Hjælpemidler til madlavning

Hjælpemidler til madlavning kan være relevant, hvis du fx:

• Har nedsat hånd- eller armfunktion, fx pga. knoglebrud, gigt eller rystende hænder.
• Kun kan bruge den ene hånd, fx pga. lammelse.
• Har en svær synsnedsættelse.
• Har brug for fysisk støtte eller aflastning, fx at sidde ned under madlavningen.
• Har en kognitiv funktionsnedsættelse, fx erhvervet hjerneskade eller udviklingshæmning.

I nogle tilfælde kan du få hjælpemidler til madlavning bevilget af kommunen. I andre tilfælde må du selv anskaffe hjælpemidlerne. Hvis du er i tvivl om, hvilke hjælpemidler der passer bedst til dine behov, kan du rette henvendelse til en fagperson i din kommune for at få rådgivning.

Selvom du ikke søger kommunen om at få bevilget hjælpemidler til madlavning, kan de vejlede dig, så du støttes bedst muligt i valg og anvendelse af hjælpemidler. En fagperson vil også kunne hjælpe dig med at vurdere, om træning kan bidrage til at bedre dit funktionsniveau.

Når du tilbereder mad, foretager du mange bevægelser, som kan være belastende for de små led i fingrene. Flere hjælpemidler til madlavning aktiverer de store muskelgrupper i hænder og arme og skåner dermed de små led i fingrene.

Det kan være:

• Emballageåbnere til fx skruelåg, dåser, flasker og mælkekartoner.
• Universalgreb til at dreje på komfurets knapper.
• Skrælleknive med tykt greb, fx kartoffelskællere.
• Hjælpemidler til at skære, hakke og dele med i forbindelse med madlavning så som køkkensakse, knive og rivejern med fx tykke, vinklede eller ergonomiske greb.

Der findes også specielle sakse. Nogle har et specielt udformet greb, der gør det lettere at holde saksen. Andre har en fjedermekanisme eller en bøjle, der bevirker, at saksen åbner af sig selv. Det betyder, at du skal bruge færre kræfter, når du klipper.

Har du besvær med at holde på fx en mælkekarton, når du skal hælde af den, kan du evt. bruge en holder, der kan sættes på kartonen.

Endelig kan det være en hjælp at benytte et skridsikkert underlag, så fx skåle og tallerkener ikke rutsjer på bordet.

Skæregreb og skærekasser kan være velegnede, hvis du ryster på hænderne eller af en anden grund har svært ved at holde et brød, grøntsager, en spegepølse eller lignende. Med et skæregreb kan du gribe om maden, så den fastholdes, mens du skærer den i skiver.

Der findes også skærebræt med fiksering, hvor maden fastholdes på brættet, mens du skærer.

Kan du kun bruge den ene hånd, kan du have brug for hjælpemidler, som hjælper med at holde redskaber eller madvarer fast. Under skærekasser og skæregreb kan du fx finde en skærekasse, som hjælper dig med holde brødet fast, så du kan skære det. 

Derudover findes der skærebrætter med mulighed for fiksering af en skål eller madvarer, så du lettere kan røre eller skære. Skærebrætterne har ofte sugekopper på undersiden, så de står godt fast på bordet.

Kan du kun bruge den ene hånd og skal have skrællet dine kartofler, kan du benytte en kartoffelskræller med sugekopper, som du kan sætte den fast på dit køkkenbord eller indersiden af vasken. Der findes forskellige modeller under kartoffel-, frugt og grønsagsskrællere. Du kan også have brug for en grønsagsbørste, som er forsynet med sugekopper.

Der findes meget andet køkkengrej, som er velegnet til enhåndsbetjening. Fx kan du finde en pande- og kasserolleholder, som sættes fast på komfuret ved hjælp af sugekopper, hvilket hjælper dig med at fastolde panden eller kasserollen, mens du rører i maden.

Et serveringsbord på hjul eller en bakke til enhåndsbetjening kan bruges til at servere eller komme omkring med madvarer og køkkenredskaber.

