Erhvervet hjerneskade

Nogle af de hverdagsaktiviteter, som du måske har fået svært ved at udføre på grund af din hjerneskade, kan lettes ved at bruge et hjælpemiddel, der anvendes direkte til at udføre en aktivitet. Fx en vinklet brødkniv til at skære brød med eller en strømpepåtager til at tage strømper på. Andre gange kan et hjælpemiddel aflaste eller støtte din krop, så du undgår overbelastning, reducerer smerte, støtter din balance eller øger din udholdenhed.

Brug for at sidde ned

Hvis du har nedsat styrke i benene, eller du har fået vanskeligt ved at holde balancen, når du står og går, kan stående aktiviteter være udtrættende og, for nogle, medføre risiko for fald. Ved de aktiviteter, som du plejer at udføre stående, kan du derfor overveje at bruge en ståstøttestol eller en aktivitets- og arbejdsstol.

Disse kan du læse mere om i guiden Aktivitets- og arbejdsstole.

Aflastning af skulder

Hvis din hjerneskade har medført en halvsidig lammelse, kan det give smerter i den lammede skulder. Her vil en slynge (armortose), et armlæn eller et bord på stolen eller kørestolen kunne aflaste og positionere skulderen i en mere hensigtsmæssig stilling.
En ergo- eller fysioterapeut kan hjælpe med at vurdere, hvad der er relevant for netop dig. I kan fx lægge en plan for, hvornår du skal bruge en slynge, eller I kan tale om, hvorvidt et ekstra bord eller armlæn vil kunne fungere aflastende i din hverdag.

• Armortoser
• Borde, der kan monteres på stole
• Armlæn

Støtte til hånd eller håndled

Hvis du har svært ved at bøje håndleddet opad, kan det være vanskeligt at gribe og holde fast om genstande. Her kan en håndledsortose bidrage til at støtte og stabilisere dit håndled i en funktionel stilling. Du kan også have brug for støtte til din hånd eller dine fingre i øvrigt.

Læs mere i guiden Håndleds-, tommel- og fingerortoser.

Hvis du svært ved at komme omkring i hjemmet, eller hvis din rækkevidde er begrænset, kan fjernbetjenings- og SmartHome-løsninger være nyttige. Flere af disse løsninger kan kræve tilvænning at bruge, og nogle er mere betjeningsvenlige og overskuelige end andre. Det er derfor ikke kun de tekniske funktioner og muligheder, som er aktuelle at forholde sig til, men også om løsningen er overskuelig og let at betjene i praksis. Her kan fx knappers størrelse, trykfølsomhed og antallet at knapper have betydning.

Uanset om du tager nye betjeningsløsninger i brug eller ej, kan det også være relevant at ændre hjemmets indretning og adgangsforholdene til hjemmet, da det kan være grundlæggende for at kunne færdes i og omkring dit hjem.

Fjernbetjenings- og SmartHome-løsninger

Hvis du har svært ved at betjene funktioner i dit hjem, findes der muligheder for at fjernbetjene og styre apparater og funktioner, fx lys, gardiner og musikanlæg. Mange løsninger anvender wifi eller Bluetooth, og betjeningen kan foregå ved hjælp af en app eller en særlig fjernbetjening. Bluetooth- og wifi-forbindelser er ikke retningsbestemte. Det vil sige, at du ikke nødvendigvis skal pege på det apparat eller den funktion, som du ønsker at betjene. Hvis du bruger en Bluetooth-forbindelse, er rækkevidden begrænset til dit nærmiljø. Ved brug af en wifi-forbindelse kan du betjene apparater og funktioner, selvom du ikke befinder dig i dit hjem.

Læs mere om disse løsninger i guiden Smarthjælpemidler til husholdning og dagligliv.

Der findes også infrarøde fjernbetjeninger med særlig udformning, fx tydelige knapper, store knapper eller bløde knapper. Nogle af disse kan programmeres til at betjene flere forskellige apparater i hjemmet. Infrarøde fjernbetjeninger er retningsbestemte. Du skal altså pege på det apparat, som du vil fjernbetjene.

