Plejesenge til børn

Sidst opdateret 05-11-2018

Barn i tremmesengEn plejeseng til børn kan være relevant, hvis dit barn har behov for pleje i sengen, eller hvis der er behov for at afhjælpe en funktionsnedsættelse. Guiden giver dig gode råd og forklarer, hvad du skal være opmærksom på, når du vælger en plejeseng til et barn.

Plejesenge til børn kan opdeles i 4 typer:

  • Vugger/krybber
  • Tremmesenge
  • Tremmesenge i overstørrelse
  • Juniorsenge

I Hjælpemiddelbasen findes plejesenge til børn i produktgrupperne:

Senge og separate sengebunde, ikke indstillelige
Senge og sengebunde med manuel indstilling
Senge og sengebunde med motoriseret indstilling

Produktgrupperne indeholder dog også plejesenge til voksne samt hospitalssenge, men det er muligt at filtrere disse produkter fra ved hjælp af funktionen ”Filtrér på detaljer”. På nogle områder er der lidt anderledes krav til hospitalssenge end til plejesenge (fx større krav til transportegnethed, lasteevne, hovedgavl skal være aftagelig; men færre krav til funktionalitet og ergonomi).

Hvornår er en plejeseng relevant?Åben

Hvornår er en plejeseng relevant?Luk

En plejeseng kan være relevant, hvis et barn har behov for pleje i sengen, er i risiko for at falde/klatre ud af sengen, har svært ved at komme ind og ud af sengen eller er meget sengeliggende på grund af en funktionsnedsættelse. Den kan også være relevant, hvis du som forælder har en funktionsnedsættelse og fx anvender en kørestol og samtidig skal tage dig af et barn.

Derudover er den relevant, hvis der er behov for tilbehør til sengen, fx en sengehest eller sengegalge. Nogle plejesenge til børn kan indstilles i højden og/eller i liggefladen. En plejeseng vil typisk være en erstatning for en almindelig seng.

Kontakt evt. din kommunes hjælpemiddelafdeling, før du anskaffer en plejeseng til dit barn. Kommunen kan rådgive, og en fagperson vil eventuelt vurdere, om træning kan bidrage til at bedre dit barns funktionsniveau.

Ifølge arbejdsmiljølovgivningen kan en plejeseng også betragtes som et teknisk hjælpemiddel for evt. ansatte, fx hjælpere. Her skal kommunen stille hjælpemidlet til rådighed for at sikre den ansatte et sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø.

Hvordan vælger du?Åben

Hvordan vælger du?Luk

Før du vælger en plejeseng, er det vigtigt at vurdere, hvilke behov sengen skal opfylde. Vær opmærksom på, at børns behov hurtigt ændrer sig, mens de vokser. Alligevel nytter det ikke at vælge en seng, som de kan bruge senere i livet også, da der er forskellige krav til sikkerheden i forhold til barnets størrelse, medmindre du vælger en seng, der er sikker for både børn og voksne. 

Det er vigtigt, at du overvejer følgende, inden du vælger produkt (de krav, der beskrives i denne vejledning, refererer til standarden for plejesenge til børn (1)):

1. Sengens indvendige længde

Som en tommelfingerregel siger man, at sengens indre længde skal være mindst 25 cm længere end barnets højde. For vugger/krybber drejer det sig om 15 cm. Hvis liggefladen eleveres, ”forsvinder” en del af længden i madrassens bøjninger.

Kravene i standarden gælder for 4 typer af barnesenge:
Vugge/Krybbe Tremmeseng Juniorseng

1) Vugger/krybber
 med en indre længde op til 90 cm (egnet til et barn på max.75 cm).

2) Tremmesenge med en indre længde fra og med 90 cm op til 140 cm (egnet til et barn på mindst 75 cm og max. 125 cm).

3) Tremmesenge i overstørrelse med en indre længde fra og med 140 cm op til 180 cm (egnet til et barn på mindst 125 cm og max.155 cm).

 

4) Juniorsenge med en indre længde fra og med 140 cm op til 180 cm (egnet til et barn på mindst 125 cm og max. 155 cm).

 

VIGTIGT: Ønsker du en barneseng med en indre længde på 180 cm eller derover, skal du vælge en seng, der både er beregnet til voksne og børn (se afsnittet om sikkerhed).

2. Barnets vægt

Fabrikanten skal oplyse, hvor stor en belastning, sengen er beregnet til. Her skelner man mellem brugervægt og den samlede belastning på sengen, der, ud over brugervægt, omfatter vægten af madras, tilbehør og sengetøj.

