Sansestimulerende hjælpemidler

Anvendelsen af sansestimulerende hjælpemidler kan være relevant for dig af forskellige årsager. Det kan være, at dit centralnervesystem er forstyrret/forsinket i sin udvikling og modning. En anden årsag kan være, at du har udfordringer med at bearbejde sanseindtryk i hjernen.

Eksempler på diagnoser og funktionsnedsættelser, der kan give udfordringer i forhold til at bearbejde sanseindtryk er: angst, depression, autisme, ADHD, erhvervet hjerneskade, fysisk og psykisk udviklingshæmning, demens og døvblindhed.

Det kan bl.a. komme til udtryk ved:

• ubehag ved berøring
• hyperaktivitet
• motorisk uro
• passivitet eller tilbageholdenhed ved deltagelse i aktiviteter
• utilpashed ved bevægelse
• øget muskelspænding
• angst
• udadreagerende eller selvstimulerende adfærd
• nedsat koncentrationsevne og/eller nedsat hukommelse

Mangel på sansestimuli og problemer med bearbejdning af sanseindtryk i hjernen kan give store udfordringer med deltagelse i dagligdagsaktiviteter. For mennesker med funktionsnedsættelse kan det have afgørende betydning for udvikling og læring.

Sensoriske problemer hos børn og voksne kan ofte reduceres ved hjælp af individuelt tilpasset sansestimulation eller terapeutisk sanseintegrationsbehandling. Ved begge tilgange kan sansestimulerende hjælpemidler være til gavn.

Det anbefales at få vejledning fra en ergoterapeut eller fysioterapeut i, hvilke sansestimulerende hjælpemidler, der bedst kan hjælpe dig, og hvordan du bruger dem. Du kan henvende dig hos din kommunes hjælpemiddelrådgivning og få hjælp.

Her får du en oversigt over forskellige sansestimulerende hjælpemidler og deres funktioner. Før du vælger et hjælpemiddel til stimulation af sanserne, er det en god idé at overveje, hvilke behov eller udfordringer, du har i forhold til sansestimulering og hvad det er, du gerne vil opnå.

Hjælpemidler, der stimulerer muskel-ledsansen, har til formål via tryk og tyngde at virke beroligende, muskelafslappende, give øget kropsfornemmelse, skærpe koncentrationsevnen og øge søvnkvaliteten.

Hjælpemidler, der stimulerer balancesansen, har til formål at træne balancen og øge tolerancen over for bevægelse. Afhængig af hvordan balancesansen stimuleres, kan hjælpemidlerne også stimulere til vågenhed og opmærksomhed. De kan i øvrigt bidrage til samme formål som hjælpemidler, der stimulerer muskel-ledsansen.

Hjælpemidler, der stimulerer følesansen, har til formål at øge kropsfornemmelsen, evnen til at skelne mellem forskellige berøringsstimuli samt øge tolerancen over for berøring.

Hertil kommer, at syns-, høre-, lugte- og smagssansen sammen med de øvrige sanser på forskellig vis kan bidrage til at skabe en rolig stemning eller øge vågenhed. Syns-, lugte- og smagssansen kan derudover bidrage til at vække appetitten.

Sansestimulerende dyner og tæpper

Sansestimulerende dyner og tæpper omfatter bl.a. kugledyner, kædedyner, kædetæpper og vægtdyner. Ved anvendelse af sansestimulerende dyner og tæpper stimuleres især følesansen og muskel-ledsansen.

De mange typer dyner og tæpper kan, afhængigt af størrelse, vægt og fyld, give forskellig sansemæssig påvirkning. Nogle er lavet med forskellige polstrede sider, således at den ene side stimulerer mere end den anden.

Nogle dyner med kuglefyld er meget bevægelige og giver input og tryk, der bidrager til at skabe ro og øget kropsfornemmelse. Andre dyner, fx vægtdyner med granulat, stimulerer sanserne ensartet via tyngde og er dermed mere egnede, hvis du er meget følsom overfor skiftende berøring. Dette kan også være hensigtsmæssigt til personer med demens, hvor meget bevægelige dyner med kugler kan virke fremmedartede og skabe utryghed. Der findes også dyner, der kan tilpasses i størrelse og vægt ved tilkøb af ekstra moduler, hvilket giver mulighed for at graduere stimuli efter behov. En tung dyne giver større sansepåvirkning end en let dyne. Kraftig polstring mindsker stimuli fra fyldet til følesansen.

