Baggrund

Som led i revisionen af magtanvendelsesreglerne ændres reglerne om alarm- og pej­lesystemer, så terminologien ændres til ”tryghedsskabende velfærdsteknologiske løs­ninger”. Den nye formulering skaber hjemmel til at bruge nye typer af tryghedsska­bende, velfærdsteknologiske løsninger efter servicelovens magtanvendelsesregler.

Der er udarbejdet to aftaler vedr. revision af magtanvendelsesreglerne - en på handi­capområdet og en på demensområdet. Størstedelen af regelsættet vil være fælles på de to områder, men på enkelte punkter ift. velfærdsteknologi, personlige hygiejnesitu­ationer, fastholdelse mv. samt flytning uden samtykke vil der være forskelle på reg­lerne på hhv. handicapområdet og demensområdet.

Formål

Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi har til formål at understøtte imple­menteringen af de af servicelovens magtanvendelsesregler, som vedrører trygheds­skabende velfærdsteknologi, herunder sikre borgernes retssikkerhed bl.a. ved at sikre,

• at de tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger, som anvendes med af­sæt i magtanvendelsesreglerne i afsnit VII i lov om social service, er egnet til at understøtte borgerens behov, jf. § 7, nr. 1-6
• at det bliver klart for botilbud, almene plejeboliger mv., hvilke tryghedsska­bende velfærdsteknologiske løsninger, der må anvendes
• at rammerne for anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi følger med den teknologiske udvikling
• en overordnet central kontrol med, hvilke tryghedsskabende velfærdsteknologi­ske løsninger der må anvendes, idet reglerne om, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger, der må anven­des efter afsnit VII i lov om social service, fastsættes af social- og indenrigs­ministeren, jf. § 6, stk. 2.  

Opgaver

Rådet har til opgave løbende at følge udviklingen af tryghedsskabende, velfærdstek­nologiske løsninger, som kan være relevante at anvende med afsæt i servicelovens magtanvendelsesregler. På denne baggrund skal rådet rådgive social- og indenrigs­ministeren om tryghedsskabende, velfærdsteknologiske løsningers egnethed i forbin­delse med at sikre omsorg og tryghed for borgerne med afsæt i magtanvendelses­reglerne.

Rådet skal således minimum én gang om året indstille en positivliste over velfærds­teknologiske løsninger, der kan anvendes efter servicelovens magtanvendelsesregler, til social- og indenrigsministeren, hvorefter ministeren udsteder en officiel liste med løsninger. Rådet vil i deres arbejde inddrage input fra relevante aktører, herunder kommuner, regioner og interesseorganisationer.

Bekendtgørelse

På retsinformation.dk finder du bekendtgørelsen om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII i lov om social service. Bekendtgørelsen er revideret og gældende fra 1. februar 2021.

Rådets sammensætning

Rådet er sammensat af otte medlemmer, inkl. formanden.

Formand

• Sanna Dragholm, kontorchef Socialstyrelsen

Øvrige medlemmer

• Mads Biering la Cour, enhedschef Sundhedsstyrelsen
• Maiken Christensen, souschef Ankestyrelsen
• Maria Ventegodt, ligebehandlingschef Institut for Menneskerettigheder
• Annemarie Holsbo, souschef Teknologisk Institut
• Nis Peter Nissen, direktør Alzheimerforeningen
• Mehdie Owliaie, institutleder Danske Handicaporganisationer
• Morten Ejlersen, programleder Kommunnernes Landsforening

Rådets juridiske status

Rådet udgør en selvstændig forvaltningsvirksomhed. Rådet skal derfor sørge for at overholde gældende forvaltningsret, herunder reglerne om saglighed og tavshedspligt. Rådet skal også sørge for at overholde reglerne i databeskyttelsesloven. Der henvises i den forbindelse til Datatilsynets hjemmeside.