Hjælpemidler og behandlingsredskaber
Sidst opdateret 27-03-2025
Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet (Afgrænsningscirkulæret) er et cirkulære til sundhedsloven, som har til formål at definere hvad behandlingsredskaber er og at afgrænse behandlingsredskaber over for tilgrænsende kategorier af redskaber og hjælpemidler, herunder hjælpemidler efter serviceloven. Cirkulæret blev udstedt første gang i 1975 og er blevet revideret i 2006, 2012 og 2013.
I dette specialkatalog gennemgås cirkulærets begreber, principper og anvisninger. Efterfølgende beskrives det, hvordan regionale/kommunale arbejdsgrupper har udarbejdet case kataloger og hjælpematerialer til fortolkning af afgræsningsspørgsmål.
Af Sundhedsreform 2024 fremgår det, at der er politisk enighed om, at regelsættet for udlevering af behandlingsredskaber og hjælpemidler skal revideres, og i den forbindelse skal der ske en ophævelse af det gældende afgrænsningscirkulære. Specialkataloget afsluttes derfor med afsnittet ”Ændringer på vej”.
Afgræsningscirkulærets begreber, principper og anvisninger
Afgræsningscirkulærets begreber, principper og anvisninger
I afgræsningscirkulæret italesættes 5 kategorier af redskaber/hjælpemidler:
- Behandlingsredskaber. Udgiften afholdes af regionerne.
- Hjælpemidler og forbrugsgoder (lov om social service). Udgiften afholdes af kommunerne.
- Hjælpemidler (hjemmesygepleje, sundhedsloven). Udgiften afholdes af kommunerne.
- Hjælpemidler i forbindelse med genoptræning. Udgiften afholdes af kommunerne.
- Hjælpemidler i øvrigt.
Cirkulæret giver en nærmere beskrivelse af disse 5 kategorier, og i den forbindelse gives konkrete produkteksempler. Cirkulærets beskrivelser opsummeres og kommenteres i det følgende:
Ad 1) Behandlingsredskaber
Cirkulæret definerer behandlingsredskaber som: ”… redskaber, som A) patienten forsynes med som led i behandling på sygehus eller i speciallægepraksis, der efter aftale med sygehusvæsenet varetager opgaver for dette, eller B) patienten forsynes med som led i eller som en fortsættelse af den iværksatte behandling med det formål enten at tilvejebringe yderligere forbedring af det resultat, som er opnået ved sygehusbehandlingen, eller at forhindre forringelse af dette resultat.”
Bemærk, det er kun i forbindelse med behandling på sygehus eller ved behandling i speciallægepraksis efter aftale med sygehusvæsenet, at et redskab kan blive et behandlingsredskab, som patienten forsynes med af regionen i henhold til sundhedsloven. Dvs., hvis en behandling iværksættes af en almen praktiserende læge eller af en anden speciallæge, uden at det sker efter aftale med sygehusvæsenet, så vil et redskab ikke kunne udleveres som et behandlingsredskab finansieret af regionen i henhold til sundhedsloven, men muligvis af kommunen i henhold til service- eller sundhedsloven.
I cirkulærets eksempler på behandlingsredskaber benævnes nogle af disse som ”hjælpemidler”, hvilket kan forekomme forvirrende, når formålet med cirkulæret er at definere, hvad behandlingsredskaber er og at afgrænse dette over for hjælpemidler. Denne sproglige uklarhed skal man se bort fra ved læsning af cirkulærets konkrete eksempler på, hvad behandlingsredskaber kan være. De konkrete eksempler på behandlingsredskaber, som nævnes i cirkulæret er:
- Hjælpemidler og apparatur, som indopereres som led i behandlingen på sygehus/speciallægepraksis. Eksempelvis pacemakere, endoproteser og trachealkanyler.
- Hjælpemidler og apparatur, som ordineres som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis eller som en fortsættelse af den iværksatte behandling, og hvor patientens anvendelse af hjælpemidlet/apparaturet typisk er under kontrol af sygehuset eller speciallægepraksis indtil tilstanden er stationær. Eksempelvis lungebehandlingsudstyr og orthoser.
- Apparatur, som ordineres som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis eller som en fortsættelse af den iværksatte behandling, og som anskaffes til midlertidigt eller permanent brug i hjemmet, og hvor A) patienten har fået undervisning i brug af apparaturet på sygehus eller i speciallægepraksis, eller B) hvor patientens anvendelse af apparaturet er under en vis kontrol af sygehus eller speciallægepraksis. Eksempelvis iltapparater og insulinpumper.
