet eller justere højden på sædet, så det passer til den situation, som du bruger den i. Afhængig af kræfterne i dine hænder kan stolen fås med enten hydraulisk (gasfjeder) eller elektrisk højderegulering.

Ståstøttestole

Det kan også være at en ståstøttestol, hvor du kan få aflastning uden at skulle sætte dig helt ned, er mere passende for dig. Dette kan være en fordel, hvis du også har gigt i knæene, eller hvis du fx skal ælte dej eller snitte grønsager ved køkkenbordet. Uanset hvilken type stol, du vælger, skal du være opmærksom på, at den passer ind i dit hjem og de aktiviteter, som du skal udføre.

Læs mere i guiden Aktivitets- og arbejdsstole

Havearbejde

Dame på haveskammel og pige laver havearbejde

Et af de steder, som du typisk også kan opleve udfordringer, når du har gigt, er ved havearbejde. Her kan det være en fordel at anskaffe sig haveredskaber med anatomiske eller vinklede håndtag, så du ikke overbelaster hænder og fingre, eller haveredskaber med langt greb, hvis du arbejder i siddende stilling. Det kan også være en fordel at indrette haven med højbede, hegn eller plantetårne, så du får havearbejdet op i højden og dermed ikke skal arbejde i uhensigtsmæssige stillinger.

Du kan læse mere om haveredskaberne og gode råd til arbejdsstillinger og indretning af haven i Hjælpemiddelbasens guide om havearbejde.

Du kan også gå direkte til oversigten over alle hjælpemidlerne til havebrug i Hjælpemiddelbasen under:

Transport og færdenÅben

Transport og færdenLuk

Hvis du får smerter eller bliver hurtigt afkræftet, når du skal færdes over længere strækninger, findes der en række forskellige hjælpemidler, som kan give aflastning. Det er vigtigt, at det hjælpemiddel, du vælger, giver dig lige præcis den støtte, som du har brug for – hverken mere eller mindre.

En fagperson kan vejlede dig i, hvilken type hjælpemiddel der er relevant for dig, hvordan du skal bruge det, og kan hjælpe med at indstille hjælpemidlet, så det passer til din krop og behov for aktivitet.

Stokke

For nogle kan det være nok at bruge en håndstok til at støtte sig til. Stokke fås både som sammenklappelige (taskestokke), ikke-sammenklappelige og med anatomisk håndtag, som kan være aflastende for håndfladen. Der findes også underarmsstokke (artritstokke), hvor du støtter på underarmen i stedet for at støtte på hånden/håndleddet. Med en underarmsstok flytter du dermed belastningen væk fra hånden og op på underarmen.

Læs mere i guiden om stokke

Rollatorer

Kvinde gående udendørs med rollator

Hvis du har større problemer med at gå, kan du have gavn af en rollator. Rollatorer fås med mange forskellige egenskaber. Du skal fx overveje, om du primært vil bruge den inden- eller udendørs, om der skal være et hvilesæde på, og om rollatoren skal have letgående bremser, hvis du har nedsat kraft i hænderne. Derudover fås rollatorer med høje underarmsstøtter, så du kan støtte med underarmene frem for hænderne/håndleddene. Gå til oversigterne over de forskellige rollatorer her:

Eller læs mere i guiden om rollatorer

Transportkørestole og elscootere

Mand kører kvinde i transportkørestol med drivhjulNår du skal bevæge dig over længere strækninger, kan du overveje en transportkørestol, hvor en person skubber dig, eller en elscooter, som du selv kører.

Du kan læse mere om, hvad du skal være opmærksom på, når du vælger en transportkørestol eller elscooter i Hjælpemiddelbasens guides:

Guide om transportkørestole

Guide om elscootere

I bilen

Har du gigt i knæ og/eller hofter, kan det være svært at stige ind og ud af bilen. Det kan hjælpe med en drejepude på sædet, så du oplever mindre modstand, når du skal have benene ind eller ud af bilen. Derudover kan et hjælpehåndtag, der placeres i bilens låsebøjle, være en god støtte, da du derved har noget fast at støtte dig til.

Afslapning og hvilÅben

Afslapning og hvilLuk

Ældre mand i hvilestol

Da det i højere grad er vigtigt for personer med gigt at hvile kroppen for at undgå overbelastninger, er det også vigtigt at være opmærksom på komforten og mulighederne i sin hvilestol.

Hvilestole kan fås med mulighed for at lægge ryglænet ned, så du kan komme ned og ligge, og med fodskammel, så du kan få benene op. Der findes også hvilestole med indbygget justerbar lændestøtte, hvis du har behov for støtte til lænden. Nogle af stolene fås med løftefunktion, så det er lettere at sætte sig og rejse sig fra stolen. Hvis du har nakkeproblemer, kan en hvilestol med høj ryg være en mulighed.

Du kan læse mere om, hvad du skal være opmærksom på, når du skal vælge en hvilestol i guiden om hvilestole.


» Fold alle afsnit ud align=