Multipel Sklerose
Sidst opdateret 24-04-2023De fleste, der får MS, er mellem 20 og 40 år, når sygdommen debuterer. MS er arvelig, men andre faktorer kan også have betydning. I Danmark er der knap 18.000 personer med MS. Der er i de senere år sket en stigning i forekomsten af MS, mest for kvinder.
De hyppigste symptomer på MS er træthed og udtrætning fysisk og/eller mentalt, usikker balance, nedsat kraft i arme og ben, føleforstyrrelser i dele af kroppen, kognitive forstyrrelser og synsproblemer.
MS er en progredierende neurologisk lidelse, hvor kroppens egne antistoffer og immunceller angriber myelin i hjerne og rygmarv. Myelin er celler, der ligger som isolering rundt om nervefibrene i hjernen og rygmarven.
Sygdommens symptomer afhænger af, hvor i hjernen og rygmarven myelinet angribes, og hvor fremskreden sygdommen er. Hvilke hjælpemidler, der er relevante at tage i anvendelse, afhænger af, hvilke funktionsnedsættelser sygdommen medfører.
Aflastning og støtte til kroppen
Aflastning og støtte til kroppen
Nogle af de hverdagsaktiviteter, som kan være svære at udføre på grund af MS, kan lettes ved at bruge et hjælpemiddel, der anvendes direkte til at udføre en aktivitet. Andre gange kan et hjælpemiddel aflaste eller støtte din krop, så du undgår overbelastning, reducerer smerte, understøtter din styrke og balance eller øger din udholdenhed.
Brug for at sidde ned
Hvis du har nedsat styrke i benene, eller du har fået vanskeligt ved at holde balancen, når du står, kan stående aktiviteter være udtrættende og i nogle tilfælde medføre en risiko for at falde. Ved de aktiviteter, som du plejer at udføre stående, kan du derfor overveje at bruge en ståstøttestol eller en aktivitets- og arbejdsstol, så du kan udføre aktiviteten i siddende stilling.
Du læse mere herom i guiden Aktivitets- og arbejdsstole.
Brug for at støtte din hånd eller håndled
MS kan bevirke, at du har svært ved at opretholde en hensigtsmæssig stilling i dit håndled under aktiviteter. Hvis du fx har svært ved at bøje håndleddet opad, kan det være svært at gribe og holde fast om genstande. Her kan du have gavn af en håndledsortose, som kan støtte og stabilisere dit håndled i en funktionel stilling, så du lettere kan udføre dagligdagsopgaver. Du kan også have brug for støtte til din hånd eller dine fingre i øvrigt.
Læs mere i guiden Håndleds-, tommel- og fingerortoser.
Betjening og tilpasning af omgivelserne
Betjening og tilpasning af omgivelserne
Hvis du svært ved at komme omkring i hjemmet, eller hvis din rækkevidde er begrænset, findes der muligheder for at anskaffe fjernbetjenings- og SmartHome-løsninger. Det kan også være relevant at ændre hjemmets indretning og adgangsforholdende til hjemmet.
Fjernbetjenings- og SmartHome-løsninger
Hvis du har svært ved at betjene funktioner i dit hjem, findes der mange muligheder for at fjernbetjene og styre apparater og funktioner fx lys, gardiner og musikanlæg. Mange løsninger anvender wifi eller bluetooth, og betjeningen kan foregå ved hjælp af en app eller en fjernbetjening, som er bluetooth- eller wifi-forbundet. Bluetooth- og wifi-forbundne fjernbetjeninger er ikke retningsbestemte. Wifi-forbundne fjernbetjeninger kan anvendes til at betjene apparater, selvom du ikke befinder dig i dit hjem, så længe både apparatet og fjernbetjeningen er tilsluttet wifi. Er forbindelsen mellem fjernbetjeningen og apparatet udelukkende bluetooth-baseret, vil der være en begrænset rækkevidde.