Find mere inspiration i Hjælpemidler til personer med én funktionsdygtig hånd.

Er dit syn nedsat, findes der en række hjælpemidler, som kan hjælpe dig i køkkenet. Der findes fx:

• Køkkenvægte med tale.
• Kogeindikatorer, der larmer, når en væske koger.
• Målere af rumfang, fx en margarinemåler, der angiver, hvor du skal skære for at få 50 g margarine.
• Nedtællingsure med store tal eller taktil afmærkning.
• Termometre med tale.
• Væskestandsindikatorer, der hjælper med at bestemme mængden af væske i fx en kop.
• Skærekasser og skæregreb, som hjælper med at holde på madvarer, der skal udskæres. Riller i skærekassen eller skæregrebet sikrer, at snittet bliver lige.
• Oplæsningshjælpemidler, fx apps eller læsemaskiner, der kan bruges til at få oplæst en opskrift.

For nogle kan det også være en hjælp at benytte smarthomeprodukter, som giver mulighed for stemmestyring og oplæsning. Fx vil en smarthøjttaler kunne bruges til at få læst opskrifter højt eller få svar på spørgsmål om bagetider, kogetider m.m. Desuden kan internetforbundne køkkenmaskiner og hvidevarer måske lettere betjenes, end tilsvarende redskaber uden internetforbindelse, da styring og statusbeskeder kan ske via en smarthøjttaler eller en smartphone. Find mere inspiration i guiden SmartHjælpemidler til husholdning og dagligliv.

Medfører din synsnedsættelse, at du har svært ved at se forskel på fx konservesdåser, krydderiglas eller lignende, kan du benytte hjælpemidler til afmærkning. Der findes også apps, som kan bruges til at aflæse stregkoder, så du kan få oplæst oplysninger fra mærkater på dåser, glas m.v.

Læs mere herom i guiden Hjælpemidler til afmærkning.

Se også flere tips i Dansk Blindesamfunds guide Den store køkkenguide - 14 gode råd når du går i køkkenet

Hvis du udtrættes hurtigt, har smerter, balanceudfordringer eller af anden årsag ikke kan stå op i længere tid ad gangen, kan en aktivitets- og arbejdsstol være en støtte.

Hvis du primært har behov for støtte i stående stilling, kan en ståstøttestol være et alternativ. Ståstøttestolen støtter dig i en næsten-stående stilling og er dermed med til at aflaste knæ og hofter samt at kompensere for nedsat muskelkraft i benene og ryggen. Ståstøttestolen er typisk lettere at komme omkring på i køkkenet og fylder mindre end en aktivitets- og arbejdsstol, men den giver ikke samme stabilitet i siddende stilling.

Læs mere i guiden Aktivitets- og arbejdsstole.

For nogle kan det være en hjælp at bruge et separat højdeindstilleligt arbejdsbord i køkkenet. Det kan gøre det lettere at opnå en hensigtsmæssig og varieret arbejdsstilling, så det passer til den aktivitet, du udfører. Har du fx brug for at understøtte dine arme, er det væsentligt, at bordet kan indstilles til den optimale højde, så du ikke overbelaster skuldrene eller andre dele af kroppen. Et separat arbejdsbord har typisk ikke skuffer eller skabe under bordpladen, hvilket gør det muligt at få benene ind under bordet.

Ved at skabe en hensigtsmæssig arbejdsstilling vil du i højere grad også kunne bruge de dele af kroppen, som er svækkede, smerteramte eller på anden måde udfordrede funktionsmæssigt. Fx vil en arm med nedsat styrke kunne bruges mere aktivt i forbindelse med madlavning, hvis den støttes og positioneres optimalt.

Madlavning kan foregå på mange niveauer, men hvis du har svært ved at overskue madlavning, kan du overveje, om det kan være en hjælp at tilrettelægge madlavningen på en ny måde. Det kan fx være med visuel støtte, tydelig struktur eller ved at bruge ingredienser, som allerede er delvist tilberedte, fx snittede grøntsager.

Det kan også være, at du aldrig har lært eller opbygget rutiner i at lave mad, men at du ønsker at ændre på dette.

