Gigt

Når du bliver udtrættet eller oplever smerter, kan det være, fordi din krop bliver overbelastet – fordi du måske ikke bruger den hensigtsmæssigt. Det kan også være, at dine omgivelser ikke er indrettet optimalt, fx at bordet, som du arbejder ved, er for lavt eller højt.

Ved at følge og indøve de grundlæggende principper, der er nævnt her i guiden, kan du aflaste og beskytte dine led. Du kan også få råd og vejledning til, hvordan du bruger kroppen rigtigt hos en fysio- eller ergoterapeut.

• Økonomiser med dine kræfter og hold pauser. Når du har gigt, oplever du sikkert, at du bliver hurtigere træt og udmattet. Sørg derfor for at fordele arbejdsopgaver henover dagen eller ugen, og hold pauser undervejs. Få hjælp der, hvor det er muligt.
• Afspænd. Sørg generelt for ikke at spænde for meget i kroppen/musklerne.
• Belast ikke leddene i deres yderstilling. Sørg for, at du kun belaster leddene i den mest stabile stilling. Det kan fx gøres ved at bruge fortykket greb eller vinklede redskaber. Det kan også være ved at have de ting, som du bruger, inden for rækkevidde, så du kan nå dem uden at lave uhensigtsmæssige vrid i kroppen.
• Brug de stærkeste led – og helst begge hænder. Jo mindre et led er, des mindre belastning kan leddet tåle. Det er derfor vigtigt, fortrinsvis, at bruge de større og stærkere led, når det er muligt – og gerne begge hænder, så du fordeler belastningen på flere led og muskler. Det kan fx være drikkekrus med stor hank eller en termokop, som du kan holde om med begge hænder.
• Skift stilling hyppigt. Undgå langvarig og ensformig brug af de samme muskler ved at skifte stilling hyppigt.
• Styrk kroppen gennem træning. Det er vigtigt at styrke de muskler, der kan bevæge et gigtramt led. Med et individuelt tilpasset træningsprogram kan du styrke musklerne, så leddet stabiliseres, og beskyttes mod skadelig belastning.
• Respekter dine smerter. Hvis du oplever smerter ved en bestemt aktivitet eller kropsstilling, så stop den eller hold en kort pause. Det kan være, at du må finde en alternativ måde at gennemføre aktiviteten på.

En ortose er et hjælpemiddel, som støtter, korrigerer eller aflaster en kropsdel, fx håndled, lænd eller nakke. Ortosen skal være udviklet til at støtte lige den del af kroppen, som du har problemer med. Nogle ortoser kan købes i almindelig handel, mens andre bliver specialfremstillet hos en bandagist.

Søg råd og vejledning hos en ergo- eller fysioterapeut eller bandagist, så du vælger en ortose, der passer til dig og dine behov.

Smerter i hænder og fingre

Ved smerter i hænder og fingre findes der ortoser til hhv. støtte af håndled, tommelfinger, kombinerede håndleds-/tommelortoser samt fingerortoser. Derudover findes der fingerskinner (fx ottetalsformede ringe), som beskytter fingerleddene mod at blive overstrakt.

Læs mere i guiden Håndleds-, tommel- og fingerortoser.

Du kan også gå direkte til de forskellige produkter i Hjælpemiddelbasen under produktgrupperne:

• Håndleds- og tommelortoser
• Fingerortoser

Smerter i ryg og nakke

Ved smerter i ryggen findes bl.a. lændekorsetter og rygkortsetter. Hvis du har smerter i nakken, findes der bløde halskraver, der støtter og varmer nakken.

Læs mere i guiden Kropsbårne hjælpemidler til støtte af ryggen.

Du kan også gå direkte til de forskellige produkter i Hjælpemiddelbasen under produktgrupperne:

• Lændekorsetter
• Rygkorsetter

Smerter i knæ

Har du smerter i knæene, kan du have gavn af en knæbandage. Nogle af bandagerne er bløde og elastiske og vil både kunne støtte dit knæ og holde det varmt. Hvis dit knæ er ustabilt, vil en bandage med stivere kunne hjælpe dig. Her bør du dog få hjælp af en bandagist til at vælge den rigtige bandage.

Se forskellige knæbandager i Hjælpemiddelbasen:

• Knæortoser

Smerter i fødder og ankler

Hvis du oplever gener eller smerter i fødderne pga. gigt, er det vigtigt at vælge hensigtsmæssigt fodtøj. På Hjælpemiddelbasen kan du se forskellige typer af fodtøj, fx ortopædisk fodtøj, indlægssåler, fodbeskyttere m.m.

