English  Printervenlig
Ved brug af Hjælpemiddelbasen accepteres cookies til statistik og funktionalitet. Ok, fjern denne besked eller læs om brug af cookies og muligheder for at afvise cookies.

Du er her: Forside | Produktvejledninger | Legetøj og spil

Legetøj og spil

Illustration til Legetøj og spil13-03-2018 af Sarah Kjær

Leg spiller en vigtig rolle for menneskers fysiske, psykiske og sociale udvikling. Legetøj og spil med særlig udformning har derfor stor betydning som hjælpemiddel til at sikre, at alle uanset funktionsevne kan deltage i legen. I denne vejledning kan du læse mere om forskellige typer legetøj og spil særligt udformet til mennesker med nedsat funktionsevne.

Børns leg har flere vigtige funktioner ud over at være leg for legens skyld. Det er fx gennem leg, at vi udvikler vores fantasi og færdigheder, opbygger vores identitet og fremmer vores sociale evner, bl.a. via efterligning og interaktion. Derfor er det også vigtigt, at børn med funktionsnedsættelser kan lege på lige fod med andre. Dette kan legetøj og spil med særlig udformning være med til at sikre.

I vejledningen kan du læse om, hvad der findes af hjælpemidler inden for legetøj, brætspil, kortspil, puslespil, elektroniske spil samt tegneredskaber og sakse.

Hvem kan have gavn af legetøj og spil med særlig udformning?Åben

Hvem kan have gavn af legetøj og spil med særlig udformning?Luk

Både til børn og voksne

Denne vejledning omhandler som udgangspunkt legetøj og spil til børn, men voksne kan også bruge legetøj og spil med særlig udformning. Der findes fx spil og spiltilbehør, der er udviklet særligt til enhåndsbetjening samt spil med taktil afmærkning eller farvekontrast, som gør det nemmere at bruge for svagsynede. Legetøj i form af terapidukker og -tøjdyr kan være til gavn for voksne mennesker med nedsatte kognitive funktioner som fx demens, hjerneskade eller udviklingshæmning.

Legetøj og spil med særlig udformning kan også være en fordel for forældre med funktionsnedsættelser, som gerne vil lege/spille med deres børn.

Leg og forskellige typer af funktionsnedsættelser

Der kan være mange årsager til, at et barn kan have brug for spil eller legetøj med særlig udformning.

Leg og motoriske udfordringer

Barnet kan have finmotoriske udfordringer, fx som følge af muskelsvind, hvilket kan gøre det svært at gribe om spillebrikker eller aktivere knapper i legetøjet. Et svært bevægelseshæmmet barn, fx som følge af cerebral parese, vil have behov for, at legetøjet er inden for rækkevidde og med justeringer, så det er muligt at aktivere legetøjet mest muligt ved egen hjælp.

Leg og nedsat synsfunktion

Hvis barnet har nedsat eller intet syn, kan det være svært at se og skelne legetøjet eller spillet og de forskellige dele. Det betyder ofte, at barnet i mindre grad opsøger legetøjet selv, og derfor er det vigtigt at stimulere de andre sanser, især følesansen og høresansen, ved at bruge legetøj i forskellige materialer, med taktile afmærkninger og med lyde. På den måde får barnet hjælp til selv at udforske verden.

Leg og kognitive samt sociale udfordringer

For børn med sociale eller kognitive handicap, fx autisme, kan legen se anderledes ud end for børn uden lignende handicap. Også her kan det være en fordel at anskaffe sig spil og legetøj med særlig udformning. Det kan fx være for at imødekomme barnets behov for at fokusere på detaljen fremfor helheden eller ved at begrænse mængden af lyde eller andre stimuli i legetøjet.