Læs mere om disse løsninger i guiden SmartHjælpemidler til husholdning og dagligliv.
Der findes også håndholdte infrarøde fjernebetjeninger med særlig udformning fx tydelige knapper, store knapper eller bløde knapper. Nogle af disse kan programmeres til at betjene flere forskellige apparater i hjemmet. Infrarøde fjernbetjeninger er retningsbestemte. Dvs., at du med en infrarød fjernbetjening skal pege på det apparat, du vil fjernbetjene.
Tilpasninger i og omkring hjemmet
For at lette færden i og omkring dit hjem kan der være behov for at udligne niveauforskelle. Ved trapper og dørtrin kan der med fordel etableres ramper eller slisker, som kan gøre det lettere at færdes, hvad enten du bruger kørestol eller rollator. Slisker og ramper findes både som stationære og flytbare.
Endvidere kan højdeindstilling af møbler samt greb og gelændere og sensoraktiveret belysning være relevant.
Personlig hygiejne
Personlig hygiejne
Hvis du har nedsat styrke eller har svært ved at holde fast om genstande med hænderne, kan det være relevant med særligt udformede hår- og badebørster. Badebørster med langt skaft kan også gøre det lettere at vaske sig, hvis du har nedsat bevægelighed. Der findes negleklippere monteret på en plade, hvilket kan gøre det lettere at klippe negle, hvis du har få kræfter eller finmotoriske udfordringer.
Læs mere i guiden Småhjælpemidler til personlig pleje.
Hvis du er usikker på benene, når du skal bade i brusebad, kan det være relevant med en badetaburet, et bruseklapsæde eller greb monteret på væggen.
Læs mere i guiden Badetaburetter, badestole og bruseklapsæder og i guiden Støttegreb, gelændere og toiletstøtter.
Benytter du et badekar, er der mulighed for at anvende badekarsbrætter, som lægges tværs hen over badekarets sider, og som typisk findes med håndtag og skridsikker overflade. Hvis du har brug for mere komfort og støtte, kan badekarssæder være relevante. Disse findes med ryglæn, svingbart sæde samt armlæn, som kan lette ind- og udstigningen.
Toiletbesøg
Hvis du har svært ved at rejse dig fra eller sætte dig på toilettet, kan en toiletforhøjer være et relevant hjælpemiddel. Der findes også forhøjede toiletter og toiletsokler. Sidstnævnte monteres under det eksisterende toilet med henblik på at forhøje toilettet.
Du kan læse mere i guiden Toiletforhøjere.
Hvis du har svært ved at tørre dig efter toiletbesøg, kan et toiletsæde med skylle- og tørrefunktion være en mulighed.
Du kan læse mere herom i guiden Toiletsæder med skylle- og tørrefunktion.
Der findes også småhjælpemidler, som kan anvendes, hvis du har svært ved at tørre dig efter toiletbesøg, fx toiletpapirtænger.
Hvis du ikke selv kan flytte dig over på toilettet, kan et alternativ til en toiletforhøjer eller et forhøjet toilet være en toiletstol på hjul, som af en hjælper kan køres ind over toilettet.
Er du i risiko for tryksår, eller føles det ukomfortabelt at sidde på toiletsædet, kan polstring af toiletsædet være nødvendigt for at give en mere hensigtsmæssig trykfordeling, reducere smerter og øge komforten.
Påklædning
Påklædning
Der findes tøj og sko, som er designet på en måde, så det er lettere at tage af og på. Fx er der overtøj og skjorter med velcrolukninger som alternativ til knapper og lynlåse. Der findes også tøj med særlig pasform til brug i kørestol. Det kan være tøj, som er kortere fortil, så du undgår overflødigt stof, der poser eller krøller, når du sidder eller bukser, som går højt op bagpå, så du undgår et "stykke med bart".
Læs mere i guiden Tøj og sko.