Et sansestimulerende tæppe er ofte lettere at tage med sig end en dyne fx. er de nemmere at anvende i kørestole, hvilestole og under transport. Nogle tæpper, fx knætæpper, er designet, således at de er nemme at håndtere og anvende fx i skole eller på job.

Det kan kræve tilvænning at anvende sansestimulerende dyner og tæpper, og det kan være individuelt hvor længe og hvordan, man anvender produkterne. Nogle anvender dynen eller tæppet i kort tid ad gangen, fx i pauser mellem aktiviteter, nogle har den/det over benene under stillesiddende aktiviteter ved et bord, mens andre har glæde af at sove med dynen/tæppet hele natten. Det ene udelukker ikke det andet.

For nogle mennesker er det nok at ligge op ad tæppet eller dynen, eller at have den/det over benene eller lårene, når man sidder ned. Nogle har gavn af dynen eller tæppet som en fast integreret del af dagligdagen, mens andre anvender den/det i perioder, hvor der er uro i hverdagen og behov for hjælp til at give ekstra ro og tryghed.

Skal du bruge en dyne til dit barn, findes disse både i præmatur-, baby- og juniorudgaver. Der findes også dyner, som løbende kan øges i størrelsen og dermed vokse med barnet. Til de helt små børn med søvnproblemer findes også tyngdesoveposer. Det anbefales altid, at du rådfører dig med en ergo- eller fysioterapeut i forbindelse med afprøvning af sansestimulerende dyner til dit barn. Det kan være nødvendigt at afprøve forskellige typer dyner eller tæpper for at finde frem til det, der har den bedste effekt for dig eller dit barn.

Sansestimulerende puder

Sansestimulerende puder er større eller mindre puder til at sidde på, hvile fødderne på, have i skødet eller over skuldrene. Ligesom dynerne og tæpperne stimulerer de følesansen og muskel-ledsansen.

Puderne har bl.a. til formål at afhjælpe motorisk eller psykisk uro. Puder til fødderne kan for nogle afhjælpe uro i benene.

Der findes også puder med vibration eller lyd.

Vibration påvirker sanserne gennem følesansen, muskel-ledsansen og høresansen. Vibration kan enten have en beroligende effekt, når stimulationen gives langsomt og rytmisk, eller det kan give en opkvikkende effekt fx ved skiftende rytme.
Puderne kan anvendes under kroppen, ovenpå kroppen, som siddepude, de kan krammes, eller du kan blot lægge en hånd på puden.

Puder med lyd kan fx afspille musik eller lyde ved anvendelse af bluetooth. Nogle puder kobler lyden med vibrationer, så man både kan høre og føle lyden. Ikke alle mennesker kan tolerere både lyd og vibration samtidig.

Sansestimulerende beklædning

Sansestimulerende beklædning stimulerer hovedsageligt muskel-ledsansen og følesansen og dækker over  kugle-, kompressions-, vægt-, kæde- og balanceveste samt tyngdekraver.

Sansestimulerende beklædning har til formål at øge muligheden for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet ved fx at skabe tryghed i ukendte situationer og dæmpe symptomer på uro og angst. Et eksempel kan være et barn med autisme, som anvender en sansestimulerende vest, når han eller hun skal på legepladsen, hvor der er mange børn og mange uforudsete aktiviteter og støj, hvor vesten kan hjælpe med ro og tryghed. En sansestimulerende vest kan også anvendes efter oplevelse af en utryg situation til at få ro på sig selv og sine tanker igen.

Sansestimulerende veste

Kugleveste stimulerer via punkttryk og vægt og bidrager bl.a. til øget kropsfornemmelse og koncentration.

De kan ofte tilpasses individuelt på forskellig vis og findes med forskellige kuglestørrelser og -tyngde. Er du følsom over for vekslende stimuli af følesansen, kan det være mere hensigtsmæssigt at vælge en kæde-, fiber- eller kompressionsvest, der giver et mere jævnt og ensartet tryk.
Kompressionsveste fungerer ved, at du pumper luft i vesten med en håndpumpe og dermed justerer mængden af stimuli. På nogle fiberveste kan trykket ændres ved hjælp af justerbar elastik.
Hvis du har indskrænket bevægelighed eller motorik, kan det være væsentligt at vælge en vest, som er nem at tage af og på samt let at justere.

