Kropsbårne hjælpemidler

Sidst opdateret 10-06-2024

Kvinde med paryk i hænderneBetegnelsen "kropsbårne hjælpemidler" er ikke lovgivningsmæssigt afgrænset eller præciseret, men betegnelsen er udbredt i den kommunale praksis. I dette specialkatalog beskrives de kropsbårne hjælpemidler, som er eksplicit omtalt i servicelovens bekendtgørelse eller vejledning om hjælpemidler.

Til forskel fra mange andre hjælpemidler, som formidles kommunalt, er de produkter, som går under betegnelsen ”kropsbårne hjælpemidler”, ofte produkter, der bliver sagsbehandlet administrativt på baggrund af en ekstern sundhedsfaglig udredning.

Sagsbehandlingen af kropsbårne hjælpemidler foregår typisk i en anden kommunal afdeling, end i de afdelinger, der formidler genbrugshjælpemidler og APV-hjælpemidler. Kropsbårne hjælpemidler bliver ofte valgt og/eller tilpasset af en produktspecialist, fx en bandagist, specialoptiker, parykmager eller stomisygeplejerske.

Hjælpemiddel eller behandlingsredskab?

Nogle af de hjælpemidler, der er omtalt i dette specialkatalog, kan også indgå i et behandlingsforløb. De kan i disse tilfælde være tildelt borgeren som et behandlingsredskab efter sundhedsloven. Det betyder, at samme produkttype nogle gange bevilges som et hjælpemiddel efter serviceloven, og andre gange udleveres som et behandlingsredskab af fx en speciallæge eller et hospital.

Katalogets afgrænsning og opbygning

Da kataloget kun omfatter de kropsbårne hjælpemidler, som eksplicit omtales i servicelovens bekendtgørelse eller vejledning, vil der i praksis være en række andre kropsbårne hjælpemidler, som også typisk sagsbehandles adskilt fra genbrugshjælpemidler. Det kan fx være bleer, visse diabeteshjælpemidler, hørehjælpemidler og dropfodsstimulatorer. Disse andre kropsbårne hjælpemidler er ikke inkluderet i dette katalog.

Under hver produkttype, som beskrives i dette specialkatalog, er der et kort afsnit om hhv. bevilling og rådgivning.

I afsnittet om bevilling redegøres for de præciseringer, der fremgår af servicelovens vejledning om hjælpemidler og forbrugsgoder (VEJ nr 10324 af 14/12/2017), i forhold til den beskrevne produkttype.

I afsnittet om rådgivning beskrives, hvilke faggrupper der almindeligvis har specialviden til at rådgive om produktvalg og tilpasning. Det overordnede ansvar for rådgivning, om valg af og instruktion i brug af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven, vil dog altid ligge hos kommunen (jf. serviceloven §10 stk. 4).

Arm- og benproteserÅben

Arm- og benproteserLuk

Arm- og benproteser er erstatninger for manglende eller amputerede lemmer. Armproteser omfatter også fx proteser for hænder og fingre. Ligeledes omfatter benproteser også proteser for fødder og tæer.

Bevilling

Der kan ydes hjælp til arm- eller benproteser som hjælpemiddel efter serviceloven ved mangel på arme eller ben. Ved behov for proteser med forskellige egenskaber, fx en arbejds- og en hverdagsprotese, kan det være muligt at få bevilget begge dele, jf. Ankestyrelsens principafgørelse 133-10.

Rådgivning

Bandagister, fysio- og ergoterapeuter har specialviden om valg, tilpasning og brug af arm- og benproteser. Samarbejde mellem bandagister, terapeuter og bruger er væsentligt for at etablere løsninger, der fungerer for den enkelte, både fysisk og i forhold til muligheden for at deltage i aktiviteter.

BrystproteserÅben

BrystproteserLuk

En brystprotese er en erstatning for manglende brystvæv, ofte efter en fjernelse af brystet eller anden brystkirurgi. En brystprotese kan genskabe symmetri og kan enten være selvsiddende eller ligge i en lomme i en BH. Brystproteser fås i mange udformninger, størrelser og vægtfylder, så de passer til individuelle behov.

Bevilling

Der kan ydes hjælp til brystproteser efter bortoperation af det ene eller begge bryster. Efter en konkret vurdering af de fysiske og kosmetiske gener af en operation, der bevarer en del af brystet, er det også muligt at yde en delprotese.

Kvinder, der af anden grund mangler det ene eller begge bryster, er ligeledes berettiget til proteser eller delproteser. Der ydes ikke hjælp til protesebrystholdere eller badedragter med proteselomme efter serviceloven. Brystproteser, der indopereres, bevilges efter sundhedsloven.

Rådgivning

Bandagister er typisk den faggruppe, som har den specialfaglige viden vedrørende valg, tilpasning og brug af brystproteser.