Endvidere findes der hjælpemidler, som kan lette af- og påklædning, fx knappekroge og påklædningspinde. Elastiksnørebånd kan være relevante, hvis du har svært ved at binde skoene eller nå helt ned til fødderne.
Læs mere i guiden Hjælpemidler til af- og påklædning.
Måltider og madlavning
Måltider og madlavning
Hvis du har nedsat styrke i hænder og fingre og derfor har et usikkert greb, kan du i forbindelse med måltider have behov for bestik med tilpasset greb. Fx kan grebet være fortykket, således at det er nemmere at gribe om og holde fast på.
Læs mere i guiden Særligt bestik.
Der findes også krus og tallerkener med særlig udformning. Det kan fx være krus i timeglasform eller med en særlig hank, som kan gøre det lettere at drikke, og tallerkener med kant, som gør det lettere at få maden op.
Læs mere i guiden Tallerkener og krus med særlig udformning.
Til madlavning findes der en række hjælpemidler, som kan være nyttige. Fx kan emballageåbnere bevirke, at du skal bruge færre kræfter på at åbne opbevaringsglas, dåser eller skruelåg. Det kan også være en god idé at benytte skridsikre underlag, som kan afhjælpe at skåle, glas eller tallerkener rutsjer på bordet.
Læs mere i guiden Hjælpemidler til madlavning.
Mobilitet og transport
Mobilitet og transport
Hvis du har udfordringer med din mobilitet eller vanskeligt ved at transportere dagligvarer eller andre genstande, findes der en række hjælpemidler, som kan være relevante.
Stokke og rollatorer
Hvis du har nedsat stå- og gangfunktion, findes der hjælpemidler, der kan aflaste eller støtte dig, når du skal gå. Det kan være en stok, hvis du har brug for let støtte, eller en rollator, hvis du har brug for mere støtte. De fleste rollatorer til udendørs brug har et sæde, som du kan hvile dig på undervejs. Hvis du har brug for endnu mere støtte, kan du bruge et gangbord, enten en såkaldt ’talerstol’ eller en rollator med høje underarmsstøtter.
Du kan læse om valg og brug af ganghjælpemidler i guiden Stokke og i guiden Rollatorer.
Dropfodsskinner og -stimulatorer
Med MS kan du opleve, at din fod begynder at slæbe hen ad jorden, når du går. Det kaldes ”dropfod”. Der findes forskellige muligheder for at afhjælpe dette, fx med en dropfodsskinne (ankel-fodortose) eller med en dropfodsstimulator (funktionel elektrisk stimulator).
Kørestole
En kørestol kan være løsningen, hvis din gangfunktion er ramt i en sådan grad, at du enten ikke kan gå, selv med støtte (rollator eller lignende), eller hvis du kun kan gå meget korte strækninger. Afhængig af, hvor meget gangfunktion du har, og hvor stort dit behov er for at komme selvstændigt omkring, er der forskellige typer af kørestole at vælge imellem. Jo flere timer om dagen du skal bruge kørestolen, jo mere omhyggeligt skal den være udvalgt og tilpasset til dig med hjælp fra en fagperson. Det gælder både manuelle og elektriske kørestole.
Du kan læse mere om de mest enkle manuelle kørestole, som er designet til transport over korte afstande, i guiden Transportkørestole, og om valg og brug af elsootere i guiden Elscootere. Hvis du har en manuel kørestol, vil du kunne få tips til bl.a. siddestilling, køreteknik og vedligehold i guiden Vedligehold din kørestol og mobilitet.
Forflytning
Hvis det er svært for dig at komme fra kørestol og til fx toilet eller seng, kan et mindre forflytningshjælpemiddel være relevant. Fx kan et glidebræt placeres mellem seng og kørestol og muliggøre en sikker og nem forflytning. Der findes også dækskjold, som placeres på kørestolens dæk, og som fjerner friktion ved sideværts forflytning til og fra kørestol.
