Nogle af de hverdagsaktiviteter, som du måske har fået svært ved at udføre på grund af din hjerneskade, kan lettes ved at bruge et hjælpemiddel, der anvendes direkte til at udføre en aktivitet, fx en vinklet brødkniv til at skære brød med eller en strømpepåtager til at tage strømper på. Andre gange kan et hjælpemiddel aflaste eller støtte din krop, så du undgår overbelastning, reducerer smerte, støtter din balance eller øger din udholdenhed.

Arbejde i siddende stilling

Hvis du har nedsat styrke i et ben, eller du har fået vanskeligt ved at holde balancen, når du står og går, kan stående aktiviteter være udtrættende og i nogle tilfælde medføre risiko for fald. Ved de aktiviteter, som du plejer at udføre stående, kan du derfor overveje at bruge en ståstøttestol eller en arbejdsstol, så du kan fortsætte i siddende stilling.

Disse kan du læse mere om i guiden Aktivitets- og arbejdsstole.

Aflastning af skulder

Hvis din hjerneskade har medført en halvsidig lammelse, kan det give smerter i den lammede skulder. Her vil en slynge (ortose), et armlæn eller et bord på stolen eller kørestolen kunne aflaste og positionere skulderen i en mere hensigtsmæssig stilling. Dette kan være brugbart i forskellige perioder i løbet af dagen fx i forbindelse med forflytninger eller i konkrete aktiviteter.
En ergo- eller fysioterapeut kan hjælpe med at vurdere, hvad der er relevant for netop dig. I kan fx lægge en plan for, hvornår du skal bruge en slynge, eller I kan tale om, hvorvidt et ekstra bord eller armlæn vil kunne fungere aflastende i din hverdag.

• Armortoser
• Borde der kan monteres på stole
• Armlæn

Hjælpemidler til brug med én hånd

En erhvervet hjerneskade kan påvirke hele eller dele af kroppen. Blodprop eller blødning i hjernen (apopleksi) kan fx medføre halvsidig lammelse eller spasticitet. Det kan betyde, at du kun kan bruge din ene hånd til at udføre dagligdagsopgaver såsom at vaske op, lave mad, knappe skjorten osv. Der findes en lang række hjælpemidler, som er udviklet til at kunne bruges med én hånd.

Læs mere i guiden Hjælpemidler til personer med én funktionsdygtig hånd.

Påklædning

Der findes tøj og sko, som er fremstillet på en måde, så det er lettere at tage af og på. Du kan læse mere om dette i to af Hjælpemiddelbasens guides:

Guide: Hjælpemidler til af- og påklædning

Guide: Tøj og sko

Madlavning og måltid

Hvis du har nedsat styrke i hænder og fingre og derfor har et usikkert greb, kan du i forbindelse med måltider have behov for bestik med tilpasset greb eller drikkeglas og tallerkner med særlig udformning. Der findes mange hjælpemidler inden for dette område. Du kan læse mere om hjælpemidlerne og finde frem til de specifikke produkter i Hjælpemiddelbasens guides:

Guide: Særligt bestik

Guide: Tallerkerner og krus med særlig udformning

Guide: Hjælpemidler til madlavning

Personlig hygiejne

Til personlig hygiejne kan det bl.a. være relevant med særligt udformede hår- og badebørster, hvis du har svært ved at tage fat om noget med hænderne. Det kan også være relevant med badetaburetter eller greb, monteret på væggen, hvis du er usikker på benene, når du bader. Læs mere, og find produkterne via følgende guides:

Guide: Småhjælpemidler til personlig pleje

Guide: Badetaburetter, badestole og bruseklapsæder

Guide: Støttegreb, gelændere og toiletstøtter

Til toiletbesøg kan der være behov for særlige toiletstole, toiletforhøjere eller toiletsæder med skylle- og tørrefunktion. Toiletstole finder du i Hjælpemiddelbasen under produktgruppen Toiletstole. De øvrige to produkttyper kan du læse mere om i guiden Toiletforhøjere og i guiden Toiletsæder med skylle- og tørrefunktion.

