Særlig belysning

Sidst opdateret 31-01-2022

Køkkenarbejde med direkte lys på arbejdsområdetGuiden giver en introduktion til særlig belysning til dig med nedsat syn, eller med kognitive eller motoriske funktionsnedsættelser. Guiden omfatter også forskellige betjeningsløsninger og en kort beskrivelse af døgnrytmelys.

Belysning har igennem de seneste år gennemgået en stor teknologisk udvikling, som har medført, at udvalget at lyskilder og armaturer er vokset betragteligt. I dag er det fx muligt i almindelig handel at købe pærer med indbygget sensor og pærer som kan betjenes via fjernbetjening, stemme eller app.
Det er muligt søge rådgivning og vejledning om belysning i din kommunes hjælpemiddelafdeling eller hos det lokale kommunikationscenter.

Relevant for dig?Åben

Relevant for dig?Luk

Der kan være flere årsager til, at du får brug for særlig belysning eller særlige betjeningsmuligheder. Behovet er individuelt og afhængigt af både funktionsnedsættelsen, omgivelserne og typen af aktivitet.
For så vidt angår funktionsnedsættelsen kan følgende fx have betydning:

  • Alder: Behovet for lys stiger med alderen. Øjet bliver mere følsomt over for blænding og får sværere ved at tilpasse sig fra lys til mørke og omvendt (også kaldet adaptation).
  • Nedsat syn: Den rette belysning er afgørende for, om du kan bruge dit syn optimalt. Behovet for belysning kan ændre sig, hvis synsnedsættelsen ændrer sig. Det er vigtigt at tilpasse belysningen til dit aktuelle behov bl.a. ift. farvetemperatur og lysmængde.
  • Kognitive funktionsnedsættelser: Har du fx demens eller autisme, kan du måske have glæde af at bruge lys som støtte til opretholdelse af rutiner, til at skabe en stemning eller understøtte en ønsket døgnrytme.
  • Nedsat mobilitet: Er din mobilitet nedsat, kan du måske have gavn af belysning, som tænder automatisk, eller lys som kontrolleres med en fjernbetjening, via en app eller stemmestyret.

Aktivitet, tid og sted

Udover at du har forskellige behov afhængig af bl.a. funktionsnedsættelsen og præferencer, afhænger behovet for belysning og betjening også af:

  • hvilke aktiviteter, du udfører eller deltager i
  • hvornår aktiviteten finder sted (årstid, tid på døgnet)
  • hvor aktiviteten finder sted (inde, ude, køkken, bad, mørkt rum, lyst rum).

Råd og vejledning

Hvis du har nedsat syn, kan du kontakte synsrådgivningen i din kommune eller det lokale kommunikationscenter for nærmere udredning samt rådgivning om belysning. Sammenslutningen af Danske Tale- Høre- og Synsinstitutioner (DTHS) har udarbejdet en oversigt over kommunale og regionale institutioner med rådgivningsopgaver på området.

Hvis du har behov for råd og vejledning om belysning ved kognitive eller motoriske funktionsnedsættelser, kan du kontakte hjælpemiddelafdelingen i din kommune.

Hvilken type belysning har du brug for?Åben

Hvilken type belysning har du brug for?Luk

Der findes almen belysning (også kaldet diffus belysning) til belysning af hele rum og større områder samt arbejdsbelysning (også kaldet direkte belysning), som retter lyset mod et begrænset område og typisk anvendes ved aktiviteter, som foretages på et afgrænset område, fx læsning, spisning, madlavning eller håndværk. Den bedste løsning er ofte en kombination af almen belysning og arbejdsbelysning.

Almen belysning til et helt rum eller et større område

Almen belysning findes typisk som loftslamper eller væglamper.