- Hjælpemidler og apparatur, som patienten efter sygehusets vurdering har behov for, imens patienten venter på sygehusbehandling. Eksempelvis albuestokke og kørestole.
Ad 2) Hjælpemidler og forbrugsgoder (lov om social service)
Et produkt kan bevilges som hjælpemiddel eller forbrugsgode efter serviceloven til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis hjælpemidlet eller forbrugsgodet
- i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,
- i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller
- er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
Varighedskriteriet betyder, at der ikke inden for en overskuelig tid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid fremover vil være et behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne. Normalt vil lidelsen være en belastning for ansøgeren resten af livet.
I cirkulærets eksempler på produkttyper, der kan bevilliges som hjælpemidler efter serviceloven, nævnes kørestole og ortopædisk fodtøj. Dette tydeliggør, at det alene på baggrund af produkttypen ikke er muligt at sige, om et produkt er et behandlingsredskab i henhold til sundhedsloven eller et hjælpemiddel i henhold til serviceloven. De samme produkttyper er nemlig inkluderet som eksempler på behandlingsredskaber.
Ad 3) Hjælpemidler (hjemmesygepleje, sundhedsloven)
Hjemmesygepleje kan bevilliges efter sundhedslovens § 138 til personer der efter en lægefaglig vurdering har et plejebehov. Hvis det er nødvendigt at anvende hjælpemidler til opstart af plejen, skal disse ”plejehjælpemidler” stilles gratis til rådighed af kommunen for personen med plejebehovet. Afgrænsningscirkulæret giver ikke konkrete eksempler på hvilke produkttyper, der forstås som plejehjælpemidler, bortset fra at det omtales som typisk værende sygeplejeartikler fra kommunens hjemmesygeplejedepot.
Ad 4) Hjælpemidler i forbindelse med genoptræning
Hjælpemidler som anvendes til genoptræning under indlæggelse skal finansieres af regionen, mens produkter til genoptræning efter udskrivning altid skal finansieres af kommunen. Hvis genoptræningen foregår på et sygehus (enten under indlæggelsen eller efter udskrivningen) skal regionen tilvejebringe hjælpemidlerne, men hvis genoptræningen foregår efter udskrivning og uden for sygehuset, så skal kommunen tilvejebringe hjælpemidlerne.
Cirkulæret giver ikke konkrete produkteksempler, men mange af de samme produkttyper vil typisk være i anvendelse både under indlæggelse og efter udskrivning.
Ad 5) Hjælpemidler i øvrigt
Speciallæger kan efter fastsatte retningslinjer ordinere hjælpemidler på regionens regning. Retningslinjerne fremgår af regler under hvert enkelt speciale i overenskomsten om speciallægehjælp indgået mellem regionerne og Foreningen af Speciallæger.
Specifikt vedrørende høreapparatsbehandling og høreapparater kan der ydes regionalt tilskud til borgere der ønsker at benytte en privat godkendt høreapparatsleverandør. Læs mere herom i guiden Høreapparater – Hvordan anskaffes et høreapparat.
Nogle hjælpemidler/redskaber bevilliges hverken i henhold til sundhedsloven eller serviceloven, men i henhold til uddannelses- eller beskæftigelseslovgivningen. I henhold til afgræsningscirkulæret kan det fx dreje sig om et teleslyngeanlæg eller en særlig arbejdsstol.
Case kataloger og hjælpematerialer
Case kataloger og hjælpematerialer
Regionale/kommunale arbejdsgrupper har udarbejdet case kataloger og hjælpematerialer til afklaring af, hvorvidt et produkt skal betragtes som et behandlingsredskab eller et hjælpemiddel, og til afklaring af, hvem der har finansierings- og leveringspligten. Materialerne er omfattende og opsamler mange års erfaring med fortolkning af konkrete sager med udgangspunkt i afgræsningscirkulæret.
Region Syddanmark
Region Syddanmark har nedsat en arbejdsgruppe for behandlingsredskaber og hjælpemidler med regionale og kommunale repræsentanter, som har til opgave at vedligeholde et case katalog og behandle sager, hvor der opstår uenighed mellem sygehus/region og kommune om ansvarsfordelingen. Arbejdsgruppens kommissorium, case katalog og øvrige formidlingsmaterialer findes på Region Syddanmarks hjemmeside:
Behandlingsredskaber og hjælpemidler
Region Hovedstaden
Region Hovedstaden har et tværsektorielt samarbejdsforum for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Samarbejdsforummet skal understøtte et ensartet og velfungerende tværsektorielt samarbejde om behandlingsredskaber og hjælpemidler med henblik på, at borgerne oplever sammenhæng på tværs af sektorerne.