• Infrarøde omgivelseskontrolsystemer

Tilpasninger i og omkring hjemmet

For at lette færden i og omkring dit hjem kan der være behov for at udligne niveauforskelle. Ved trapper og dørtrin kan der etableres ramper eller slisker, som kan gøre det lettere at færdes, fx hvis du bruger kørestol eller rollator. Slisker og ramper findes både som stationære og flytbare. Endvidere kan højdeindstilling af møbler samt greb og gelændere være relevant.

• Hjælpemidler til indretning og tilpasning af indendørs og udendørs lokaliteter

Hvis du har nedsat funktion i den ene side af kroppen, nedsat bevægelighed, nedsat styrke eller din finmotorik er påvirket, findes der mange hjælpemidler til personlig hygiejne, som kan være aktuelle. Fx særligt udformede hår- eller badebørster med langt skaft, tåvaskere, neglefile eller negleklippere. Nogle af disse produkter er særligt udviklet til enhåndsbetjening.

Læs mere i guiden Småhjælpemidler til personlig pleje.

Hvis du er usikker på benene, når du skal bade i brusebad, kan det være relevant med en badetaburet, et bruseklapsæde eller greb, der er monteret på væggen. Har du brug for endnu mere støtte, kan en badestol med eller uden hjul være aktuel.

Læs mere i guiden Badetaburetter, badestole og bruseklapsæder og i guiden Støttegreb, gelændere og toiletstøtter.

Benytter du et badekar, er der mulighed for at anvende badekarsbrætter, som lægges tværs hen over badekarets sider, og som typisk findes med håndtag og skridsikker overflade. Hvis du har brug for mere komfort og støtte, kan badekarssæder være relevante. Disse findes med ryglæn, svingbart sæde samt armlæn, som kan lette ind- og udstigningen.

• Badekarsbrætter
• Badekarssæder

Toiletbesøg

Hvis du har svært ved at tørre dig efter toiletbesøg, kan et toiletsæde med skylle- og tørrefunktion være en mulig løsning.

Læs mere om muligheder og varianter i guiden Toiletsæder med skylle- og tørrefunktion.

Hvis du har vanskeligt ved at rejse dig fra eller sætte dig på toilettet, kan en toiletforhøjer være et relevant hjælpemiddel. Der findes løse og fastmonterede toiletforhøjere samt fritstående toiletforhøjere, som er monteret på et stativ.

Læs mere i guiden Toiletforhøjere.

Der findes også høje, gulvmonterede toiletter samt toiletter til vægmontering, som kan højdeindstilles.

• Toiletter til vægmontering, højdeindstilling eller med en særlig højde

Endelig findes der toiletsokler, som monteres under det eksisterende toilet, med henblik på at forhøje toilettet.

• Toiletsokler

Hvis du ikke selv kan flytte dig over på toilettet, kan et alternativ til en toiletforhøjer eller et forhøjet toilet være en toiletstol eller en toilet-badestol, som kan køres ind over toilettet af en hjælper.

• Toiletstole

Hjernens kontrol over blæren kan mindskes eller forsvinde pga. en erhvervet hjerneskade. Det kan føre til inkontinens, som kan vise sig ved ufrivillig vandladning, natlig vandladning, manglende blæretømning m.m. Hvis du oplever problemer med at holde på urin eller afføring, kan du bruge forskellige slags bleer. Du kan også bruge inkontinensundertøj, som kan absorbere urin og vaskes, og dermed genbruges. Det kan også være relevant med absorberende betræk til sengen, enten som engangsunderlag eller til flergangsbrug. For nogle kan urinopsamlende hjælpemidler også være en løsning, fx en urinkolbe eller et kateter eller et urinkondom i kombination med en opsamlingspose. Der findes desuden alarmer, som giver signal ved ufrivillig vandladning eller afføring.