Der er en række lysforhold, du skal være opmærksom på for at opnå den bedste belysning af et rum. Har du en synsnedsættelse, kan det være hensigtsmæssigt at vælge en fleksibel og regulerbar belysning med mulighed for at regulere både lysmængde og farvetemperatur. Dette skyldes, at du, i det samme rum, under forskellige aktiviteter og på forskellige tider af døgnet, kan have forskellige og nogle gange modsatrettede behov.

Når du vælger almen belysning, kan du desuden tænke over, om lampen skal lyse nedad, opad eller begge dele:

  • Nedadrettet lys. Lamper, der lyser nedad, er gode til at skabe jævn belysning i et rum. Vær dog opmærksom på, om den nedadrettede belysning blænder, da dette vil være generende for øjnene og kan hæmme dit syn, især hvis du er lysfølsom. Det kan derfor være vigtigt at vælge en blændfri lampe, dvs., en lampe som afskærmer lyskilden, så den ikke skinner dig direkte i øjnene.
  • Opadrettet lys. Lamper, der lyser opad, er gode til at skabe jævn belysning i rummet og giver desuden et blændfrit lys. For lamper med opadrettet lys kan du med fordel lade lyset reflektere på en hvid overflade (loftet eller væggen), så du opnår den bedste spredning af lyset. Vær opmærksom på, at det kan være svært at se konturer med opadrettet lys alene, og det er derfor godt at supplere med direkte belysning.
  • Kombineret opadrettet og nedadrettet lys. Der findes også lamper, som kombinerer de to typer af lys og dermed både lyser opad til belysning af rummet, samtidig med at der er en lampe, der lyser nedad på et afgrænset område.

Arbejdsbelysning til et afgrænset område

Ved måltider, håndarbejde, læsning og andre aktiviteter anbefales det at supplere den almene belysning med arbejdsbelysning. Det direkte lys oplyser et afgrænset område og kan fx være i form af en skrivebordslampe, en kuvertlampe, en lygte eller en læselampe. De forskellige typer direkte lys har forskellige egenskaber og fordele. Dette kan du læse mere om i afsnittet Gode råd om belysning i hjemmet.

Gennemgå de lamper du har i hjemmet - og kig på omgivelserne

Det er en god idé først at gennemgå de lamper, som du allerede har i hjemmet. Måske kan du nøjes med at ændre placeringen af lampen eller ændre på lysmængde eller farvetemperaturen ved at vælge en anden pære (læs mere herom i afsnittet Valg af pære).

Hvis der er behov for at øge mængden af lys, kan det være relevant også at kigge på, om omgivelserne kan gøres lysere ved fx at male vægge/lofter i en lys farve, vælge inventar i lyse farver og fjerne evt. mørke gardiner. Det kan også være relevant at overveje, om brug af kontrastfarver kan være en hjælp, fx ved at vælge greb i en tydelig kontrastfarve i forhold til resten af skabet eller skuffen.

Gode råd om belysning i hjemmetÅben

Gode råd om belysning i hjemmetLuk

Det er vigtigt med god belysning i alle rum i hjemmet. I dette afsnit kan du læse, hvad du skal være opmærksom på i de forskellige rum.

Lys i køkkenet

Overvej, hvor du har brug for godt arbejdslys. Har du fx nok belysning på arbejdsområderne ved vask, komfur og køkkenbord?
En lampe, som kan vinkles, hæves eller sænkes, kan give dig bedre mulighed for at oplyse et område og indstilles, så du ikke selv skygger for arbejdet. 
Et underlag, fx en bagemåtte i en hensigtsmæssig farve, kan også være til hjælp for nogle, da det kan give en bedre kontrast eller reducere gener fra refleksioner.

Lys ved måltider

Ved måltidet kan du supplere den almene belysning med direkte lys i fra en transportabel bordlampe, fx en kuvertlampe.  Måltid med brug af kuvertlampe til at oplyse tallerken

Kuvertlampen er en mindre lampe, der kan sættes på bordet, så den belyser din tallerken.

Kuvertlamperne findes i sammenklappelige taskestørrelser, så du kan medbringe dem.

