Hørehandicap

Der findes i dag et meget bredt udvalg af høreapparater, som enten er placeret bag øret, i udkanten af øregangen eller helt inde i øregangen. 

Derudover findes der såkaldte benforankrede høreapparater (BAHS) og Cochlear Implant (CI). Valget af høreapparatstype afhænger af din hørenedsættelse, udformningen af dit øre og de funktioner, du har behov for i din dagligdag.

Hvis du vil vide mere om høreapparater, så kan du i guiden Høreapparater læse om:

• De forskellige høreapparatstyper
• Funktioner
• Anskaffelse af høreapparater i hhv. offentligt og privat regi
• Tilvænning til høreapparater
• Hvordan man som pårørende, kollega mv. gør det nemmere for personen med hørenedsættelse at forstå, hvad der bliver sagt.

Hvis du er til foredrag, i kirke, til koncert eller andet kan lokalet være udstyret med en rumteleslynge. Har du et høreapparat med telespole (T-funktion), vil en rumteleslynge give dig mulighed for at få lyden transmitteret direkte ind i dine høreapparater.

Det kan dog have den ulempe, at det kan være svært både at høre det, der går gennem høreapparatet, og det, der sker omkring dig, fx samtale med en sidemand eller fællessang. Dvs. du kan have behov for at slå T-funktionen til og fra undervejs.

I henhold til Bygningsreglementet skal der være en fast installation af et teleslyngeanlæg eller lignende i forsamlingslokaler, der er offentligt tilgængelige for publikum. Det er dog ikke alle forsamlingslokaler, som har dette, så det er en god idé at undersøge på forhånd.

Hvis der ikke er rumteleslynge i lokalet, kan du have behov for et andet system til overførsel af lyd, der kan kobles sammen med dit høreapparat via høreapparatets telespole. Det kan enten være et system med indbygget mikrofon eller et system uden indbygget mikrofon, som suppleres med  en separat mikrofon. Systemet kan inkludere en halsteleslynge, eller der kan anvendes en separat halsteleslynge.

Til at høre lyden fra et TV kan du anvende en pudeteleslynge. Denne type teleslynge er udformet til at placere under en pude, fx i sofaen eller sengen, og kan overføre lyden fra et fjernsyn til dine høreapparater. Denne type teleslynge bruges kun af dig, som sidder på puden, og den er god, hvis du skal kunne lytte uden at genere dine omgivelser.

Høreforstærker

Et midlertidigt alternativ til et høreapparat kan være en høreforstærker. En høreforstærker består af en mikrofon, en forstærker og et sæt høretelefoner. En høreforstærker er dog ikke individuelt tilpasset, og høreforstærkere ses nok mest anvendt i situationer, hvor man endnu ikke har fået et høreapparat.

Du kan bruge høreværn, herunder ørepropper, for at beskytte din hørelse, når du er til koncerter, eller hvis du opholder dig i et meget støjende miljø. Det er dog vigtigt, at du kun bruger høreværn eller ørepropper i de meget støjende situationer. Hvis du begynder at bruge høreværn eller ørepropper i alle mulige sammenhænge for at beskytte dine ører, risikerer du at blive lydoverfølsom, og dermed vil du høre en eventuel tinnitus kraftigere. Hvis du ofte eller i længere perioder har brug for at anvende høreværn eller ørepropper uden for et støjende miljø, kan det være en fordel at bruge nogle med musik, lydstimulation eller tinnitusmaskering.

Har du en hørenedsættelse, vil du ofte bruge flere forskellige strategier til at forstå, hvad der bliver sagt – måske uden at tænke over det. Særligt mundaflæsning og aflæsning af kropssprog kan hjælpe en hel del, hvis du ikke kan høre, hvad andre siger. Dette kan være særligt udfordrende, når du taler i telefon, hvor du ikke kan se den, du taler med.

Smartphones og mobiltelefoner

Synes du, at det er svært at samtale med andre via telefon, kan du overveje at bruge videokald. Hvis du har en smartphone, har den højst sandsynlig indbygget mulighed for videoopkald, og ellers kan man downloade apps til videoopkald. Hvis du bruger høreapparater, er det en fordel, hvis høreapparaterne har Bluetooth, så lyden kan overføres direkte til dine høreapparater samtidig med, at du kan holde telefonen foran dig, så du kan se skærmen og den, du samtaler med.

Der findes smartphones og mobiltelefoner med mulighed for at skrue ekstra højt op for lyden, både samtalelyden og ringetonen. Desuden findes der smartphones og mobiltelefoner med indbygget teleslynge, hvilket giver dig mulighed for at få telefonen til at fungere sammen med T-funktionen i høreapparatet. Det vil sige, at lyden kan overføres direkte til høreapparatet, og du behøver ikke at holde telefonen helt op til øret. For at forbinde til høreapparatets T-funktion skal du dog holde telefonen i hånden foran dig. Der er altså ikke samme rækkevidde som ved Bluetooth. Har dit høreapparat Bluetooth, kan dette derfor være at foretrække.