Læs mere om de forskellige typer produkter i guiden Bleer til voksne og i guiden Urinopsamlere.

Der findes tøj og sko, som er designet på en måde, så det er lettere at tage af og på. Fx overtøj og skjorter med velcrolukninger som alternativ til knapper og lynlåse. Der findes også tøj med særlig pasform til brug i kørestol. Det kan være tøj, som er kortere fortil, så du undgår overflødigt stof, der poser eller krøller, når du sidder. Det kan også være bukser, som går højt op bagpå, så du undgår et "stykke med bart".

Læs mere i guiden Tøj og sko.

Endvidere findes der hjælpemidler, som kan lette af- og påklædning, fx knappekroge og påklædningspinde. Elastiksnørebånd kan være relevante, hvis du har svært ved at binde skoene eller nå helt ned til fødderne.

Læs mere i guiden Hjælpemidler til af- og påklædning.

Hvis du har et usikkert greb på grund af nedsat styrke i hænder og fingre, kan du i forbindelse med måltider have behov for bestik med tilpasset greb. Fx kan grebet være fortykket, så det er nemmere at gribe om og holde fast på.

Læs mere i guiden Særligt bestik.

Der findes også krus og tallerkener med særlig udformning. Fx krus i timeglasform eller med en særlig hank, som kan gøre det lettere at drikke, og tallerkener med kant, som gør det lettere at få maden op.

Læs mere i guiden Tallerkener og krus med særlig udformning.

Til madlavning findes der en række hjælpemidler, som kan være nyttige. Emballageåbnere kan gøre det lettere at åbne opbevaringsglas, dåser eller skruelåg. Det kan også være en god idé at benytte skridsikre underlag, så skåle, glas og tallerkener ikke rutsjer på bordet. Skærebræt med mulighed for at fiksere brød eller grøntsager, kan gøre det lettere at skære, fx hvis du kun har mulighed for at bruge én hånd.

Læs mere i guiden Hjælpemidler til madlavning.

Hvis du har udfordringer med din mobilitet eller vanskeligt ved at transportere dagligvarer eller andre genstande, findes der en række hjælpemidler, som kan være relevante.

Stokke og rollatorer

Hvis du har nedsat stå- og gangfunktion, findes der hjælpemidler, der kan aflaste eller støtte dig, når du skal omkring. Du kan bruge en stok, hvis du har brug for let støtte, eller en rollator, hvis du har brug for mere støtte. Hvis du har brug for endnu mere støtte, kan du bruge et gangbord, enten en såkaldt ’talerstol’ eller en rollator med høje underarmsstøtter.

• Stokke
• Rollatorer
• Gangborde

Du kan også læse om valg og brug af ganghjælpemidler i guiden Stokke og i guiden Rollatorer.

Dropfodsskinner og -stimulatorer

Hvis du har fået dropfod, som følge af din hjerneskade, findes der forskellige muligheder for at afhjælpe dette. Fx kan en dropfodsskinne (ankel-fodortose) eller en dropfodsstimulator (funktionel elektrisk stimulator) støtte dig i at løfte din forfod, når du går. Du kan tale med din læge eller hjælpemiddelafdelingen i kommunen om, hvad der er en hensigtsmæssig løsning for dig.

• Ankel-fodortoser
• Funktionelle elektriske stimulatorer

Kørestole

En kørestol kan være løsningen, hvis din gangfunktion er ramt i en sådan grad, at du enten ikke kan gå selv med støtte (rollator eller lignende), eller hvis du kun kan gå meget korte strækninger. Afhængig af, hvor meget gangfunktion du har, og hvor stort dit behov er for at komme selvstændigt omkring, er der forskellige typer af kørestole. Jo flere timer om dagen du skal bruge kørestolen, jo mere omhyggeligt skal den være udvalgt og tilpasset til dig med hjælp fra en fagperson. Det gælder både manuelle og elektriske kørestole.