En dækkeserviet eller en almindelig papirserviet i kontrastfarve, kan også være til hjælp, både fordi den tydeliggør genstandene på bordet, men også fordi den kan reducere gener fra refleksioner.

Lys i badeværelset

I badeværelset kan væglamper eller loftlamper give en almen belysning. På grund af muligheden for damp og vandpåvirkning skal du vælge løsninger, som er egnede til vådrum.

Vær opmærksom på, om belysningen gør fx kanter/trin til brusekabine svære at se. Du kan evt. markere kanter og trin med markeringstape. Spotlys på ansigt til barbering mv. kan blænde og medføre adaptationsproblemer. Her kan et spejl med indbygget lys være en god løsning for nogle. Det kan desuden være en fordel at vælge pærer med høj farvegengivelse, gerne over 90 Ra, så det er nemmere at se detaljer (læs mere om farvegengivelse i afsnittet Valg af pære).

Lys i soveværelset

Hvis du har svært ved at orientere dig i soveværelset uden lys, kan være en god idé at kunne tænde og justere lyset fra din seng, enten fra en almindelig kontakt inden for rækkevidde, med en fjernbetjening eller via stemmestyring. En anden mulighed er sensoraktiveret belysning, der tænder ved bevægelse. Sensoraktiveret belysning til soveværelset finder du bl.a. i Hjælpemiddelbasen under anden almen belysning. Der findes også LED-bånd, som kan sættes på underkanten af sengerammen og dermed kaste lys på gulvet.

Belysning i skabe og skuffer

Der findes flade armaturer eller LED-lister, der kan opsættes i fx klædeskab, køkkenskab og skuffer. Nogle armaturer eller LED-lister tænder automatisk, når skabslågen eller skuffen åbnes, og på nogle kan man regulere lysmængden og farvetemperaturen.

Lys ved aktiviteter

Ved håndarbejde, læsning og lignende aktiviteter er det ofte en god idé, at supplere den almene belysning med arbejdsbelysning, fx en bordlampe eller en gulvlampe. Bordlamper og gulvlamper kan ofte vinkles, så de lyser direkte på det, du arbejder med, og så du ikke selv skygger for arbejdsområdet. Hvis du har behov for en lup på lampen, skal du være opmærksom på, om lampen er stærk nok til at bære luppen. For nogle er det nyttigt at anvende en lampe med indbygget lup til hobbyarbejde, en såkaldt luplampe.

Ved nogle aktiviteter kan det også være brugbart med en transportabel bordlampe, som er beregnet til at oplyse et mere afgrænset område, fx en bog eller bingoplade. Hvis du skal bruge dem andre steder end derhjemme, fås de i mindre udgaver, som kan foldes sammen og puttes i tasken. Ved andre aktiviteter, hvor du bevæger dig rundt og har brug for at have begge hænder fri, kan en pandelampe være en løsning.

Udendørs belysning

Det kan også være vigtigt at sørge for god udendørsbelysning, fx langs en indkørsel, på trapper, ved forhindringer og ved postkassen.

Trappe oplyst af ledelys placeret under gelænderet

Det kan være en idé at montere bevægelses- eller lyssensorer på udendørslamperne, så de tænder automatisk, enten når du går op ad havegangen eller trappen, eller når det bliver mørkt udenfor. Du kan også vælge en pære, som kan indstilles til at tænde og slukke på bestemte tidspunkter.

Lys ved trapper

Sørg altid for god belysning ved trin og kanter. Almen belysning ved trapper kan suppleres med såkaldt ledelys ved gelænder eller trin fx lysbånd til montering under gelænder. Det er vigtigt, at kanter og trin ikke udviskes af belysningen, og derfor kan det også være relevant at overveje muligheden for at fremme kontraster ved hjælp af hensigtsmæssige farvevalg eller fx en skridsikker markeringstape til trappetrin.