  • Vugger/krybber skal mindst kunne klare en brugervægt på 12 kg
  • Tremmesenge skal mindst kunne klare en brugervægt på 35 kg
  • Tremmesenge i overstørrelse skal mindst kunne klare en brugervægt på 70 kg
  • Juniorsenge skal mindst kunne klare en brugervægt på 70 kg.

3. Sengens højde (fra gulv til liggefladen)

Der findes plejesenge med en fast højde, og andre, der er højdeindstillelige. Når du anskaffer dig en højdeindstillelig plejeseng til et barn, kan barnet evt. selv komme ind og ud af sengen.

Højdeindstillelige plejesenge til børn – med undtagelse af vugger/krybber – skal mindst kunne komme ned til 40 cm over gulv (målt fra toppen af liggefladen uden madras) og kunne gå op til 80 cm, for at en hjælper kan få gode arbejdsstillinger. For vugger/krybber er det kun kravet om en højde på 80 cm, der gælder.

Det er vigtigt, at barnet har et godt fodfæste, når det stiger ud af sengen. For nogle børn kan en lavere seng være en fordel, så det er vigtigt at prøve sig frem.

4. Højde på sengesider/tremmesider/sengehest

Høje tremmesider/sengesider er beregnet til at forhindre barnet i at komme ud af sengen. Almindelige sengeheste på juniorsenge og sengesider på vugger er beregnet til at forhindre barnet i at rulle ned fra sengen.

Der er følgende krav til højden:

  • Sengesider/gavle på vugger skal være mindst 27,5 cm høje, målt over den ubelastede madras.
  • Høje tremmesider/sengesider og de tilhørende gavle skal være mindst 60 cm høje, målt over den ubelastede madras. Dette betyder, at børn op til ca. 2 år (kropslængde op til 93 cm) ikke formodes at kunne klatre over sengesiden. Hvis der, på den indvendige side af sengen, er fremspring eller lignende, som kan give barnet fodfæste til at klatre over sengesiderne, måles der fra de punkter, hvor der kan være et fodfæste.
  • Høje tremmesider/sengesider og de dertilhørende gavle til børn på 2 år og derover – og tilsvarende for tremmesenge i overstørrelse – skal have en højde, der bestemmes ud fra en konkret risikoanalyse i forhold til barnets adfærd, funktionsniveau og størrelse. Samt ud fra en afvejning af sikkerheden overfor det etisk forsvarlige i at forhindre barnet i selv at komme ud af sengen.
  • Sengeheste til juniorsenge skal være mindst 22 cm høje (som senge til voksne), målt over den ubelastede madras i mindst halvdelen af sengens indvendige længde.

5. Sikkerhedsafstande mellem tremmer, sengehestens dele m.m.

  • Afstanden mellem to elementer, fx tremmer, i en sengehest eller i høje tremmesider, skal være mindre end 6 cm, målt ved en belastning på 125 N (ca. 12,75 kg). For senge til voksne er det tilsvarende mål 12 cm.
  • For alle typer barnesenge skal afstanden i en evt. åbning mellem sengehestens overkant og hovedgavlen være mindre end 4 cm, for at barnets hals ikke kan kile sig ned og komme i klemme. For voksne er det tilsvarende mål 6 cm.
  • For alle typer barnesenge, med undtagelse af juniorsenge, skal afstanden i en evt. åbning mellem sengehestens overkant til fodgavlen være mindre end 4 cm. Dette tager højde for at mindre børn kan ligge med hovedet i begge retninger i sengen.
  • For juniorsenge skal afstanden i en evt. åbning mellem sengehestens overkant til fodgavlen være mindre end 4 cm eller større end 30 cm, så hverken hals eller hoved kan blive fastklemt. Hvis denne afstand er større end 30 cm, må der ikke længere nede mellem sengebunden og sengehestens underkant være en åbning på 4 cm eller derover, hvor halsen kan blive fastklemt.
  • Afstanden mellem eventuelle lameller i sengebunden skal være mindre end 6 cm, målt ved en belastning på 125 N (ca. 12,75 kg), så hverken en barnefod eller et hoved kan komme i klemme.
  • Hvis der anvendes polstringer af sengens sider eller fx plexiglassider, så skal man sikre sig, at der er tilstrækkelig luftcirkulation i sengen.

