Stokke

En stok kan være et relevant hjælpemiddel for dig, hvis du har svært ved at gå, fx på grund af nedsat kraft i benene, smerter i ben eller ryg, nedsat balance eller svimmelhed. Stokken kan gøre dig i stand til at gå længere strækninger og gøre dig mere sikker i din gang.

Det er vigtigt, at den stok, du vælger, giver dig lige præcis den støtte, du har brug for – hverken mere eller mindre. Du skal kun bruge stokken i de situationer, hvor du rent faktisk har brug for den, da du ellers kan risikere at forringe din gangfunktion.

Hvis du kan mærke, at det stadig er usikkert for dig at gå, selvom du bruger en stok, så kan du overveje, om det er en rollator, du har brug for. 

Læs mere i guiden Rollatorer.

Når du vælger at benytte en stok, skal du også være opmærksom på, at det kan være meget belastende for hænder, arme og skuldre. 

Hvis du er i tvivl, om en stok er det rette hjælpemiddel for dig, eller om hvornår du skal bruge en stok, kan du henvende dig til en fagperson, fx hjælpemiddelafdelingen i din kommune, for at få en professionel vejledning. Selvom du ikke søger om at få stokken bevilget hos kommunen, kan de vejlede dig i valg og brug af stok.

I det følgende kan du læse om de forskellige typer af stokke. 

Håndstokke

Har du brug for en let støtte til gang, skal du vælge en håndstok. I Hjælpemiddelbasen er håndstokke inddelt i sammenklappelige håndstokke og ikke-sammenklappelige håndstokke. En sammenklappelig stok kan være praktisk, hvis du fx skal have din stok med ud at rejse. En ikke-sammenklappelig stok har naturligvis den fordel, at den er klar til brug, uden at du skal klappe den ud først, og stokkens mere simple konstruktion gør den som udgangspunkt mere stabil.
Hvis du har svært ved at gå, og samtidig har et nedsat syn, kan du have brug for en hvid håndstok, der med sine røde og hvide reflekser signalerer til omgivelserne, at du har et nedsat syn.

Albuestokke

Hvis du har brug for mere støtte i din gangfunktion, kan du med fordel vælge en albuestok. Albuestokken støtter dig mere end en håndstok, da den udover håndtaget er forsynet med en støttebøjle, som støtter lige under albuen. Der findes albuestokke, som kan indstilles i højden, og på nogle modeller kan afstanden mellem håndtaget og albuebøjlen også indstilles. De fleste mennesker passer dog til standardmodellerne, hvor afstanden fra håndtaget til albuebøjlen er forudbestemt.
Der findes også hvide albuestokke med røde og hvide reflekser, hvilket er relevant, hvis du har brug for at signalere til omgivelserne, at du har et nedsat syn.

Stokke med anatomisk håndtag

Både håndstokke og albuestokke kan fås med anatomisk håndtag, hvilket betyder, at håndtaget er formet til højre eller venstre hånd. Et anatomisk håndtag kan være mindre belastende for håndfladen, hvis du lægger meget vægt på stokken.

Underarmsstokke

Hvis du fx pga. gigt ikke har kræfter i hænderne til at gå med en håndstok eller en albuestok, kan du evt. bruge en underarmsstok (artritstok). En underarmsstok har en vandret underarmsstøtte, så du lægger vægten på underarmen i stedet for på hånden.

Stokke med hvilesæde

Hvis du har brug for at kunne hvile undervejs, kan du vælge en stok med hvilesæde. Der findes forskellige typer af stokke med hvilesæde. Nogle kan klappes helt sammen og er derfor lette at medbringe. På nogle af stokkene kan man justere højden på hvilesædet, så du kan tilpasse det efter din siddehøjde.

Dupsko

Når du skal vælge en stok, er det en god idé at tage stilling til hvilke dupsko, den skal have. Der findes mange forskellige dupsko, oftest lavet af naturgummi eller andet skridsikkert materiale. Du kan også få særligt store dupsko, som gør at stokken kan stå af sig selv, fx når du skal betale ved kassen i supermarkedet. Dupskoens indre mål skal passe til stokkens tykkelse.

Hvis du færdes på steder, hvor der ligger is eller sne, kan du benytte isdupsko. Det er dog vigtigt at overveje, hvor brugbare disse er i Danmark, da de fleste veje og fortov bliver ryddet for sne og is. Nogle modeller kan let af- og påmonteres, hvilket kan være en fordel.

Når du går med en stok, skal du tilstræbe at gå så normalt som muligt både med hensyn til skridtlængde og tempo. Gå så rankt, du kan, med stokken. Det kan være en god idé at få en anden person til at iagttage din gang for at se, om du går rankt og så normalt som muligt.

