English  Printervenlig
Ved brug af Hjælpemiddelbasen accepteres cookies til statistik og funktionalitet. Ok, fjern denne besked eller læs om brug af cookies og muligheder for at afvise cookies.

Du er her: Forside | Guides | Bleer til voksne

Bleer til voksne

Kvinde og mand med trillebør08-09-2017 af Greta Olsson

Hvis du har problemer med at holde på urin og/eller afføring, kan en ble muligvis være en hjælp for dig. Denne guide skal ses som en hjælp til at vælge et produkt, der passer bedst til dig og dine individuelle behov.

Urininkontinens rammer flere med alderen. 15 % kvinder og 5 % mænd – det svarer til mindst 300.000 personer i Danmark (1) – skønnes at lide af ”den stille folkesygdom”, som urininkontinens også bliver kaldt.

Det er, ifølge Sundhedsstyrelsen, ukendt, hvor mange voksne, der i Danmark har afføringsinkontinens, men det formodes at være på niveau med andre vestlige lande. Et hollandsk studie fra 2004 viste, at 6 % af hjemmeboende borgere over 60 år ikke kunne holde på afføringen, mens op mod hver 2. plejehjemsbeboer oplevede samme problem.

Lider du af inkontinens, er det vigtigt, at du bliver udredt, så du kan få den rette behandling og evt. hjælpemiddel.

Undersøgelser viser, at 7 ud af 10 kvinder, der får behandling, kan blive fri for urininkontinens eller få lindret deres symptomer (2;3). Det kan være, at du kan blive behandlet for den primære årsag til din lidelse, eller at du kan blive hjulpet af træning.

Uanset årsagen til din inkontinens kan der i perioder, eller permanent, være behov for at anvende bleer, der kan absorbere urin og/eller rumme afføring. Har du en varig lidelse, kan du kontakte din kommune, da de kan give råd og vejledning. Der kan være mulighed for at få bevilget de produkter, der er beskrevet her i guiden.

Flere forskellige typer af bleer til voksne er beregnet til at absorbere urin og/eller rumme afføring. Man skelner mellem åbne og lukkede bleer. Til gruppen ”åbne bleer” hører indlægsbleer, der lægges ind i og holdes på plads af tætsiddende underbukser eller strækbare nettrusser.

I gruppen af ”lukkede bleer” hører bleer med tape- eller bæltelukning, der sædvanligvis har elastik i talje og ben, og som fastgøres med selvklæbende stropper eller er udformet med et fastgøringsbælte. Og endelig findes der buksebleer udformet som éngangsunderbukser. De kan helt overflødiggøre brugen af underbukser.

Relevant for dig?Åben

Relevant for dig?Luk

Du skal være grundig udredt i forhold til din inkontinens, fx gennem din læge eller en kontinenssygeplejerske, for at du kan vurdere, om en ble er det rette hjælpemiddel for dig. Det kan være, at du i stedet kan blive behandlet, eller at inkontinensen kan bedres ved fx træning. Bliver det vurderet, at en ble er den rette løsning for dig, kræver det både en individuel vurdering og afprøvning for at kunne vælge det rette produkt. Her kan kontinenssygeplejerskerne hjælpe dig.

Nogle leverandører er villige til at udlevere relevante produktprøver i forbindelse med en afprøvning.

Alternativer eller supplement til bleer

Der findes også vaskbare inkontinensunderbukser/trusser, der har et integreret indlæg, der er beregnet til at absorbere fx urin. De kan vaskes og genbruges.

Det kan også være, at du kan have nytte af de såkaldte ”urinopsamlende hjælpemidler” i perioder, fx en urinkolbe til om natten. Urinkolber findes i udgaver, der kan bruges af mænd og /eller kvinder.

Nogle urinkolber er specielt velegnet til rejsebrug, idet de indeholder et absorberende stof, der omdanner urinen til gele. Nogle er kun til éngangsbrug, andre kan bruges flere gange. Fælles for dem er, at de bliver smidt ud efter brug.