Hvilke typer legetøj og spil med særlig udformning findes der?Åben

Hvilke typer legetøj og spil med særlig udformning findes der?Luk

Legetøj

For et barn med handicap kan det være en udfordring at lege selvstændigt med legetøj. Ikke desto mindre har barnet samme behov for at vise omverdenen, og især forældrene, hvad det kan – på samme måde som børn uden handicap. Det er desuden givende for forældrene at se, at barnet kan lege bevidst eller selvstændigt med legetøjet. Der findes forskellige typer legetøj med særlige egenskaber eller udformning, som kan gøre legen nemmere for barnet.

Fjernstyret legetøj med særlige kontakter

Meget legetøj i dag kan aktiveres ved hjælp af knapper, så det siger lyde eller bevæger sig. Hvis barnet har svært ved at aktivere disse knapper, fx pga. manglende kontrol over arme eller fingre, kan man få legetøj med kontaktudtag, så der kan tilsluttes enkeltkontakt, joystick eller lignende, som kan lette aktiveringen for barnet. Det kunne fx være en racerbane, der betjenes med joystick i kørestolen fremfor relæet på selve racerbanen. Det at kunne betjene og aktivere legetøjet gør det muligt for barnet dels at lege mere selvstændigt, dels at deltage i leg med kammeraterne, hvilket har stor betydning både for barnets sociale udvikling og selvtillid.Dreng leger med fjernbetjent traktor, betjening med enkeltkontakter

I nogle tilfælde kan det almindelige legetøj justeres, så det kan tilkobles separate enkeltkontakter. Disse enkeltkontakter, også kaldet 0/1-kontakter, kan have forskellig udformning ift. størrelse, farve og aktiveringsmetode, men fælles for dem er, at de er simple kontakter, som kan slukke og tænde for legetøjet ved et enkelt tryk, let berøring, pust/sug eller lignende.

Bliver betjeningsenheden brugt i forbindelse med legetøj, som bevæger sig, kan det være en fordel at hænge ledningen op i luften, fx med en fjeder ned fra loftet, så legetøjet ikke bliver viklet ind i ledningen.

Dukker og tøjdyr med funktionsnedsættelse

Når barnet skal lære at indgå i sociale relationer og skal skabe sin egen identitet, er leg med dukker og tøjdyr et væsentligt element. Her findes der dukker og tøjdyr med funktionsnedsættelse, og som bruger hjælpemidler, fx kørestol eller førerhund. Det kan være rart for barnet at have en dukke eller tøjdyr med samme handicap eller hjælpemiddel, som det hun/han har, men det kan i ligeså høj grad være givende, at legekammeraterne uden handicap er med til at lege med dukkerne/tøjdyrene, så handicappet bliver en almindelig del af legen.

Dukker og tøjdyr til voksne med nedsatte kognitive funktioner

Dukker og tøjdyr kan også være brugbare for voksne med nedsatte kognitive funktioner, fx demens eller hjerneskade. Disse kaldes ofte for terapidukker/-tøjdyr. Terapidukker med tyngde og størrelse som en baby kan være med til at give tryghed og glæde, og samtidig opfylde behovet for at vise omsorg, som mange med demens eller hjerneskade har. Terapitøjdyrene er typisk udformet som kæledyr. I nogle tilfælde kan de sige lyde eller bevæge sig, så det fx ligner, at de spinder eller trækker vejret, når de sover. Dette kan være med til at skabe ro, fx hos personer med demens.

Spil

Spil er leg på en mere struktureret måde med fastsatte regler. Foruden hyggen, kan spil også bidrage til barnets udvikling, fordi der introduceres til handlinger som turtagning eller det at have bestemte roller, fx at være den, der giver kort, eller det at være på hold med nogen.