• Sko og støvler
• Fodortoser (herunder ortopædiske sko og skoindlæg)

Læs mere i guiden Tøj og sko.

Der findes en lang række hjælpemidler, som kan være med til at aflaste hænder, fingre – og også skuldrene – ved arbejde i køkkenet og under måltider. Hjælpemidlerne er typisk velkendte redskaber, men som har særlig udformning eller egenskaber. Disse redskaber kan være gode, hvis du fx vil undgå at vride uhensigtsmæssigt i leddene, eller hvis du vil flytte belastningen fra små til store led.

• Vinklet greb: Et vinklet greb eller skaft (som på en sav) kan gøre, at du ikke vrider uhensigtsmæssigt i håndleddet, og bringer det i en yderstilling. Du kan få bestik og køkkenredskaber – men også fx haveredskaber – med vinklet greb.
• Fortykket greb: Med et ekstra tykt greb, fx på bestikket, flytter du belastningen fra de små, yderste led til de større led, længere inde i hånden. Nogle hjælpemidler er lavet med et fortykket greb, men der findes også separate fortykkede greb (tilpasningsgreb), som du kan sætte på dit sædvanlige bestik – og i øvrigt også på blyanten, tandbørsten osv.
• Lette redskaber: Hvis du har nedsat kraft i hænderne eller armene/skuldrene, kan du gå efter redskaber i lette materialer, fx bestik af letvægtsmetal og krus af plastik.
• Fiksering af genstande: Hjælpemidler, som holder genstande fast, mens du bruger dem, kan hjælpe, hvis du har nedsat kraft i hænderne, fx skærebræt med pigge, der fastholder brødet, mens du skærer det.
• Hjælpemidler til åbning af emballage: En lang række hjælpemidler kan hjælpe med at åbne forskellig slags emballage, fx skruelåg, medicinindpakning og pålægspakker

Der findes også produkter, som gør, at du kan løse opgaver på andre måder, end du plejer. Det kan fx være en karkludsvrider, hvori karkluden bliver vredet op ved, at du blot trykker ned på den. Eller det kan fx være ved at udskifte kaffekoppen med et termokrus uden hank, så du kan gribe om kruset med begge hænder.

Du kan finde de forskellige typer produkter i Hjælpemiddelbasen:

• Hjælpemidler til at skære, hakke, dele (bl.a. brødknive, køkkensakse, skærebrætter)
• Hjælpemidler til at rense og skrælle med (kartoffelskrællere, salatslynger m.m.)
• Tilpasningsgreb til bestik, krus, flasker m.m.
• Bestik
• Krus, glas og kopper
• Karkludsvridere
• Emballageåbnere og tubenøgler

Læs mere i guiden Hjælpemidler til madlavning.

Der findes stole til badet, så du kan sidde ned og tage et bad. Hvis du har et badekar, kan du bruge et badekarsbræt, hvor du sidder i højde med badekarskanten, eller et badekarssæde, hvor du sidder nede i badekarret. Hvis du har brusebad, kan du bruge badetaburetter/-stole/-klapsæder.

• Badekarsbrætter
• Badekarssæder
• Bade- og brusestole med og uden hjul

Læs mere i guiden Badetaburetter, badestole og bruseklapsæder.

Påklædning

Med de rette hjælpemidler til af- og påklædning kan du mindske belastning og vrid på de dele af kroppen, som du har gigt i. Det kan fx være strømpepåtagere, skohorn, knappekroge.

• Hjælpemidler til af- og påklædning

Læs mere i guiden om hjælpemidler til af- og påklædning

Det kan være en udfordring at stå op i længere tid ad gangen, hvis du har smerter i fx ryg, hofter, knæ eller fødder. Her er det vigtigt at give kroppen en pause, fx ved at udføre aktiviteterne i siddende stilling.

Aktivitets- og arbejdsstole

Med en arbejdsstol kan du sidde ned og lave de aktiviteter, som du ellers ville udføre stående. Arbejdsstolen kan typisk indstilles, så du kan skråstille sædet eller justere højden på sædet, så det passer til den situation, som du bruger den i. Afhængig af kræfterne i dine hænder kan stolen fås med enten hydraulisk (gasfjeder) eller elektrisk højderegulering.

• Aktivitets- og arbejdsstole med gasfjeder til højderegulering
• Aktivitets- og arbejdsstole med elektrisk højderegulering

Det kan også være, at en ståstøttestol, hvor du kan få aflastning, uden at skulle sætte dig helt ned, er mere passende for dig. 