Du kan måske også have gavn af urinafledende hjælpemidler. For mænd kunne det være penishylstre, også kaldet urinkondomer eller uridomer. Det er bløde hylstre, som omslutter penis, og afleder urin gennem en slange, som kan forbindes til en urinopsamlingspose.

Hvordan vælger du?Åben

Hvordan vælger du?Luk

Dit valg af hjælpemiddel beror på en individuel vurdering og afprøvning. Pris og miljøhensyn kan også spille en væsentlig rolle, når du skal vælge.

Det vil være en god idé at kontakte din kommune. Ofte findes der kontinenssygeplejersker, der kan hjælpe med at vurdere dine behov, og evt. muligheder for træning eller behandling. Du kan også få hjælp til afprøvning og valg af det rette hjælpemiddel. Vær opmærksom på, at du kan have behov for flere typer produkter, alt efter din døgnrytme og aktivitetsniveau.

Udover at vælge hvilken type ble, der passer dig bedst, skal du også gøre dig overvejelser i forhold til:

Dit funktionsniveau

Dit funktionsniveau (meget mobil, lidt mobil, sengeliggende), din fingerfærdighed, din kognitive funktion og grad af selvhjulpenhed (om du selv kan skifte ble, eller om der er behov for en hjælper).

Type af inkontinens

Nogle bleer er specielt egnet til urininkontinens, andre specielt til afføringsinkontinens, men de fleste er egnet til begge dele. Det fremgår ofte af leverandørens oplysninger og af oplysningerne i Hjælpemiddelbasen.

Blestørrelse  

Det er vigtigt at vælge den rigtige størrelse ble, for at den sidder godt og sikkert. De fleste bleer findes i forskelige størrelser, og her er det fx dit hoftemål (omkredsen), der bestemmer størrelsen. Målet tages på det bredeste sted på hoften.

Omfanget af inkontinens

Det kan være svært at vide, hvor stor en grad af inkontinens, du har. Følgende opdeling kan anvendes til at beskrive omfanget af inkontinens (angivet uden absorberende ble):

  1. Meget let grad = begrænset til en fugtig plet i underbukserne.
  2. Let grad = sædvanligvis begrænset til underbukser, men kan sprede sig til ydre beklædning.
  3. Moderat grad = spreder sig sædvanligvis videre til ydre beklædning.
  4. Svær grad = spreder sig sædvanligvis til ydre beklædning, stol, sengetøj eller gulv.

Bleens sugeevne

Overordnet set bør du vælge en ble, som kan opsuge den mængde urin, du ikke har kontrol over mellem to bleskift eller toiletbesøg. Mange kommer til at vælge en ble med en for stor sugeevne for at være på den sikre side, men bleer kan, selv i små størrelser, suge større mængder. Det er derfor vigtigt at prøve sig frem.

Teknisk opdeling af bleernes sugeevne

I Hjælpemiddelbasen vises de forskellige typer af produkter, opdelt i fire grupper, alt efter den tekniske sugeevne (4). Vær dog opmærksom på, at det er et rent teknisk mål, der fortæller, hvor meget kunstig urin bleen har suget, når den har været nedsænket i denne væske. Målet afspejler ikke, hvor meget urin bleen kan opsuge under brug, uden at den lækker, fx når man bevæger sig frit omkring eller sætter sig. Der findes p.t. ikke en standardiseret målemetode for dette.

De fire grupper er:

  1. Let inkontinens med en sugeevne mellem 75-650 ml.
  2. Moderat inkontinens med en sugeevne mellem 700-1600 ml.
  3. Svær inkontinens med en sugeevne mellem 1700-2500 ml.
  4. Ekstra svær inkontinens med en sugeevne på mere end 2500 ml.

Mærkning af bleens sugeevne

Fabrikanterne angiver/mærker sugeevnen forskelligt. Nogle viser billeder af dråber, mens andre angiver sugeevnen i ml.