Jævn belysning mellem rum

Hvis dit syn har svært ved at tilpasse sig fra lys til mørke og omvendt, er det en god idé at sørge for en jævn belysning mellem forskellige rum i din bolig. Skal du fx fra stuen ind til køkkenet via entréen, hvor du har slukket lyset, kan dine øjne måske ikke nå at vænne sig fra mørket i entréen til lyset i køkkenet, og derfor kan det være godt også at have lyset tændt i entréen, selvom du ikke skal opholde dig der.

Betjening af belysningÅben

Betjening af belysningLuk

Overvej om dine afbrydere og kontakter er placeret hensigtsmæssigt, fx om du har mulighed for at tænde trappebelysning både oppefra og nedefra. Desuden kan du overveje, om du har brug for supplerende betjeningsmuligheder, fx fjernbetjent belysning eller sensoraktiveret belysning. Hvis du anvender pærer med fjernbetjening, skal du være opmærksom på, at du ikke kan anvende kontakten på væggen, hvis pæren er afbrudt via fjernbetjeningen.

Fjernbetjent belysning

Har du nedsat mobilitet, kan det være relevant at overveje mulighederne for fjernbetjening af lyset i din bolig.

Du kan få pærer med en medfølgende fjernbetjening. Pærerne kan monteres i almindelige lamper og med fjernbetjeningen kan du tænde og slukke en eller flere pærer, evt. dæmpe belysningen eller skifte farve. Den samme fjernbetjening kan ofte anvendes til flere pærer af samme fabrikat og type. Fjernbetjeningens rækkevidde kan være begrænset, og da fjernbetjeningen er retningsbestemt, kan det være en udfordring, hvis flere lamper er placeret i forlængelse af hinanden.

Nogle pærer kan betjenes via en app på din smartphone eller fx via en digital assistent med stemmestyring. I nogle apps fungerer betjeningen via Bluetooth, dvs. du kan kun betjene pærer inden for en begrænset radius. Andre fungerer via wifi, hvilket giver mulighed for betjening, uanset hvor du befinder dig.

Sensoraktiveret belysning

Der findes også pærer, som tænder ved hjælp af sensorer. Den sensoraktiverede belysning kan tænde ved bevægelse, eller når det bliver mørkt.

Sensoraktiveret belysning kan være en fordel, hvis du pga. en kognitiv funktionsnedsættelse ikke er opmærksom på at tænde lyset, når du skal færdes i mørke rum, fx hvis du står op om natten. Sensoraktiveret belysning kan også være en fordel, hvis kontakten er svær at komme til, fx når du skal ind i hjemmet. Sensoren kan enten være placeret i lampen, i pæren eller adskilt fra lampen.

Valg af pæreÅben

Valg af pæreLuk

Når du vælger pære, kan du orientere dig i forhold til:

  • Lumen (lysmængde) – angiver, hvor stor en mængde lys, pæren udsender. Jo mere lys, du har brug for, des højere lumen skal du vælge. Fx svarer 800 lumen til lysmængden fra en 60 watts glødepære.
  • Ra-værdi (farvegengivelse) – angiver lysets evne til at gengive farver på en skala fra 0-100. Jo højere Ra-værdi, jo bedre farvegengivelse. Dagslys har en Ra-værdi på 100. Til områder, hvor du skal se detaljer, fx ved spejlet eller i køkkenet ved madlavning, skal du vælge en Ra-værdi på over 90.
  • Kelvin (farvetemperatur) – angiver om lyset er varmt (gult lys) eller koldt (hvidt/blåhvidt lys). Jo højere farvetemperatur, desto koldere lys. Anvend 3500-4500 K (koldt lys) til lyskrævende aktiviteter, og under 3000 K (varmt lys) til afslapning.
  • Betjeningsmuligheder – fx sensorstyring eller betjening via en fjernbetjening eller app.
  • Reguleringsmuligheder – om pæren fx kan dæmpes (dimming), og om der er mulighed for farveskift (RGB-farver)

Det er en individuel sag, hvor meget lys (lumen) man har behov for, hvilken grad af farvegengivelse (Ra), man ønsker, samt hvilken farvetemperatur (Kelvin) man har mest glæde af. Du kan prøve dig frem eller søge professionel hjælp ved det lokale kommunikationscenter eller den lokale hjælpemiddelcentral.