Læs mere i guiden Mobiltelefoner og smartphones med særlige egenskaber

Fastnettelefoner

Hvis du gør brug af fastnettelefon (stationær eller trådløs), kan det være en fordel at anskaffe en telefon med kraftigt ringesignal, lys eller vibration ved opkald. I forhold til samtalelyden kan det være relevant med en telefon med forstærket samtalelyd eller indbygget T-funktion.

Du kan også anskaffe en telefonforstærker, hvis du blot ønsker forstærket lyd til din nuværende telefon. Telefonforstærkeren tilsluttes telefonen og forstærker lyden i telefonen. Nogle telefonforstærkere har flere funktioner, så de fx også giver lys- eller vibrationssignal, når telefonen ringer.

Dørtelefoner med video

Ved port- eller dørtelefoner kan det desuden være en fordel at gøre brug af en dørtelefon med video, hvis du ikke kan høre, hvad der bliver sagt, eller hvis du har behov for at kommunikere med tegn via dørtelefonen. Der fås dørtelefoner, som kan forbindes til din smartphone, så du kan udnytte telefonens kamera, mikrofon og vibrationsfunktion.

Signalgivere med visuelt eller taktilt signal kan anvendes til at alarmere eller signalere, hvis du ikke kan høre et akustisk signal eller en akustisk alarm. Hvis du kan høre en forstærket lyd, kan du også bruge en signalgiver med et kraftigt akustisk signal.
Afhængig af produktets funktioner og udformning vil en signalgiver kunne fungere som fx vækkeur, babyalarm, røgalarm m.m.

Signalgivere med visuelt signal kan fx bestå af en enhed, som kan blinke med et kraftigt lys, men der fås også systemer, hvor en lampe eller belysningen i et rum giver signal ved blink. Nogle signalgivere med visuelt signal kan tilkobles flere sendere og give forskellige visuelle signaler, afhængigt af om det fx er telefonen, der ringer, om det ringer på døren, eller om det er røgalarmen, der er blevet aktiveret.

Signalgivere med taktilt signal kan fx være udformet som pude- eller madrasvibratorer, som et armbånd eller som en lommevibrator. Der findes også signalgivere, hvor det taktile signal kan suppleres med et visuelt signal, så der fx både er vibration og blink. Flere produkter har mulighed for at give forskellige signaler, så forskellige vibrationsmønstre har forskellig betydning. Det vil sige, at det fx er muligt at skelne dørklokken fra babyalarmen.

Signalgivere med akustisk signal fås i varianter med et kraftigt akustisk signal, tiltænkt personer med nedsat hørelse. Disse signalgivere kan, som andre signalgivere, være tilknyttet en eller flere sendere, og de kan således anvendes til at give forskellige signaler, alt efter om det fx ringer på fordøren eller bagdøren, eller om det er røgalarmen, der er blevet aktiveret. Nogle signalgivere med kraftigt akustisk signal har også vibration og/eller lyssignaler.

Tinnitus er støj, som kun du kan høre, fx ringen, susen, klikken eller lignende. Der kan være forskellige årsager til, at du har fået tinnitus, fx en høreskade, sygdom, ubehandlet nedsat hørelse eller en belastningsreaktion, men typisk er det svært at fastlægge, hvad der har forårsaget tinnitussen. Det anslås, at 10-20 pct. af befolkningen har tinnitus i en eller anden grad, men for nogle kan det være så voldsomt, at de er stærkt generede af det og har brug for at maskere lyden.

Mange mennesker med tinnitus har også hørenedsættelse. Den nedsatte hørelse kan ofte forstærke tinnitus, selvom der kun er tale om en lille hørenedsættelse. I disse tilfælde kan høreapparater være en hjælp, da de vil forstærke lydene fra omgivelserne og dermed mindske kontrasten mellem omgivelseslydene og tinnitussen. 

Læs mere om tinnitus på Høreforeningens side om tinnitus

Maskering af tinnitussen

Hvis du har en vedvarende tinnitus, kan du måske bruge hjælpemidler til lydstimulation, der kan anvendes til at aflede din opmærksomhed, så du fokuserer mindre på tinitussen. Det kan fx være hvid støj, skovlyde, rislende vand, bølgebrus osv. Nogle af disse hjælpemidler er designet til at stå på natbordet, mens andre kan lægges under puden. Du kan også finde apps med lydstimulation eller tinnitusmaskering til din smartphone. Derudover kan du få høreapparater med indbygget lydstimulation eller tinnitusmaskering.