HudpræparaterÅben

HudpræparaterLuk

Hudpræparater vil typisk være produkter som plastre, cremer eller kosmetiske præparater, som kan være hudbeskyttende eller huddækkende.

Bevilling

Der kan ydes støtte til hudpræparater til at skjule stærkt skæmmende modermærker og ardannelser på hoved og hals samt hjælp til hudbeskyttende cremer til anvendelse på hoved og hals efter hudtransplantationer eller forbrændinger.

Rådgivning

Hudlæger har specialviden om valg af hudpræparater.

KnæbandagerÅben

KnæbandagerLuk

Efter en knæskade eller en operation i knæet kan knæbandager være med til at mindske smerter og hævelse, forbedre knæets funktion og støtte helingen. 
Der fås forskellige typer af knæbandager, som kan opfylde forskellige behov.

Eksempler på produkter

  • Kompressionsbandager giver en tilpasset kompression omkring knæet, som kan mindske hævelse og øge blodcirkulationen.
  • Stabiliseringsbandager giver ekstra støtte og stabilitet til knæet. De kan have indbyggede stivere eller bøjler, der begrænser de bevægelser, som kan forværre skader eller forårsage smerte. Stabiliseringsbandager er med til at forhindre uhensigtsmæssige bevægelser.
  • Neoprenbandager er fleksible og elastiske og giver varme til knæet. Varmen kan hjælpe med at lindre smerte og forbedre blodcirkulationen. 

Se et udvalg af knæbandager i Hjælpemiddelbasen under Knæortoser

Bevilling

En knæbandage kan bevilges som et hjælpemiddel, fx ved:

  • En medfødt lidelse i form af ekstremt løse knæskaller.
  • Korsbåndsskader, hvor der er behov for permanent brug af en bandage, fx til at hindre overstrækning af knæet.

Rådgivning

Fysioterapeuter, ortopædkirurger og bandagister kan rådgive om valg og brug af knæbandager. 

KompressionsstrømperÅben

KompressionsstrømperLuk

Kompressionsstrømper er strømper, der er designet til at påføre et tryk på benene eller armene for at forbedre blodcirkulationen og dermed forebygge eller mindske hævelse. Trykket udøver et blidt pres på venerne.

Strømperne anvender en særlig teknologi, hvor trykket er højere distalt (væk fra kroppen) og aftager proximalt (ind mod kroppen). Denne gradvise kompression hjælper med at styre blodgennemstrømningen og kan have flere fordele, fx at forhindre ødemer og forebygge blodpropper.

Eksempler på produkter:

Bevilling

Kompressionsstrømper kan bevilges som hjælpemiddel ved svære varige kredsløbslidelser. Som indikationer herfor nævnes i servicelovens vejledning følgende:

  • Svære grader af åreknuder (varicer), som ikke svinder efter fornøden behandling.
  • Varige følger efter blodpropper i ben eller arme.
  • Varige hævelser på grund af følger efter strålebehandling.
  • Kronisk ødem (væske) i benene på grund af en varig utilstrækkelig funktion af vener eller fraførende lymfekar.

Rådgivning

Kompressionsstrømper fås med forskellige niveauer af kompression. Sygeplejersker og læger kan rådgive om valg af det rette produkt.

Ortopædisk fodtøj og ortopædiske fodindlægÅben

Ortopædisk fodtøj og ortopædiske fodindlægLuk

Ortopædisk fodtøj er enten individuelt fremstillet fodtøj eller særligt fabriksfremstillet fodtøj, der tilgodeser en svær foddeformitet eller benyttes i forbindelse med bandagering.

Ortopædiske fodindlæg er indlæg, som kan afhjælpe generne af en foddeformitet og gøre det muligt at anvende almindeligt fabriksfremstillet fodtøj. 

I Hjælpemiddelbasen findes eksempler på ortopædisk fodtøj under følgende produktgrupper:

Eksempler på ortopædiske fodindlæg findes under Fodortoser, andet end ortopædisk fodtøj

Bevilling

Der kan ydes støtte efter serviceloven til ortopædisk fodtøj til personer med varige og svære foddeformiteter (jf. indikationerne her på siden), hvis generne kan afhjælpes.

Der kan ydes støtte til ortopædiske fodindlæg eller tilretning af almindeligt fodtøj til personer med en foddeformitet, hvis generne af foddeformiteten kan afhjælpes, og hvis personen, uden brug af indlæg, ville være henvist til at benytte ortopædisk fodtøj.