• Manuelle kørestole
• Elscootere
• Joystickstyrede elkørestole

Du kan læse mere om de mest enkle manuelle kørestole, som er designet til transport over korte afstande, i guiden Transportkørestole - og om valg og brug af elscootere i guiden Elscootere.

Cykling

Det kan også være, at din balance er blevet svækket, men at du fortsat ønsker at cykle. Trehjulede cykler fås med to forhjul eller to baghjul. Hvis du har problemer med at vurdere afstande, fx i forhold til at komme uden om forhindringer, vil det være en fordel for dig at vælge en cykel med to forhjul. En del af cyklerne fås med hjælpemotor. Hvis du ikke kan køre selvstændigt på en cykel, kan en tandem eller en parcykel være en mulighed. Hvis du skal forflyttes fra en kørestol til en cykel, kan et forflytningshjælpemiddel være relevant, fx kan du bruge en drejepude eller et glidebræt. Der findes også cykler med sæder på en drejekonsol, hvilket gør af- og påstigning nemmere.

Læs mere i guiden Trehjulede cykler.

Transport af varer

Til indkøb kan det måske være hjælpsomt at bruge en indkøbstaske med hjul. Den kan gøre det nemmere at pakke indkøbsvarer i tasken, mens den står stabilt på gulvet, og den kan gøre det lettere at transportere varer hjem. Nogle indkøbstasker med hjul er også velegnede til at køre op og ned ad trapper med.

• Indkøbstasker med hjul

Du kan også have brug for at transportere genstande rundt i eget hjem. Her kan et rullebord være til hjælp, fx hvis du har nedsat balance. Rulleborde findes i forskellige modeller, og du skal fx overveje, om der skal være ét eller to kørehåndtag, og om du har brug for hjul, som er velegnede til at forcere dørtrin. Hvis du skal bruge et rullebord i dit hjem, kan det være en fordel at fjerne løse tæpper, anvende kiler ved dørtrinene eller evt. få fjernet dørtrinene.

• Rulleborde
• Kiler og ramper til dørtrin

En erhvervet hjerneskade kan medføre udfordringer i seksuallivet. Det kan fx være rejsningsproblemer, nedsat fysisk formåen, smerter eller føleforstyrrelser. Nogle udfordringer kan afhjælpes eller reduceres med et hjælpemiddel. Du kan bl.a. få vibratorer og attrapper, der kan betjenes håndfrit. Der findes også erektionshjælpemidler, fx penispumper og penisringe samt hjælpemidler til træning af bækkenbunden. Endelig kan forskellige lejringspuder være relevante, da de kan støtte dig i at indtage og opretholde en ønsket stilling.

Mange hjælpemidler til seksuel aktivitet købes i almindelig handel. Der findes også et mindre udvalg af hjælpemidler til seksuel aktivitet i Hjælpemiddelbasen.

• Hjælpemidler til seksuel aktivitet
• Lejringspuder

Læs mere i guiden Hjælpemidler til seksuelle aktiviteter.

En erhvervet hjerneskade kan ændre dine behov i forbindelse med søvn og hvile, og det kan gøre det relevant at anskaffe en anden seng, en anden madras eller en indstillelig hvilestol. Det kan også være nyttigt at anvende særlige puder eller dyner til komfort eller sansestimulering.

Senge

Hvis du har brug for at sidde oprejst i sengen, få støtte til at sætte dig op i sengen eller brug for at kunne indstille din seng i forskellige komfortstillinger, så kan en elevationsseng være nyttig.

Læs mere i guiden Elevationssenge.

Hvis din hjerneskade har medført, at du har behov for pleje i sengen, har svært ved at komme ind og ud af sengen, eller at du er meget sengeliggende, kan en plejeseng være en god løsning. Plejesenge kan indstilles i højden og i liggefladen, og en plejeseng giver mulighed for at anvende tilbehør som fx en sengehest eller en sengegalge.

Du kan læse mere i guiden Plejesenge og i guiden Plejesenge til børn.