Der findes forskellige former for tolkning, som du kan benytte dig af, alt efter dit hørehandicap og dine kommunikationsbehov.

En tegnsprogstolk tolker, mens der bliver talt. Tegnsprogstolken kan enten være fysisk tilstede eller over en skærm (fjerntolkning), hvis det fx drejer sig om et onlinemøde.

En skrivetolk nedskriver det talte ord simultant, så du kan følge med i samtalen på en skærm. Den typiske skrivetolkebruger har en moderat til svær hørenedsættelse, men alle med hørenedsættelse kan have gavn af skrivetolkning. Hvis du har nedsat syn, kan skriftstørrelse, skriftfarve og baggrundsfarve på skærmen tilpasses dit behov.

Tolkene har tavshedspligt.

Hvordan bestiller jeg tolkning?

Tolkning er gratis for dig som bruger, men det er forskellige myndigheder, der betaler for tolkningen, og du skal derfor henvende dig hos den myndighed, der har ansvaret for tolkningen.

• Sociale aktiviteter: Du skal selv ansøge om tolkning. Kontakt et tolkefirma eller Den Nationale Tolkemyndighed.
• Job: Du skal selv ansøge om bevilling til tolk som personlig assistance. Kontakt dit kommunale jobcenter.
• Folkeskole: Det er skolens opgave at bestille tolkning.
• Efterskoler, friskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser: Du skal kontakte det konkrete uddannelsessted, som har ansvar for at sikre tolkning.
• Fjerntolkning: Ved sociale aktiviteter kan du bruge Den Nationale Tolkemyndigheds fjerntolketjeneste. Du skal blot være registreret som bruger i Tolkeportalen (gå til Fjerntolketjenesten). Hvis du skal bruge fjerntolkning til job eller skole/uddannelse, skal du kontakte det pågældende område.

Du kan altid kontakte Den Nationale Tolkemyndighed, hvis du er i tvivl om, hvem der skal sørge for tolkebistand til dig. Skriv en mail med dit spørgsmål til dntm@dntm.dk

Gå til Den Nationale Tolkemyndighed

God akustik i de rum, du færdes i, har stor betydning for dine muligheder for at høre, hvad der sker omkring dig, og hvad der bliver sagt. En god akustik betyder bl.a., at efterklangstiden (den tid, det tager, fra en lyd stopper, til den dør ud i rummet) ikke må være for lang. For lang efterklangstid kan høres som ekko, som fx i et kirkerum, og gør det ekstra svært for mennesker med høretab at høre og forstå, hvad der bliver sagt.

Hvad kan du selv gøre?

Du har som oftest ikke indflydelse på, hvordan akustikken er i de fleste af de rum, du bevæger dig i, i offentligheden, men du kan gøre en forskel i de rum, du bruger fx derhjemme, på arbejdet eller i klasselokalet. Her kan du fx indrette med:

• Gulvtæpper
• Polstrede møbler
• Akustikplader på vægge og loft
• Træpaneler
• Gardiner
• Dug på bordene eller borde med blødere overflader
• Gummidupper under stolebenene.

En hørenedsættelse bliver mere udfordrende for personen med hørehandicap, hvis du som fx pårørende eller kollega ikke har viden om eller ikke er opmærksom på, hvad du skal gøre for at lette kommunikationen.

Hvis du følger nogle enkle råd, kan du gøre det lettere for personen med hørehandicap at forstå, hvad du siger.

• Skab kontakt. Sørg for, at du har personens opmærksomhed, inden du begynder at tale.
• Tal tydeligt. Sørg for at udtale ordene tydeligt (uden at det bliver unaturligt) – undgå at mumle.
• Gentag med andre ord. Hvis personen ikke hører, hvad der bliver sagt første gang, så hjælper det ikke nødvendigvis at tale højere. Forsøg derfor at gentage, hvad du mente, men med andre ord eller formuleringer. Det er særligt en fordel for mennesker med skelnetab.
• Munden skal være synlig. Mange mennesker med hørehandicap er afhængige af at mundaflæse for at forstå, hvad der bliver sagt. Sørg derfor for, at munden er fri for hænder, halstørklæde osv., når du taler.
• Gestikuler. Velafstemt gestikulation kan være et supplement til din kommunikation, som kan lette kommunikationen med en person, der har et hørehandicap.