Indikationer for hjælp til ortopædisk fodtøj eller fodindlæg 

  • Leddegigt med svært forfodsfald og tådeformiteter (indlæg, eventuelt suppleret med gængesål).
  • Sårdannelser med risiko for sår i fodsålen, med føleforstyrrelser, som følge af sukkersyge, kroniske nervelidelser eller ved svær kompromittering af blodomløbet (kredsløbsinsufficiens).
  • Svært forfodsfald ved samtidigt dårligt blodomløb, fx klostillede tæer, hammertæer, deforme ledhoveder på mellemfodsknoglerne.
  • Stiv fodrod – medfødte sammenvoksninger (coalitio), svære fejlstillinger efter brud på fodrodsknogler, kroniske ledbetændelser eller leddegigt.
  • Erhvervet platfod som følge af degeneration.
  • Aflastning af varigt smertende ar i fodsålen.
  • Andre foddeformiteter af tilsvarende sværhedsgrad efter særlig begrundelse, fx svært fikseret platfod, svær slaphed af ledbånd og ledkapsler ved medfødt knogleskørhed (osteogenesis imperfecta). Der kan således ikke ydes hjælp til indlæg ved almindelig platfod eller blød platfod hos børn.

Rådgivning

En ortopædisk skomager eller en bandagist har specialviden til at tage de nødvendige vurderinger i forhold til valg og tilpasning af ortopædisk fodtøj og ortopædiske fodindlæg.

Parykker og toupéerÅben

Parykker og toupéerLuk

Parykker og toupéer erstatter håret på hovedet. Parykker dækker hele hovedbunden, mens toupéer dækker dele af hovedbunden. Toupéer bruges oftest ved hårtab hos mænd, men kan også bruges af kvinder.

Parykker kan være fabriksfremstillet eller individuelt fremstillet. Toupéer bliver almindeligvis fremstillet individuelt på grund af den forskelligartede placering på issen.

Se eksempler i Hjælpemiddelbasen under Parykker

Bevilling

Parykker og toupéer kan bevilges som hjælpemidler ved ”vansirende skaldethed”, hvilket ikke er sammenligneligt med total skaldethed eller almindeligt forekommende hårtab, som fx en mands ”måne”.

Ved midlertidigt hårtab, som følge af behandling (fx kemoterapi), vil det være sygehusvæsnet, som yder parykken eller toupéen.

Rådgivning

Der findes en række private parykmagere og parykfrisører, som har specialiseret sig i fremstilling og tilpasning af parykker og toupéer, og som kan rådgive i forbindelse med valg af paryk eller toupé.

StomihjælpemidlerÅben

StomihjælpemidlerLuk

Stomihjælpemidler kan fx være stomiposer, stomiplader og særlige produkter til at håndtere en stomi, fx gaze, gazeservietter, creme og handsker til brug ved stomi.

Se eksempler på stomihjælpemidler i Hjælpemiddelbasen under Hjælpemidler til stomipleje

Bevilling

Der kan ydes hjælp efter serviceloven til stomihjælpemidler til personer, der har fået udført en af følgende operationer:

  • Colostomi (kunstig udføring af tyktarmen)
  • Ileostomi (kunstig udføring af tyndtarmen)
  • Urostomi (kunstig udføring af urinveje).

For så vidt angår de nævnte eksempler på produkter til håndtering af stomi (gaze, gazeservietter, creme og handsker), anses disse for at være en integreret del af stomihjælpemidler, jf. principafgørelse 44-18. Produkterne kan derfor bevilges af kommunen efter serviceloven.

Rådgivning

Stomisygeplejersker kan rådgive om valg, tilpasning og anvendelse af stomihjælpemidler samt særlige produkter til at håndtere en stomi.

Støttekorsetter Åben

Støttekorsetter Luk

Et støttekorset er et ortopædisk hjælpemiddel, som har en korrigerende, aflastende eller støttende funktion.

I Hjælpemiddelbasen findes der eksempler på støttekorsetter i følgende produktgrupper:

Grupperne kan indeholde produkter, som ikke bevilges som støttekorsetter.

Bevilling

Støttekorsetter kan bevilges efter serviceloven ved følgende indikationer, når det kan anses for dokumenteret, at behandlingsmulighederne er udtømte, og lidelsen er varig:

  • Svære slidgigtforandringer i rygsøjlen
  • Degeneration af disci i rygsøjlens lændedel
  • Skoliose (skævhed af rygsøjle med rotation og krumning til siden)
  • Bechterews sygdom
  • Spondylolisthese (fremadglidning af en ryghvirvel)
  • Osteoporose (knogleskørhed)
  • Muskeldystrofi (svind af rygmuskulatur).

Hjælp kan ydes til individuelt tilpassede korsetter eller til færdigfremstillede, eventuelt med tilpasning. Der kan gives hjælp til reservekorset, bl.a. af hygiejniske hensyn.

Ved kropsforandringer, som følge af fx udvikling af lidelsen eller vægtændringer, må der ydes hjælp til et nyt korset.