For dråbernes vedkommende er der ikke enighed om mærkningen. Nogle anvender bedst egnet i forhold til fx en 5-skala, andre i forhold til en 8-skala eller en 10-skala. Det giver dog en rettesnor.

Udover sugeevnen er det også vigtigt, hvor hurtigt væsken kan suges op, og hvor de mest sugende lag er anbragt, fx i forhold til mænd eller kvinder. Nogle bleer har en indbygget vådindikator, der kan bruges til at vurdere, om bleens sugeevne er korrekt. Hvis vådindikatoren ved bleskift gentagne gange viser, at bleen ikke er fyldt, kan det være et tegn på, at du kan bruge en ble med en mindre sugeevne.

Lider du af afføringsinkontinens, er det ikke så meget bleens sugeevne, der har betydning. Her er det vigtige, om bleen er i stand til at holde på/rumme afføringen. Flere bleer har indvendige barrierer, der er beregnet til at holde afføringen inde. Det vil fremgå af oplysningerne i Hjælpemiddelbasen.

Lugtgener

Nogle bleer markedsføres med lugtbeskyttelse, der forhindrer uønsket lugt i at trænge ud. Erfaringen viser dog, at der, for de fleste bleers vedkommende, først opstår lugtgener, hvis produktet er overfyldt, eller indholdet har lækket til tøj eller omgivelser, fx sengetøj. Det samme gælder, hvis bleen skiftes for sjældent. Nogle bleer er, ifølge fabrikanten, teknologisk opbygget, så de neutraliserer lugt. Andre bleer kan være tilsat parfume, der camouflerer lugten. Der findes for øjeblikket ikke en standardiseret testmetode til at vurdere lugtgener.

Bleens materialer

En ble er opbygget af lag med forskellig funktion. Overfladelaget ind mod huden transporterer urinen ind i bleen til lag med opsugende kapacitet, og derfor kan bleen virke tør, selvom bleens kerne indeholder urin. Bagsiden har barrierevirkning, og den beskytter tøjet mod fugt. Bleer med åndbar folie bør foretrækkes, da det nedsætter risikoen for hudirritationer (6).

Hvad findes der?Åben

Hvad findes der?Luk

Åbne bleer

Åbne bleer (indlægsbleer) lægges ind i og Indlægsbleholdes fast af en stramtsiddende trusse, fx en specielt egnet fikseringstrusse. Nogle af disse er i netmateriale, andre i stof. Det er vigtigt, at trusserne har et bredt skridtområde, så der er plads til at anbringe bleen skålformet. Nogle af de mindre indlægsbleer har en selvklæbende bagside, der hjælper bleen med at blive på plads i underbukserne.

De fleste indlægsbleer kan bruges af begge køn, men der findes produkter, der er særligt udformet til mænd eller kvinder.

Vær opmærksom på at almindelige bind, der anvendes i forbindelse med menstruation, ikke kan anvendes i forbindelse med urininkontinens, da de ikke er egnet til at opsuge en tyndtflydende væske som urin.

Lukkede bleer

I denne gruppe findes bleer med tape- eller bæltelukning og buksebleer.

Bleer med tape-lukning (også kaldet tape-bleer)

Ble med tape-lukning

Tape-bleer har typisk elastikkanter i benene og i taljen. Bagstykkets sidestropper (vist med rødt på tegningen) fastgøres på bleens forstykke. De fleste stropper er selvklæbende og kan lukkes/åbnes flere gange. Det er en fordel, så du kan finjustere lukningen. Nogle stropper er samtidig elastiske. Det betyder, at de kan anbringes, så de følger kroppens bevægelser.

For nogle kan det være svært selv at sætte bleen på, da det kræver gode fingerfærdigheder.

Efter brug foldes bleen sammen om indholdet. De selvklæbende stropper kan bruges til at holde den tæt sammen.