Socialstyrelsen har lavet to plakater til inspiration, som du fx kan hænge op i et klasseværelse eller på arbejdspladsen. Plakaterne forklarer, hvordan man bedst kommunikerer med mennesker med hørenedsættelse:

Gode råd - Kommunikation med mennesker med hørenedsættelser

Gode råd - Kommunikation med mennesker med erhvervet døvhed

Nye mødeformer – nye opmærksomhedspunkter

I dag foregår mange møder og undervisningssituationer online, hvilket stiller krav om nye måder at være opmærksom på i forhold til kommunikationen. Ved online-møder er det fx væsentligt, at alle mødedeltagere tager ansvar for, at eventuelle deltagere med nedsat hørelse får bedst mulige vilkår for at kunne høre og/eller aflæse kommunikationen. Fx vil lydens kvalitet være bedre, hvis alle, der ikke taler, slukker for deres mikrofon, og det kan være væsentligt, at deltagerne kan se og mundaflæse den person, der taler. Ved præsentationer med skærmdeling kan det også være vigtigt, at den person, der præsenterer, kan ses samtidig med præsentationen.

Har du andre funktionsnedsættelser, foruden dit hørehandicap, kan det være ekstra udfordrende at høre og forstå, hvad der bliver sagt, eller at betjene dine hjælpemidler. Det kan fx give særlige udfordringer, hvis du har nedsat syn, en kognitiv funktionsnedsættelse eller motoriske udfordringer.

Synsnedsættelse

Særligt ældre mennesker kan, foruden hørenedsættelsen, også have nedsat syn, hvilket gør det ekstra svært at forstå, hvad der bliver sagt, bl.a. fordi det er sværere at mundaflæse. Det er vigtigt at gøre hørekonsulenten eller andre hørefaglige personer opmærksomme på det, hvis du har en synsnedsættelse, så de kan finde frem til de mest egnede hjælpemidler til dig.

Kognitiv funktionsnedsættelse

Hvis du har en kognitiv funktionsnedsættelse, kan det være en fordel at involvere nogle i dit netværk, når du skal have nye hjælpemidler eller tage nye hjælpemidler i brug.

Det kan fx være en fordel at tage en pårørende eller en anden person, som kender til din hverdag, med til samtaler hos en audiolog eller hørekonsulent. De kan bl.a. hjælpe med at forklare de udfordringer, som du oplever i din hverdag, hvilket kan have stor betydning for valg af hjælpemidler og betydning for, hvordan hjælpemidlerne skal tages brug. De kan også hjælpe med at huske, hvad der bliver sagt, lægge en plan for, hvordan du anvender dine hjælpemidler i hverdagen, og måske oplære andre i at støtte dig i anvendelsen af hjælpemidlerne.

Motoriske udfordringer

Har du nedsat kraft, nedsat bevægelighed eller andre motoriske udfordringer kan mange høretekniske hjælpemidler være svære at betjene, fordi de typisk er meget små. Det er en god idé at gøre audiologen eller hørekonsulenten opmærksom på dine eventuelle motoriske udfordringer, når I drøfter hvilke høretekniske hjælpemidler, der er relevante for dig. Det kan fx være en fordel at få høreapparater uden knapper eller med få knapper - eller høreapparater, som kan betjenes via en smartphone eller en fjernbetjening med større knapper.

Læs mere om hørehandicap på Socialstyrelsens side om hørehandicap

Foreninger

• Høreforeningen
• Decibel - Børn og unge med høretab
• CFD – særligt for dig med kombineret høre- og synstab, men de har også rådgivningstilbud til dig med et betydeligt høretab.
• Danske døves Landsforbund

Pjecer og andre informationsmaterialer

• Høremanual for dig, der arbejder med borgere med høretab (Høreforeningen, 2015)
• Forløbsbeskrivelse. Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab (Socialstyrelsen, 2019)
• Udredning og henvisning af patienter med hørenedsættelse. Faglig vejledning til speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme. (Sundhedsstyrelsen, 2015)
• I skole med høretab (Decibel) (til lærere, PPR og andre fagfolk, der arbejder med børn med høretab)

Råd og vejledning om høretekniske hjælpemidler

Kommunikationscentrene rundt omkring i landet yder rådgivning til dig og dine pårørende. Rådgivningen kan fx være om brug af høreapparat og andre høretekniske hjælpemidler samt vejledning i strategier til bedre at forstå, hvad der bliver sagt. Du behøver ikke en henvisning for at modtage rådgivning fra kommunikationscentrene.

Kommunikationscentrene tilbyder hjemmebesøg, hvis du ikke har helbred til selv at møde op på kommunikationscentret.

Find dit nærmeste kommunikationscenter

Børn med høretab

PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) er det kommunale tilbud børn og unge 0-18 år. Når PPR modtager information fra sygehuset om, at dit barn har fået konstateret et høretab, skal de sikre og koordinere de sundhedsfaglige, socialfaglige og pædagogiske dele af dit barns forløb. Tale-hørekonsulenten sidder i PPR og er en vigtig samarbejdspartner for dig frem til dit barn fylder 18 år. Det er blandt andet tale-hørekonsulenten, der følger op på dit barns sproglige, kommunikative og auditive udbytte af den samlede indsats.