Samarbejdsforummet har bl.a. til opgave at afklare praksisnære problemstillinger og uenigheder om finansieringsansvar for behandlingsredskaber/hjælpemidler og at vedligeholde regionens snitfladekatalog. I snitfladekataloget gennemgås de almindeligst forekommende produkttyper, og det præciseres, hvem der har ansvaret for finansiering/levering i forhold til 9 kategoriserede situationer.
Find samarbejdsforummets kontaktoplysninger samt kommissorium. Snitfladekataloget findes under overskriften Behandlingsredskaber og hjælpemidler på Region Hovedstadens oversigt over samarbejdsaftaler.
Region Midtjylland
Region Midtjylland har nedsat Arbejdsgruppen om hjælpemidler og behandlingsredskaber som et tværsektorielt samarbejdsforum med repræsentanter fra kommunerne, hospitalerne og Sundhedsplanlægning i Region Midtjylland. Arbejdsgruppen har udarbejdet en række formidlingsmaterialer og bidrager til afklaring af lokale/regionale tvister vedrørende fortolkningen af Afgræsningscirkulæret.
Formidlingsmaterialerne omfatter bl.a. tjeklister, som på generelt niveau kan anvendes som støtte ved behov for formålsafklaring og dermed afklaring af spørgsmål om finansierings- og leveringspligt. Arbejdsgruppen har desuden udarbejdet et webkatalog inddelt i produktkategorier. I webkataloget findes der vejledninger til ansvarsplaceringen baseret på bl.a. en formålsvurdering og eventuelle afgørelser fra Ankestyrelsen eller Styrelsens for Patientklager.
Se Region Midtjyllands arbejdsgruppes kommissorium og formidlingsmaterialer
Region Sjælland
Region Sjælland har afklaringsråd der bl.a. dækker området hjælpemidler og behandlingsredskaber. Afklaringsrådene har lavet en oversigt over tvivlsspørgsmål, som rådene har truffet afgørelse om. Spørgsmålene vedrørende hjælpemidler og behandlingsredskaber er grupperet under forskellige produkttyper, fx ganghjælpemidler, hørehjælpemidler, kugledyner m.m.
Se alle afgørelser af tvivlsspørgsmål og læs om afklaringsrådene på siden Afklaringsråd – Region Sjælland.
Region Nordjylland
Region Nordjylland har en netværksgruppe for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Gruppen har repræsentanter fra regionens kommuner og hospitaler samt den regionale administration. Gruppen har bl.a. til opgave at udarbejde faglige anbefalinger om hjælpemidler og behandlingsredskaber og løbende at opdatere regionens case katalog vedrørende ansvarsfordeling i forhold til behandlingsredskaber og hjælpemidler.
Case kataloget findes under Region Nordjylland side Sundhedsaftalen.
Ændringer på vej
Ændringer på vej
Aftalepartierne bag Sundhedsreform 2024 er enige om, at regelsættet for udlevering af behandlingsredskaber og hjælpemidler skal revideres, og i den forbindelse skal der ske en ophævelse af Afgrænsningscirkulæret. Der peges også på et potentiale i at fastlægge en national procedure for, at der inden for udvalgte sygdomsområder eller i forhold til specifikke produkter kan fastsættes et entydigt myndighedsansvar.
Grundlaget for beslutningen er en italesat uklarhed, som menes at medføre øget administration i regioner og kommuner og give borgere en oplevelse af at komme i klemme mellem region og kommune, når myndigheds- og finansieringsansvaret skal afklares.
I det gældende afgrænsningscirkulære fastslås det, at et produkt både kan være et behandlingsredskab og et hjælpemiddel afhængig af det primære formål og den sammenhæng, som produktet indgår i. Dette princip og sektoransvarlighedsprincippet kan udfordres ved en fastlæggelse af et entydigt myndighedsansvar for udvalgte sygdomsområder eller specifikke produkter. Denne udfordring kan potentielt vokse med den kontinuerlige udvikling af produkter, services, behandlingsmetoder og sygdomsforståelser.
I forhold til ambitionen om at reducere administration og hindre situationer, hvor borgere oplever at komme i klemme mellem myndigheder, bør kravet til et nyt regelsæt være, at det skal udarbejdes på grundlag af viden om, hvad der i det gældende regelsæt giver en uhensigtsmæssig administrativ byrde og skaber risiko for at borgere oplever at komme i klemme. Her skal det gældende regelsæt ses i sammenhæng med den praksiserfaring og viden, som er etableret på baggrund af arbejde med udgangspunkt i det gældende regelsæt. Herunder de omfattende case kataloger, hjælpematerialer og procedurer, der er etableret i hver region.