English  Printervenlig
Ved brug af Hjælpemiddelbasen accepteres cookies til statistik og funktionalitet. Ok, fjern denne besked eller læs om brug af cookies og muligheder for at afvise cookies.

Du er her: Forside | Klassifikation | håndtering af kommunikation og information | Synshjælpemidler | Principafgørelser - synshjælpemidler

Principafgørelser - synshjælpemidler

Principafgørelser relateret til produktgruppen Synshjælpemidler eller til Alle produktgrupper. Klik på alle principafgørelser i Hjælpemiddelbasen for at få listen udvidet til at omfatte alle principafgørelser, som er registreret i Hjælpemiddelbasen.

Titel og resumeUdgivetRelaterede produktgrupper
49-17 Lovhjemmel - hjælpemiddelbekendtgørelsen - sygdomsbetinget dobbeltsyn - briller
Kommunen skal yde støtte til briller som hjælpemiddel, hvis øjenlidelsen er omfattet af indikationerne i hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 2 og følgerne af øjenlidelsen kan afhjælpes med de ansøgte briller.
Kommunen skal efter serviceloven yde støtte til hjælpemidler, som har til formål af afhjælpe de varige følger af en nedsat funktionsevne. Kommunen skal derfor yde støtte til briller, hvis brillerne kan afhjælpe følgerne af en medicinsk-optisk defineret, varig øjenlidelse. Betingelsen er, at ansøgers øjenlidelse er nævnt i hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 2.
Sygdomsbetinget dobbeltsyn uden mulighed for operativ korrektion er en medicinsk-optisk defineret, varig øjenlidelse, der er nævnt i bilaget. Hjælpemidlet er ofte prismebriller.
Ankestyrelsen har i tre sager vurderet, at der ikke er hjemmel til at give afslag på prismebriller alene med den begrundelse, at et minimumskrav for prismestyrke ikke er opfyldt. Det afgørende er, om ansøgerens øjenlidelse er omfattet af indikationerne i bilaget, og om følgerne af øjenlidelsen kan afhjælpes med de ansøgte briller.
I sag nr. 1 hjemviste Ankestyrelsen sagen, da der ikke var tilstrækkelige lægelige oplysninger til, at der kunne træffes afgørelse. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det ikke fremgik af de lægelige oplysninger, om det var muligt operativt at korrigere for ansøgers dobbeltsyn.
I sag nr. 2 og nr. 3 ændrede Ankestyrelsen afgørelserne. Ankestyrelsen vurderede, at ansøgerne havde en medicinsk-optisk defineret, varig øjenlidelse, og at øjenlidelsen i form af sygdomsbetinget dobbeltsyn var omfattet af hjælpemiddelbekendtgørelsen. I sag nr. 2 lagde Ankestyrelsen vægt på, at ansøgeren var opereret for skelen, men stadig havde brug for prismebriller for at opretholde enkeltsyn. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at øjenlidelsen kunne afhjælpes med læsebriller med prismer. I sag nr. 3 lagde Ankestyrelsen vægt på, at ansøgeren led af sygdomsbetinget dobbeltsyn som følge af Parkinson, og at der ikke var mulighed for operativ korrektion. Endelig lagde Ankestyrelsen vægt på, at dobbeltsynet kunne afhjælpes med prismebriller.
Ankestyrelsen lagde i alle tre sager vægt på, at der ikke i serviceloven eller i hjælpemiddelbekendtgørelsen, er fastsat et minimumskrav for prismestyrke i brilleglas ved støtte til briller som hjælpemiddel. Der er derfor ikke hjemmel til at give afslag alene med henvisning til, at ansøger har behov for et antal prismer under 7.
06-07-2017 Synsfeltsudvidere
11-14 Hjælpemiddel - personkreds - lidelsens karakter - briller - kontaktlinser - sygdomsbetinget dobbeltsyn - medfødt lidelse
Principafgørelsen fastslår
Kommunen kan ikke træffe afgørelse om afslag på støtte til briller/kontaktlinser alene med henvisning til udgiftsniveauet for det ansøgte.
Kommunen skal tage stilling til, om ansøger er omfattet af personkredsen, der har en øjenlidelse med indikation for hjælp til briller og kontaktlinser.
Sygdomsbetinget dobbeltsyn uden mulighed for operativ korrektion er opført på listen over øjenlidelser, der indikerer hjælp til briller og kontaktlinser. Begrebet "sygdomsbetinget" må efter en naturlig sproglig og lægelig forståelse anses for også at omfatte medfødte lidelser.
Dernæst må kommunen vurdere lidelsens sværhedsgrad og hvilken grad af ekspertise, der er nødvendig for at korrigere for lidelsen.
På listen over medicinsk-optisk definerede varige øjenlidelser fremgår, at der er tale om sjældne lidelser, hvor det kræver en særlig sagkundskab at korrigere for lidelsen. Det vil sige, at lidelsen har et omfang, hvor der ikke kan korrigeres for lidelsen alene ved hjælp af standardglas/kontaktlinse.
04-03-2014 Briller
121-13 Hjælpemiddel - forbrugsgoder - frit leverandørvalg - frit valg
Reglerne om frit valg i forhold til hjælpemidler kan ikke anvendes for forbrugsgoder, der udelukkende fungerer som et hjælpemiddel.