Sansestimulerende møbler

Sansestimulerende møbler er fx gyngestole samt stole og madrasser med sansestimulerende kugler. Sansestimulerende møbler har forskellige funktioner og kan alt efter produkt og funktion stimulere muskel-ledsansen, følesansen, balancesansen og høresansen.

Kuglestole og madrasser med sansestimulerende kugler

Kuglestole og madrasser med sansestimulerende kugler anvendes med samme formål som de sansestimulerende dyner, tæpper og puder.

Kuglestole har fyld af større eller mindre kugler. De fås med kugler af forskelligt materiale, der ligesom de øvrige kugleprodukter stimulerer kroppens føle- og muskel-ledsans. I kuglestole opnås stimulation på et større areal af kroppen end ved de mindre puder, og de kan omslutte kroppen i større eller mindre grad. Der findes både kuglestole, der har karakter af en sækkestol og kan formes efter kroppen samt kuglestole i mere stabil udformning, som kan være mere velegnede til mennesker, der har vanskeligt ved at komme op og ned fra en blød stol.

Kuglestole kan anvendes i løbet af dagen til pauser eller stillesiddende aktiviteter.

Madrasserne kan ligesom kuglestolene bruges til afslapning og passiv stimulation, men de kan også bruges aktivt til at boltre sig på og dermed bidrage til øget og mere aktiv stimulation af sanserne. Madrasserne kan bruges af flere på én gang, hvis du, samtidig med den sansemæssige stimulation, ønsker at opleve eller træne samvær og nærhed med andre mennesker. Madrasserne findes også som luftmadrasser i kombination med sansestimulerende kugler. Disse har til formål i højere grad at stimulere balancesansen.

Bevægelsesstole

Bevægelsesstole dækker over gyngestole og andre stole med mulighed for at vælge forskellige bevægelsesprogrammer. Stolene har primært til formål at stimulere balancesansen. Nogle stole har endvidere indbyggede højttalere med mulighed for afspilning af musik, der er tilpasset stolens bevægelser. Udover at give ro til kroppen gennem rytmisk bevægelse har bevægelsesstole til formål at øge tolerancen for bevægelse.

Gyngestole giver rytmiske bevægelser i længderetningen (samme retning som næsen peger), hvilket kan virke beroligende. Hvis du selv skubber fra mod gulvet eller en fodskammel, stimuleres endvidere muskel-ledsansen.

Stole med elektrisk indstillelige bevægelsesprogrammer har indstillingsmuligheder i forhold til bevægelse i siddende eller liggende stilling. Nogle stole har hjul og er dermed nemmere at flytte rundt. Af sikkerhedsmæssige årsager er det optimalt at hjulene låses, når stolen er i brug (se mere under afsnittet Sikkerhed ved brug).

Bevægelsesstole findes med og uden armlæn. Armlæn giver ekstra afgrænsning af rummet og kroppen og kan give en følelse af mere tryghed i aktiviteten. Dette kan være særligt vigtigt, hvis du fx er utryg ved bevægelse, er nervøs for at falde, er motorisk urolig, har dårlig balance eller har nedsat fysisk funktionsevne. Armlæn giver desuden mulighed for lejring med lejringspuder, hvis det er aktuelt.

Hvis du er særligt følsom over for bevægelse eller lyd, skal du være opmærksom på at tilpasse intensitet og varighed af stimuli i stolen.

Sanserum

Sanserum dækker over kuglebade, mørketelte og mobile sanserum. Sanserum stimulerer føle- og muskel-ledsansen. Nogle rum har integreret lys og lyd, således at syns- og høresansen også stimuleres. Kuglebade stimulerer tillige balancesansen især ved aktivitet og leg i kuglerne.