Stokke og rollatorer

Hvis du har nedsat stå- og gangfunktion, findes der hjælpemidler, der kan aflaste eller støtte dig, når du skal omkring. Nogle af dem er specialtilpassede til særlige behov. Til korte strækninger og med rimelig gangfunktion kan du eksempelvis have gavn af et ganghjælpemiddel. Fx en stok, hvis du har brug for let støtte, eller en rollator, hvis du har brug for mere støtte. Der er en del rollatorer, som både kan skubbes og bremses med én hånd. Hvis du har brug for endnu mere støtte, kan du bruge et gangbord, enten en såkaldt ’talerstol’ eller en rollator med høje underarmsstøtter. Du finder produkterne på Hjælpemiddelbasen under:

• Stokke
• Rollatorer
• Gangborde

Du kan også læse om valg og brug af ganghjælpemidler i  guiden Stokke og i guiden Rollatorer.

Kørestole

En kørestol kan være løsningen, hvis din gangfunktion er ramt i en sådan grad, at du enten ikke kan gå selv med støtte (rollator eller lignende), eller hvis du kun kan gå meget korte strækninger. Afhængig af, hvor meget gangfunktion du har, og hvor stort dit behov er for at komme selvstændigt omkring (eller med hjælp), er der forskellige typer af kørestole at vælge imellem. Jo flere timer om dagen du skal bruge kørestolen, jo mere omhyggeligt skal den være udvalgt og tilpasset til dig med hjælp fra en fagperson. Det gælder både manuelle og elektriske kørestole. Gå direkte til Hjælpemiddelbasens oversigter over produkterne under:

• Manuelle kørestole
• Elscootere
• Joystickstyrede elkørestole

Du kan læse mere om de mest enkle manuelle kørestole, som er designet til transport over korte afstande, i guiden Transportkørestole - og om valg og brug af elsootere i guiden Elscootere.

Forflytning

Hvis det er svært for dig at komme fra kørestolen og til fx toilet eller seng, kan du bruge et mindre forflytningshjælpemiddel. Se en oversigt over produkterne i Hjælpemiddelbasen under:

• Glidebrætter

Cykling

Det kan også være, at din balance er blevet svækket, men at du fortsat ønsker at cykle. Trehjulede cykler fås med to forhjul eller to baghjul. Hvis du har problemer med at vurdere afstande, fx i forhold til at komme uden om forhindringer, vil det være en fordel for dig at vælge en cykel med to forhjul. En del af cyklerne fås med hjælpemotor, så du også kan magte længere cykelture. Hvis du ikke kan køre selvstændigt på en cykel, kan en tandem eller en parcykel være en mulighed. Gå direkte til Hjælpemiddelbasens oversigt over produkterne under:

• Cykler

Se også guiden Trehjulede cykler.

Koncentration, opmærksomhed og hukommelse

Har din hjerneskade medført nedsat koncentration og opmærksomhed, kan du bl.a. få udfordringer med at huske aftaler og gøremål. For nogle kan det være en fordel at skabe sig et overblik over dagens aktiviteter og aftaler ved hjælp af en tidsplan eller et skema. Nogle af disse fås som elektroniske apparater eller som apps til din smartphone eller tablet. De kan bl.a. indeholde en påmindelsesfunktion, som hjælper dig med at huske gøremål og aftaler, eller et visuelt nedtællingsur, så du nemmere kan se, hvor lang tid der er tilbage af aktiviteten eller dagen.

Planlægning og processer

Det kan også være, at du oplever, at det er svært at planlægge og fastholde rækkefølgen i en arbejdsproces, som fx at lave en kande kaffe, lave middagsmad eller gøre dig klar til at skulle ud ad døren. Det kan ske, at du taber tråden midt i det, som du er i gang med. Her kan det være en fordel at understøtte arbejdet med en form for tidsplan, evt. med brug af billeder og symboler for at gøre det mere overskueligt. Det kan fx være i form af en liste (enten papir eller elektronisk), hvor du kan krydse af og holde øje med, hvor langt du er i processen.

Initiativ til at komme i gang

En mulig følge af en erhvervet hjerneskade kan desuden være manglende initiativ. En følgevirkning, som kan komme til udtryk ved, at du har svært ved at komme i gang med opgaver, som du ellers plejer at udføre. Her kan hjælpemidlerne til struktur og overblik måske hjælpe til at minde dig om det, som du skal gøre eller er i gang med.