Madrasser

Har du brug for en ny madras, er det en god ide at vælge en forhandler, der tilbyder retur- eller ombytningsret i 1-2 måneder, da det kan være svært at vurdere madrassen efter at have ligget kortvarigt på den.

Hvis der er mulighed for at indstille sengens liggeflade, skal madrassen være fleksibel, så den kan følge liggefladens bevægelser.

Hvis du ligger mange timer i sengen og har svært ved at bevæge dig, kan det være relevant at have en tryksårsforebyggende madras. Her vil der være behov for en sundhedsfaglig vurdering inden valg af underlag.

• Tryksårsforebyggende madrasser
• Madrasser og topmadrasser

Hvilestole

Hvis din mobilitet er nedsat, findes der hvilestole, som giver god komfort, og som samtidig er designet, så det er lettere at sætte sig i og rejse sig fra stolen.

Hvis du har brug for at hvile dig i en tilbagelænet stilling, eller hvis du har brug for at forandre trykket på kroppen med jævne mellemrum, er det en god idé at vælge en hvilestol, hvor ryglænet kan lægges ned. Nogle hvilestole indstilles manuelt, andre er elektrisk indstillelige og har fjernbetjening.

Du kan læse mere i guiden Hvilestole.

Sansestimulerende hjælpemidler

En erhvervet hjerneskade kan medføre psykisk eller fysisk uro, nedsat søvnkvalitet og øget muskelspænding. Der findes forskellige sansestimulerende hjælpemidler, som kan være med til at reducere dette. Der findes fx vægtdyner, tæpper eller puder, som stimulerer følesansen og muskel-ledsansen ved at have ekstra tyngde og/eller et fyld, som giver en særlig sansemæssig påvirkning.

Du kan læse mere i guiden Sansestimulerende hjælpemidler.

Lejringspuder

I forbindelse med søvn og hvile kan lejringspuder bruges til at understøtte hensigtsmæssige stillinger, hvor kroppen er afslappet. Puderne kan bl.a. reducere smerte, være trykfordelene og aflastende. Der findes lejringspuder i mange faconer og materialer.

• Lejringspuder og lejringssystemer

Har din hjerneskade medført nedsat koncentration og hukommelse, kan det give dig udfordringer med at overskue aktiviteter og huske aftaler.

For nogle kan det være en fordel at anskueliggøre dagens aktiviteter og aftaler ved hjælp af en tidsplan eller et skema. Der findes mere eller mindre avancerede tavler, som er beregnet til at opsætte tidsplaner/skemaer, og der findes også en række apps, som kan bruges, hvis du ønsker at have tidsplanen/skemaet på en smartphone eller en tablet. Både tavler og apps kan have påmindelsesfunktioner eller et indbygget nedtællingsur.

Planlægning og processer

Det kan være, at du oplever, at det er svært at planlægge og fastholde rækkefølgen i en aktivitet, fx hvis du skal lave en kande kaffe, lave middagsmad eller gøre dig klar til at skulle ud ad døren. Her kan det være en fordel at understøtte processen med en tidsplan, evt. med brug af billeder og symboler for at gøre det mere overskueligt. Det kan fx være i form af en liste (enten papir eller elektronisk), hvor du kan krydse af og holde øje med, hvor langt du er i processen.

Initiativ til at komme i gang

En mulig følge af en hjerneskade kan være manglende initiativ. Dette kan komme til udtryk ved, at du har svært ved at komme i gang med opgaver. Her kan hjælpemidler til struktur og overblik måske hjælpe til at igangsætte aktiviteter.

Du kan læse mere om de forskellige hjælpemidler til struktur og overblik i guiden Kalendere og tidsplaner, eller du kan gå direkte til produkterne i Hjælpemiddelbasen via følgende links:

• Kalendere og tidsplaner
• Nedtællingsure
• Hjælpemidler til strukturering af forløb, aktiviteter og personlige mål

Hukommelse

En hjerneskade kan medføre hukommelsesvanskeligheder. Det kan fx komme til udtryk ved, at du glemmer aftaler og navne eller har svært ved at lære nye ting. Det kan også gøre det vanskeligt at bevare overblikket over hverdagens gøremål.