Brætspil

Klassiske brætspil, såsom ludo, skak og bingo, fås med særlig udformning, så de er nemmere at betjene, hvis barnet fx har svært ved at se eller gribe om brikkerne. Nogle brætspil har forsænkninger i spillepladen, som passer til brikkerne, så det er nemmere at placere brikkerne på pladen, hvis barnet har svært ved at kontrollere sine bevægelser. Ved nedsat synsfunktion kan det være en fordel med brætspil eller terninger lavet i kontrastfarver, så det er nemmere at skelne de forskellige elementer i spillet fra hinanden. De forskellige spilelementer, fx terninger, kan også fås med taktil afmærkning, så det er nemmere at aflæse antallet af øjne på terningen.

Spil til kognitiv træning

Nogle spil er udviklet, så de er tilpasset mennesker med kognitive udfordringer, og handler om at træne disse udfordringer. Formålet med disse spil spænder meget vidt, alt afhængig af hvad der ønskes træning i. Det kan fx være:

  • Roller. Nogle spil fokuserer på forskellige roller i form af turtagning, at være på hold sammen eller at have forskellige funktioner, fx dele kort ud eller blande kortene.
  • Sekvensmaterialer. Sekvensmaterialer, typisk i form af billedbøger eller billedkort, kan hjælpe barnet til at forstå forløb med en start og slutning, gentagelser, opbygning og forandring, m.m.
  • Forholdsmaterialer. Forholdsmaterialer kan træne barnet i at forstå rummelighed ved at se mennesker eller ting, der står ved siden af hinanden, ovenpå hinanden, foran/bagved osv., eller ved at vise bestemte genstande fra forskellige vinkler, langt væk og helt tæt på.
  • Begreber, følelser og kategorier. Nogle spil handler om at træne abstrakte begreber eller håndtering af følelser, mens andre spil handler om kategorisering, fx ved at vise, hvad der hører sammen, eller hvordan forskellige begreber eller elementer forholder sig til hinanden.
  • Hukommelse og sammenhæng. Vendespil kan være gode til at træne hukommelse og sammenhæng. Vendespillene kan enten handle om at finde to ens brikker, eller de kan handle om at finde sammenhæng, fx ved at finde andemoren til ællingen eller gartnerens manglende rive.

Kortspil

Spillekort fås med forskellige særlige egenskaber, fx med forstørrede symboler, taktil afmærkning eller i kontrastfarver. Hvis barnet har svært ved at gribe om og fastholde kortene selv, kan man få håndholdte kortholdere, som holder kortene sammen. For børn med svært nedsat håndfunktion kan det være en fordel at vælge en kortholder, som står på bordet, så kortene står selv, mens barnet kan spille uden at skulle holde kortene. Der findes desuden kortblandere, der blander kortspillet for en.

Puslespil

Hvis barnet har svært ved at gribe om brikkerne til puslespillet, kan det være en fordel at bruge puslespilsbrikker med knop. Nogle puslespil har motiver med gode kontraster, som gør det nemmere at skelne brikkerne fra hinanden for personer med stærkt nedsat syn. Der findes desuden puslespilsplader med forsænkninger, dvs. fordybninger, som passer til brikkernes udformning, så det er nemmere at placere brikkerne der, hvor de hører til.

Elektroniske spil

Nogle børn leger ofte alene eller mere stillesiddende, og her kan elektroniske spil til tablets og computere være en mulighed. Også hvis barnet har gode finmotoriske evner, men ikke er så stærk grovmotorisk, kan elektroniske spil blive den foretrukne leg.

Alternativ betjening af computere og tablets

I tilfælde, hvor barnet ikke har mulighed for at betjene en touch skærm på en tablet eller almindelige tastaturer og mus til computeren, kan der benyttes alternative betjeningsmuligheder. Til computeren kan der tilsluttes alternative mus, hvor markøren fx styres med et joystick eller ved at bevæge hovedet. Hvis spillet betjenes med tastatur, kan der tilsluttes tastatur med særlig udformning, fx med visuelt tydelige taster for svagsynede, eller der kan bruges et skjold på tastaturet, så det er nemmere at ramme de ønskede taster. Tastaturskjoldene findes også til tablets. Der findes desuden spilcontrollere, som er tilpasset alternativ styring af spillemaskiner.