Du kan læse mere om de forskellige hjælpemidler til struktur og overblik i guiden Kalendere og tidsplaner, eller du kan gå direkte til produkterne i Hjælpemiddelbasen via følgende links:

• Kalendere og tidsplaner
• Nedtællingsure
• Hjælpemidler til strukturering af forløb, aktiviteter og personlige mål

En hjerneskade kan føre til vanskeligheder med hukommelsen. Det kan fx komme til udtryk ved, at du glemmer aftaler og navne eller har svært ved at lære nye ting. Der findes hjælpemidler, som understøtter din hukommelse, fx talende fotoalbums, hvor du eller en anden kan indtale navne til dine billeder af familiemedlemmer eller historier om ferier, steder, som du har boet, osv. Der findes også hjælpemidler, som giver dig en påmindelse om forskellige gøremål, fx at tage din medicin. Find produkterne på Hjælpemiddelbasen under:

• Hjælpemidler som understøtter hukommelsen

En nøglefinder kan bruges til at finde nøgler eller andre mindre ting og sager, når du ikke selv kan huske, hvor du har lagt dem. Typisk afgiver den en lyd, som du kan følge, indtil genstanden er fundet igen. Find produkterne på Hjælpemiddelbasen under:

• Nøglefindere

Der findes hjælpemidler, som kan hjælpe med at træne eller kompensere for nedsat hukommelse, problemer med struktur og planlægning og andre tab af kognitive funktioner. Find produkterne på Hjælpemiddelbasen under:

• Hjælpemidler til kognitiv behandling
• Hjælpemidler til træning af hukommelse

Derudover kan du understøtte hukommelsen ved at skabe overblik over din hverdag ved hjælp af kalendere og tidsplaner. Læs mere i afsnittet Struktur og overblik.

Det anbefales, at du søger vejledning fra en neuropsykolog (eller lignende fagprofessionel med viden på det kognitive område) om, hvilke hjælpemidler til kognitiv terapi der bedst kan hjælpe dig, og hvordan du bruger dem.

En erhvervet hjerneskade kan bevirke, at du får forstyrrelser i den måde, som sanserne opfatter på. Det kan fx vise sig ved, at du ikke kan lugte kaffen eller smage jordbær. Det kan også betyde, at du ikke kan mærke det, som du står med i hænderne eller først sent opdager, at vandet fra vandhanen er meget varmt. For nogle kan sanseforstyrrelserne give en nedsat reaktionsevne ift. sanseindtryk og handling.

Konsekvenserne af sanseproblemer kan i nogle tilfælde reduceres ved hjælp af individuelt tilpasset sansestimulation eller terapeutisk sanseintegrationsbehandling.

Det anbefales at få vejledning fra en ergoterapeut eller fysioterapeut om, hvilke sansestimulerende hjælpemidler der bedst kan hjælpe dig, og hvordan du bruger dem. Du kan henvende dig hos din kommunes hjælpemiddelrådgivning herom.

Læs mere i guiden Sansestimulerende hjælpemidler, eller gå direkte til produkterne i Hjælpemiddelbasen under produktkategorien:

• Hjælpemidler til træning af sanseintegration

Syn og hørelse

Synet og hørelsen kan også blive påvirket af en erhvervet hjerneskade.

Syn

Bliver synet påvirket af hjerneskaden, kan det bl.a. resultere i begrænset synsfelt, samsynsproblemer, vanskeligheder ved at genkende ting, nedsat dybdesyn m.m. Det anbefales at få vejledning fra en neurooptometrist og synskonsulent om, hvilke synshjælpemidler der bedst kan hjælpe dig, og hvordan du bruger dem.

Du kan læse om nogle af de forskellige hjælpemidler i målgruppeindgangen Synshandicap.

Hørelse

Hvis hørelsen bliver påvirket af hjerneskaden, kan det bl.a. vise sig ved nedsat hørelse eller tinnitus og særlig følsomhed overfor høje lyde. Det anbefales at få rådgivning fra en hørekonsulent, hvis hørelsen er påvirket af hjerneskaden. Rådgivningen kan indbefatte vejledning i strategier og håndtering samt mulige hjælpemidler.