Kuglebade

Kuglebade fås i flere størrelser og varianter fx med kugler i én eller mange farver, installeret lys og lyd m.m. Alene det at ligge i et kuglebad giver massive sanseinput gennem følesansen, muskel-ledsansen og høresansen. Stimuli kan gradueres efter behov fx gennem mere eller mindre bevægelse af kuglerne eller kroppen. Vær opmærksom på at forskelligfarvede kugler i kombination med den store mængde kropslige stimuli fra kuglerne for nogle kan virke for overvældende og i stedet medføre stress og anspændthed.  

Mørketelte

Mørketelte er målrettet børn, men kan også anvendes af voksne, da teltene findes i forskellige størrelser og faconer. Teltene er ofte nemme at transportere, da de kan slås sammen og ofte har en tilhørende taske, de kan opbevares i.

Mørketelte tilbyder et mørkt og afgrænset rum, hvor du kan søge hen og holde pause eller udforske lys og mørke. Det er muligt at tilføje belysning efter ønske og eventuelt supplere med andre sansestimulerende hjælpemidler som fx kugledyne eller puder. Mørketelte kan også bruges til sansemotoriske lege.

Mobile sanserum

Mobile sanserum fås i flere størrelser og kan indrettes på forskellig vis, fx med skumgulv, vægge der kan rulles op, vægge i selvvalgte farver og med eller uden vinduer mv.  De kan indrettes med andre sansestimulerende hjælpemidler efter behov, fx puder, dyner og lys. Nogle af de mobile sanserum er nemme at transportere og kan derfor medbringes fx til børn, hvis de har brug for et trygt sted i ukendte omgivelser. 

Rummene er velegnede til at skabe et trygt rum og finde ro, men også til at skærme for sanseinput fra omgivelserne. De kan anvendes, som et trygt afskærmet lege- og tumlerum eller som en sikker soveplads til personer med epilepsi eller urolig adfærd.

Gynger og hængekøjer

Gynger og hængekøjer har primært til formål at stimulere balancesansen og derigennem øge din balanceevne og tolerance over for bevægelse.
Gynger og hængekøjer, som du selv aktivt sætter i bevægelse, stimulerer også muskel-ledsansen.

Sansegynger

Sansegynger består af en platform med et ophæng, der monteres i et eller to punkter. Sansegynger til ophæng i et punkt kan bevæges i alle retninger og kan roteres. Sansegynger til ophæng i to punkter kan kun svinge i én retning. Til nogle sansegynger fås en polstret madras, som kan placeres på platformen.
I sansegynger kan man som regel både ligge på maven, på ryggen eller sidde op, men der findes også lange og smalle sansegynger med faste sider, som udelukkende er beregnet til at ligge i. Fordelen ved sidstnævnte kan være, at de faste sider afskærmer og bidrager til øget kropsfornemmelse.
Sansegynger kan som regel justeres til at hænge i flere højder og fås både til indendørs og udendørs brug.

Siddegynger

Disse gynger er udviklet særligt til personer med nedsat fysisk funktionsevne eller nedsat balance, idet gyngerne har rygstøtte og sikkerhedsbælte. Nogle har mulighed for fastgørelse af benene, pude til adskillelse af benene og nakkestøtte samt mulighed for at vinkle sædet efter behov.

Kørestolsgynger

Kørestolsgynger er udviklet, så du som kørestolsbruger kan anvende gyngerne, mens du sidder i din kørestol. Nogle kørestolsgynger kan du selv sætte i bevægelse, og nogle har plads til, at en eller flere personer, som ikke sidder i kørestol, også kan gynge med. Du skal være opmærksom på de forskellige gyngers funktioner og anvendelsesmuligheder. Nogle er fx kun beregnet til manuelle kørestole, andre kan også anvendes med eldrevne kørestole.

Hængekøjer

Hængekøjer fås i forskellige materialer og størrelser. Nogle er bløde, andre faste og nogle har store masker, mens andre er tætvævede.
Der findes både hængekøjer til indendørs og til udendørs brug.

Nogle hængekøjer har to ophæng og er typisk beregnet til at ligge i. Disse kan kun svinges i én retning, men nogle er så brede, at du også kan ligge på tværs. Andre hængekøjer har kun ét ophæng og fås både som sidde- og liggehængekøjer. Disse kan svinge i alle retninger samt rotere. Hængekøjer, der i høj grad omslutter kroppen, bidrager via stimuli af følesansen til øget kropsfornemmelse.