Hvis du har skadet det ene ben

Menneskets naturlige gangmønster er diagonalgang, hvor venstre arm svinges frem sammen med højre ben og vice versa. Derfor skal stokken holdes i modsat hånd i forhold til det ben/den side, som du skal støtte. 

Hvis du bruger to stokke, vil måden, du bruger dem på, afhænge af, hvor meget du kan støtte på det skadede ben. Hvis du kan støtte næsten helt på benet, skal du stadig føre venstre arm frem sammen med højre ben (diagonalgang), men hvis du næsten ikke eller slet ikke kan støtte på benet, skal begge stokke sættes i jorden på én gang foran dig, så du kan støtte med begge stokke, når du fører benene frem ét ad gangen.

Det er en god idé at få vejledning til, hvordan du anvender din stok, når du går på trapper. Her kan det være en fordel at lave samleskridt op og ned ad trapper. Det vil sige, at du sætter det samme ben op på hvert trin ved hvert skridt.

Når du går samleskridt op ad en trappe, skal du sætte det ”gode” ben først op på trinet, og når du går ned ad trappen, så skal det ”dårlige” ben sættes først på trinet.

Indstilling af stokken

En stok skal indstilles i den rigtige højde inden brug. Det er vigtigt både for at undgå unødige smerter og for at opnå den bedste holdning, når du går. Indstil den, mens du har det fodtøj på, som du oftest vil bruge sammen med stokken. En tommelfingerregel for højdeindstillingen er, at når du står ret op med løst hængende arme ned langs siderne, skal overkanten af stokkens håndtag nå til håndleddet. Der kan selvfølgelig være individuelle hensyn, som gør, at du må vælge en anden indstilling.

Brug af stok i hjemmet

Det kan være en fordel ikke at have for mange løse tæpper i hjemmet, da du kan risikere, at stokken hænger fast i tæppet eller glider på det. Hvis du skal bruge stok permanent, kan det også være hensigtsmæssigt at få fjernet dørtrin.

Det kan desuden være praktisk at placere en eller flere stokkeholdere i hjemmet. En stokkeholder er en lille krog eller klemme, hvor du kan hænge eller placere stokken. Det kan være praktisk at have fx i badeværelset, køkkenet eller i gangen, så stokken er inden for rækkevidde, når du er på toilet, laver mad eller tager jakke på.

Du kan også få stokkeholdere monteret på stokken, således at du kan hænge den på bordkanten, når du sætter dig. 

Endelig findes der stokkeholdere til montering på rollatorer, cykler og kørestole.

Det er vigtigt at læse forhandlerens brugsanvisning for at vide, hvordan du bedst vedligeholder og rengør din stok. Vær opmærksom på, hvilke rengøringsprodukter der kan anvendes på stokken og dens dupsko.

Har du valgt en sammenklappelig eller højdeindstillelig stok, kan der være sliddele, der kan gå i stykker. Disse bør tjekkes med jævne mellemrum. Dette er også vigtigt i forhold til din sikkerhed, så stokken stadig er stabil, når du lægger vægt på den ved gang.

Det er også vigtigt, at du tjekker dupskoene jævnligt, da nedslidte dupsko kan medføre, at stokken ikke står så sikkert fast, som den burde.

For at du kan bruge din stok på en sikker måde, må du sætte dig grundigt ind i, hvordan den fungerer. Læs om sikkerhed ved brug i stokkens brugsanvisning og øv dig i gå med den i sikre omgivelser. Det er en god idé at få hjælp fra en terapeut fra kommunen, så du får den mest hensigtsmæssige og sikre gang, når du går med din stok.

Det er vigtigt at placere stokken forsvarligt, når du sætter den fra dig, så du eller andre personer ikke falder over den. Vær desuden opmærksom på at løse gulvtæpper i din bolig medfører en risiko for ulykker/fald, da stokken kan hænge i eller glide på tæppet.

Teknisk sikkerhed

Stokke, der af fabrikanten er beregnet til at kompensere for en funktionsnedsættelse, skal være CE-mærket i forhold til direktivet eller forordningen for medicinsk udstyr. Stokke skal leve op til en række krav om sikkerhed, styrke, holdbarhed og funktionalitet, som sikrer, at stokken trygt kan anvendes af personer med funktionsnedsættelser. Disse krav fremgår bl.a. af standarden:

• DS/EN 1985:1999 Ganghjælpemidler. Generelle krav og prøvningsmetoder

Og for albuestokke fremgår de af standarden:

• DS/EN ISO 11334-1:2007 Ganghjælpemidler, som håndteres med en arm – Krav og prøvningsmetoder – Del 1: Albuestokke