Du kan læse om nogle af de forskellige hjælpemidler i målgruppeindgangen Hørehandicap.

Tale- og sprogvanskeligheder kan vise sig på forskellige måder, alt efter hjerneskadens omfang og hvilke dele af hjernen der er blevet beskadiget. Vanskelighederne kan bestå i, at du har svært ved at forstå, hvad andre siger, og svært ved selv at finde ordene og formulere sætninger, eller at du taler langsomt.

Det anbefales, at du søger vejledning hos en audiologopæd og/eller fagperson med viden og kompetencer inden for alternativ og supplerende kommunikation om, hvilke hjælpemidler der bedst kan hjælpe dig, og hvordan du bruger dem.

De danske taleinstitutter og kommunikationscentre tilbyder undersøgelse af talevanskeligheder, taleundervisning og et forløb, tilrettelagt efter den enkeltes behov. De tilbyder også rådgivning og vejledning, både til dig, der har fået en hjerneskade, og til dine pårørende.

På Hjælpemiddelbasen kan du orientere dig i forskellige hjælpemidler, som kan hjælpe dig, hvis du har tale- og sprogvanskeligheder:

• Software til nærkommunikation
• Samtaleapparater
• Bogstav- og symbolsæt samt bogstav- og symboltavler
• Hjælpemidler til træning af alternative og supplerende kommunikationsformer
• Hjælpemidler til kommunikationsterapi og kommunikationstræning

Mange vil, efter en erhvervet hjerneskade, opleve begrænsninger og tab i deres seksualliv. Det kan være svært, både for dig og din evt. partner. Ændringer i seksualiteten kan både være en direkte og en indirekte konsekvens af de skader, som du har pådraget dig i forbindelse med hjerneskaden. Ændret adfærd, selvværdsforandringer, kognitive vanskeligheder og psykosociale forandringer gør samspillet med andre anderledes. I mange tilfælde skyldes ændringerne flere faktorer.

Seksualliv er knyttet til privatliv og ofte omgærdet af blufærdighed. At genoptage sin seksualitet kræver derfor, at vi taler med hinanden og/eller med fagpersoner om det. Tal med din læge eller en neuropsykolog med viden på området.

Læs eventuelt også i guiden Hjælpemidler til seksuelle aktiviteter.

En erhvervet hjerneskade kan øge risikoen for at udvikle epilepsi. Hvis du har epilepsi, findes der en række hjælpemidler, som kan hjælpe dig i din hverdag. Det kan fx være anfaldsalarmer, som varsler anfald ud fra kroppens signaler. Dette kan være nyttigt i situationer, hvor du ikke selv kan tilkalde hjælp, fx når du sover. Det kan også være nyttigt med en medicinæske med påmindelsesfunktion, så du husker at tage medicinen.

Læs mere om anfaldsalarmer i guiden guiden Epilepsi anfaldsalarmer, og læs mere generelt om hjælpemidler ved epilepsi i målgruppeindgangen Epilepsi.

Hjernens kontrol over blæren kan mindskes eller forsvinde efter en erhvervet hjerneskade. Det kan føre til inkontinens, som bl.a. kan vise sig ved ufrivillig vandladning, natlig vandladning, manglende blæretømning m.m. Hvis du oplever problemer med at holde på urin eller afføring, kan du bruge forskellige slags bleer eller inkontinensundertøj, som kan vaskes og genbruges som almindeligt undertøj, men som kan absorbere urin. Det kan også være relevant med absorberende betræk til sengen, som fås både som engangsunderlag eller til flergangsbrug. Der findes desuden alarmer, som giver signal ved ufrivillig vandladning eller afføring og meget mere.

Læs mere om de forskellige typer produkter i guiden Bleer til voksne og i guiden Urinopsamlere.

Erhvervet hjerneskade på socialstyrelsen.dk

Hjerneskadeforeningen

Hjernesagen

Hjernerystelsesforeningen

Dansk Center for Hjernerystelse

"Børn og unge med følger efter hjernerystelse" (Vidensportalen – Socialstyrelsen)

"Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse om rehabilitering af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade" (særligt for fagprofessionelle, som møder en borger med erhvervet hjerneskade)