Et forbrugsgode, der udelukkende fungerer som hjælpemiddel, er i sin karakter et forbrugsgode og ikke et hjælpemiddel.
Reglerne om frit valg af leverandør for hjælpemidler, gælder alene for hjælpemidler. Det er en følge af, at det lovforslag om ændring af lov om social service, der indførte fritvalgsordningen, alene henviser til 112 om hjælpemidler.
Det betyder, at borgere, der af kommunen får hjælp til anskaffelse af et forbrugsgode, der udelukkende fungerer som hjælpemiddel, ikke frit kan vælge leverandør af hjælpemidler og at borgeren heller ikke mod betaling af prisdifferencen kan vælge et dyrere hjælpemiddel end det, som kommunen vil yde støtte til.
29-11-2013Alle produktgrupper
15-13 Hjælpemidler - anskaffelse før bevilling - klageadgang - rekursinstans - nævnets kompetence
Der kan normalt ikke ydes støtte til hjælpemidler, som ansøger selv har anskaffet, inden bevilling.
Hvis en kommune har truffet afgørelse om afslag på bevilling af et hjælpemiddel, og ansøgeren klager over denne afgørelse til nævnet, skal nævnet behandle denne klage, selvom ansøgeren selv har anskaffet sig hjælpemidlet efter kommunens afgørelse.
Den ansøger, der vælger at anskaffe et hjælpemiddel, mens klagen behandles, bærer selv risikoen for selv at komme til helt eller delvist at afholde udgiften til hjælpemidlet.
Selvom ansøgeren senere findes berettiget til et hjælpemiddel, kan der være forhold, der bevirker, at udgiften ikke kan dækkes helt eller delvist. Det kan skyldes, at kommunen har leverandøraftaler, det indkøbte hjælpemiddel ikke er det bedst egnede og billigste, eller at kommunen selv kan stille et identisk hjælpemiddel til rådighed.
31-01-2013Alle produktgrupper
134-10 Hjælpemiddel - kuvertlampe - elektronisk lup
Ankestyrelsen fandt, at både en kuvertlampe og en elektronisk lup var hjælpemidler, da de var fremstillet til svagtseende.
Ankestyrelsen fandt, at en 75-årig mand med stærkt nedsat syn var berettiget til en kuvertlampe, der var transportabel og udstyret med batteri. Lampen kunne anvendes hjemme og ude og kunne i væsentlig grad afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne.
Ansøger var ikke berettiget til en elektronisk lup som hjælpemiddel, da den ikke i væsentlig grad kunne afhjælpe den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad lette den daglige tilværelse i hjemmet. Luppen skulle ikke anvendes dagligt i flere situationer.
30-06-2010 Læsebelysning og arbejdsbelysning
 Forstørrelsesglas, lupper og forstørrende linsesystemer
67-10 Hjælpemidler - merudgifter - kontaktlinser
En kommune havde ikke pligt til at behandle og afgøre en sag på ny efter, at Det Sociale Nævn havde hjemvist sagen til fornyet behandling og vurdering af, om kontaktlinser kunne bevilges efter servicelovens regel om dækning af nødvendige merudgifter. Ansøger havde fået afslag på støtte til kontaktlinser efter servicelovens regel om støtte til hjælpemidler.
Begrebet merudgifter er defineret bredt i servicelovens regel om dækning af nødvendige merudgifter og den tilhørende bekendtgørelse. Merudgiftsydelsen i denne regel var et supplement til servicelovens øvrige bestemmelser om støtte i den forstand, at hvis en støtteydelse kunne opnås gennem en særlig bestemmelse i serviceloven eller bestemmelser i anden lovgivning, så skal støtten ydes efter specialbestemmelsen.
Der blev lagt vægt på, at kontaktlinser ydes som synshjælpemidler efter bestemmelsen i servicelovens regel om støtte til hjælpemidler, samt efter 13 i den tilhørende bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven. Til bekendtgørelsen hørte endvidere en liste med indikationer for hjælp til briller og kontaktlinser.
Det forhold, at støtte til synshjælpemidler var særligt reguleret i en bestemmelse i serviceloven talte imod at indfortolke en hjemmel til at bevilge den samme ydelse efter en anden og bredere beskrevet hjemmelsbestemmelse. En sådan adgang til udvidet dækning havde heller ikke støtte i forarbejderne til merudgifts bestemmelsen.
Da området for synshjælpemidler efter deres art og karakter således var detaljeret afgrænset i servicelovens regel om støtte til hjælpemidler, var der på den baggrund ikke grundlag for at antage, at lovgiver havde tilsigtet at udvide området for synshjælpemidler, således at sådanne også skulle kunne dækkes efter merudgifts-reglerne.
31-03-2010 Briller
C-17-05 Ren optisk indikation - læsebriller - manglende øjenlinser - medicinsk - optisk defineret øjenlidelse - hjælpemidler
En ansøger med en varig øjenlidelse, der blev afhjulpet med linser, havde ikke ret til hjælp til anskaffelse af læsebriller.
Begrundelsen var, at behovet for læsebriller skyldtes en optisk synsfejl, der ikke kunne anses for at være led i den varige øjenlidelse.
01-06-2005 Briller

Viser 1-7 af 7