Urinopsamlere

Sidst opdateret 22-02-2022

Sovende mand med urinkolbe fæstnet på sengekantenHar du problemer med blæren, inkontinens eller vanskeligt ved at benytte et toilet, fx under besøg eller på rejser, kan du måske have gavn af hjælpemidler til opsamling af urin. I denne guide kan du læse om forskellige former for urinopsamlere.

I Hjælpemiddelbasen under Hjælpemidler til at opsamle urin kan du finde urinopsamlingsposer, urinkolber og fastgørelsesordninger, som fx holdere og tasker.
En ble kan også være en del af løsningen, hvis du har problemer med at holde på urin og/eller afføring. Læs mere om bleer i guiden Bleer til voksne.

Relevant for dig?Åben

Relevant for dig?Luk

Har du problemer med din blære, inkontinens eller har du en funktionsnedsættelse, der bevirker, at du har svært ved at benytte et toilet, fx under rejser, møder og sportsarrangementer, kan et hjælpemiddel til urinopsamling være relevant for dig.

Et velfungerende hjælpemiddel kan give mere livskvalitet i hverdagen. Du kan eventuelt rette henvendelse til din læge, en kontinenssygeplejerske eller en hjælpemiddelterapeut i din kommune for at få professionel vejledning i forhold til at vælge det rette hjælpemiddel.

Hvad findes der?Åben

Hvad findes der?Luk

Der findes forskellige typer urinopsamlere, og det kan bl.a. være relevant at tage stilling til følgende:

  • Skal urinopsamleren kunne bæres på kroppen?
  • Skal den kunne hænge på fx kørestol eller seng?
  • Skal den kunne medbringes, eller er den blot til hjemmebrug?

Når du leder efter et produkt til opsamling af urin i Hjælpemiddelbasen, kan du filtrere på egenskaber, som er relevante for dig, fx om de har tilbageløbsventil, er til engangsbrug osv.

Urinposer

Urinposer bliver anvendt til opsamling af urin via et kateter, et penishylster eller en urostomipose. Urinposer findes både som poser, der kan hænges på fx en sengekant (lang slange) og poser, der bæres på benet (kort slange). Poserne fås i forskellige størrelser med lukket eller åben ende.

De mest anvendte er urinposer med en åben ende, hvor urinen kan tømmes ud af posen ved behov uden håndtering af området omkring kateteret. Kvinde med urinpose fæstnet på låret
Posen har en ventil til tømning, så du kan åbne for ventilen og tømme indholdet ud i fx toilettet. Du skal være opmærksom på, hvor ofte du skal skifte din urinpose. Mange poser kan anvendes i flere dage før de skal skiftes, hvilket reducerer antallet af håndteringer omkring kateteret. Dette kan være fordelagtigt, da risikoen for infektion er større, jo flere gange posen skal skiftes.

I nogle tilfælde er en urinpose med lukket ende at foretrække. Det kan fx være, hvis du har brug for at katerisere dig på et sted, hvor du ikke har adgang til et toilet. Her kan du tømme over i engangsposen og derefter bortskaffe den opsamlede urin.

Du skal afgøre, hvor stor en mængde urinposen skal kunne indeholde, og om posen skal være opdelt i flere kamre. Poser med flere kamre vil bule mindre ud under din beklædning og skvulpe mindre.

Fiksering af urinposer

Urinposer kan fikseres på forskellig vis. Til oppegående er posen som oftest fæstnet på låret (for gående) eller læggen (for siddende) med en poseholder eller et fikseringsbånd. Hos sengeliggende kan urinposen hænge på kanten af sengen, enten ved hjælp af sikkerhedsnåle, som fæstnes til lagnet eller madrassen, eller ved hjælp af et stativ, der kan hænge på sengekanten.
Du kan finde eksempler på poseholdere eller fastgørelsesordninger i Hjælpemiddelbasen.

Urinkolber og urinopsamlingsposer

Urinkolber og urinopsamlingsposer (som ikke fæstnes på kroppen), findes specifikt udformet til mænd eller kvinder og i unisex udformning.
Nogle er udviklet til flergangsbrug, andre til engangsbrug. Urinopsamlingsposer til engangsbrug kan indeholde et absorberende granualt. Disse kan være praktiske til rejsebrug, fordi de kan bortskaffes i en almindelig skraldespand.