Bleer med bæltelukning (også kaldet bæltebleer)

Bæltebleer har typisk elastikkanter i benene. Ble med bæltelukningDe er udformet med et elastisk bælte, der først lukkes omkring livet, og derefter sættes siderne fast på bæltet, én for én (vist med rødt på tegningen). De fleste stropper er selvklæbende og elastiske og kan lukkes/åbnes flere gange. Det er en fordel, så du har mulighed for at finjustere lukningen. Hvis du ikke har så gode fingerfærdigheder eller kun kan bruge en arm, kan denne lukning måske gøre det muligt for dig selv at tage bleen af og på, da det foregår trinvist.

Efter brug foldes ble med indhold sammen, og de selvklæbende stropper kan bruges til at holde den tæt sammen.

Buksebleer

Buksebleer har typisk elastikkanter i benene og i hoftestykket. BuksebleDe minder om et par underbukser, så hvis du har kognitive problemer og fx har svært ved at huske og/eller forstå en instruktion, så vil de være mere intuitive at tage af og på. 

Buksebleer er en mulighed, hvis du selv kan stå op og tage bleen på, eller hvis du har brug for en hjælper til at trække bleen op, når du står op. Vær dog opmærksom på, at når du skal have en ny ble på, så skal du tage fx strømpebukser, bukser, trusser helt af først. Det kan være en ulempe for nogle.

Når en brugt ble skal tages af, kan du rive siderne i stykker ved sidesømmen og folde bleen sammen på samme måde som de øvrige typer bleer. På den måde undgår du, at indholdet kommer i berøring med fx benene.

Efter brug foldes ble med indhold sammen. De fleste bleer har en tapestrimmel bagpå, der kan anvendes til at holde den tæt sammen.

Sådan anvender du en bleÅben

Sådan anvender du en bleLuk

I Hjælpemiddelbasen eller på fabrikanternes hjemmeside kan du – for nogle produkters vedkommende – se instruktionsvideoer. De viser, hvordan man lettest tager bleerne på og af. Der er vist forskellige situationer med de forskellige typer af bleer, fx hvis den skal tages på stående, siddende eller liggende, om du selv kan gøre det, eller der er behov for en hjælper. En generel regel er, at du skal tage bleen på forfra (gælder dog ikke buksebleer og bæltebleer) og tage alle bleer af bagfra af hensyn til faren for urinvejsinfektioner. Af samme grund skal du altid undgå at røre ved bleens inderside. Fold bleen på langs, så den bliver skålformet, når du tager den på. På den måde sikrer du, at den har den form, der bedst egner sig til at opsuge urinen og evt. rumme afføringen.

Hvor tit skal du skifte bleen?

Skift altid ble efter toiletbesøg. Bleen bør skiftes mindst 3 gange i døgnet af hensyn til den formodede øgede risiko for urinvejsinfektion, risikoen for hudirritation og ubehaget ved ildelugtende urin. Skift den desuden altid, når bleen føles våd eller er våd i henhold til en evt. vådindikator (5;6).

Hygiejne, håndtering og opbevaringÅben

Hygiejne, håndtering og opbevaringLuk

Det er vigtigt at opbevare rene bleer tørt, gerne i plastemballagen og i et aflukket skab eller lignende, så de er helt rene, indtil alle i pakken er brugt.

De skal gerne være lettilgængelige i badeværelset, hvor der også er adgang til vand. Standarden for styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren anbefaler vask med vand og intimsæbe eller vask med vaskecreme 1 gang i døgnet, og desuden hvis der sidder afføringsrester. Hver gang en våd ble bliver skiftet, skal huden i bleområdet aftørres med en fugtig klud/vaskeserviet eller med brug af vaskecreme. Alle remedier bør være inden for rækkevidde. Huden skal være tør, inden du tager en ny ble på (5;6).

Vær opmærksom på, at alle vaskeservietter indeholder glycerin. Glycerin er længe om at blive absorberet, så det er vigtigt, at huden er tør, især i lysken og mellem ballerne, inden du tager en ny ble på. Derved kan hudirritationer, som fx udslæt og egentlige infektioner, undgås.