Apps

I dag findes der et kæmpe udvalg af forskellige apps, som kan downloades til både tablet og computer. Hjælpemiddelbasens App Søgefunktion kan guide til, hvilke søgeord man kan søge på, når der skal findes spil- og lege-apps.

Kreativitet


Tegne- og skriveredskaber

Til kreative aktiviteter, såsom at tegne og male, findes der bl.a. skriveplader til at fastgøre papiret på, hvis barnet fx kun bruger én arm og derfor ikke kan tegne og fastholde papiret samtidigt. Det kan desuden være en fordel at anskaffe sig tilpasningsgreb til blyanter, tuscher, pensler osv., så det bliver nemmere at bruge disse redskaber selvstændigt. Tilpasningsgrebene findes i mange forskellige udformninger, fx også til at sætte fast på hånden eller en protese.

Sakse

Der findes desuden forskellige typer sakse med særlige udformning. En bordsaks kan være en fordel, hvis barnet fx har svært ved at kontrollere sine håndbevægelser eller ikke er så stærk finmotorisk. Bordsaksen hviler på bordet og anvendes ved at trykke ned på grebet.

Andre sakse er udformet med dobbelt fingergreb, som giver mulighed for, at en hjælper kan være med til at styre saksen i det yderste fingergreb samtidig med, at barnet er med til at klippe i det inderste fingergreb.

Gør omgivelserne klar til legÅben

Gør omgivelserne klar til legLuk

I mange tilfælde kan barnet forsat bruge sit almindelige legetøj og spil, hvis der bliver foretaget justeringer af legeområdet eller de omgivelser, hvor legen foregår.

Underlag som barnet kan sidde på

Børn med fx cerebral parese eller muskelsvind, har ofte svært ved at holde kroppen oprejst og bruge hænder og arme viljesbestemt. Her foregår legen mest på gulvet, og derfor kan det være en fordel at anskaffe sig et skumunderlag, som barnet kan sidde eller ligge på.

På Hjælpemiddelbasen kan du filtrere skumunderlagene efter bl.a. tykkelse på underlaget. Det kan være en fordel at filtrere efter underlag med en tykkelse på mindst 2 cm, så underlaget er blødt nok at sidde på. Et tykt underlag vil også beskytte barnet mod kulde og træk fra gulvet, hvilket kan mindske omfanget af fx spasticiteten, fordi musklerne ikke bliver nær så kolde.

Kravlere og rullebrætter til bevægelse på gulvet

Hvis legen foregår i et større legeområde, findes der desuden kravlere og rullebrætter, som barnet kan sidde/ligge på og skubbe sig rundt med. Det kræver en vis grad af kropskontrol at kunne bruge kravlere og rullebrætter.

Støtte til barnet, når det sidder på gulvet

For børn, som ikke kan sidde oprejst ved egen hjælp, kan det være en fordel at skaffe et specielt udformet siddemøbel, som støtter barnet i at sidde på gulvet. Denne type stole kaldes også for hjørnestole eller gulvstole. Nogle er udstyret med et bord, så barnet kan have legetøjet inden for rækkevidde.

Sørg for optimale lysforhold for svagsynede

Hvis barnet har stærkt nedsat syn, er det vigtigt at sikre optimale lysforhold i legeområdet, så eventuel synsrest udnyttes bedst muligt. Supplér fx det almindelige ovenlys med en skrivebordslampe eller kuvertlampe, som lyser direkte på legeområdet.

Læs mere om, hvordan man kan optimere lysforholdene i Vejledningen om Særlig belysning.

Sørg desuden for, at underlaget, fx tæppet eller bordet, er ensfarvet, så det er nemmere at se legeredskaberne og skelne dem fra hinanden.