Skemaer eller tidsplaner kan for nogle være en hjælp til at give et overblik over hverdagens aktiviteter. Skemaerne kan laves med tekst, billeder eller symboler, alt efter hvad der fungerer bedst for dig. Der findes særlige redskaber, fx bogstav- og symbolsæt, der er beregnet til at lave skemaerne.

Der findes også kalendere med simpel opsætning, som kan være en god hjælp for dig, både til at huske aftaler, men også for at kunne mindes, hvad du lavede tidligere på ugen. De findes både i papirform og elektronisk.

• Kalendere og tidsplaner
• Hjælpemidler til strukturering af forløb, aktiviteter og personlige mål
• Bogstav- og symbolsæt samt bogstav- og symboltavler

Læs mere i guiden Kalendere og tidsplaner.

Tager du medicin, kan du bruge en doseringsæske, som hjælper dig med at holde styr på, om du har taget din medicin. Doseringsæsker er typisk delt op i rum, der svarer til ugens syv dage og forskellige tidspunkter på dagen. Derudover kan du få medicinæsker med påmindelse, som giver dig besked, enten visuelt, taktilt eller med lyd, når det er tid til at tage medicinen.

• Doseringsæsker
• Medicinæsker med påmindelse

Har du problemer med at huske, hvor du har lagt genstande, som fx nøgler eller din pung, kan en tingfinder måske være til hjælp. En tingfinder kan afgive en lyd, som du kan følge, indtil tingen er fundet igen. Nogle tingfindere kan forbindes til internet- eller Bluetooth, og du vil derfor kunne spore tingfinderen ved hjælp af en app på din smartphone.

• Tingfindere

Hukommelsessvigt kan fx betyde, at du vil have svært ved at huske begivenheder og måske også navne og ansigter. Der findes forskellige produkter til erindring, fx talende fotoalbums, hvor du eller en anden kan indtale navne til dine billeder af familiemedlemmer, historier om ferier eller steder du har boet osv. Det kan også være nyttigt at have nogle genkendelige genstande, som du og dine nærmeste kan bruge til at sætte samtaler i gang.

• Erindringssystemer

Der findes hjælpemidler, som kan stimulere hukommelsen, vække følelser eller virke beroligende, fx dukker eller tøjdyr med interaktive funktioner, lyde eller blød krop. Der findes også huskespil, puslespil, erindringskasser m.m.

• Hjælpemidler til kognitiv behandling
• Hjælpemidler til træning af hukommelse

En erhvervet hjerneskade kan bevirke, at du får forstyrrelser i den måde, som sanserne opfatter på. Det kan vise sig ved, at du fx ikke kan lugte kaffe eller smage jordbær. Det kan også vise sig ved, at du ikke kan mærke det, som du står med i hænderne, eller først sent opdager, at vandet fra vandhanen er meget varmt. For nogle kan sanseforstyrrelserne give en nedsat reaktionsevne.

Konsekvenserne af sanseproblemer kan i nogle tilfælde reduceres ved hjælp af individuelt tilpasset sansestimulation eller terapeutisk sanseintegrationsbehandling.

Det anbefales at få vejledning fra en ergoterapeut eller fysioterapeut om, hvilke sansestimulerende hjælpemidler der bedst kan hjælpe dig, og hvordan du bruger dem. Du kan henvende dig hos din kommunes hjælpemiddelrådgivning herom.

Læs mere i guiden Sansestimulerende hjælpemidler, eller gå direkte til produkterne i Hjælpemiddelbasen under produktkategorien:

• Hjælpemidler til træning af sanseintegration

Syn og hørelse

Synet og hørelsen kan blive påvirket af en erhvervet hjerneskade.