Ønsker du en afslappende og beroligende effekt, skal du placere dig sådan, at du gynger i længderetningen, det vil sige samme retning som næsen peger, og du skal gynge i ensartede, langsomme og rytmiske bevægelser. Her er det vigtigt at vælge en hængekøje ophængt i to punkter med plads til at ligge på tværs.

Er dit formål at opnå øget vågenhed og opmærksomhed, skal du placere dig på langs i en hængekøje ophængt i to punkter, sådan at du bevæges fra side til side, når du gynger. Du kan også vælge en siddehængekøje ophængt i et punkt, som giver mulighed for stimuli i form af kortvarige bevægelser, der både skifter retning og roterer. Ved valg af sidstnævnte metode skal du dog være opmærksom på, at den kan stimulere til øget muskeltonus, hvilket kræver en særlig opmærksomhed ved fx spasticitet.

Hvis man er særligt følsom over for bevægelse, skal man være opmærksom på tilpasning af grad og varighed af stimuli.

Du kan eventuelt supplere hængekøjen med andre sansestimulerende hjælpemidler, som fx sansestimulerende tæppe, dyne eller vest, beroligende musik og lys, mv.

Andre redskaber til sensorisk stimulation

Andre redskaber til sensorisk stimulation dækker over meget forskelligartede redskaber til stimulering af sanserne, herunder fx duftstimulerende redskaber til appetitvækning, massagebolde og beroligende LED-lys.

Anvendelse af sansestimulerende hjælpemidler skal altid være en god og rar oplevelse for dig. Ikke alle tolererer samme grad af stimuli. Start stille og roligt og mærk efter, om det er behageligt for dig. Stop hvis du føler ubehag. Prøv eventuelt igen senere eller en anden dag i lidt mindre omfang.

Det er en god idé at afprøve nye sansestimulerende hjælpemidler på et tidspunkt, hvor du har det godt og føler, at du har overskud. Du kan endvidere have behov for mere sansestimulation nogle dage end andre dage, eller fx have et større behov om aftenen end om morgenen, i forbindelse med pauser eller ved løsning af bestemte opgaver, fx ved opgaver der kræver særlig koncentration.

Hvis du er fagperson, hjælper eller pårørende, der anvender sansestimulerende hjælpemidler til en person med funktionsevnenedsættelser, skal du være særligt opmærksom på følgende:

• Er personen ikke i stand til at sige fra verbalt eller fysisk, er det meget vigtigt, at du observerer personen nøje og graduerer eller helt stopper aktiviteten ved tegn på ubehag.
• Ved anvendelse af sansestimulerende dyner eller tæpper, skal du være særligt opmærksom på eventuelt behov for en tilvænningsperiode. Nogle vil til at begynde med afvise dynen eller tæppet helt eller delvist, men efterhånden vænne sig til den og på sigt få gavn af den. Andre kan ikke tolerere den mængde af stimuli, som dynen eller tæppet giver eller kun i begrænset omfang. Anvendelsen af hjælpemidlet kan gradueres og løbende tilpasses.
• Ved anvendelse af sansestimulerende puder med vibration skal du være opmærksom på, at vibration for nogle kan opleves voldsomt og ubehageligt. Afprøv puden stille og roligt under observation og stop stimulationen ved tegn på ubehag.
• Ved anvendelse af bevægelsesstole, hængekøjer, gynger og andre redskaber, der stimulerer balancesansen, skal du være opmærksom på, hvordan personen reagerer både under og efter aktiviteten. Nogle tåler kun stimuli i mindre grad til at begynde med. Tegn på ubehag kan være flakkende øjne, blege kinder, svedige håndflader, køresyge/kvalme og kan vise sig flere timer efter, stimulationen er stoppet.
• Hos en person med øget muskelspænding/spasticitet er det vigtigt at bruge hjælpemidlet meget bevidst, således at det ikke utilsigtet bidrager til øget muskelspænding.

Afhængigt af hvilken type sansestimulerende hjælpemiddel du anskaffer, skal du være opmærksom på størrelse og vægt. Særligt sansestimulerende rum, bevægelsesstole, gynger og hængekøjer kræver god plads.