Afskærmning af legeområdet

For børn, der ikke kan klare mange stimuli, kan det være en fordel at afskærme legeområdet, så barnet ikke bliver påvirket af lyde og lysindfald udefra, når det leger. På den måde kan barnet koncentrere sig om få legeredskaber ad gangen.

Rådgivning og udlån af legetøj og spil til børn med særlige behovÅben

Rådgivning og udlån af legetøj og spil til børn med særlige behovLuk

Legeteket

Der findes legeteker rundt omkring i Danmark, hvor man kan få råd og vejledning om udviklingsstimulerende materialer, såsom spil og pædagogisk legetøj, og motoriske og sansemæssige redskaber til leg og aktiviteter til børn med særlige behov. Her kan man få rådgivning om, hvordan almindeligt legetøj og spil kan bruges samt rådgivning om, hvilke andre typer materialer, redskaber eller aktiviteter der kan være relevante for barnet. Legetekerne har desuden udviklingsorienterede materialer og redskaber, pædagogisk legetøj og spil til rådighed, som kan lånes gratis i en aftalt periode til børn med særlige behov. Legeteket er et tilbud for både forældre, institutioner og dagtilbud.

Enkelte kommuner har ikke eget Legetek. Her kan der i nogle tilfælde indgås aftale med legetekerne i nærområdet. For yderligere oplysning kontakt Legetekforeningen.

På Legetekforeningens hjemmeside kan man finde en oversigt over alle legeteker i Danmark og kontakte det legetek, der ligger tættest på.

Rengøring og vedligeholdelseÅben

Rengøring og vedligeholdelseLuk

Legetøj og spilelementer, som ofte kommer i munden eller bliver suttet på, kan have godt af at blive rengjort jævnligt. Noget legetøj kan vaskes i opvaskemaskine eller vaskemaskine, mens andet skal vaskes i hånden. Vær desuden opmærksom på, hvordan legetøjet, spillet eller tegneredskaberne skal vedligeholdes for at forlænge produkternes levetid længst muligt. Læs fabrikantens brugsanvisning for at finde ud af, hvordan de forskellige typer produkter skal rengøres og vedligeholdes.

SikkerhedÅben

SikkerhedLuk

Teknisk sikkerhed

Næsten alt legetøj beregnet til børn under 14 år skal være CE-mærket efter legetøjsdirektivet. Ved CE-mærkningen godtgør fabrikanten, at legetøjet lever op til en række særlige sikkerhedskrav. Det drejer sig fx om krav til konstruktionen af legetøjet, så der ikke er fare for kvælning og blokering af luftveje. Der er også sikkerhedskrav til de elektriske egenskaber, kemiske egenskaber, antændelighed og hygiejne.

Der findes en række standarder, der detaljerer disse sikkerhedskrav i legetøjsdirektivet, fx

Hvis produktet bliver markedsført, målrettet til personer med funktionsnedsættelser, så skal produktet i stedet være CE-mærket efter direktivet for medicinsk udstyr. CE-mærkerne ser ens ud, så derfor skal det fremgå af brugsanvisningen, hvilket direktiv CE-mærket henholder sig til.

Vil du vide mere? Åben

Vil du vide mere? Luk

Bentholm, K. R. et al., 2001. Legetøjets muligheder - Idékatalog med lege og legetøj til børn med handicap. Aarhus N: Hjælpemiddelinstituttet. (Kan lånes på biblioteket)

Legetekforeningen. Oversigt over alle legeteker i Danmark.

Petersen, M. & Mortensen, C., 2010. ”Leg og fritid”. I: Å. Brandt & L. Jensen, red. Grundbog om hjælpemidler. Hjælpemiddelinstituttet og Munksgaard Danmark, pp. 351-382. (Kan lånes på biblioteket)

Videnscenter for synshandicap. Småbørn med synshandicap – Idéer til samvær, leg og oplevelser.

» Fold alle afsnit ud Fold alle afsnit ud

Nyeste hjælpemidler