Skal støttekorsettet bruges som led i en behandling, vil det ikke kunne blive bevilget af kommunen som hjælpemiddel, men skal i stedet udleveres som behandlingsredskab fra fx sygehuset.

Rådgivning

Bandagister har typisk den specialfaglige viden og kan hjælpe med valg og tilpasning af korsetter. De kan også rådgive om, hvordan korsettet bedst anvendes.  

SynshjælpemidlerÅben

SynshjælpemidlerLuk

Kropsbårne synshjælpemidler er specialoptik i form af briller, kontaktlinser, lupbriller, kikkertbriller eller filterglas, som kompenserer for en svær synsnedsættelse og på den måde letter den daglige tilværelse. Specialoptik ledsages ofte af optikunderstøttende hjælpemidler, fx som særlig belysning, skråplade, konceptholdere el.lign. Dette vil dog ikke blive gennemgået her.

Eksempler på produkter

Mest almindeligt er synskorrigerende briller og kontaktlinser.

Nogle øjensygdomme kan være ledsaget af blændingsfænomener, som vil kunne afhjælpes med filterglas. Filterglas er brilleglas med specielle lysabsorberende egenskaber, der giver en væsentlig reduktion af lysblænding og dermed en forbedret synsfunktion.

Se eksempler på filterglas i Hjælpemiddelbasen under Lysfiltre

Bevilling

Der kan ydes støtte til briller og kontaktlinser, hvis følgerne af en medicinsk-optisk defineret, varig øjenlidelse kan afhjælpes, jf. indikationerne i hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 2. Hvis forskellen (additionen) mellem borgerens afstands- og læsestyrke er mindst 4 dioptrier, kan hjælpen ydes som lupbrille. Filterglas kan ydes uafhængigt af styrke.

Opregningen af øjenlidelser i hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 2 dækker langt de fleste situationer, hvor støtte til briller eller kontaktlinser kan komme på tale. Der vil dog kunne forekomme andre øjenlidelser af tilsvarende sværhedsgrad, som, efter en konkret vurdering, vil kunne berettige til støtte. Afgørelse træffes i disse tilfælde efter indstilling fra Øjenklinikken, Kennedy Centeret.

Behov for svagsynsoptik opstår i almindelighed ved synsstyrker på 6/18 (0,3) eller derunder. Hjælp til lupbriller, kikkertbriller og filterglas omfatter også brillestel, da specielle stel ofte er påkrævet på grund af optikkens karakter. Øjenproteser, som ikke har en synskorrigerende funktion, kan også bevilliges efter serviceloven.

Rådgivning

Ved ansøgning om svagsynsoptik skal en øjenlæge først have stillet en diagnose. Vurdering og udmåling af svagsynsoptik kræver en specialiseret viden, som en almindelig optiker sjældent har. Derfor skal man benytte specialoptiker.

Sammenslutningen af Danske Tale- Høre- og Synsinstitutioner (DTHS) har udarbejdet en oversigt over kommunale og regionale institutioner med rådgivningsopgaver på området

Særlige beklædningsgenstande og tøj med særlig udformningÅben

Særlige beklædningsgenstande og tøj med særlig udformningLuk

Særlige beklædningsgenstande er genstande, som en person ikke ville have haft brug for, hvis personen ikke havde haft en funktionsnedsættelse. Det kan fx være regnslag til kørestole, køreposer, rygeforklæder, hagesmække samt beskyttelsesbukser til svært inkontinente borgere til badning i en svømmehal.

Tøj med særlig udformning er almindeligt tøj med en særlig udformning, som gør tøjet mere egnet.

I Hjælpemiddelbasen findes både særlige beklædningsgenstande og tøj med særlig udformning. Produkterne findes i følgende produktgrupper: 

Læs mere i guiden Tøj og sko om nogle af de muligheder, der findes for særlig udformning af tøj og fodtøj. Guiden indeholder også eksempler på situationer, hvor særlig udformning af tøj og sko kan være aktuelt.

Bevilling

Der kan ydes hjælp, efter servicelovens hjælpemiddelbestemmelse, til særlige beklædningsgenstande, som en borger ikke ville have haft brug for, hvis den pågældende ikke havde haft en funktionsnedsættelse.

Voksne borgere mellem 18 år og folkepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som - på grund af deformiteter eller ganske særlig legemsbygning e.l. - har behov for dyrt eller særligt udformet tøj, har mulighed for at få dækket merudgifterne efter servicelovens merudgiftsbestemmelser. Det samme gælder hjælp til beklædning, som er nødvendig på grund af ekstraordinært slid på tøj og sko.

Rådgivning

Der findes en række forhandlere, som har specialiseret sig i særlige beklædningsgenstande, og der findes skræddere, der har specialiseret sig i at sy tøj eller tilpasse eksisterende tøj til personer med særlige behov.


» Fold alle afsnit ud