Har du behov for afskærmning og ro, skal du overveje, i hvilket rum og hvor i rummet hjælpemidlet placeres, fx i god afstand til gangarealer og andre rum med støjende eller visuelt forstyrrende aktiviteter.

Produkterne bør rengøres og vedligeholdes efter producentens anvisninger. Vær opmærksom på om produktet kan vaskes, sprittes af, og om eventuelt betræk kan vaskes i en almindelig vaskemaskine. Vær også opmærksom på evt. begrænset levetid af dele af produkterne, fx kugler.

Læs altid producentens brugsanvisning og følg anvisningerne til både sikkerhed, montering, anvendelse og vedligeholdelse af det givne hjælpemiddel.

CE-mærkning

Produkter, der er udviklet og markedsført specifikt til mennesker med funktionsnedsættelser, skal være CE-mærket efter direktivet eller forordningen for medicinsk udstyr. CE-mærkning betyder, at leverandøren står inde for, at hjælpemidlet lever op til de væsentlige krav i direktivet/forordningen, bl.a. i forhold til sikkerhed.

Der findes en overordnet standard for alle hjælpemidler, som fabrikanter kan anvende som baggrund for CE-mærkningen:

• DS/EN ISO 21856: 2022. Hjælpemidler – Generelle krav og prøvningsmetoder

Derudover findes bl.a. en standard for siddemøblers styrke og holdbarhed, DS/EN 12520:2015 samt en standard for stabilitet DS/EN 1022:2018, som fabrikanten kan anvende til at godtgøre, at produktet lever op til disse aspekter.

Der findes også standarder, som stiller krav til polstrede møblers evne til at modstå brand. Hvis du har behov for det, så vælg et produkt der lever op til standarderne DS/EN 1021-1:2014 og DS/EN 1021-2:2014.

Hvis produktet ikke er markedsført som medicinsk udstyr, men er forsynet med motorer eller andet elektrisk udstyr, skal det i stedet være CE-mærket i forhold til det europæiske Lavspændingsdirektiv. Og hvis produktet er udformet som et møbel med motor(er), så skal det være CE-mærket efter Maskindirektivet, hvis det ikke er beregnet til personer med funktionsnedsættelser.

CE-mærket ser ens ud for de forskellige direktivområder, så det skal fremgå af brugsanvisningen, hvilket direktiv CE-mærket forholder sig til. Spørg evt. leverandøren om dokumentation herfor.

Rådfør dig med egen læge

Hvis du, dit barn eller den borger du arbejder med fx har hjerte-, vejrtræknings- eller andre helbredsmæssige problemer, som kan blive negativt påvirket af sensorisk stimulation, bør du rådføre dig med egen læge.

Brugervægt og maksimal belastning

Vær opmærksom på at nogle hjælpemidler har en øvre grænse for hvor meget vægt, de kan bære og vær opmærksom på, at montering af gynger og hængekøjer følger de beskrevne krav i brugsanvisningen.

Placering

Sansestimulerende rum, gynger og hængekøjer skal placeres, således at du eller dit barn ikke uhensigtsmæssigt risikerer at støde ind i vægge, andre møbler eller personer.

Forflytning

Forflytning fra fx kørestol til sansestimulerende hjælpemidler skal foretages sikkert for både dig eller dit barn og eventuelle hjælpere. Ved forflytning til og fra hjælpemidler med hjul skal disse være låst. Det anbefales at få vejledning og instruktion fra en fysioterapeut eller ergoterapeut i forbindelse med forflytning.

Links

På Snoezelnetværket i Danmark: http://www.snoezelnet.dk/  finder du bl.a. en oversigt over en del af de snoezelhuse, der ligger rundt omkring i Danmark. Snoezelhuse er sanseoplevelseshuse, der tilbyder kontrollerede sansestimuli til personer med behov herfor.

Litteratur

Gammeltoft, Birgitte Christensen; Sansestimulering for at bedre sanseintegration hos voksne. En praksisbeskrivelse; Gammeltoft; 4. udgave, 2019.

Ayres, Jean; Sanseintegration hos børn; 2. udgave, på dansk ved Strandberg, Kurt og Thornye, Ole, Hans Reitzels Forlag, 2007

Dunn, Winnie; Lev sanseligt. Kend dit sansemønster; Dansk Psykologisk Forlag A/S, 2012.