Flimmerfri lyskilde

Hvis du har nedsat syn, eller på anden måde kan blive påvirket af flimrende lys, fx hvis du har epilepsi, bør du undgå ældre lysstofarmaturer med glimtændere, da disse lamper flimrer meget.

Der findes nogle apps, som gør det muligt for dig at bruge din smartphone til at måle flimmer fra lyskilder. Du kan fx prøve at bruge søgeordet "Flicker meter" i Hjælpemiddelbasens App-søgefunktion for at se på nogle af de apps, der findes.

Varmeneutral lyskilde

Hvis du har behov for at have hoved og lampe tæt på hinanden, fx ved hobbyaktiviteter eller læsning, skal du være opmærksom på, at den valgte lampe eller pære ikke afgiver generende varme. En halogenpære bliver fx varm i modsætning til LED pærer.

Døgnrytmebelysning

Døgnrytmebelysning kan skabes ved at benytte lyskilder, der er tids- og eventuelt sensorstyret til at tænde/slukke samt regulere lysmængde, farvetemperatur og farve. Styringen og indstillingen foregår ofte via en app, som hører til opsætningens lyskilder, men opsætningen kan også kontrolleres via en hjemmestyrings-app som fx ”Google Home”, ”Amazon Alexa” eller Apples ”Hjem”.

Døgnrytmebelysning kan hjælpe til at strukturere dagen. På nogle demensplejehjem og bosteder for mennesker med kognitiv funktionsnedsættelse har man installeret døgnrytmebelysning på bestemte arealer eller i bestemte rum. Dette kan fx være gjort med henblik på at understøtte en rytme, som bidrager til bedre søvn eller til at skabe en stemning, som er afstemt forskellige aktiviteter.

Sikkerhed ved brugÅben

Sikkerhed ved brugLuk

Råd om sikkerhed ved brug af lamper og lyskilder

  • Varme. Vær opmærksom på, hvorvidt pærer eller lamper bliver varme, særligt hvis du skal arbejde med dem tæt på krop eller ansigt.
  • Fastgør ledninger. Fastgør ledninger med ledningssøm eller kabelkanaler, så du ikke falder i dem.
  • Installation. Vær sikker på, at lampen er beregnet til den effekt (watt), som pæren har. Vær i øvrigt opmærksom på regler omkring opsætning af lamper. Du kan læse mere herom ved Sikkerhedsstyrelsen.

CE-mærkning

Produkter, der er udviklet og markedsført specifikt til mennesker med funktionsevnenedsættelser, skal være CE-mærket efter direktivet eller forordningen for medicinsk udstyr. CE-mærkning betyder, at leverandøren står inde for, at hjælpemidlet lever op til de væsentlige krav i direktivet/forordningen, bl.a. i forhold til sikkerhed.

Der findes en overordnet standard for alle hjælpemidler, som fabrikanter kan anvende som baggrund for CE-mærkningen:

Der findes desuden en standard, som specificerer krav til belysning for mennesker ved indendørs arbejdspladser. Den omfatter behovene for visuel komfort og synspræstation for personer med normal eller korrigeret til normal synsevne:

Elektrisk udstyr, som ikke er markedsført som medicinsk udstyr, skal være CE-mærket i forhold til det europæiske lavspændingsdirektiv. CE-mærket ser ens ud for de forskellige direktivområder, så det skal fremgå af brugsanvisningen, hvilket direktiv CE-mærket forholder sig til. Spørg evt. leverandøren om dokumentation herfor.


» Fold alle afsnit ud /