Håndleds-, tommel- og fingerortoser

Der kan være mange årsager til, at du kan have brug for en håndleds- eller tommelortose:

• Du oplever smerter eller dine håndledsmuskler er svækkede efter en operation eller en skade
• Du har slidgigt eller en anden form for gigt
• Du har hypermobile led og har brug for støtte til dem
• Du udfører aktiviteter eller opgaver, som overbelaster håndleddet eller tommelleddet.

Der findes 3 typer håndleds- og tommelortoser: Håndledsortoser, som blot støtter håndleddet, tommelortoser, som blot støtter tommelen og de kombinerede tommel- og håndledsortoser, som støtter begge steder.

Der er forskel på den støtte, som en ortose yder. Er ortosen blød, har du mulighed for stadig at bevæge leddet. Er ortosen mere stiv, fikserer den leddet, så du ikke kan bevæge det. Det kan være svært umiddelbart selv at se på en ortose, om den yder støtte til et led eller blot hæfter rund om leddet for at blive holdt på plads.
Er du i tvivl om hvilken ortose, som du har brug for, kan du søge råd og vejledning hos en fagperson.

Håndledsortoser

Hvis problemstillingen kun omfatter selve håndleddet, skal du vælge en ortose, som kun støtter håndleddet. Håndledsortoserne fås både med og uden stivere. Håndledsortoser uden stivere kan aflaste håndleddet og tillader en vis bevægelighed i håndleddet, men giver mindre støtte end ortoser med stivere.

De stive håndledsortoser, som har metal- eller plastikstivere indlejret, er beregnet til at holde håndleddet fast i en bestemt stilling. Denne type bruges primært i tilfælde, hvor der er behov for en mere fikserende støtte, eller når der er behov for smertelindring og ro, fx umiddelbart efter en skade eller på grund af gigt.

En håndledsortose med stivere vil give en mere begrænset bevægemulighed i leddet. Du skal derfor kun vælge en ortose med stivere, hvis det er nødvendigt, at du ikke bevæger leddet.

Tommelortoser

Hvis problemstillingen kun omfatter tommelens rodled, skal du vælge en ortose, som kun støtter dette led. De fleste ortoser, som kun har virkning på tommelens rodled, er uden stivere, men der findes dog også nogle med stivere eller med et forstærkende/afstivende lag af stofmaterialet. Som ved håndledsortoserne gælder det også her, at de bløde ortoser især er til aflastning, mens de med stivere bruges, når der er behov for en mere fikserende støtte.

Kombinerede tommel- og håndledsortoser

Hvis du har problemer både med håndleddet og tommelfingerens rodled, kan du vælge en ortose, som støtter hele området. Også her er der mulighed for at vælge mellem bløde og stive ortoser.

I Hjælpemiddelbasen kan du finde forskellige typer fingerortoser, som har forskellige formål:

• De som støtter svage fingre.
• De som strækker fingre med kontrakture.

Nogle fingerortoser er udformet enten som skinner eller 8-talsformede fingerringe og omfatter én finger ad gangen. 

Disse bruges til at støtte svage fingre (fx ved gigt), forhindre hypermobile led i at komme i yderstilling eller modvirke kontrakturer (sammentrækning af et eller flere led).

Andre fingerortoser er udformet som en handske med stivere på oversiden af fingrene eller som en hvileskinne, der strækker fingrene fra undersiden. Disse fingerortoser modvirker kontrakturer, fx ved spasticitet.

De mest brugte lukkemetoder er velcro, snøre, spænder eller en kombination af snøre og velcro. For nogle vil velcro eller snøre være at foretrække, da det giver mulighed for at justere, hvor fast ortosen sidder, og dermed hvor meget den støtter. Hvis du har nedsat funktion i fingrene, kan velcro være lettere end snøre. En fordel ved at vælge en ortose med et spændelukke kan være, at det kan giver mulighed for at spænde ortosen ens hver gang.

Håndleds-, tommel- og fingerortoser er udsatte i forhold til at blive beskidte, og det er derfor væsentligt, at du forholder dig til, om ortosen kan rengøres tilstrækkeligt i forhold til dine daglige rutiner. Det er vigtigt at følge producentens vaskeanvisning, da nogle af de anvendte materialer ikke tåler maskinvask.

Som udgangspunkt skal du sikre dig, at du har den rigtige ortose til formålet og benytter ortosen korrekt. Hvis du er i tvivl, kan du søge professionel hjælp.

Ved vedvarende gener anbefales det, at du bliver vurderet af en læge, en terapeut eller en bandagist for at være sikker på, om en ortose er den bedste måde at hjælpe dig på, eller om du har brug for en anden form for behandling.

Flere af de fabriksfremstillede ortoser, som købes i håndkøb, fås i flere størrelser. Hvis du vælger en for stor eller for lille ortose, vil det påvirke komforten eller i værste tilfælde være skadeligt og fx give sår.
Det er vigtigt løbende at være opmærksom på, om ortosen stadig passer eller om den skal justeres eller udskiftes.
Afhængig af årsagen til at du bruger en ortose, kan dine gener ændre sig over tid, og hvis du ikke er opmærksom på det, kan du komme til at bruge ortosen enten forkert eller unødigt. Hvis det fx drejer sig om en skade, er det vigtigt, at du ophører med at bruge ortosen, når skadestedet igen er stabilt, så du kan begynde at bruge hånden/fingrene naturligt.
Det er også vigtigt at få instruktion i, hvor meget og i hvilke situationer ortosen skal bruges. En ortose skal sjældent benyttes alle døgnets timer og i nogle tilfælde anbefales det helt at holde pause i brugen.

Når du anskaffer dig en ortose, skal du være opmærksom på, om den er CE-mærket. Ortoser, som er beregnet til at kompensere for en nedsat funktionsevne, skal være CE-mærket som medicinsk udstyr. CE-mærket ser ens ud for de forskellige direktivområder, så det skal fremgå af brugsanvisningen, at ortosen er CE-mærket netop som medicinsk udstyr. Ortoserne skal bl.a. leve op til en række krav i forhold til styrke og materialer, og fabrikanten skal kunne dokumentere, at de tjener det formål, de markedsføres til. Disse krav fremgår bl.a. af standarderne:

• DS/EN ISO 21856: 2022. Hjælpemidler – Generelle krav og prøvningsmetoder
• DS/EN ISO 22523:2007 Udvendige arm- og benproteser og udvendige ortoser - Krav og prøvningsmetoder