• Ståstøttestole

Læs mere i guiden Aktivitets- og arbejdsstole

Havearbejde

Havearbejde er ét af de steder, hvor du typisk også kan opleve udfordringer, når du har gigt.

Her kan det være en fordel at anskaffe sig haveredskaber med anatomiske eller vinklede håndtag, så du ikke overbelaster hænder og fingre.

Det kan også være haveredskaber med langt greb, hvis du arbejder i siddende stilling. Det kan også være en fordel at indrette haven med højbede, hegn eller plantetårne, så du får havearbejdet op i højden – og dermed ikke skal arbejde i uhensigtsmæssige stillinger.

Du kan læse mere om haveredskaberne og gode råd til arbejdsstillinger og indretning af haven i guide om havearbejde.

Hvis du får smerter eller bliver hurtigt afkræftet, når du skal færdes over længere strækninger, findes der forskellige hjælpemidler, som kan aflaste dig. Det hjælpemiddel, du vælger, skal give lige præcis den støtte, som du har brug for – hverken mere eller mindre.

En fagperson kan vejlede dig i, hvilken type hjælpemiddel der er relevant, hvordan du skal bruge det, og vedkommende kan hjælpe med at indstille hjælpemidlet, så det passer til din krop og dit behov for aktivitet.

Stokke

For nogle kan det være nok at bruge en håndstok til at støtte sig til. Stokke fås, så de kan klappes sammen (taskestokke), men du kan også få ikke-sammenklappelige og med anatomisk håndtag, som kan være aflastende for håndfladen.

Der findes også underarmsstokke (artritstokke), hvor du støtter på underarmen, i stedet for at støtte på hånden/håndleddet. Med en underarmsstok flytter du dermed belastningen væk fra hånden og op på underarmen.

• Håndstokke
• Underarmsstokke

Læs mere i guiden om stokke.

Rollatorer

Hvis du har større problemer med at gå, kan du have gavn af en rollator. Rollatorer fås med mange forskellige egenskaber. Du skal fx overveje, om du primært vil bruge den inden- eller udendørs, om der skal være et hvilesæde på, og om rollatoren skal have letgående bremser, hvis du har nedsat kraft i hænderne. Derudover fås rollatorer med høje underarmsstøtter, så du kan støtte med underarmene frem for hænderne/håndleddene.

Gå til oversigterne over de forskellige rollatorer her:

• Rollatorer med 4 hjul, som skubbes
• Rollatorer med underarmsstøtter

Læs mere i guiden om rollatorer.

Transportkørestole og elscootere

Når du skal bevæge dig over længere strækninger, kan du overveje en transportkørestol, hvor en person skubber dig, eller en elscooter, som du selv kører.

• Transportkørestole
• Elscootere

Du kan læse mere om, hvad du skal være opmærksom på, når du vælger en transportkørestol eller elscooter i guiden Transportkørestole og i guiden Elscootere

I bilen

Har du gigt i knæ og/eller hofter, kan det være svært at stige ind og ud af bilen. Det kan hjælpe med en drejepude på sædet, så du oplever mindre modstand, når du skal have benene ind eller ud af bilen. Et støttegreb, der placeres i bilens låsebøjle, kan desuden være en god støtte, da du derved har noget fast at støtte dig til.

• Drejepuder
• Hjælpehåndtag til bilen

Da det i højere grad er vigtigt for personer med gigt at hvile kroppen for at undgå overbelastninger, er det vigtigt at være opmærksom på mulighederne for at optimere sidde- og liggekomfort i hjemmet, fx ved anskaffelse af en hvilestol eller en elevationsseng.

Hvilestole kan fås med mulighed for at lægge ryglænet ned, så du kan komme ned og ligge, og med fodskammel, så du kan få benene op. Der findes også hvilestole med indbygget, justerbar lændestøtte, hvis du har behov for støtte til lænden.

Nogle af stolene fås med løftefunktion, så det er lettere at sætte sig og rejse sig fra stolen. Hvis du har nakkeproblemer, kan en hvilestol med høj ryg være en mulighed.

• Hvilestole uden elektrisk indstilling
• Hvilestole med elektrisk indstilling

Du kan læse mere om, hvad du skal være opmærksom på, når du skal vælge en hvilestol i guiden Hvilestole.

Hvis du har brug for at sidde oprejst i sengen i længere tid, brug for støtte til at sætte dig op i sengen eller brug for at kunne indstille sengen i varierende komfortstillinger, så kan en elevationsseng være en løsning.

• Senge og sengebunde med manuel indstilling
• Senge og sengebunde med motoriseret indstilling

Læs mere om elevationssenge i guiden Elevationssenge.