Ortoser til ryggen

Hvis du fx har nakkesmerter, skæv ryg, ustabil lænd eller ustabilt bækken eller har brug for støtte ved tunge løft, kan en ortose til ryggen være relevant.

Generelt kan ortoser til ryggen bruges til at

• understøtte eller stabilisere kroppen
• reducere konsekvenserne af en deformitet
• forhindre bevægelse af et område (fx ved hypermobilitet)
• forbedre funktionere
• smertelindre
• fremme heling og beskytte væv
• understøtte andre virkninger (fx understøtte et ønsket bevægemønster, en ønsket kropsholdning eller give varme).

Det kan være vanskeligt selv at vurdere, om en ortose til ryggen er relevant at benytte, samt hvilken type der er behov for, og hvordan den skal anvendes.

Din læge, en bandagist eller en ergo- eller fysioterapeut kan give professionel vejledning.

Ortoser til ryggen kan være specialfremstillet for at imødekomme individuelle behov eller fremstillet i standardmål og standardformer med eller uden tilpasningsmuligheder. I det følgende beskrives forskellige typer ortoser til ryggen.

Bækkenbælter

Et bækkenbælte er et bredt, justerbart og mere eller mindre elastisk bælte til brug om livet og er designet til at yde støtte omkring bækkenet.

Anvender du et bækkenbælte, hjælper det med at holde leddene sammen, når du bevæger dig. På den måde belaster du ikke leddene så meget, og eventuelle smerter mindskes.

Et bækkenbælte kan give ekstra støtte ved tunge løft. Til personer som har brug for støtte til maven, fx pga. overvægt eller graviditet, kan et bækkenbælte også være nyttigt.

Har du bækkenløsning, kan et bækkenbælte være aktuelt. I den forbindelse kan en fysioterapeut vise dig relevante øvelser og fortælle dig, om der er bevægelser, du bør undgå.

Lænde- og rygkorsetter

Lændekorsetter og rygkorsetter, fx elastiske bløde korsetter eller stofstøttekorsetter kan bruges til aflastning af ryggen. Det kan være relevant ved nedsat stabilitet i lænden, skæv ryg eller smerter i lænd eller ryg.

Korsetter består af elastiske og/eller ikke-elastiske dele. De kan have elastisk virkning enten på langs eller på tværs. Der kan også være afstivende dele i korsettet, der begrænser mulighederne for bevægelse.

Støttekorsetter til maven

Et støttekorset til maven kan aflaste en svækket eller overbelastet bugvæg. De fleste korsetter lukkes med velcro, så korsettet kan tilpasses dine individuelle behov. Nogle korsetter er lavet af et elastisk materiale, som tilpasser sig din kropsform, andre er mere faste i materialet. Der findes også korsetter som er forsynet med fleksible stivere, der stabiliserer yderligere. Til personer med stomi findes der særlige korsetter, som er udformet med hul til stomiposen.

Efter en brokoperation kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at anvende bløde korsetter. Du kan finde eksempler på denne type korsetter under brokhjælpemidler.

Halskraver og nakkebandager

Hvis du har haft piskesmæld, kan en halskrave eller nakkebandage måske aflaste dig eller smertelindre. Der findes både nakkebandager, der slutter helt til om halsen og andre, der er åbne foran med en støttende bøjle.

Når du anvender en halskrave eller en nakkebandage, skal du være opmærksom på, at den nedsætter din bevægelighed, hvilket kan være uhensigtsmæssigt, da det øger risikoen for at opbygge spændinger. Andre gange kan begrænsning af bevægeligheden dog virke aflastende for dig. Det er vigtigt, at smerterne ikke bliver værre, når du anvender halskraven.

Det er generelt en god ide at få en læge, ergo- eller fysioterapeut til at rådgive dig om, hvordan du bruger en ortose til ryggen. En fagperson kan bl.a. hjælpe dig med at vurdere, hvor mange timer om dagen du bør anvende ortosen.

Det er vigtigt, at en ortose til ryggen giver den rette støtte, og at den hverken støtter mere eller mindre end nødvendigt.

En ortose til ryggen bør have en positiv indvirkning på dit funktionsniveau. Du skal bl.a. være opmærksom på, om ortosen hæmmer ryggens bevægelse, hvilket kan medføre, at du fx ikke kan gå så langt eller udføre de aktiviteter, som du plejer.

Du skal tilstræbe at gå og bevæge dig så naturligt som muligt, når du bruger en ortose til ryggen. Du skal fortsat gå med et armsving og en let rotation i overkroppen. Fortsat brug og træning af dine mave- og rygmuskler hjælper til, at du ikke mister muskelkraft.

Når du anvender ortosen, skal du være opmærksom på, at den ikke strammer, gør ondt eller generer. Får du mærker på huden, gnavesår eller tryksår, sidder ortosen enten for stramt, for løst, eller også er den ikke tilpasset dig. Det er vigtigt, at du reagerer på eventuelle gener herunder smerter. Din læge, en ergoterapeut, fysioterapeut eller bandagist kan hjælpe dig med at finde ud af årsagen til generne og hjælpe dig videre i forhold til at kunne bruge ortosen.

Følg altid leverandørens anvisninger med hensyn til rengøring og vedligeholdelse af dit hjælpemiddel.

De fleste ortoser til støtte af ryggen kan maskinvaskes. Luk først evt. velcro, og vask hjælpemidlet i en vaskepose – det forlænger velcroens levetid.

Ortoser til ryggen, som er beregnet til at kompensere for en funktionsnedsættelse, skal være CE-mærket i forhold til direktivet eller forordningen for medicinsk udstyr. De skal fx leve op til en række krav i forhold til styrke og materialer, og fabrikanten skal kunne dokumentere, at de tjener det formål, de markedsføres til. Disse krav fremgår bl.a. af standarderne:

• DS/EN ISO 21856: 2022. Hjælpemidler – Generelle krav og prøvningsmetoder

• DS/EN ISO 22523:2007 Udvendige arm- og benproteser og udvendige ortoser - Krav og prøvningsmetoder