6. Øvrige særlige sikkerhedskrav til plejesenge til børn

  • Materialerne, der anvendes, skal være ufarlige, så de kan tåle at blive suttet på. Hvis materialet i sengesider er fleksibelt, fx i stof, så skal det være åndbart, så det ikke kan blokere barnets vejrtrækning.
  • Låse på beskyttelsessengesider skal være børnesikrede.
  • Der må ikke være aftagelige smådele, som barnet kan putte i munden.
  • Barnesenge må ikke have fodbetjening.
  • En håndbetjening med ledning skal kunne låses inde i en særlig boks på sengen, så barnet ikke kan blive kvalt i ledningen.
  • Der må ikke være dele på sengens indvendige sider, hvor tøj eller lignende kan hænge fast med risiko for kvælning.                                            
  • Alle betjeningsknapper skal være børnesikrede.
  • Alle ledninger skal placeres uden for barnets rækkevidde, her er kravet mindst 20 cm’s afstand fra liggefladen.
  • Sengen skal være så stabil, at et barn med den maksimalt tilladte vægt kan stå op eller sidde et hvilket som helst sted i sengen.

7. Liggefladens inddelinger

Vælger du en barneseng med indstillelig liggeflade, så får barnet størst gavn af en liggeflade med mindst 4 inddelinger: ryglæn, sædedel, øvre bendel/lårdel og nedre bendel. Det sikrer, at man kan indtage de mest hensigtsmæssige siddestillinger i sengen.

Det kan dog være svært at få en 4-delt liggeflade til at passe til barnet på grund af de mindre dimensioner af delene, så derfor udvikles de ofte med 3-delt liggeflade.  Her er sædedel og øvre bendel/lårdel én del. Så medmindre madrassen er meget fleksibel, vil banet ikke kunne mærke forskel på en 3-delt og en 4-delt liggeflade.

Skitse af sengebund og dens inddelinger

1) Nakkestøtte, 2) Ryglæn, 3) Sædedel, 4) Øvre bendel/lårdel, 5) Nedre bendel, 6) Sengebundens ramme.

8. Indstillingsmuligheder

I dag indstilles de fleste plejesenge ved hjælp af en motor og en fjernbetjening. Enkelte indstilles helt eller delvist manuelt.

Der er følgende krav til indstilling af liggefladen:

  • Ryglænet skal kunne komme op i min. 70° over vandret (vinkel A), da det kan være en hjælp, når barnet skal ud af sengen.
  • Nedre bendel skal kunne indstilles min. 20° under vandret (vinkel D) med ”knæ-knæk”, da det aflaster hælene og mindsker risikoen for tryksår. Desuden sidder barnet mere afslappet i sengen med ”knæ-knæk”, når ryglænet slås op (lændesvajet bevares, da hasemusklerne ikke udspændes).
  • Lårdelen skal kunne eleveres min. 12° (vinkel B), da det hjælper barnet til ikke at glide ned i sengen, når ryglænet slås op.
  • Ryglænet på barnesenge i hjemmeplejen må af sikkerhedshensyn aldrig kunne indstilles under vandret (fx Trendelenburg-position, der kun er tilladt for hospitalssenge).
  • Der må ikke være klemningspunkter for fingre mellem liggefladens bevægelige dele og sengerammen/sengebunden (dvs. mindst 25 mm mellem bevægelige dele, fx mellem ryglænets sider og sengerammen).
  • Der er krav til størrelse og trykkraft for knapper på håndbetjeningen, så sengen kan betjenes af personer med nedsat kraft og problemer med at styre bevægelserne i hænderne.

Illustration af vinkler i forbindelse med indstilling af sengebund

9. Madras

Det er vigtigt at anvende en madras, der passer i størrelsen. Madrassen må ikke kunne forskubbe sig under brug, hvilket kan sikres ved hjælp af madrasholdere eller anden fastgøring af madrassen. Hvis afstanden mellem madrassen og sengehesten/sengesiden/gavle bliver for stor, er det muligt for barnet at kile hovedet ned i dette mellemrum med risiko for blokering af vejrtrækningen. Jo tykkere og blødere en madras, der anvendes, desto større er risikoen.

Denne afstand må højst være 6 cm for vugger og tremmesenge/senge med høje sengesider, og det efterprøves med et måleværktøj, der har en vægt, svarende til et barnehoved. For juniorsenge og tremmesenge i overstørrelse er kravet det samme, men som en alternativ mulighed må afstanden være mindre end 3 cm, hvis afstanden måles af et måleværktøj uden belastning.