Visualiserede opskrifter

Opskrifter med billeder og tegninger kan for nogle være nemmere at afkode end tekst og understøtter dermed forståelsen eller hukommelsen i forbindelse med madlavning.

Nogle kan have gavn af fotografier, som giver en præcis, visuel beskrivelse af ingredienser, proces og redskaber. For andre kan det være lettere at bruge tegninger eller symboler.

Der findes ligeledes videoer, som viser hele processen, og som du kan pause og spole frem og tilbage i.

Du kan også lave opskrifterne selv eller med støtte fra andre, hvis du fx har nogle opskrifter, som du tit laver eller gerne vil lave. Hertil kan du gøre brug af eller hente inspiration i forskellige typer af symbolsæt, som både findes som trykte materialer og elektronisk. Der findes også programmer og apps, som er designet til at understøtte visualisering af rækkefølger, se bl.a. produktgrupperne symbolbaseret kommunikationssoftware og hjælpemidler til strukturering af aktiviteter.

Oplæsning af opskrifter

Det kan være en fordel for nogle at få læst opskriften op frem for at skulle læse teksten selv. Oplæsningsfunktionen kan fx være en fordel, hvis du har svært ved at læse tekst pga. ordblindhed eller nedsat syn. Udvalget af opskrifter med tekst er større end visualiserede opskrifter. Hvis du kan bruge en oplæsningsfunktion frem for visualisering, vil du derfor få lettere adgang til et stort udvalg af opskrifter.

For nogle kan kombinationen af billeder og oplæsning være brugbart.

De fleste smartphones har oplæsningsfunktion på telefonen, men der findes også læsemaskiner og læsepenne.

Struktur for madlavningen

Det kan støtte din hukommelse og fremme overskueligheden, hvis madlavningen bliver struktureret hensigtsmæssigt. Du kan fx skabe struktur med tjeklister, som løbende krydses af, når du har udført de enkelte trin. Du kan også lægge et gennemsigtigt plastark (overheadplast) henover siden i kogebogen og strege ud på plastarket undervejs, som du har udført de forskellige opgaver. Plastarket kan viskes rent, når du er færdig, og bruges på ny næste gang.

Det kan også være en fordel at lave en madplan eller bruge madplaner, som andre har lavet, så du nemmere kan planlægge madlavningen og indkøbene i løbet af ugen eller måneden.

Måltidskasser

Der findes forskellige private udbydere af de såkaldte måltidskasser. Koncepterne for måltidskasserne er meget forskellige. Du kan som oftest selv vælge, hvor mange af ugens dage, du ønsker mad til. Prisen for måltidskassen varierer efter udbyder og hvor ofte, du får den leveret.

De fleste måltidskasser kommer med de ingredienser, som du skal bruge, og en færdig opskrift, som du skal følge. Opskrifterne er typisk skrevet med tekst, så det skal du være opmærksom på, hvis du fx foretrækker opskrifter med billeder eller meget begrænsede tekstforklaringer.

Nogle måltidskasser leverer færdigsnittede grøntsager, hvilket kan være en fordel, fx for dig med nedsat hånd- og armfunktion, men også for dig, der har svært ved at snitte ved egen hjælp.

Der findes også måltidskasser, hvor det meste af måltidet er færdiglavet, så du kun skal tilberede en lille del selv.

ADHD-foreningen har i deres "Mestringsbank" udarbejdet siden Madlavning.

Dansk Blindesamfunds guide Den store køkkenguide - 14 gode råd når du går i køkkenet.

LEV har lavet inspirationshæftet LEV med sundhed med en række øvelser, som fx kan gøre dig bedre til selv at vælge mellem forskellige ingredienser til maden eller lære nye madvarer at kende. Øvelserne vil du typisk lave sammen med andre, fx familie eller pædagoger.

Andre relevante guides om hjælpemidler på Hjælpemiddelbasen

Har du problemer med at håndtere maden under måltidet, kan du læse mere om hjælpemidler til dette i guiden Særligt bestik og i guiden Tallerkener og krus med særlig udformning.