Syn

Bliver synet påvirket af hjerneskaden, kan det bl.a. resultere i begrænset synsfelt, samsynsproblemer, vanskeligheder ved at genkende ting og nedsat dybdesyn. Det anbefales at få vejledning fra en neurooptometrist og synskonsulent om, hvilke synshjælpemidler der bedst kan hjælpe dig, og hvordan du bruger dem.

Du kan læse om nogle af de forskellige hjælpemidler i målgruppeindgangen Synshandicap.

Hørelse

Hvis hørelsen bliver påvirket af hjerneskaden, kan det bl.a. vise sig ved nedsat hørelse, tinnitus eller særlig følsomhed overfor høje lyde. Det anbefales at få rådgivning fra en hørekonsulent. Rådgivningen kan indbefatte vejledning i strategier og håndtering samt mulige hjælpemidler.

Du kan læse om nogle af de forskellige hjælpemidler i målgruppeindgangen Hørehandicap.

Sprog og kommunikation

Tale- og sprogvanskeligheder kan vise sig på forskellige måder, alt efter hjerneskadens omfang og hvilke dele af hjernen der er blevet beskadiget. Vanskelighederne kan bestå i, at du har svært ved at forstå, hvad andre siger, og svært ved selv at finde ordene og formulere sætninger, eller at du taler langsomt.

Det anbefales, at du søger vejledning hos en audiologopæd og/eller fagperson med viden og kompetencer inden for alternativ og supplerende kommunikation om, hvilke hjælpemidler der bedst kan hjælpe dig, og hvordan du bruger dem.

På Hjælpemiddelbasen kan du orientere dig i forskellige hjælpemidler, som kan hjælpe dig, hvis du har tale- og sprogvanskeligheder:

• Hjælpemidler til nærkommunikation
• Hjælpemidler til stemme- og talefunktioner

Med erhvervet hjerneskade kan det være en udfordring at deltage i leg, spil og kreative aktiviteter. Legeredskaber og spil med særlig udformning kan være med til at give mulighed for deltagelse i leg og spil. Der findes fx legeredskaber og spil, der er udviklet særligt til enhåndsbetjening eller med taktil afmærkning eller farvekontrast, som gør det nemmere at bruge, hvis synet er påvirket.

• Hjælpemidler til leg og spil

Du kan læse mere i guiden Legetøj og spil.

Der findes hjælpemidler til kreative aktiviteter. Til at tegne og male findes der fx skriveplader til at fastgøre papiret på, hvis du kun kan bruge én arm. Der findes også tilpasningsgreb og holdere til blyanter, tuscher, pensler m.m. Tilpasningsgrebene findes i mange forskellige udformninger.

• Tilpasningsgreb

Der findes hjælpemidler til brug ved håndarbejde, fx til at sy, hækle og brodere. Her kan nåletrædere eller særlige nåle, som gør det nemmere at tråde nålen, være nyttige. Der findes også sakse med særlige egenskaber og fx syrammer til at fastholde og opspænde materialet.

• Nåletrådere
• Synåle og stoppenåle
• Syrammer
• Sakse

Til havearbejde findes der redskaber med særlige skafter, vinklede håndtag, nonslip overflader eller fx armstøtter, som kan kombineres med haveredskaber med henblik på at reducere belastningen i håndled og forbedre kontrollen. Nogle af disse særlige haveredskaber er også velegnede, hvis du skal udføre havearbejde siddende.

• Redskaber til udendørs havearbejde

Læs mere om hjælpemidler til havearbejde i guiden Havearbejde.

Social- og Boligstyrelsen om erhvervet hjerneskade

Hjerneskadeforeningen

Hjernesagen

Hjernerystelsesforeningen

Dansk Center for Hjernerystelse

Børn og unge med følger efter hjernerystelse (Vidensportalen – Social- og Boligstyrelsen)

Forløbsbeskrivelse om rehabilitering af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade (Social- og Boligstyrelsen)