I Hjælpemiddelbasen kan du også finde holdere og tasker til urinkolber, så du kan opbevare din kolbe inden for rækkevidde fx på sengekanten.

Bækkener

Et bækken kan opsamle både urin og afføring. Der findes bækkener til at bruge stående, siddende eller liggende. Størrelsen på bækkenet kan variere, og du skal være opmærksom på, at du skal kunne sidde eller ligge stabilt og komfortabelt på bækkenet. Skal bækkenet bruges liggende eller siddende, skal det ikke være højere, end at du er i stand til at løfte dig op på det.

Der findes bækkener i både metal og i plastik. Der findes også særligt bløde engangsbækkener, fx oppustelige bækkener, som er velegnede, hvis du er i risiko for at udvikle tryksår og dermed ikke kan anvende et bækken med hårde kanter. Du kan også finde engangsbækkener, som kan medbringes, fx hvis du skal ud at rejse.

Mange bækkener har et låg, så du kan afskærme indholdet efter brug.

Rengøring og håndteringÅben

Rengøring og håndteringLuk

Ved brug og håndtering af urinkolber og bækkener er der risiko for spredning af bakterier. Hjælpemidlerne skal derfor opfattes som personlige hjælpemidler. Følg altid leverandørens anvisninger med hensyn til rengøring, vedligeholdelse og bortskaffelse.

Sikkerhed ved brug Åben

Sikkerhed ved brug Luk

Det er vigtigt, at du reagerer på eventuelle smerter og ubehag i forbindelse med brug af et urinopsamlende hjælpemiddel. Hjælpemidlet må fx ikke gnave eller give hudirritation.

Når du har kateter, kan der være en øget risiko for at udvikle en blærebetændelse, hvis du ikke får tømt blæren tilstrækkeligt. I tilfælde af blærebetændelse er det vigtigt at drikke rigeligt i løbet af dagen, så urinvejene bliver skyllet godt igennem. Tal med din læge om, hvad du bør være opmærksom på, og hvad du i øvrigt kan gøre forebyggende.

Der vil også være en risiko for infektion, hver gang du skifter dit kateter eller urinpose. Du skal derfor nøje følge sygeplejerskens hygiejneanvisninger og ikke skifte hyppigere end nødvendigt.

Når du placerer din urinpose, er det vigtigt, at posen anbringes, så der ikke trækkes i et evt. kateter. For at urinen kan løbe frit, er det desuden vigtigt at være opmærksom på, at der ikke dannes knæk på slangen.

Posen skal altid befinde sig under blæreniveau. Det vil sige på låret/læggen, når du er oppe, og på sengekanten, når du ligger ned. Urinposen må ikke placeres på gulvet, da dette forøger risikoen for infektion.

En urinpose skal ifølge Statens Serum Instituts vejledninger tømmes senest, når den er ¾ fuld, idet der ellers er risiko for stase i slangen og tilbageløb af urin.

Mærkning

Hjælpemidler til urinopsamling skal være CE-mærkede i forhold til direktivet eller forordningen for medicinsk udstyr. De skal fx leve op til en række krav i forhold til styrke og materialer, og fabrikanten skal kunne dokumentere, at de tjener det formål, de er markedsført til. Der findes specielle krav, der sikrer, at hjælpemidler kan anvendes af personer med funktionsnedsættelser. Disse krav fremgår bl.a. af standarden:

DS/EN 12182:2012 Hjælpemidler til personer med funktionsevnenedsættelse – generelle krav og prøvningsmetoder.

For urinopsamlingsposer findes der tillige en specifik standard, der bl.a. stiller krav til belastning, styrke og evne til at modstå stød:

DS/EN ISO 8669-2:1997 Urinopsamlingsposer. Del 2: Krav og prøvningsmetoder.

Vil du vide mere? Åben

Vil du vide mere? Luk

Du kan finde mere information om inkontinens hos Kontinensforeningen, der er en privat patientorganisation, der bl.a. varetager interesser for børn og voksne med urin- og afføringsinkontinens.

Du kan også læse om urininkontinens på siden Sundhedsstyrelsen - Inkontinens.

Se desuden Statens Serum Instituts nationale infektionshygiejniske retningslinje Forebyggelse af urinvejsinfektion i forbindelse med urindrænage og inkontinenshjælpemidler, udgave 1.2 2019.


» Fold alle afsnit ud /