Dialogmøde om hjælpemiddelområdet

08-04-2025 af Thomas Lyhne

Mød hjælpemiddelfaglige kolleger fra andre kommuner, del erfaringer og debattér drift og udvikling af hjælpemiddelområdet. Få også en introduktion til Hjælpemiddelbasen som værktøj til informationssøgning, lagerstyring og indkøb.

På dialogmødet vil vi sætte fokus på de praktiske og organisatoriske emner, som I er optaget af i dagligdagen. Der vil også være mulighed for at få en dialog om snitflader mellem hjælpemidler og behandlingsredskaber, personlige hjælpemidler og APV-hjælpemidler samt hjælpemidler og medicinsk udstyr.

Vi vil ligeledes præsentere de værktøjer og informationsmaterialer, som Social- og Boligstyrelsen arbejder med på hjælpemiddelområdet.

Praktisk information

Tilmelding: hmi-basen@sbst.dk senest torsdag den 8. maj 2025.

Tid og sted: Torsdag den 15. maj 2025 kl. 10-12. Skibhusvej 52 B 1. sal, 5000 Odense C.

Målgruppe: Kommunalt og regionalt ansatte på hjælpemiddelområdet.

Deltagelse er gratis. Ved spørgsmål, kontakt Klaus Svane Olsen på 41 74 00 07.