Husk altid at vaske hænder, både før og efter bleskift, af hensyn til infektionsfaren. Når du tager bleen på, skal du undgå at røre ved indersiden, og en hjælper skal anvende rene engangshandsker. Bleer skal skiftes efter hvert toiletbesøg. Bleen (med undtagelse af buksebleer og bæltebleer) tages altid på forfra og alle fjernes bagud (5;6).

Skift altid en fyldt ble så hurtigt som muligt, både af hensyn til risikoen for lækage, men også af hensyn til huden og din følelse af komfort.

Der er også brug for en tilstrækkelig stor spand med tætsluttende låg til opbevaring af brugte bleer. Den må gerne være foret med en plastikpose, så den er klar til at komme direkte i affaldssækken. Det kan også være en god idé at anvende plastikposer med lynlåslukke, især hvis du skal skifte ble udenfor hjemmet. De findes også i diskret uigennemsigtigt materiale.

Bleer skal smides ud med det almindelige husholdningsaffald. Bliver de smidt i toilettet, stopper det til. Det samme gælder for vaskeservietter.

Ekstra tryghedÅben

Ekstra tryghedLuk

Hvis du oplever lækager, så tal med kontinenssygeplejersken om det, da der stort set altid kan findes en løsning. Ønsker du ekstra tryghed ved brug, findes der en del løsningsmuligheder.

Det kunne være:

Teknisk sikkerhedÅben

Teknisk sikkerhedLuk

En ble til voksne betragtes som medicinsk udstyr og skal derfor være CE-mærket efter Direktivet om medicinsk udstyr. CE-mærket godtgør, at produktet lever op til de væsentlige krav til kvalitet, ydeevne og sikkerhed. I direktivet er der krav til bleers bioforligelighed. Det betyder, at de ikke må være farlige for huden og ikke må indeholde farlige stoffer. Når du vælger ble, skal du være opmærksom på, om den indeholder nogle stoffer, du er overfølsom overfor, fx latex.

Der findes specielle krav, der sikrer, at hjælpemidler kan anvendes af personer med funktionsnedsættelser. Disse krav fremgår bl.a. af standarden:

Læs mereÅben

Læs mereLuk

ReferencerÅben

ReferencerLuk

(1) Bisgaard AT et al. Dansk Selskab for Almen Medicin. Udredning og behandling af urininkontinens i almen praksis. En klinisk vejledning. Klaringsrapport nr. 1. Ugeskrift Læger. 2000.

(2) Seim A, Sivertsen B, Eriksen BC, Huuskaar S. Treatment of urinary incontinence in women in general practice. Observational study. BMJ 1996; 312:1459-62.

(3) Sander P. Evaluering af et ”Minimal Care” udrednings- og behandlingsprogram i en åben tværfaglig inkontinensklinik, ph.d-afhandling. København: Københavns Universitet 1998:25,27,38.

(4) Teknisk volumen måles i forhold til ISO 11948-1:1996 Urine-absorbing aids - Part 1: Whole-product  testing. Testen udføres som en laboratorietest, og angiver en metode for bestemmelse af sugeevne af kernematerialet i et kropsbåren urinabsorberende produkt. Kaldes også Rothwell testen.

(5) DS 2451-6:2012 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren - Del 6: Krav til brug af urinvejskatetre og urininkontinenshjælpemidler.

(6) Statens Serum Instituts nationale infektionshygiejniske retningslinje Forebyggelse af urinvejsinfektion i forbindelse med urindrænage og inkontinenshjælpemidler, udgave 1.1 2015


» Fold alle afsnit ud Fold alle afsnit ud

Nyeste hjælpemidler
EasyRoll Underpad
Handicare A/S
EasyRoll Underpad
Bukseble Abena Abri-Flex
LivetSomSenior ApS
Bukseble Abena Abri-Flex
Abena Abri-San Premium Air
LivetSomSenior ApS
Abena Abri-San Premium Air