Når du skal vælge madras, så husk altid at vælge en madras, der kan følge liggefladens bevægelser, dvs. den skal være fleksibel. Her er der mange typer, der kan opfylde dette krav, fx madrasser med posefjedre og forskellige typer skummadrasser. Det er en rigtig god ide at vælge en forhandler, der tilbyder ombytningsret i op til 1-2 måneder, da det kan være svært at vurdere madrassen ordentligt efter at have ligget kortvarigt på den.

Som en tommelfingerregel siger man (2), at en skummadras har en levetid på 5-7 år, og en springmadras en levetid på 8-10 år.

Hvis barnet ligger mange timer i sengen og har svært ved at bevæge sig, vil det være relevant at tænke på, at madrassen også skal være tryksårsforebyggende. Her vil der være behov for en sundhedsfaglig vurdering inden valg af underlag.

Gør dit hjem klarÅben

Gør dit hjem klarLuk

Hvis du vælger en plejeseng med motorer, så tænk over sengens placering i rummet. Den bør placeres i nærheden af en stikkontakt, så der ikke trækkes ledninger hen over gulvet. Vær også opmærksom på, at ledningerne ikke kommer i klemme mellem de bevægelige dele.

Du skal også sikre dig, at der er plads til, at sengen kan indstilles, der hvor den står, fx at der ikke er en væglampe eller hylde, der kommer i klemme, når ryglænet slås op, eller når sengen indstilles i højden. Hvis barnet anvender andre hjælpemidler, fx en kørestol, skal der også være plads til denne ved siden af sengen. Det samme gælder, hvis der er brug for én eller to hjælpere ved sengen eller en mobil personløfter.

Rengøring og vedligeholdelseÅben

Rengøring og vedligeholdelseLuk

Du bør følge leverandørens anvisninger med hensyn til rengøring og vedligeholdelse. Hvis plejesengen har motorer, er der oftest behov for regelmæssige eftersyn af sengen. Dette vil fremgå af leverandørens brugsanvisning. Det er ejeren af sengen (oftest kommunen), der er ansvarlig for, at eftersynene bliver overholdt. Hvis ikke disse overholdes, kan leverandøren ikke stå inde for sikkerheden.

SikkerhedÅben

SikkerhedLuk

Hvis du ønsker at placere en plejeseng til et barn ved siden af en anden seng, kan der opstå farlige klemningssituationer for begge personer, når sengebundens dele, fx ryglæn eller højden, bevæges. Tænk på, at børn nogle gange lægger sig på tværs i en seng.

Alle plejesenge til børn, som markedsføres og sælges i Danmark, skal være CE-mærkede efter direktivet for medicinsk udstyr. CE-mærket betyder, at leverandøren står inde for, at udstyret opfylder de væsentlige krav for medicinsk udstyr, der er beregnet til personer med funktionsnedsættelser.

Plejesenge til børn skal leve op til en række krav, fx omkring sikkerhed, holdbarhed og funktionalitet, der specielt sikrer, at sengene kan anvendes af personer med funktionsnedsættelser og er sikre for alle, der befinder sig i og omkring sengen. Det fremgår af standarden:

  • DS/EN 50637:2017, Elektromedicinsk udstyr – Særlige krav til grundlæggende sikkerhed og væsentlige funktionsegenskaber af hospitals- og plejesenge til børn.

Hvis plejesengen til et barn har en indre længde på 180 cm eller mere, skal den også leve op til standarden for plejesenge til voksne:

Det vil typisk være kommunen, der køber en plejeseng til et barn, og de kan sikre sig, at sengen lever op til standarden. Socialstyrelsen har udarbejdet en tjekliste for plejesenge til voksne (5) (Skabelon: Elektrisk indstillelig plejeseng), der gennemgår de væsentlige aspekter, man kan medtage i en kravspecifikation. Relevante dele kan også anvendes som en tjekliste for plejesenge til børn.

Vil du vide mere?Åben

Vil du vide mere?Luk

Hvis du ønsker at læse mere om plejesenge, har Socialstyrelsen udgivet en mere omfattende vejledning om plejesenge. Den henvender sig især til professionelle og giver en udførlig gennemgang af sengens egenskaber og tilbehør og hvordan man bruger plejesengen bedst muligt, fx i forebyggelsen af tryksår.
Den beskriver valg af plejesenge, separate sengebunde og grundtilbehør, som fx sengeheste og sengegalger. Der er også fokus på de specielle krav, der må stilles til plejesenge til børn, da børn ikke må ligge i en plejeseng, der er beregnet til voksne. Endelig gennemgår den forskellene mellem plejesenge og elevationssenge, der sælges i almindelig handel.

» Fold alle afsnit ud /