Epilepsi

Anfaldsalarmer varsler anfald ud fra kroppens signaler. En anfaldsalarm er med til at sikre, at et anfald ikke overses, selvom du er alene, fx når du sover. Der kan være behov for at anvende en anfaldsalarm, hvis du har brug for hjælp i forbindelse med et anfald, og du ikke selv kan tilkalde hjælp.

Inden du vælger et alarmsystem, der aktiveres automatisk, er det vigtigt at sikre, at den valgte alarm opfanger de typer af anfald, som du har.

Undersøg med dine pårørende eller primære omsorgsperson samt dit behandlingssted, hvilken type alarm der passer bedst til din situation.

• Anfaldsalarmer til personer med epilepsi
• Kropsbårne automatiske nødkald
• Ikke-kropsbårne automatiske nødkald

Læs mere om anfaldsalarmer og automatiske nødkald i guiden epilepsi anfaldsalarmer

For nogle med epilepsi kan det også være aktuelt at benytte et nødalarmsystem, der aktiveres manuelt. Der findes forskellige typer under produktgruppen ”Personlige nødalarmsystemer”.

• Personlige nødalarmssystemer

Du kan få en ”personfinder”, så dine pårørende eller andre kan lokalisere, hvor du er, i tilfælde af, at du får et anfald, når du er alene eller blandt fremmede, som ikke ved, hvordan de kan hjælpe dig.

• Personsøgere og personfindere

Læs mere om personfindere i guiden Lokaliserings- og sporingssystemer

Hovedbeskyttelse kan anvendes forebyggende ved epilepsi, hvor der kan ske fald - og dermed stød og slag mod hovedet. 

• Hovedbeskyttelse

Epilepsi kan ofte give problemer med hukommelsen, dels pga. anfaldene, eller hvis du oplever absencer (tab af bevidsthed) i løbet af dagen, men også pga. træthed eller koncentrationsproblemer, som mange med epilepsi kan opleve.

En kalender kan hjælpe dig med at huske aftaler, indkøb, idéer osv. Kalendere i papirform, elektroniske kalendere eller kalender-apps kan have forskellige fordele.

Elektroniske kalendere og kalender-apps kan have mange forskellige funktioner, som papirkalenderen ikke har, fx påmindelsesfunktion, indtaling af tekst, brug af billeder og mulighed for at give andre elektronisk adgang til kalenderen. For nogle er papirkalendere lettere at få brugt og lettere at notere i.

Kalenderne kan desuden bruges til at føre en anfaldskalender. Her kan du fx notere tidspunkt, og om noget særligt fremprovokerede anfaldet osv. Hvis du har en god oversigt over dine anfald, kan det gøre det lettere at give den rette behandling.

Læs mere om kalendere i guiden Kalendere og tidsplaner

Du kan også se nogle af de kalendere, der findes i Hjælpemiddelbasen.

• Kalendere og tidsplaner

Eller du kan benytte Hjælpemiddelbasens app søgefunktion til at finde kalender-apps, herunder anfaldskalendere.

Hvis du tager medicin for din epilepsi, kan det være en fordel at have en medicinæske med påmindelsesfunktion, så du er sikker på, at du får taget medicinen.

Du kan også få doseringsæsker, hvori du kan sortere din medicin efter ugedag og tidspunkt på dagen.

• Medicinæsker med påmindelse
• Doseringsæsker

Det er også muligt at få dosispakket medicin sendt fra apoteket, hvis du har brug for at få doseret medicin. Medicinen leveres i dosisruller med medicin til 2 uger ad gangen. Hver dosis er pakket i en pose.

Læs mere om dosispakket medicin

Der kan være behov for at give andre oplysninger om din epilepsi i nødsituationer, så du kan få den rette hjælp hurtigst muligt.

På de fleste smartphones kan du angive en eller flere af dine kontakter som nødkontakter. På den måde giver du andre mulighed for at kontakte nødkontakterne fra din telefon, uden at telefonen skal låses op. 

Du kan også give adgang til oplysninger om din epilepsi på telefonens nødoplysninger. Endelig er der mulighed for at skrive en besked på forhånd, som sendes ud, hvis nødkald bliver aktiveret på telefonen.

Det kan også være en fordel at bære information, der på anden vis oplyser om din epilepsi, så andre kan hjælpe dig, hvis du får et anfald. Der findes forskellige emblemer og kropsbårne symboler, fx armbånd, hvori du kan have informationer om medicin, kontaktpersoner osv.

• Emblemer og kropsbårne symboler