Læs mere i guiden Glidebrætter, glidestykker og drejepuder.
Cykling
Det kan også være, at din balance er blevet svækket, men at du fortsat har kræfter til og ønsker at cykle. Trehjulede cykler fås med to forhjul eller to baghjul. Hvis du har problemer med at vurdere afstande, fx i forhold til at komme uden om forhindringer, kan det være en fordel for dig at vælge en cykel med to forhjul. En del af cyklerne fås med hjælpemotor, så du også kan magte længere cykelture. Hvis du ikke kan køre selvstændigt på en cykel, kan en tandem eller en parcykel være en mulighed.
Se også guiden Trehjulede cykler.
Transport af varer
Når du er på indkøb, kan det være en hjælp at bruge en indkøbstaske med hjul. På den måde kan du nemmere pakke dine varer i tasken, mens den står stabilt på gulvet, og desuden kan du transportere dem hjem på en let og enkel måde. Nogle indkøbstasker med hjul er også velegnede til at køre op og ned ad trapper.
Du kan også have brug for at transportere genstande rundt i eget hjem. Her vil et rullebord være hensigtsmæssigt, da det kan forebygge udtrætning og kompensere for manglende kræfter eller usikker balance. Rulleborde findes i forskellige modeller, og du skal fx overveje, om der skal være ét eller to kørehåndtag, og om du har brug for hjul, som er velegnede til at forcere dørtrin. Hvis du skal bruge et rullebord i dit hjem, kan det være en fordel at fjerne løse tæpper, anvende kiler ved dørtrinene eller evt. få fjernet dørtrinene.
Sprog og kommunikation
Sprog og kommunikation
MS kan svække din stemme. De mest almindelige talevanskeligheder hos personer med MS er svag og/eller hæs stemme ofte på baggrund af manglende luft til at tale. Endvidere kan udtalen blive anstrengt og/eller utydelig. For nogle kan det føre til, at de trækker sig helt eller delvist fra samtaler og diskussioner.
Hvis du har talevanskeligheder anbefales det, at du søger rådgivning hos en audiologopæd eller en fagperson med viden og kompetencer inden for alternativ og supplerende kommunikation. De kan rådgive dig om, hvilke hjælpemidler der bedst kan hjælpe dig, og hvordan du bruger dem.
Sammenslutningen af Danske Tale- Høre- og Synsinstitutioner (DTHS) har udarbejdet en oversigt over kommunale og regionale institutioner med rådgivningsopgaver på området.
Koncentration og opmærksomhed
Koncentration og opmærksomhed
Har din MS medført nedsat koncentration og opmærksomhed, kan du bl.a. få udfordringer med at huske aftaler og gøremål. For nogle kan det være en fordel at skabe sig et overblik over dagens aktiviteter og aftaler ved hjælp af en tidsplan eller et skema. Nogle af disse fås som elektroniske apparater eller som apps til din smartphone eller tablet. De kan bl.a. indeholde en påmindelsesfunktion, som hjælper dig med at huske gøremål og aftaler, eller et visuelt nedtællingsur, så du nemmere kan se, hvor lang tid der er tilbage af aktiviteten eller dagen.
Planlægning og processer
Det kan også være, at du oplever, at det er svært at planlægge og fastholde rækkefølgen i en aktivitetsproces, som fx at lave en kande kaffe, lave middagsmad eller gøre dig klar til at skulle ud ad døren. Her kan det være en fordel at understøtte processen med en tidsplan, evt. med brug af billeder og symboler for at gøre det mere overskueligt. Det kan fx være i form af en liste (enten papir eller elektronisk), hvor du kan krydse af og holde øje med, hvor langt du er i processen.
Initiativ til at komme i gang
En mulig følge af MS kan desuden være manglende initiativ. En følgevirkning, som kan komme til udtryk ved, at du har svært ved at komme i gang med opgaver, som du ellers plejer at udføre. Her kan hjælpemidler til struktur og overblik måske hjælpe til at igangsætte aktiviteter.
Du kan læse mere om de forskellige hjælpemidler til struktur og overblik i guiden Kalendere og tidsplaner, eller du kan gå direkte til produkterne i Hjælpemiddelbasen via følgende links:
Hukommelse
Hukommelse
MS kan føre til vanskeligheder med hukommelsen. Det kan fx komme til udtryk ved, at du glemmer aftaler og navne eller har svært ved at lære nye ting. Der findes hjælpemidler, som understøtter din hukommelse, fx talende fotoalbums, hvor du eller en anden kan indtale navne til dine billeder af familiemedlemmer eller historier om ferier, steder, som du har boet, osv. Der findes også hjælpemidler, som giver dig en påmindelse om forskellige gøremål, fx at tage din medicin.
En neuropsykolog, ergoterapeut eller en anden fagprofessionel med viden på det kognitive område kan rådgive om, hvilke hjælpemidler der bedst kan hjælpe dig, og om hvordan du bruger dem.
Sanser
Sanser
MS kan bevirke, at du får forstyrrelser i den måde, som sanserne opfatter på. Det kan fx vise sig ved, at du ikke kan lugte kaffen eller smage jordbær. Det kan også betyde, at du ikke kan mærke det, som du står med i hænderne eller først sent opdager, at vandet fra vandhanen er meget varmt. Hvis du har svært ved at sanse varme kan det være en mulighed at anskaffe vandarmatur med skoldningssikring eller præcis temperaturstyring.
Forstyrrelse af sanserne kan også give motorisk uro, øget muskelspænding eller søvnvanskeligheder. Her kan sansestimulerende hjælpemidler være til gavn.
Læs mere i guiden Sansestimulerende hjælpemidler.
Syn
Hvis dit syn er påvirket, kan det bl.a. resultere i, at du ser uskarpt og måske får smerter bag øjnene. Farver og kontraster bliver mindre tydelige, og du kan blive mere lysfølsom. Måske mangler dit perifere synsfelt eller hele synet i en periode, eller måske opfatter du en mat plet midt i synsfeltet.
Det anbefales at få udredning og vejledning fra en øjenlæge, neurooptometrist eller synskonsulent. De vil også kunne guide dig til, hvilke synshjælpemidler der bedst kan hjælpe dig, og hvordan du bruger dem.
Du kan læse om nogle af de forskellige hjælpemidler i målgruppeindgangen Synshandicap.
Seksualliv
Seksualliv
I forbindelse med MS kan du opleve begrænsninger og tab i dit seksualliv. Det kan fx være rejsningsproblemer, nedsat fysisk formåen, smerter eller føleforstyrrelser. Nogle af begrænsningerne kan afhjælpes med et hjælpemiddel.
Mange hjælpemidler til seksuel aktivitet købes i almindelig handel. Der findes også et mindre udvalg af hjælpemidler til seksuel aktivitet i Hjælpemiddelbasen.
Læs mere i guiden Hjælpemidler til seksuel aktivitet
Inkontinens
Inkontinens
Hjernens kontrol over blæren kan mindskes eller forsvinde, når du får MS. Det kan føre til inkontinens, som bl.a. kan vise sig ved ufrivillig vandladning, natlig vandladning, manglende blæretømning m.m. Hvis du oplever problemer med at holde på urin eller afføring, kan du bruge forskellige slags bleer eller inkontinensundertøj, som kan absorbere urin, men som kan vaskes og genbruges som almindeligt undertøj. Det kan også være relevant med absorberende betræk til sengen, som fås enten som engangsunderlag eller vaskbare til flergangsbrug. Der findes desuden alarmer, som giver signal ved ufrivillig vandladning.
Læs mere om de forskellige typer produkter i guiden Bleer til voksne og i guiden Urinopsamlere.